Tekst efter A.
In dem namen der hilgen dreualdicheit amen ♦
Wii Erik van gades gnaden to Dennemarken Sweden vnde Norwegen der Wenden vnde Goten koning etc. hertige to Pomern etc. don witlike vnde bekennen opembare in desseme breue vor alssweme dat vormiddest den erwerdigen in gode vederen her Cristern biscope to Ripen hern Vlrike biscope to Aarhusen vnde hern Gerde postulate to Burlum in Wendesusel den strengen hern Erike Nigelsson hern Marten Ionsson hern Henrik Knutsson hern Steen Bassen hern Esge Brokken ridderen vnde Gerde Bruseken knapen vnsen rederen vnde den sendebaden der hochgebaren vorsten hern Alues vnde hern Gerdes greue to Holsten Stormeren vnde to Scowenborg Hartich Reuentlowen Henneken Dosentraden vnde hern Weszel Simeshusen vnde den ersamen sendebaden der stede nabenomet alse van Lubeke hern Henrike Rapesuluer hern Johan Beren hern Johan Colmanne vnde mester Pawele Oldenborge / van Hamborg hern Erike van Zeuen vnde Hermen Kreienberg / van Luneborge hern Ffrederic Hogeherten vnde hern Johan Springingode / vnde van der Wismer hern Petre Wilden is tuschen vns vnsen riiken vnde vnser rike vndersaten vnde inwaneren / van der eenen vnde den hern van Holsten erbenomet eren landen vnde gebeden vndersaten vnde inwaneren van der anderen siiden / gade van hemmelrike siner werden modre Marien der juncvrowen vnde alle hemelschen[1] scare to loue der hilgen cristenheit to troste vnde dem gemenen guden to nutthicheit vromen vnde woluare endrechtliken geramet en vrede vnde vruntlike vpslach dede angaan scal van stunden an vppe gifte desses breues vnde duren vnde waren van nu an bette to sunte Michels dage erst tokomende vnde vort ower viif jaar sunder middel na en andere volgende all vth / ♦
Vnde binnen dessem vruntliken upslage wille wii koning Erik erbenomet mit den ergenanten hern van Holsten hollen enen vruntliken dach to Swineborg in Fwne vppe meiedach erst tokomende dat is nameliken vppe sunte Philippi vnde Jacobi dach erst tokomende vmme dar to vorsokende oft wi vns dar mit der hulpe gades vnder enander icht vruntliken slüten vnde vorgaan konnen vmme wes vnser en deme anderen heft to toseggende ♦ En kone wi ouer des dar nicht dan dat god afkere vnde wi in beiden siiden dar ens anderen vruntliken daghes konen ens werden de vns an beiden siiden belegen is dar wi van beiden siiden vnse hern vnde vrunde bybringen de vns mit vruntscop vorenen oft se konen vmme wes wi malkanderen hebben to toseggende dat it dar by henne ga ♦ En konen vns denne ok vnser beider hern vnde vrunde vppe deme daghe in vruntscop nicht vorscheden vnde de suluen vnser beider dele hern vnde vrunde dat denne noch vurder gotliken vorarbeiden kunden bii vns van beiden siiden dat dar noch ein ander vruntliken dach aff worde to holdende bynnen deme vorscreuen vpslage in Denemarken vppe ener stede vns beiden delen belegen / dar se vns mit vruntscop oft id god vorseen hadde vorenen mochten to eyneme saligen ende eneme isliken vnuorsumet sines rechten dat id ouer dar by henne ga ♦
Vnde hiir vp mogen alle vnsen koning Erikes erbenomet vndersaten vnde vnser erbenomeden rike vnde gebede inwonere vnde alle de genne de vns mit rechte børen to vordedingende de gantzen tiid vth des erbenomeden vredes vnde vruntliken vpslages seker vnde velich to vnde aff soken der erbenomeden hern van Holsten lande stede hauene vnde gebede sunder argh / vnde des gelikes mogen alle der erbenomeden Holsten heren vndersaten vnde erer lande vnde gebede inwanere / vnde alle de genne de en mit rechte boren to vordegedingende de gantzen tiid vth des erbenomeden vredes vnde vruntliken vpslages seker vnde velich to vnde aff . soken vnse koning Erikes erbenomet riike lande stede hauene vnde gebede [s]under argh eneme isliken vnuorsumet synes rechten ♦
