1425. 6. oktober. Lübeck

Rådet i Lübeck svarer på et brev fra rådene i hansestæderne Riga, Dorpat og Reval, i hvilket disse hansestæder har berettet, at de har anstrengt sig for at få løsladt de tilfangetagne tyske købmænd i Novgorod, men at det desværre ikke har hjulpet. Hertil svarer rådet i Lübeck, at det er bedrøveligt, at der på den måde imod Gud, ret og redelighed begås overgreb på de uskyldige hansekøbmænd.

Rådet i Lübeck meddeler i den forbindelse, at det vil søge at formå kong Erik 7. af Pommern til at arbejde for de tilfangetagne hansekøbmænds frigivelse og til at udstede et forbud mod at handle med russerne.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det har opfordret hansestæderne i Preussen samt hansekøbmændene i Brugge til at forbyde handlen med russerne.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det vil skrive til højmesteren i Preussen om sagen.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det derudover vil gøre alt, hvad det kan for at hjælpe hansekøbmændene i Novgorod i særdeleshed og hele hanseforbundet i almindelighed.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, således at de livlandske stæder kan være klar over, at rådet i Lübeck tager situationen meget alvorligt, at rådet i Lübeck har taget tre købmænd fra de tre nordiske riger til fange samt konfiskeret deres gods, idet de var på vej til Novgorod for at handle med russerne.

Endvidere indskærper rådet i Lübeck endnu en gang over for de livlandske hansestæder, idet rådet i Lübeck allerede tidligere har skrevet til de livlandske hansestæder herom, at de skal sørge for at tilbageholde de skibe, som vil sejle forbi de livlandske stæder og op ad floden Neva.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at det havde været nyttigt, om de livlandske stæder havde tilbageholdt købmændene Hans v. d. Werder og Hans Reppen, eftersom rådet i Lübeck har tilbageholdt andre købmænd i Lübeck.

Endvidere meddeler rådet i Lübeck, idet de livlandske hansestæder imod rådet i Lübecks ønske ikke har tilbageholdt købmændene Hans v. d. Werder og Hans Reppen, at rådet i Lübeck må se sig nødsaget til at meddele de andre hansestæder, at de livlandske hansestæder har handlet imod rådet i Lübecks ønske i denne sag.

Endelig indskærper rådet i Lübeck igen over for de livlandske hansestæder, at de skal sørge for at tilbageholde alle de skibe, som vil sejle forbi de livlandske hansestæder og op ad floden Neva, samt at de livlandske hansestæder skal tage sagen meget alvorligt og ikke se igennem fingre med de skibe, som vil sejle forbi de livlandske stæder, når nu rådet i Lübeck tager sagen meget alvorligt, idet det ville være til skade for hele hanseforbundet, hvis de livlandske hansestæder blot lod stå til.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Pergament. Med adresse på bagsiden: Honorandis et circumspectis viris, dominis proconsulibus et consulibus civitatum Rygensis, Tarbatensis et Revalliensis, amicis nostris sincere dilectis, dandum. Segl: 1: Spor efter det brevlukkende segl.

Tryk: Napiersky, Russisch-Livländ. Urkunden, nr. CCXXV., p. 185-186; Hildebrand, Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb. VII., nr. 358, p. 252-254; Hanserec. VII., nr. 830, p. 591-593; Hildebrand, Mélanges Russes IV., nr. 57, p. 735 (regest); Reg. Dan. nr. *4745 (regest).

Split Normal

Tekst efter Napiersky l.l., med forbedringer efter Hanserec. l.l.

Tekst

Vnsen vrundliken^[1] grut vnde wes wij gudes vormogen touorn.

Ersamen leuen vrunde.

Juwe breue, vnder uelen worden ynneholdende, wo dat gij grot arbeid gedan hebben vmme de dutschen, de tho Nougarden gevangen sin, dat doch, Gode entfarmen mote, nicht gehulpen en heft, hebbe wij wol vornomen, vnde is vns van gantzeme herten leed, dat de copman alzo vnschuldiges teghen God, recht vnde redelicheit vorwaldet wert.

Vnde wij willen, zo wij ersten moghen, bestellen, dat bij deme heren konninge van Denemarken bearbeidet werde, dat sine gnade dar wat gudes to do, dat de vorscreuen copman moghe vry werden, sine koninglike^[2] gnade mede biddende, dat ze dar mede v{oe}re wezen wille vnde nicht enstede, dat nenerleie gud up de Russen gevoret en werde vte sinen riken, de wile^[3] ze den vorscreuen copman tegen God, recht vnde redelicheid zo yamerliken vorwalden.

