Tekst efter Aa1a1.
Wy Erick met Gutz nade Danmarckis Swerrigis Norgis Wendis oc Gotis konningh och hertugh Pommernn kungiøre thett alle mæn, ath aar æffter Gudtz byrd et tusind firehundret tredive paa thet tredie then dagen som war sancti Egidii abbatis dagh pa Haritsborgh ffor worth raadh och rættherting i nærwærelsæ hædherlighæ fadhre och godæ mæns som ware her abbit aff Sors, her abbit aff Ringstæde, her Axel Pethersen, her Esge Brock, her Herlugh Nielsen riddere, Thorbern Jenssen, Clawes Cerlin, Per Too och mange flere godæ mæns ware skickedæ hæderligh fader met Guth biscop Jens[1] aff Roskild pa then eene side och frw Margrethe Feckes dotter [2] pa then anden sidæ om threttæ och dele som the sammen haffdæ om gotz i Siæland ligendis ther Hans Reymerssen fordum attæ, och frambarre beggis theris breff och bewisninger som the therpa haffde oc gavæ them theremet i rættin : ♦
Tha wort beggis there bewysningh gransket oc ransagith och forhørd, och wordhe the swo æffter then bewisningh tiltal oc swar atskilde, at forne hederlighe fader bisscop Jens bør at nyde oc beholdæ effter sin bewisning en broderdeel och en systerdeel i forne Hans Reymerssens goths, och forne frw Margrete wort tilfundne thre broderdeele och en søsterdeel met swadane wilkor, at the forne goths skulle gensten thet raskestæ thæ kunnæ utspøries oc opledis, hwar the ligge och ærræ och skifftis i swa made, at the forde [3] thre broderdeele och en søsterdeel skal wtskifftis, som henne er til wisd aff forne gots och stande dagh och aar i quarstade[a] met swadant skel, at kan forne hærre bisscop Jens nogre wdremeere bewiisning fange innen the forne tiidh uden riges eller innen, som hannem kan i the thre forde brøderdeele och en søstendeell til hielpæ komme, at han tha thereom nyde swo myket som rett ær, kan han eckæ, tha bør forde frw Margrete there effter gensten at nyde the forde thre broderdele oc en søsterdeell efter then bewisningh som hun ther pa hawer, thoch rigens rætt i Danmarck i then sag wforsømit. ♦
Datum anno die e<t> [4] loco supradictis nostro sub sigillo ad causas[5] teste Ywano Foss [6] justiciario nostro. ♦
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug i Pommern, kundgør alle mænd dette, at i år 1433 efter Kristi fødsel, på abbeden sankt Egidius' dag, på Haraldsborg for vort råd og retterting, i nærvær af de hæderværdige fædre og gode mænd, nemlig hr. abbeden af Sorø, hr. abbeden af Ringsted, hr. Aksel Pedersen, hr. Esge Brok, hr. Herlug Nielsen, riddere, Torben Jensen, Claus Zernin, Peder Tå og mange flere gode mænd, fremstod den hæderværdige fader med Gud biskoppen af Roskilde på den ene side, og fru Margrete Fikkesdatter på den anden side, om den strid og retssag, som de havde med hinanden om gods på Sjælland, som Hans Reimersen tidligere ejede, og de fremlagde hver især de breve og adkomstbeviser, som de havde derom, og overgav sagen til rettens afgørelse.
Da blev begges adkomstbeviser undersøgt og gennemgået og efterprøvet, og de blev efter denne bevisførelse, udspørgen og svar dømt således, at førnævnte hæderværdige fader biskop Jens i overensstemmelse med sine adkomstbeviser bør have og beholde en broderpart og en søsterpart i førnævnte Hans Reimersens gods; og førnævnte fru Margrete blev tilkendt tre broderparter og en søsterpart på det vilkår, at man ufortøvet – så hurtigt man kunne – skulle undersøge det førnævnte gods og finde ud af, hvad og hvor det er, og skifte det på den måde, at de førnævnte tre broderparter og en søsterpart, som er tilkendt hende, skal udskiftes og sekvestreres[A] i år og dag med den betingelse, at hvis førnævnte hr. biskop Jens i løbet af den førnævnte tid – uden for eller inden for riget – kan skaffe yderligere adkomstbeviser, som kan komme ham til nytte vedrørende de førnævnte tre broderparter og en søsterdel, da bør han have så meget, som det er retfærdigt; kan han ikke, da bør førnævnte fru Margrete derefter straks have de førnævnte tre broderparter og en søsterpart i overensstemmelse med de adkomstbeviser, som hun har derpå, dog uden at det strider mod Danmarks Riges ret i denne sag.
Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl med Ivar Fos, vor justitiar, som vidne.