Vortmer wes wi koning Erik vnde de heren van Holsten erbenomet vnser islik deel nu in weren hebben lande slotte stede vnde wes des is des scole wii an beiden siiden roweliken vnde vredesameliken bruken de gantzen tiid vth des vorscreuen vredes vnde vruntliken vpslages sunder argh ♦ Ok scolen her Eler Ronnow vnde alle andere vnse koning Erikes manne vnde denere vnde de vns mit rechte børen to vordegedingende des øren vrii vnde vredesameliken bruken de tiid vth des erbenomeden vredes vnde vruntliken vpslages id sy belegen in Sunderjutlande in Alsen edder war id belegen is in der erbenomeden heren van Holste<n> landen vnde gebeden vtgenamen hern Erik Krumdikes godere dar mogen de heren von Holsten vnde hern Erik erbenomet to bruken erer heren vnde vrunde hulpe van beiden siiden de se dar vmme io mit vruntscop edder mit rechte vorscheden twischen dit vnde sunte Michels daghe negest kommende vort ouer en jaar / vnde des gelikes scolen der heren van Holsten erbenomet manne vnde denere vnde de en mit rechte børen to vordegedingende des øren bruken vrig vnde vredesameliken de tiid des vorscreuen vredes id sy belegen in vnsen erbenomeden riken landen vnde gebeden war id belegen is / ♦ Vortmer scole wii koning Erik erbenomet de tiid vth des vorscreuen vredes vnde vruntliken vpslages vredesamliken bruken Westerherde Ffør vnde Ameringe vortmer scolen de heren van Holsten de tiid vth des vorscreuen vredes vnde vruntliken vpslages vredesamliken bruken Dørningen vnde alle des dat dar aldinges heft tobehort vnde se nu in weren hebben / ♦
Vortmer alle dingtale dede nicht vtekomen en sint scolen qwiit wesen in beiden siiden / ♦
Vortmer in dessen vnsen vorscreuene vrede vnde vruntliken vpslach neme wii koning Erik erbenomet alle heren vnde ffursten riddere vnde knechte vnde stede vnde slichtes alle de genne de vmme vnsen willen mit den heren van Holsten erbenomet to veide gekomen sint to watere vnde to lande ♦ Schege ok jenich vredebrake edder togrepe tuschen vns beiden vorbenomeden delen in deme vorscreuene vrede vnde vruntliken vpslage so scolen des deeles louere deme de vredebroke gescheen is de negest beseten sint den loueren des anderen deles de den vredebrake vnde togrepe dan hebben vnde negest beseten sint toscriuen ♦ Alse oft de vredebrake vnde togrepe scege an vnses koning Erikes mannen edder vndersaten so scolen vnse louere dede negest beseten sint dat der andere siden løueren to Lutken Tunderen edder to Brunlunt vorkundigen / ♦ Scege ok de vredebrake vnde togrepe an den vndersaten der heren van Holsten so scolen de louere de van der siiden negest beseten sint dat vorkundigen to Ripen edder to Hadersleue ♦ So scolen denne de løuere van deme dele dar de vredebrake van gescheen is dat mit gantzen truwen van stunden an vorarbeiden dat de vredebrekere getouet vnde vppe geholden werden vnde de vredebrake vort gerechtuerdiget werde na vredebrakes rechte ♦ En kunde men ok de vredebrekere nicht hebben sunder arghelist so scolen de louere in beiden siiden de negest beseten sint vppe legelike stede alzo to Norderanxstorpe to hope riden binnen den ersten tokomenden vertein dagen alse des bescedigeden deles løueren des anderen deles løueren dat vorkündiget hebben vnde de løuere van der siide dar de scade van schen is den løueren van der anderen siiden ere nøge dar vmme maken in vruntscop edder in rechte binnen den negestuolgenden søs weken van deme dage an to rekende alse se sik dar scheiden / ♦ Weret ok dat jenich vredebrake scege dat God afkere van jeningeme dele erbenomet so en scal dat beschedigede deel dar vmme nenerleye togrepe don / sunder men scal dat voruolgen alse vorscreuen is vnde de vorscreuen vrede scal by vuller macht vnuerbroken bliuen de tiid all vth alse de begrepen is / ♦