Ok, leuen vrunde, hebbe wij den steden in Prutzen vnde dem copmanne to Brugge in Vlanderen alrede vorscreuen, dat ze, dar yd in erer macht is, nicht ensteden, dat yenich gud uppe de Russen gevoret en werde, dar mede ze gesterket werden.

Ok wille wij deme heren homester van Prutzen dar gerne vmme scriuen an der besten wise, dat wij moghen van der gemeynen stede weghen.

Vnde wes wij don moghen, dat dem vorscreuen copman to Naugarden vnde dem gemeynen copmanne van der D{ue}tschen Henze to troste, n{ue}tte vnde vromen komen mach, dar wille wij vns ane bewisen myt gantzen tr{ue}wen nach alle vnseme vormoghen.

Ok, leuen vrunde, vppe dat gij kennen m{oe}ghen, dat vns des copmans van der Dudschen Henze vorderf hertliken leed is, vnde dat wij vnsen vlijt dar to don vnde dar up warden laten, eftmen ienich gud ankomen konde, dat bynnen vorbodenen reyzen gekoft were, so hebbe wij hijr dree gesellen, de vte den rijken des uorscreuen heren koninges myt eren copenscoppen in de N{we} vnde vort to Nawerden sochten, myt den Russen dar to copslagende, angripen vnde in de vengnisse setten laten, vnde sodane <gude, alse> was^[4] vnde werk, alse ze ute Ruslande here bracht hebben, arresteren laten uppe tokumpst der stede, wan de sik hijr vorgadderende werden.

Vorder, leuen vrunde, alse gij van Revele vns vnder meer worden scriuen, wo vaste schepe iuwe stad vor bij gesegelt sin in de N{we} vnde in de Narwe vte Pr{ue}tzen etc., mach iw wol vordencken, dat wij iuw an vor tijden screuen, dat gij dar up vorzeen vnde sorchuoldich weren, dat gi sodane schepe, alze iuw vorbij vnde^[5] vnde] de, A. in de Nw segelen wolden, t{oe}ueden myt l{ue}den vnde gude dar ynne wezende bette uppe recht vor de stede. Vnde lichte wanne gij deme alzo gedan hadden, alset jw wol ghevoghet hadde, dat scholde zere n{ue}tte sin gewesen vor de stede vnde den copman van der Dudeschen Henze, de sik der handelingge bergen.

Ok hadde vns wol nutte geducht, dat gij Hanze van deme Werdere vnde Hanze Reppen myt ereme gude get{oe}uet hadden, ghelijk alze wij den gedan hebben, de wij mit vns hebben get{oe}uet, alse uor screuen is.

Vnde na deme gij nu der erbenomeden Hanze vnde Hanze nicht getouet en hebben myt ereme^[6] gude, alze gij vns doch gescreuen vnde gebeden hebben, dat wij yd in allen wech, dar vns des nod duncket sin, vorscriuen wolden, dat sodane dingh vorwaret worde, so m{oe}te wij dat vor den steden vorl{ue}den laten, dat gij dar suluen enteghen gedan hebben.

Vnde bouen alle begere wij noch, yft schepe tegen der stede ordinantien^[7] jw vorby in de Nw segelen wolden, dat gij den och t{oe}uen myt luden vnde gude uppe recht bette uor de stede.

Vnde holdet de zake an dwangge vnde strenggelicheit, zo gij vterlikest konen vnde moghen, wente scholde wij id hijr yn dwangge holden vnde gij scholden dar dor de vingere to zeen vnde des nicht rechtuerdigen, dat d{ue}chte vns vngelijk vnde des gemeynen copmannes vorderf zijn, dar gij yo, alse wij h{oe}pen, vore willen wesen vormiddest hulpe der stede Rige vnde Darpte.

Sijt Gode beuolen.

Screuen vnder vnseme secrete, des sonauendes vor Suntte Dyonisij, anno etc. XXV^o.

Consules Lubecenses.

1. vrundliken] vrundlike, A. 2. koninglike] koningliken, A. 3. wile] wilen, A. 4. sodane <gude, alse> was] sodane vnd was, A; Hildebrand, Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb. l.l. foreslår herfor sodane <gudere> und was unde werk; DD. 1425. 14. okt., nr. 14251014004 omhandlende samme sag indeholder imidlertid udtrykket mit gude, alse wasse vnde werke, hvilket er overtaget her. 5. vnde] de, A. 6. ereme] rettet efter Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb. l.l.; Napiersky l.l. og Hanserec. l.l. læser erem . 7. ordinantien] Liv-, Est- u. Curländ. Urkundenb. l.l. læser ordinantien; Hanserec. l.l. læser ordinancien .

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.