1426. 23. april. Ålborg


Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, indstifter et alter til Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Ålborg.

Tekst efter Aa1a.

Tekst

Alle mænd, der dette nærværende bref see eller høre læse helser jeg Erich Erichsen høvidtsmand paa Aalborg evindelig med Gud, ♦

Jeg giør det alle vitterligt de nu er oc komme skal, at jeg vederkennis mig oc mine arvinger til et Sancte Annæ Alter i Vor Frue Kirke i Aalborg 300 lybsk march gode penge oc gevæ som nu gengs er i Danmark oc saa gode som et lod sølf af ær værdh oc gielder syf skilling ud af mit rette eyet gods oc boo at hafve gifvet af ret skyld sandelig skyldig at være, hvilke penge ieg tog med mig ænu ingen haver i min være udaf[1] forsagde penge, tilbyder jeg mig oc mine arvinger 26 lybsk march i saadan oc saa god myndt, som tilforn er skrevet at give oc redelig at betale hver aar om kyndelmøsse tid dend præst oc cappellan hvilken mig eller mine arvinger tykkis nøttig være oc af os dertil udvælis oc tilsættis dend forskreven Sancte Anne Altar for at staae oc tiene med guds tieniste oc messen for at holde i saadan maade oc vilkaar, som her efter stander skrevet saasom er en ævig og daglig messe i Guds hæder oc alle helgenis mig og min kiere husfrue Maren Hartvigsdotter der nu er død, hvis siæl hviles i Guds fred, alle vore forældre oc efterkomere fødde oc fødde[2] skulle til trøst oc salighed i live vor siele oc alle christne siele til evindelig fred oc ro efter døden. ♦

Dend første messe skal seis oc holdis om syndagen af dend [3] hellige Trefoldighed officium og embedt til messen som paa søndag kommer om mandagen af alle christne siele og særdelis for vor siele om onsdagen tiene til en messe siungen af Sancta Anna om fredagen af Vor Herres pine oc om løverdagen siungen af Vor Frue, oc om hand trenger til, da være præsten fri med de andre to dage, som er tirsdagen og torsdagen, ♦

Item disse fornefnte penge skal denne forbemeldte præst opbære med dend vilkaar at hand skal give alle closter-fruerne af forbemeldte Vor Frue Kirke hvert aar paa dend forbemeldte tiid af dend forbemeldte myndt saasom hand self opbær sex lybsk march med saadan skiel at de forbemeldte closterfruer skulle hwer onsdag [.....] til en messe siungen af Sancta Anna, som syngis for dend forbemeldte Sanctæ Annæ Altar, oc fordi at deris forsvarer hederlig fader biskop prior oc de selv for Guds skyld dis snarer udgifves af mig oc mine arfvinger dend forbemeldte rente, da giver ieg mig og mine arvinger[4] oc dette vort oben bref beseglet med underdanig villie til hederlig fader nu er[5] oc hannem som da biskop er at om dend forbemeldte rente ey indkommer endelig hvert aar om kyndelmøsse at hand alleeniste mact skal have at udmane hende inden poske som der da nest efter kommer med Guds lou og ey i nogen andre sager mact at have over mig eller mine arvinger oc ey noget har uden at forbryde med ban aller dom, om renten ey indkommer og tienisten stadig og ævig bliver. ♦

Item naar Gud vil at jeg afgaar, da skal min ældste søn eller sønnesøn eller deris rette formynder tilgaae i steden førend at nogen skifte gaar af nogen støcke oc udtage af myndt gods hvad dem best tøkkes nytteligt være oc val tilfelles, saa meget som er vel værd de 3 andre lybsk ℳ[6] oc <ingen>[7] andre det skulle giøre uden søn eller deris formynder om søn er til, men er søn ey til, oc d<aat>t<er> [8] vorder min arving eller daatterdøttre, da skal tilgaae dend mand der mig mest tillyder paa skioldsiden oc annamme det forbemeldte gods ud af daatters formynder oc giøre forvaring oc vise, at hand eller hvo det forbemeldte gods i være haver, at det skal være frit for alt uden allenist det til dend forbemeldte altere oc gifve dend forbemeldte rente deraf, som før er sagt, at det evigt bliver, fordi de nyder deris siele paa alle sider, ♦

Item tilbyder ieg mig oc mine arvinger dend præst, som den forbemeldte alter af os i være haver at ære oc begave hvert aar med et særdelis høviskhed over de forbemeldte penge saa got og saadant som os tøkkes oc allenist stande til os. ♦

Item tilbyder ieg mig oc mine arvinger dend forbemeldte alter ferdig at holde med alle sine tillidhese[9] oc ornamenter foruden nogen fortræd eller brost. ♦

Alle disse forbemeldte støkker byder ieg mig til oc mine arvinger at holde stadig oc strenge ævindelig eller oc saalenge til jeg eller mine arvinger stifter en uforgiengelig rente der evig bliver oc med hvilken forbemeldte artikel skal holdes med skylde oc rente til ævighed. ♦

Oc at alle disse artikle skal holdes stadige til ævig tid,[10] da lover ieg Erich Erichsøn oc love vi Nisse Erichsøn Gert Bryn oc Peter Havenskild allesammen at holde dem ævindelig til stadfestelse da er alle vor indsegle hengde med villie for dette bref aar efter Guds fødsel tusinde fire hundrede paa det siette til tyve Aalborg paa sancte Jørgen [11] [.....] dend hellig m<a>rt<yr>s[12] dag ♦

1. udaf] ud tilføjet over linjen Aa1a. 2. fødde] fødhs Aa1b. 3. dend ] den Aa1b. 4. dend forbemeldte rente, da giver ieg mig og mine arvinger] Mangler i Aa1b. 5. nu er] nu er Rep., mine Aa1a og Aa1b. 6. ℳ] mark Aa1b. 7. <ingen>] ingen tilf. Rep., mangler Aa1a og Aa1b. 8. d<aat>t<er> ] det Aa1a og Aa1b. 9. tillidhese] tillidhese Aa1a, tilliggelse Aa1b. 10. tid,] Tilføjet over et ved gennemstregning slettet ævighed Aa1a. 11. sancte Jørgen ] Således Aa1a, spatium Aa1b. 12. m<a>rt<yr>s] Mortens Aa1a og Aa1b.