Alle desse vorscreuen stukke vnde artik<l>e samtliken vnde bisundern hebben geløuet vnde louen in krafft desses breues van vnser koning Erikes wegen erbenomet to der Holsten heren behoff erbenomet erwerdige in gode vader vnde here her Cristiern biscope to Ripen vnde de erbaren vnde strengen her Erik Nigelsson hern Marten Jonsson her Hinrik Knutsson her Eler Rønnow riddere Peter Lukke Jes Ericsson von Asdale Godschaalk Andersson Peter Skram Luder Holk van Staueringe Clawes Petersson van Towscow vnde Jachim Biörnsson van Gram knapen vnse redere vnde leuen betruwen deme erwerdigen in Gade vadere vnde hern her Nicolawesse biscope to Sle[e]swig vnde den erbaren strengen hern Johan Staken hern Marquarde Staken[2] hern Diderike Blomen hern Marquarde van Siggem hern Hinrik Rixstorpe hern Johan van Aleuelde hern Siuerde Seesteden hern Otten søne hern Otten Seesteden hern Bertolde Rønnowen ridderen Hartige Reuentlowen vnde Henninge van deme Hagen knapen in goden truwen stede vaste vnde vnvorbraken to holdende sunder hulperede ♦
Des to tuknisse so hebbe wii biscope Cristern erbenomet her Erike Nigelsson her Merten Jonsson her Henrike Knutsson her Eler Rønnowen ridderen Peter Lukken Jesse Erikesson van Aasdale Gotskolke Andersson Peter Skram Luder Holk van Steweringe Clawes Petersson van Toweschow vnde Jachim Biornsson van Gram knapen erbenomet redere vnde manne vnses erbenomeden gnedigen hern koning Erikes vnse ingesegele wittliken hengen heten an dessen breff de geuen is to Horsnesse na Christi gebort verteyn hundert dar na in deme twe vnde druttegisten jare des achten dages vnser leuen vrowen assumpcionis.
I den hellige treenigheds navn amen.
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de Venders og Goters konge osv., hertug af Pommern osv., gør vitterligt og kundgør åbenbart i dette brev for alle og enhver, at der ved hjælp af de ærværdige fædre i Gud, hr. Christian, biskop i Ribe, hr. Ulrik, biskop i Aarhus, og hr. Gert, valgt biskop i Børglum i Vendsyssel, de strenge riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Sten Basse, hr. Esge Brok, og væbneren Gert Bryske, vore råder, og de højbårne fyrsters, greverne af Holsten, Stormarn og Schauenburg, hr. Adolf og hr. Gerhards sendebud, nemlig Hartvig Reventlow, Henneke Dosenrode og hr. Wessel Simeshusen, og de ærværdige sendebud fra de efterskrevne stæder, nemlig fra Lübeck hr. Heinrich Rapesulver, hr. Johann Bere, hr. Johann Colmann og mester Paul Oldenburg, fra Hamburg hr. Erich von Tzeven og Hermann Kreyenbergh, fra Lüneburg hr. Friedrich Hogheherte og hr. Johann Springintgud, og fra Wismar hr. Peter Wilde, mellem os, vore riger og vore rigers undersåtter og indbyggere på den ene side og de førnævnte holstenske herrer, deres lande og områder, undersåtter og indbyggere på den anden side – Gud i Himlen, hans ærværdige moder Jomfru Maria og alle himmelske hærskarer til pris, den hellige kristenhed til trøst og det fælles gode til nytte, gavn og velfærd – i samdrægtighed er blevet aftalt en fred og venskabelig våbenhvile, som skal gælde fra nu af fra dette brevs udstedelsesdato og indtil den førstkommende Skt. Mikkels dag og derudover i fem umiddelbart på hinanden følgende år hele perioden ud.
