Tekst efter Aa
Alle mend thette breff seer eller høre, helsze wi Ølrich meds Guds naade biscop i Aarhus, Oluff Jenszenn prest, och Pether Broch ibidem Jes Lageszenn aff Tyrsbeck,[1] Pether Holck aff Møgelkiard,[2] Mogens Ebbeszenn Thimme Christinszenn, Heinrich Matzszenn, Marquor Haszefoed, webner, och Nis Jenszenn ibidem euindelig med Gud, och kundgiøre alle mend de nu ere och komme skulle, ath aar effter Guds føszels thidt, mcdxxxij, denn onsdag nest for sancti Knudtz dag konning war, wor skickit for oss och och for mange flere gode mend ridder och suenne som da neruerindis war hoss graabrødre kirckegaardt i Horsnes enn welborenn mand, thenne breffuiszer Henrich Sandberg, huilckenn szig lougligenn wardhe, och giorde denn ræth for Matthis Adtzerszøns død, som rigens raadt haffde hannom for rette fundett, thett hand giøre skulle, som <Henrich>[3] Pors, och fornde Matthis Adtzerszøns frender forne Henrich Sandberg faareskyldte, thett hand skulle haffue werit i raad och gierning medt, ther hand bleff slagenn, och ther offuer sægide forde Henrich Pors, och Matthis Adtzerszøns frender och wenner, som da næruærindis waar, then forsagt Henrich Sandberg, itt tro wennskaff ath holde, wdenn argeh ♦
Ath saa er ganget och farett i alle maader som for stander schreffuitt, thet hørdte wi och saae, och windne med woris indsegle. ♦
Giffuitt aar dag och stedt som faae stander schreffuitt ♦
Actum ut supra ♦
Alle, der ser eller hører dette brev, hilser vi Ulrik, af Guds nåde biskop i Århus, Oluf Jensen, præst, og Peder Brok, sammesteds, Jens Lavesen af Tirsbæk, Peder Holk af Møgelkær, Mogens Ebbesen, Timme Christensen, Henrik Madsen, Markvard Hasefod, væbnere, og Niels Jensen, sammesteds, evindelig med Gud og kundgør alle nulevende og kommende, at i år 1432 efter Guds fødsel, onsdagen før sankt Knud Konges dag, fremstod for os og mange flere gode mænd, riddere og væbnere, som var nærværende på Horsens Gråbrødreklosters kirkegård en velbåren mand, nærværende brevviser, Henrik Sandberg, som værgede sig med loven og opfyldte de bestemmelser, som rigsrådet havde pålagt ham i dommen i sagen om Mads Assersens død, som Henrik Pors og den førnævnte Mads Assersens frænder beskyldte førnævnte Henrik Sandberg for at have været meddelagtig i med råd og udførelse af selve drabet; og derom lovede førnævnte Henrik Pors og Mads Assersens frænder og venner, som var nærværende, den førnævnte Henrik Sandberg at holde et oprigtigt venskab, uden svig.
At det i enhver henseende er sket og foregået således som ovennævnt, det hørte og så og bevidner vi med vores segl.
Givet ovennævnte år, dag og sted.
Forhandlet som ovennævnt.[A]