[Efter 1426.] 6. oktober . Viborg slot


Ridder Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, skriver til rådet i Reval.

Krister Nilsson meddeler, at han har arresteret nogle folk fra Reval, der understøttede russerne med varer, hvorved de har gjort sig til fjender af Gud og kristendommen. Således erklærer Krister Nilsson, at han ikke har gjort det for at skade rådet i Reval, hvorfor han håber, at rådet i Reval ikke vil lægge ham det til last. I forlængelse heraf meddeler Krister Nilsson, at Henrik Stufe mundtligt kan berette yderligere om sagen.

Endvidere meddeler Krister Nilsson, at de arresterede havde medbragt gods fra Lübeck, som Krister Nilsson med ære og med rette kunne have beholdt. Ikke desto mindre har Krister Nilsson for rådet i Revals skyld sendt godset retur til Lübeck på sit eget skib, inden krigen imellem kong Erik 7. af Pommerns tre riger og hansestæderne begyndte. Rådet i Lübeck har imidlertid beslaglagt Krister Nilssons gods i Lübeck, og det har beholdt det, al den tid krigen har varet. Krister Nilsson meddeler i den forbindelse, at hr. Giese Rygerdes kan berette yderligere herom.

Endvidere beder Krister Nilsson om, at rådet i Reval skriftligt beder rådet i Lübeck om at give Krister Nilsson det gods tilbage, som tilhører ham.

Endelig takker Krister Nilsson rådet i Reval for, at det så ofte har vist sig velvilligt over for ham, særligt med hensyn til det salt, som rådet i Reval havde tilladt Henrik (Stufe) at købe for Krister Nilsson.

Tekst

Vruntlike grot und wes ik gudes vormach to voren gescreven to juwer behegeligkeit[1] .

Begere ik juwer leve und vruntschop to weten, dat ik hir ichtes welke van den juwen russtert hadde, wente hir tussen den riken und Russen buten dages stunt und was und haddet buten dages bleven, so hadde ik node sen, dat se jemant mit eren guderen ute den riken edder ute den steden gesterket hedde uppe desse dre rik und Wyborch, dat hir negest light, wente se Godes und der kerstenheit viigende sint, und dar upp hebbe ik dat gedan, alse hir vorscreven steit, und ju nicht to wedderwillen und to homode, und bidden ju vruntliken, dat gi mi dar nicht dar um vordenken.

Vordermer kan ju Hinrik Stuve muntliken berichten, wen ik ju nu scriven kan.

Vort mer, leven vrunde, so was lubesch gut mede, dat ik wol mit eren und mit rechte beholden mochte hebben; dat hebbe ik umme juwer leve und vrunschop wellen over geven etcetera umme mines schepe und gudes willen, dat dar in quam up guden loven, er dat orlich anstunt mit den riken und den steden; alsus lange hebben se dat min weder recht beholden, alse her Ghyse Rygherdes juwer erbarheit wol berichten kan.

Hir umme bidde ik juwe lewe und vruntschop, dat gi willen scriven und se underwisen, den erbaren rat van Lubeke, dat se wolden sik noch bedenken, dat se mik dat mine wedder to der hand keren etcetera.

Vortmer, leven vrunde, so danke ik juwer erbarcheit und vruntschop, dat gi mi mangchmol bewiset hebben, besundergen umme dat solt, dat gi Hinrik gunneden in der havene mi to kopende.

Hir um wil ik umme juwer leve willen in sodanen mate edder groter gerne tegen juwer leve vorschulden.

Gode almechtech siit bevolen to ewigen tiiden.

Gescreven to Wyborch an Sunte Byrgitten avende.

Krystern Niclisson, ritter und hovetman up Wyborch .

1. behegeligkeit] beheiligkeit, A.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.