Og inden for denne venskabelige våbenhvile vil vi førnævnte kong Erik holde et venskabeligt møde med de førnævnte holstenske herrer i Svendborg på Fyn til førstkommende majdag, nemlig til førstkommende Skt. Philippi og Jacobi dag, for dér at forsøge, om vi med Guds hjælp sammen med hinanden i venskab kan komme til en afgørelse og enes om noget med hensyn til det, som vi hver især har at anklage hinanden for. Men hvis vi – Gud forbyde det – ikke kan gøre noget af det førnævnte dér, og hvis vi på begge sider dér kan blive enige om et andet venskabeligt møde, som er belejligt for os på begge sider, og hvortil vi på begge sider kan medbringe vore herrer og venner, som – om de kan – forener os med venskab angående det, som vi hver især har at anklage hinanden for, så håber vi, at det kan blive sådan. Men hvis vore herrer og venner på begge sider på dette møde alligevel ikke kan bilægge striden i venskab, og hvis disse vore herrer og venner på begge sider desuagtet velvilligt kunne udvirke hos os på begge sider, at der kunne holdes endnu et venskabeligt møde om den sag inden for denne førskrevne våbenhvile i Danmark på et for begge parter belejligt sted, hvor de – om Gud ville det – kunne forene os med venskab til en salig ende, således at enhver holdes skadesløs med hensyn til sin ret, så håber vi, at det kan blive sådan.
Og på denne baggrund kan alle vore, førnævnte kong Eriks, undersåtter, vore førnævnte riger og områders indbyggere og alle de, som det med rette tilkommer os at forsvare, i fred og sikkerhed drage til og fra de førnævnte holstenske herrers lande, stæder, havne og områder, i al den tid, som den førnævnte fred og våbenhvile varer, uden svig. Og ligeledes kan alle de førskrevne holstenske herrers undersåtter og deres lande og områders indbyggere og alle de, som det med rette tilkommer dem at forsvare, i fred og sikkerhed drage til og fra vore, førnævnte kong Eriks, riger, lande, stæder, havne og områder, i al den tid, som den førnævnte fred og venskabelige våbenhvile varer, uden svig, således at enhver holdes skadesløs med hensyn til sin ret.
Ydermere: Hvad vi, kong Erik, og de førnævnte holstenske herrer, på hver side nu har i varetægt af lande, slotte, stæder, og hvad det end måtte være, alt dette skal vi på begge sider i fred og uanfægtet bruge i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer, uden svig. Ligeledes skal hr. Eler Rønnow og alle andre af vore, kong Eriks, mænd og tjenere og de, som det med rette tilkommer os at forsvare, i fred og frihed bruge deres eget gods i al den tid, som den førnævnte fred og venskabelige våbenhvile varer, hvad enten det er beliggende i Sønderjylland, på Als, eller hvor det end måtte være beliggende, herunder i de førnævnte holstenske herrers lande og områder, undtaget hr. Erik Krummediges besiddelser. Dertil kan de førnævnte holstenske herrer og hr. Erik på begge sider benytte sig af deres herrer og venners hjælp, således at de alligevel kan bilægge striden i venskab eller ved ret mellem denne og næstkommende Skt. Mikkels dag og derudover et år. Og ligeledes skal de førnævnte holstenske herrers mænd og tjenere og de, som det med rette tilkommer dem at forsvare, i fred og frihed bruge deres eget gods i al den tid, som den førskrevne fred varer, hvad enten det er beliggende i vore førnævnte riger, lande og områder, eller hvor det end måtte være beliggende. Ydermere skal vi førnævnte kong Erik i fred bruge Vesterherred på Før og Amrum i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer. Ydermere skal de holstenske herrer i fred bruge Tørning og alt det, som fra gammel tid har hørt dertil, og som de nu har i deres varetægt, i al den tid, som den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile varer.
Ydermere: Alle beskyttelsespenge, som endnu ikke er forfaldne til betaling, skal være kvit på begge sider.
