[14]27. 3. april. [Kolberg]


Rådet i Kolberg skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund.

Rådet i Kolberg meddeler, at det ikke er bekendt med, at der skulle være blevet fragtet gods fra Kolbergs havn til kong Erik 7. af Pommern. De fremmede handelsfolk, som har fragtet gods ud af Kolbergs havn, har måttet sværge over for rådet i Kolberg, at dette gods ikke hørte hjemme i Danmark. Derimod har det drejet sig om gods, som retmæssigt hørte hjemme i Danzig, Stralsund og Deventer. Således som rådet i Kolberg husker det, er dette gods blevet transporteret på i alt to skuder.

Hvad angår de af Kolbergs egne handelsfolk, som har fragtet madvarer og andre handelsvarer ud af Kolbergs havn, så har disse måttet sværge over for rådet i Kolberg, at de ikke ville fragte dette gods til kong Eriks tre riger, men derimod til de vendiske hansestæder.

Endvidere meddeler rådet i Kolberg, idet de vendiske hansestæder har spurgt rådet i Kolberg, om det vil forblive på hansestædernes side, at rådet i Kolberg netop har holdt et møde i Wollin med herskabet i Pommern og biskoppen i Kammin i forbindelse med et angreb på det "arme stift". Under dette møde var også kong Eriks udsending til stede. På mødet krævede herskabet i Pommern, at biskoppen i Kammin og rådet i Kolberg skulle tage parti for kong Erik, hvilket biskoppen og rådet i Kolberg imidlertid ikke ønskede, hvorfor bispedømmet nu er blevet angrebet af herskabet i Pommern. Bispedømmet Kammin består nu alene af de to byer Kolberg og Köslin, og de bliver ydermere belejret af herskabet i Pommerns egne byer og mænd. Derfor beder rådet i Kolberg om, at hansestæderne ikke vil tage det ilde op, at rådet i Kolberg ikke erklærer kong Erik krig, for den hjælp, som rådet i Kolberg nu ville kunne yde, er kun alt for ringe.

Tekst efter UBStL l.l.

Tekst

Mit stedeme denste vruntliken grut vnde bewysinghe aller buheghelicheyt iwen willen vorscreuen.

Erwerdighe vorsychteghe ghunstighe heren vnde vrunde.

Alze gi scriuen, dat wy den heren koningh scholden spyset hebben uth vnsen hauenen etcetera, des bughere wy iwer leue to wetende, dat dat nicht schen is myt vnser witschop vnde willen, vnde de kopmanne, dede mit vns af vnde to zeghelt hebben, de sint vor vns gheweset vnde hebben dat vorrycht an den hilghen, dat de kopenschat, de zee vnreden, nicht an Dennemarkes syden to hus horede, men dat gut horede to Dantzik, to deme Sunde vnde to Defentheer to hus, den wy ghunden kopenschat wedder ut to vorende vnde nenen Denen, vnde der schuten was twe, alse wy vns vordenket, vnde nicht meer.

Vnde sunderghen de vnsen, dede etespise vnde kopenschat schepet hadden, mosten vor vns vorrychten an den hilghen, dat zee an iw stede zeghelen wolden vnde nicht an de koninghrike, vnde wy willen vnse hauene waren, dat wy vnvordacht willen wesen, den koningh to spysende.

Ok alse gi scriuen, ghift wi bi den menen henzesteden willen blyuen etcetera, des wete iwe leue, dat wy iw menen myt ere vnde mit gude vnde ghunnen iw alles lukkes vnde heylsamheit, konde wy wes d{oe}n, dat iw to leue vnde to vramen kamen konde.

Sunderghen beghere wy al der leue to wetende, dat wy mit der herschop van Pameren an ieghenwardicheyt des heren koninghes sendeboden to Wollin latest daghe helden vmme anval des armen schichtes, des was der herschop van Pameren vnseme heren, deme bischope van Camyn, vnde vns ansynnende vnde esschende, vns by des heren konynghes vnde by ereme rechte to blyuende; des weygherde wy mit alle vnde wolden des nicht doen, dar wy an grote vnhulde der herschop van Pameren komen syn, vnde hebben dat schichte angrepen myt roue vnde mit brande vnde nu an kort vanghenen afgrepen, dat wy vns k{uo}me vor zee weren konen, vnde wy beyden stede, Colleberghe vnde Cusselin, dat nu dat stichte allene is, sint alvmme belecht van der herschop van Pomeren steden vnde mannen vnde hebben nyne hulpe, wen God alleyne.

Hiromme, erwerdighen heren, sunderghe gunsteghe vrunde, bidde wi mit ghansen vlyte, dat gi vnse not anseen vnde hebben vns vntschuldeghet, dat wy an dat erste deme koninghe nicht vntsegghen, wente vnse hulpe is ghans rynghe, de wy iw to der tijd d{oe}n konen; ghift vns dat wy vrede krigen, so wille wi vns gherne by iwer leue bewysen, alse wi beheghelikest konen vnde moghen.

Bedet auer vns an allen weghen alse auer de iwen.

Screuen vnder vnseme secrete, des dunredaghes na mydvastene, anno XXVIIo.

Consules Colberch.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.