Oversættelse

Alle, der ser dette brev eller hører det læse, hilser jeg, Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, evindelig med Gud.

Jeg gør vitterligt for alle nulevende og kommende, at jeg vedkender mig og mine arvinger i sandhed med rette at skylde 300 mark lybske mark gode og gæve penge, som nu er gangbare i Danmark og så lødige som et lod sølv og syv skilling er værd – som er givet af mit eget gods og bo – til et alter for sankt Anna i Vor Frue kirke i Ålborg; hvilke penge jeg selv beholdt, men da jeg nu ikke længere råder over de førnævnte penge, forpligter jeg mig og mine arvinger til hvert år ved kyndelmisse at give og redeligt betale 26 lybske mark i sådan mønt af så god lødighed, som før er omtalt, til den præst og kapellan, som synes mig og mine arvinger formålstjenlig og vælges og indsættes af os til at forestå det førnævnte alter for sankt Anna og betjene det med gudstjeneste og holde messe på herunder anførte måde og vilkår, nemlig en evig og daglig messe til Guds og alle helgenernes ære, mig og min kære hustru Maren Hartvigsdatter, der nu er død og hvis sjæl må hvile i Guds fred, og alle vore forfædre og efterkommere, fødte som ufødte, til trøst og salighed i live, og vore sjæle – og alle kristnes sjæle! – til evindelig fred og ro efter døden.

Den første messe skal holdes om søndagen efter officiet for den Hellige Treenighed og officiet for den ordinære messe den pågældende søndag; mandag for alle kristne sjæle og særlig for vore sjæle;[A] om onsdagen skal han tjene ved en messe sunget for Skt. Anna; om fredagen for Vorherres Pine og om lørdagen sunget for Vor Frue; og hvis han trænger til det, kan præsten holde fri de to andre dage, som er tirsdag og torsdag.

Disse førnævnte penge skal den bemeldte præst oppebære på det vilkår, at han hvert år til den bemeldte tid skal give alle nonnerne ved bemeldte Vor Frue kirke seks lybske mark af den bemeldte mønt, som han selv oppebærer, på den betingelse, at de bemeldte nonner hver onsdag skal [.....] til en messe sunget for sankt Anna, som skal synges foran førnævnte sankt Annas alter; og for at den bemeldte rente for Guds skyld så meget hurtigere skal betales af mig og mine arvinger til deres forsvarer, den hæderværdige fader biskoppen, prioren og dem selv, da giver jeg og mine arvinger også dette vort åbne brev, beseglet med ærbødig vilje, til den nulevende hæderværdige fader og til ham, der til den tid er biskop, med den bestemmelse, at såfremt den bemeldte rente ikke betales fuldt ud hvert år til kyndelmisse, da skal han alene have magt til med Guds lov at udkræve den inden næstkommende påske, og ikke have magt over mig og mine arvinger i nogen andre sager, og ikke have andre magtmidler end udelukkelse ved band eller dom, hvis renten ikke betales, mens altertjenesten forbliver stadig og evig.

Når Gud vil, at jeg afgår ved døden, da skal min ældste søn eller sønnesøn eller deres rette formynder træde til på stedet, før noget af boet skiftes, og udtage af mit gods – hvad de i enighed mener er nyttigst – så meget, som er de 3 andre lybske mark værd, og ingen andre end min søn eller deres rette formynder, hvis der er en en søn, skal gøre dette; men er der ingen søn, og min datter eller datterdøtre bliver min arving, da skal den mand, der er mig nærmest på skjoldsiden, træde til og modtage det bemeldte gods fra datters formynder og tage det i forvaring og sikkerhed, så at han, eller hvem der har det bemeldte gods i værge, skal have det frit for alle ydelser – med undtagelse af ydelsen til det bemeldte alter – og yde den bemeldte rente deraf, som tidligere nævnt, for at det evigt kan forblive således, så at de gavner deres sjæle på alle måder.

Ligeledes forpligter jeg mig og mine arvinger til hvert år at begunstige og begave den præst, som har det bemeldte alter i værge af os, med en særlig høflighedsbevisning udover de bemeldte penge, så meget og af sådan art som vi finder for godt, og som vi alene skal afgøre.

Ligeledes forpligter jeg mig og mine arvinger til at holde det bemeldte alter fuldt udstyret med alle dets tilbehør og inventar uden nogen forringelse eller mangel.

Alle disse bemeldte punkter forpligter jeg mig og mine arvinger til at overholde fast og samvittighedsfuldt til evig tid, eller indtil jeg eller mine arvinger stifter en fast rente, der skal forblive til evig tid, og med hvilken bemeldte bestemmelse skal holdes med afgift og rente i evighed.

Og for at alle disse bestemmelser skal overholdes fast til evig tid, da lover jeg Erik Eriksen og vi Nisse Eriksen, Gert Bryn og Peder Hogenskild alle sammen at holde dem evindelig; til stadfæstelse er vore segl med vor vilje hængt ved dette brev i år 1426 efter Kristi fødsel, i Ålborg, på den hellige martyr sankt Jørgens dag.

A. D.v.s. dødsmessen, Officium defunctorum, evt. suppleret med en særlig bøn for donorernes sjæle..