Ydermere: Vi førnævnte kong Erik omfatter i denne våbenhvile alle herrer og fyrster, riddere og væbnere og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor skyld er kommet i fejde – både til lands og til vands – med de førnævnte holstenske herrer. Skulle der ske nogen form for fredsbrud eller overgreb mellem vore to førnævnte parter inden for den førskrevne fred og venskabelige våbenhvile, så skal forloverne for den part, som fredsbruddet er sket imod, som befinder sig tættest på gerningsstedet, sende en skriftlig klage til forloverne for den anden part, som har begået fredsbruddet og overgrebet, dvs. til de forlovere som befinder sig tættest på gerningsstedet. Således at hvis fredsbruddet og overgrebet skete mod vore, kong Eriks, mænd eller undersåtter, så skal vore forlovere, som befinder sig tættest på, meddele dette til den anden sides forlovere i Lille Tønder eller på Brundlund. Og på samme måde hvis fredsbruddet og overgrebet skete mod de holstenske herrers undersåtter, så skal de forlovere fra den side, som befinder sig tættest på, meddele det i Ribe eller Haderslev. Så skal forloverne for den del, af hvem fredsbruddet er begået, med fuld troskab straks arbejde på, at fredsbryderne bliver pågrebet og holdt fanget, og at fredsbruddet atter bliver udsonet efter fredsbrudsretten. Men kunne man alligevel ikke (uden svig!) få fat på fredsbryderne, så skal de forlovere på begge sider, som befinder sig tættest på, ride sammen til et belejligt sted, såsom til Nørre Rangstrup, inden for de førstkommende fjorten dage, sådan som den skadede parts forlovere har meddelt det til den anden parts forlovere, og forloverne for den side, fra hvem skaden er udgået, skal gøre forloverne fra den anden side fyldest i denne sag ved venskab eller ved ret inden for de næstfølgende seks uger fra den dag, da de skilles. Skulle det også ske, at der indtraf nogen form for fredsbrud – Gud forbyde det – på grund af en eller anden af de førnævnte parter, så skal den skadede part ikke gøre nogen som helst angreb af den grund, men man skal søge sin ret, sådan som det står beskrevet tidligere, og den førskrevne fred skal forblive ved fuld magt og ubrydelig i al den tid, som freden varer.
Alle disse førskrevne stykker og punkter – samlet og særskilt – har vore råder og kære venner lovet og lover, nemlig den ærværdige fader i Gud og herre, hr. Christian, biskop i Ribe, og de ærbare og strenge riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Eler Rønnow, og væbnerne Peder Lykke, Jens Eriksen af Asdal, Godskalk Andersen, Peder Skram, Lyder Holk af Støvring, Klaus Pedersen af Tovskov og Joakim Bjørnsen af Gram i god tro og uden svig stedse, fast og ubrydeligt at holde i kraft af dette brev på vore førnævnte kong Eriks vegne til de førnævnte holstenske herrers behov over for den ærværdige fader i Gud og herre, hr. Claus, biskop i Slesvig, og de ærværdige, strenge riddere, hr. Johann Stake, hr. Marquard Stake, hr. Dietrich Blomen, hr. Marquard van Siggem, hr. Heinrich Rixstorp, hr. Johann van Ahlefeld, hr. Sivert Sehested, hr. Ottos søn, hr. Otto Sehested, hr. Bertold Rønnow, og væbnerne Hartvig Reventlow og Henning van dem Hagen.
Til vidnesbyrd herom har vi, vor førnævnte nådige herre kong Eriks råder og mænd, nemlig førnævnte biskop Christian og vi riddere, hr. Erik Nielsen, hr. Morten Jensen, hr. Henrik Knudsen, hr. Eler Rønnow, og vi væbnere, Peder Lykke, Jens Eriksen af Asdal, Godskalk Andersen, Peder Skram, Lyder Holk af Støvring, Klaus Pedersen af Tovskov og Joakim Bjørnsen af Gram, åbenlyst ladet hænge vore segl ved dette brev, som er givet i Horsens år 1432 efter Kristi fødsel på den ottende dag efter vor kære Frues Himmelfart.