Tekst efter A
Wij Wilhelm vnde Hinrik gebrudere . van godes gnaden to Brunszwig . vnde Luneburg hertoghen bekennen openbare . in dessem brieue .. dat wij mit den ersamen borgermestern . vnde reden . der stede . Lubeke . Hamborch . vnde Luneborch vns frundligen vorgan vnde verdragen hebben . also . dat wij des konings . Eriks van Denemargken etcetera vnde syner rike . vyende . werden . willen . mit vnsen herren vnde frunden . de wij darto vermogen \ vnde den erbenomeden steden denen willen . to orem krige . de se mit dem ergenanten . koninge hebben . mit dren hundird gleuyen riddere vnde knechte .. vnde desuluen . drehundird gleuien . schulle wij hertoge Wilhelm . an voren .. in des erbenomet konings land vnde dar wedder uth . vnde de wile wij also in erem dienste syn . uppe vnse eigene auentur wynnes vnde verluses vnde alles schaden . id sij . angefangenen . perden . hufslage . vnde wii . men . den schaden nomen mag .. vnde uppe vnse eigene koste vnde foder . vnde wij Wilhelm erbenomet . willen vnde schullen . mit den dren hundird . gleuien . in des konings vnde der stede vyende landen . reysen . bliuen . bestallen vnde heren . vere weken aluth . vnde id dar holden . na der Holsten heren . vnde der ergenanten stede . frunde . de se dar uth eren reden schigkende . werden . eyndrachtigem rade . vnde vmme den wynne . schullen id de herren van Holsten . mit vns holden . alz se den erbenomeden steden dat vmme den wyn . vorbrieued . hebben .. ♦
Vnde weret ok dat id sick so vorlepe . dat wij hertoge . Wilhelm . erbenomet . den ergenanten steden .. bouen de vereweken . achte . edder teyn dage .. leng . deneden . mit den vorgescreuenen dren hundird . gleuien . darvmme endoruen se vns . bouen de nagescreuenen summen nergen an verplichted . syn ♦
Schedede wij ok uth des konings lande eir dertiid . hir vorbenomet . mit willen . vnde na eyndrachtigem rade der herren . van Holsten . vnde der erbenomeden stede frunde . de si uth eren reden darto schigkende werden . dat enscolde vns in der nagescreuen summen . nicht to vorvange . syn . vnde wij erbenomede Wilhelm vnde Hinrik enwillen noch enschullen vns ok mit dem erbenomen koninge . vnde synen rijken nicht vreden . sonen edder jenich bestand maken er de vorgescreuene krich gentzliken . to ende . gevlegen vnde sleten iss . vnde de wile wij der erbenomeden stede to rechte mechtig syn . ♦
Ok so wille wij Wilhelm erbenomet vnde schullen in deme vorgescrevenen dienste wesen . vnde de tijd uth bliuen .. mit vnses sulues personen . id beneme vns witlike hues nod . vnde so sculle wij vnsen . bruder hertogen Hinrike . schigken in vnse stede . vnde hiruor schullen vns hertogen Wilhelme vnde hertogen Hinrike vorbenomeden vnde vnsen eruen . de vorgenanten stede . gheuen . twintig dusend lubissche mark . to betalende indessewise . vppe sunte Panthaleonen dag . erstkomende . sees dusend mark .. bynnen den achtedagen . sunte Michels dar negestkomende . viffdusend mark .. uppe den negesten lichtmissen . darna viffdusend mark vnde uppe paschen erstuolgende veer dusend mark ♦
Vortmer . weret dat wij Wilhelm vnde Hinrik vorbenomede . vns mit den dren hundird gleuien . bered vnde verdighed hadden .. so dat an vns des neyn gebregk enwere . vnde de reyse van degedinge wegen . edder anders . van den erbenomeden steden wedderboden wurde . so scullen wij de vorgescreuenen sees dusend margke beholden vor vnse kost vnde beredinge .. de wij darumbe gedan hedden ♦
Weret ok dat de erbenomeden stede . vnser in jenigen saken . bedorften . dar wij eres rechtes mechtig weren . dar wille wij en te willen vnde behegelicheid ane wesen wur wij kunnen vnde mogen . vnde des gelijk . schullen se wedderumbe bij vns don . wur wij des van en begern . ♦
Alle desse vorgescreuenen stugke .. laue wij Wilhelm . vnde Hinrik vorbenomen . den ergenanten steden in guden truwen stede vast to holdende . sunder alle geuerde ♦
