1426. 21. juni. Albue Havn


Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Peder Nielsen (Bing) af Assartorp en gård i Önsvala i Bara herred, som domkapitlet i Lund havde gjort krav på

Tekst efter Aa

Tekst

Wii Erik meth guts nathe . Danmarks Sueriges Norges Wendes och Gotes koning och hertugh i Pomeren . heelse eedher alle . ther thette nærwarende wort breff see eller høre . ker <l>ige[1] meth guth . ♦

Thet skulle j wiidhe . ath aar effter guts byurd mcdxxvi . then freedagh næst fore sancti Johannis baptiste fødhelse dagh . man kaller mithsommer for wor rætt i Albuge haffn weeth Laland . nærwærende wælbyrdige men . her Anders Jeipssøn Lunge . her Erik Krummedige . her Henningh Cabele . Otte van Knopen . ther riddere ære . Hermen van Haghen . Frithbyorn van Haghen . Erik Mattessøn ther aff wapn ære och mange fleere goode men . tha war thenne breffwisere Pether Nielssøn aff Ascerthorp pone then eene waygn . och her Jenss Jenssøn . och her Niss Hanssøn caniker i Lund pone then annen wæygn . om een gaard i Othensware . j Baræheret i Scone wæsten i byen noordhen gadhen liggende . hwilken gaard Twe i boodhe . om hwilken gaard thee thræthæ och deele haffde . ♦

Tha worth bægge therres beewisningh[a] skellige ower seedhe och swa for ræthæ saugt effter then bewisningh som forde Per Nielssøn ther for ræthæ haffde . ♦

Tha wort then gaard meth sin teelligelsse forde Per Nielssøn teel fundhen swo ath weel noghen tale pone then gaard . tha maa forde Per Nielssøn hannum teel seech wærie meth sin hefftere heeth . som landzlowen vthwiser . som han teelforen gioort haffwer . som hans bewisning vth wiser . ♦

Thy teeldøme wii forde Per Nielssøn forde gaard meth sine ræthe teelhøre . ath nydhe och beholde teel leegemelich beesiddelse . swo lenge ath han woordher hanum aff wnden . meth landzlogh ♦

Thy forbiudhe wii noghen seech meth forde gaard ath beware vdhen meth forde Per Nielssøns wilie swo lenge . ath noghen meth ydermeere bædre beewisningh kommer for oss ther vppa ♦

In cujus rei testimonium sigillum nostrum ad causas presentibus duximus apponendum ♦

Datum anno die et loco quibus supra teste Iwaro Foss justiciario nostro ♦

1. ker <l>ige] kerige, Aa.
a. beewisningh] 1364. 15. august, Dipl. Dan. 3.VII.140; 1425. 25. oktober, Dipl. Dan. 5. rk..

Oversættelse

Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug i Pommern, hilser jer alle, der ser eller hører dette vort nærværende brev, kærligt med Gud.

I skal vide, at år 1426 efter Guds fødsel, fredag før sankt Johannes Døbers fødselsdag, som man kalder midsommer, da var for vor ret i Albue Havn ved Lolland – i nærvær af de velbyrdige mænd hr. Anders Jakobsen Lunge, hr. Erik Krummedige, hr. Henning Kabel, Otto van Knop, der er riddere, Herman van Haghen, Fridbjørn van Haghen, Erik Madsen, der er væbnere, og mange flere gode mænd – denne brevviser, Peder Nielsen af Assartorp, på den ene side, og hr. Jens Jensen og hr. Nis Hansen, kannikker i Lund, på den anden side, om en gård i Önsvala i Bara herred i Skåne – i hvilken gård, liggende vestligt i byen, nord for gaden, Tue boede – som de havde tvist og retssag om.

Da blev begge parters adkomstbeviser nøje undersøgt, og der blev dømt i overensstemmelse med det adkomstbevis, som førnævnte Peder Nielsen fremlagde for retten.

Da blev den gård med sit tilliggende således tilkendt førnævnte Peder Nielsen, at hvis nogen vil rejse krav på den gård, da må førnævnte Peder Nielsen værge den for sig med sin hævdelsesed, således som landsloven foreskriver,[A] og som han tidligere har gjort, således som hans adkomstbevis viser.

Thi tildømmer vi førnævnte Peder Nielsen den førnævnte gård med dens rette tilliggender til at have og beholde i legemlig besiddelse, indtil den bliver ham fravundet i overensstemmelse med landsloven.

Thi forbyder vi, at nogen befatter sig med det førnævnte gods mod førnævnte Peder Nielsens vilje, indtil nogen kommer for os med yderligere, bedre adkomstbeviser på det.

Til vidnesbyrd om dette har vi ladet vort rettertingssegl anbringe på dette brev.

Givet ovennævnte år, dag og sted, med Ivar Fos, vor justitiar, som vidne.

A. Skånske Lov kap. 83..