1426. 27. februar. Odense Sortebrødrekloster


Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.

Tekst efter Aa

Tekst

Wy Erick med guds naade, Danmarckis Suerigis, Norgis Vendis och Gotthis koning, hertug i Pomern, helse eder allde der dette nerværendis vort breff see eller høre kierligen med gud, ♦

Det skulle I vide ad aar effter guds byrd mcdxxvi den onsdag nest for tredie søndag i faste for vor rettere ting i Odense i sacristiet i sortte brødre klaaster nerværendis hederlige fædre, erckebiskop[1] Peder[2] aff Lund, biskop Jens aff Roskilde, biskop Naffne aff Odense, biskop Cristen aff Riffue, biskop Øldrick aff Aars, och velbiurdige mend her Morten Jensen her Egler Røno der ridere ere, och mange flere goede mend : da vaare disse effterskreffne[3] Mattes Andersen, Erick Andersøn, Thue Thuesen Hardenbierg, Peder Marckmand Knud Pallesen, Matthias Huas,[4] J<en>s Stolm[5] och loffuet alle[6] med en samme laytt haand, denne breffuisere her Axell Pedersen,[7] och her Erick Nielsen,[8] her Hendrich Knudsen,[9] Sten Base,[10] och[11] Erick Ericksen[12] for en møø, som hed Margrette[13] at hun eller nogen paa hendis vegne skulle aldrig giøre eller iføre[14] her Axell eller hans arffuinge[15] nogen skade med ord eller gierninger for den sag at hand haffde hende med landslou offuervundet saa hand vaar hendis liff mectig at affliffue, ♦

Vaare det saa at hun eller nogen paa hendes vegne nogensted[16] giorde forneffnde her Axell[17] nogen skade, da skulle disse forneffnde[18] forloffuere indkomme udj den[19] same ret, som hun nu er, huor her Axell dennem esker uden ald hielp redning och dele maall och de skulle da nyde och undgielde den same ret, som hende skulde offuergange, ♦

At saa vaar loffuet och giort, som forskreffuet stander,[20] haffuer vi hengtt vore indsegell[21] til sannen[22] for dette breff, ♦

Giffuet och giort aar,[23] dag och sted som forskreffuet staar[24]

1. erckebiskop] Erick biscop, Ab; erckebiskop, Aa; erchebisp, Ac. 3. effterskreffne] Herefter gode mendt, Ab. 6. alle] Mgl. i Ab. 11. och] Mgl. i Ab. 14. iføre] ført, Ab. 15. arffuinge] Herefter j, Ab. 16. nogensted] nogle steder, Ab. 17. forneffnde her Axell] forschreffne her Axell Pederszøn, Ab. 18. forneffnde] forschreffne, Ab. 19. udj den] y, Ab; udj den, Aa; udi den, Ac. 20. stander,] staar, Ab og Ac; stander, Aa. 21. indsegell] zignetter, Ab. 22. sannen] sagen, Ab. 23. aar,] aar och, Ab. 24. staar] Her ender afskriften i Aa; Ab tilføjer Thil windisbiurd Iffuer Fris, wor rettere, vt supra; Ac tilføjer Til vidnesbyrd haffuer Iffuer Foss rigens cantzeler met rigens segel forseglet .

Oversættelse

Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge, hertug i Pommern, hilser alle jer, der ser eller hører dette vort brev, kærligt med Gud.

I skal vide, at i år 1426 efter Guds fødsel, onsdagen før tredje søndag i fasten, var for vort retterting i Odense, i sakristiet i Sortebrødrekloster – i nærvær af de hæderværdige fædre ærkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, biskop Navne af Odense, biskop Christian af Ribe, biskop Ulrik af Århus, og de velbyrdige mænd hr. Morten Jensen, hr. Ejler Rønnow, riddere, og mange flere gode mænd – disse efterskrevne mænd Mads Andersen, Erik Andersen, Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm og lovede på vegne af en mø, som hed Margrete, alle med sammenlagt hånd denne brevviser, hr. Aksel Pedersen, og hr. Erik Nielsen, hr. Henrik Knudsen, Sten Basse og Erik Eriksen, at hverken hun eller nogen anden på hendes vegne nogensinde med ord eller gerninger skal gøre eller påføre hr. Aksel eller hans arvinger nogen skade for den sag, at han havde overvundet hende med landsloven, således at han havde ret til at tage hendes liv.

Såfremt hun eller nogen anden på hendes vegne nogetsteds gør hr. Aksel nogen skade, da skal disse førnævnte forlovere komme under samme strafansvar som hende, hvorend hr. Aksel dem stævner, uden nogen udflugter eller retssager, og de skal modtage og lide samme straf, som skal overgå hende.

Til bekræftelse af, at det blev lovet og forhandlet som ovennævnt, har vi hængt vore segl ved dette brev.

Givet og forhandlet ovennævnte år, dag og sted.