Vnde des to bekantnisse hebbe wij vnsen breff mit vnsen angehangenen jngesegelen . en besegeld . gegeuen jn dem jare na godesbord dusend verhundird . darna in dem negenvnde twintigesten jare .. uppe aller aposteln dag . alz se in de land gesand wurden ♦
Vi Wilhelm og Heinrich, brødre og af Guds nåde hertuger af Braunschweig og Lüneburg, bekendtgør åbent i dette brev, at vi har forhandlet venligt med de ærværdige borgmestre og råder i byerne Lübeck, Hamburg og Lüneburg, således at vi vil erklære os fjender af kong Erik af Danmark osv. og hans riger med vore herrer og venner, som vi kan formå at få med dertil. Og vi erklærer, at vi vil tjene de førnævnte byer i deres krig med førnævnte konge med 300 lanser riddere og væbnere, hvilke lanser vi hertug Wilhelm skal anføre ind i førnævnte konges land og ud igen. Og så længe vi således er i deres tjeneste, sker det på egen risiko, såvel hvad erobring og tab angår og alle skader, det være sig sårede heste, hovslag og hvad end man vil kalde skaderne; endvidere på vores egen kost og foder. Og vi førnævnte Wilhelm vil og skal igennem fire uger drage af sted til, forblive, føre krig og belejring i kongens og byernes fjenders lande, og der skal vi forholde os i overensstemmelse med det råd, der er blevet enighed om imellem de holstenske herrer og de førnævnte byers venner, som de i den forbindelse vil sende fra deres forsamling af råder. Og angående erobringer skal de holstenske herrer forholde sig med os, sådan som de har givet førnævnte byer brev på desangående.
Og hvis vi førnævnte hertug Wilhelm skulle komme til at tjene de førnævnte byer otte eller ti dage længere end de fire uger med de førskrevne tre hundrede lanser, skal de ikke herfor være os pligtige ud over den nedenskrevne sum.
Skulle det ske, at vi trak os tilbage fra kongens lande før den her nævnte tid efter tilladelse fra de holstenske herrer og førnævnte byers venner, som de vil sende fra deres rådsforsamling, skal det ikke være os til skade, hvad angår den efterskrevne sum. Og vi førnævnte Wilhelm og Heinrich vil på ingen måde indgå fred eller våbenhvile med den førnævnte konge og hans riger, før den førnævnte krig er fuldkommen tilendebragt og afsluttet, og så længe vi er forbundne med byerne, og de har givet sig ind under vores retsafgørelse.
Således skal og vil vi førnævnte Wilhelm være i førnævnte tjeneste og forblive i den tiden ud, medmindre en uomgængelig omstændighed forhindrer os heri, i hvilket tilfælde vi vil sende vores broder, hertug Heinrich, i vort sted. Herfor skal de førnævnte byer udrede 20.000 lybske mark til os førnævnte hertug Wilhelm og hertug Heinrich og vore arvinger. Disse skal betales som følger: 6.000 mark på førstkommende skt. Pantaleonis dag; 5.000 mark i førstkommende skt. Mikkels oktav; 5.000 mark på førstkommende kyndelmisse derefter; og på den herpå følgende påskedag 4.000 mark.
Fremdeles hvis vi førnævnte Wilhelm og Heinrich stod beredt og fuldt udrustet med de 300 lanser, således at der ikke skulle ske os nogen skade, og togtet blev aflyst af de førskrevne byer på grund af forhandlinger eller andet, da skulle vi beholde de 6.000 mark for kost og forberedelser, som vi havde sat i værk til togtet.
Hvis fremdeles de førnævnte byer får brug for os i nogen sager, i hvilke vi er forbundne med dem, og i hvilke de har givet sig ind under vores retsafgørelse, da vil vi være dem til vilje og nytte, hvor vi kan og formår dette; på samme måde skal de forholde sig over for os, hvor vi ønsker det af dem.
Alle disse førskrevne punkter lover vi førnævnte Wilhelm og Heinrich de førnævnte byer at overholde i god tro, fast og bestandigt uden udflugter.
Til vidnesbyrd herfor har vi beseglet vort brev med vore vedhængte segl. Givet i det Herrens år 1429 på apostlenes delingsdag.