Tekst efter A.
Witlik si allen luden de dessen bref sen edder horen lesen dat wi Werner van der Heide vnde Hans Hilleman Hermen Mente bekenne in desseme openen breůe dat wi hebbet ghelo{ue}et Clawes Nigelsen voget op Wardberge ene witlike venknisse to des wolgebornen ritters hant her Axels van Herdeleff to holdende also beder{ue}en luden to rechte bort ene venknusse to holdende des heft vns Clawes vorbenomet dach ghege{ue}en wente j m{ae}nt na sunte Michels dage dat wi binnen der tid scholen varen to her Axsele ♦
Kunne wi van eme enen lengeren dach krigen des moge wi gheneiten ♦
Ene kunne wi ok nicht so wille wi mit enen vrien willen jo binnen der tid wedder in komen to her Axsele to Wardberge vnde nicht van dar scheden anders den mit her Axsels vrunschop vnde vrien willen ♦
Were dat sake dat her Axsels [to] kort worde binenn der tid dat got af kere so schole wi in komen vnser ghenedigen heren vnde koninge ofte war vns sine gnade hebben wil ♦
Worde siner to kort dat got af kere so schole wi in komen vnser gnedighen vrow[e der k]oninginnen ofte war vns ere gnade hebben wil ♦
Worde erer to kort [dat got af kere so schole] wi in komen in des rikes rade van Denmarken ♦
[Desse vorgescreuene stukke vnde venknusse hebben wir vorbenomede stede vnde vast in guden truwen] ghelo[{ue}et to hol]dende sunder alle arch vnde hulperede ♦
Vor desse vorgescreuenen venknusse to holdende dat et stede [vnde f]est wesen schal also hir vorgescreuet stet / dar sint wi gud vore also es Asmunt Jønsson vor Wern[er van] der Heide Peter Gadde vor Hermen Menten Peter Valke vor Hans Hillemanne efte desse drey vorbenomede erer venknisse truwelos worden dat got vorbede so wille wi drey de hir vorscreuen steit in ere stede gan vnde her Axsele bi vns to donde wat sin wille es ♦ Doch so en scholen wi vangenen vorbenomet nicht los wesen ofte wi vnser venknusse nicht ene helden vnde truwelos werden ♦ So schal her Axsel allike gr{oe}t recht hebben de venknusse to manende van vns vorgescreuenen sunder alle helpe rede vnde wedder sprake ♦
To ener tuchnisse vnde warheit / so hebbe wi drey mede louers mit den vangenen vnse ingesegele mit den eren ghehenget an dessen breff de de ghegeuen vnde ghescrevuen es to Wardberge na godes bort dusent ar vnde iiij hundert in dat se{ue}en vnde twintegeste jar op vnser leuen vrowen dach negest vor sunte Michele.
Lad det være vitterligt for alle, der ser eller hører dette brev læse, at vi Werner van der Heide, Hans Hilleman og Hermann Menten erklærer i dette åbne brev, at vi har lovet Klaus Nielsen, foged på Varberg, at holde et vitterligt fangenskab til den velbårne ridder Aksel af Härlövs hånd, således som retskafne mennesker rettelig bør holde et fængsel. Derfor har førnævnte Klaus løsladt os frem til en måned efter sanktmikkelsdag[A], før udløbet af hvilken tidsfrist vi skal begive os tilbage til hr. Aksel.
Kunne vi opnå en længere tidsfrist, da måtte vi nyde godt heraf.
Men kunne vi ikke, da vil vi af egen fri vilje komme tilbage igen til hr. Aksel på Varberg inden for tidsfristen og ikke drage derfra uden hr. Aksels venskab og frie vilje.
Men skulle hr. Aksel dø inden for tidsfristen - Gud forbyde det - da skal vi give os ind hos kongen, vor nådige herre, eller hvor hans nåde ønsker, vi skal være.
Dør han inden for tidsfristen - Gud forbyde det - da skal vi give os ind hos dronningen, vor nådige frue, eller hvor hendes nåde ønsker, vi skal være.
Dør hun inden for tidsfristen - Gud forbyde det - da skal vi give os ind hos Danmarks riges råd.
Fangenskabet og disse førskrevne punkter har vi de førnævnte lovet at ville overholde stadigt og fast i god tro uden nogen form for ond vilje eller udflugt.
Som garanter for, at dette førskrevne fangenskab vil blive overholdt fuldt og fast, sådan som det står beskrevet, stiller Asmund Jønsson sig for Werner van der Heide, Peter Gadde stiller sig for Hermann Menten, og Peter Falk stiller sig for Hans Hilleman. Hvis disse tre førnævnte bliver troløse over for deres fangenskab, hvad Gud forbyde, så vil vi tre førskrevne garanter træde i deres sted, og hr. Aksel kan gøre med os, hvad han vil. Dog skal vi førnævnte fanger ikke være frigivne, hvis vi bliver troløse og ikke overholder vores fangenskab. I så fald skal hr. Aksel have lige stor ret til at formane os førskrevne om fangenskabet uden nogen form for udflugt eller modsigelse.
Til vidnesbyrd og sandhed har vi tre garanter hængt vores segl sammen med de tilfangetagnes segl ved dette brev, som er givet på Varberg 1427 år efter Guds fødsel på vor kære frues dag næst før sanktmikkelsdag.