1428. 23. april.

Aftale vedrørende krigsskadeserstatning indgået imellem de slesvigske hertuger Adolph og Gerhard på den ene side og Claus v. d. Wisch på den anden side.

De slesvigske hertuger forpligter sig til at yde Claus v. d. Wisch erstatning, såfremt hans ejendom i Gelting bliver erobret eller brændt af hertugernes fjender, nemlig kong Erik 7. af Pommern og kong Eriks hjælpere, eftersom Claus v. d. Wisch er på de slesvigske hertugers side i krigen mod kong Erik. Til gengæld herfor forpligter Claus v. d. Wisch sig til at hjælpe de slesvigske hertuger i krigen mod kong Erik. Erstatningen beløber sig til 100 lybske mark pr. år, indtil Claus v. d. Wischs ejendom atter rummer en værdi af 100 mark lybske penninge.

Såfremt Claus v. d. Wischs gård i Gelting bliver erobret eller brændt af af hertugernes fjender, forpligter de slesvigske hertuger sig til kvit og frit at give Claus v. d. Wisch hele Vor Frue sogn beliggende uden for Rendsborg i pant - dog med undtagelse af et område af sognet, som allerede er sat i pant.

Således skal Claus v. d. Wisch have Vor Frue sogn i sin varetægt, og han skal have ret til at bruge sognet efter forgodtbefindende, indtil de slesvigske hertuger eller deres arvinger giver ham eller hans arvinger den pågældende gård i Gelting tilbage. Når han har fået gården i Gelting tilbage, skal han kvit og frit samt uden forsinkelse eller indsigelser returnere det førnævnte Vor Frue sogn til de slesvigske hertuger, således som han har modtaget det af dem. Hvad angår det tømmer i Claus v. d. Wischs gård, som måtte blive beskadiget i krigen grundet brand, skal to af de slesvigske hertugers rådsmedlemmer og to af Claus v. d. Wischs frænder i fællesskab aftale en passende erstatning herfor. De bygninger, som ligger uden for selve gården, skal imidlertid ikke være omfattet af de slesvigske hertugers krigsskadeserstatning til Claus v. d. Wisch.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, RA, Tyske Kancelli, Indenrigske Afdeling, Registrum Christierni Primi, p. 332. Papir. Overskrift: Item enen vorbunt breff gemaket twisschen zeligen hertogen Alve vnde Gerde unde dem duchtigen Clawes van der Wisch; wert dat eme sin hoff Geltinge mit der tobehoringe wurde affgebrandt edder vorstort, so setten se eme to pande dat kerspel unser leven frouwen buten Rendesborch quiid unde frig prout sequitur.

Tryk: Reg. Dan. nr. 3479*; Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer, I. B., 1. Heft, p. 31-32; Urkundensammlung d. schlesw.-holst.-lauenb. Gesellschaft, IV, nr. 191, p. 309-310.

Split Normal

Tekst efter Urkundensammlung d. schlesw.-holst.-lauenb. Gesellschaft l.l.

Tekst

Van Gots gnaden wii Alff unnde Gherd to Sleszwig hertogen etcetera don witlick alle den jennen de dessen breff zeen edder horen leszen; ifft Clawesze syne gudere de de horen to Geltinge an unseme krige van unsen vianden aff gebrandt werden jegen sinen willen dat God affkeren mote, darumme dat he bii unser hulpe is jegen den koning van Dennemarcken unde sine hulpere, so schole wii unde willen edder unse erven eme alle jare geven hundert Lub. marck, so lange dat an den guderen I^c marck geldes Lub. penninge wedder besettet sint.

Wert ock dat deme sulven Clawese sin hoff Geltinge jegen sinen willen an deme sulven erbenomeden unsen krige affghewunnen unde uthebrandt wurde van unsen vianden des God nicht en wille, so schole wii unde willen edder unse erven eme edder sinen erven wedder an sin hebbende bruckliken were antwerden dat gantze kerspel unser leven frouwen buten Rendesborch belegen, quiid unde frigh van aller vorpandinge uthgenommen wes M. Breiden nu an deme kerspel vorpandet is.

Dat sulve kerspel schal Clawes hebben in syner besittinge unde bruckliker were, so lange dat wii edder unse erven eme edder sinen erven den erbenomenden sinen hoff Geltinge wedder schicken; unde wanner he den wedder hefft, so schal he edder sine erven dat erbenomede kerspel unser leven frouwen uns edder unsen erven wedder antworden quiith unde frig, als he dat van uns entfangen hedde sunder jenigerleye vortogeringe edder weddersprake; unde umme schaden, den he van brandes wegen hedde leden an deme tymmere sines hoves, schole wii unnde willen edder unse erven eme edder sinen erven don so vele alse twe uth unseme rade unde twe siner vrunt darumme seggen, dat redelick sy, dar buten to bescheydende de tymmer sines vorwerkes, de en dorff men nicht reken darmede.

Alle desse vorscreven stucke lave wii Alff unde Gherd vor uns unde vor unse erven deme erbenomeden Clawese van der Wisch unde sinen erven an guden truwen stede unde vaste to holdende, unde hebben to merer witlicheyt unse ingesegele mit guden willen hengen laten to deme breve, na Godes bordt MCCCC am XXVIII jare in sunte Juriens dage des hilgen mertelers.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.