1434. 12. september. Stockholm

Det svenske rigsråd meddeler højmesteren for Den Tyske Orden og de preussiske stæder, hvorfor det har opsagt kong Erik 7. af Pommern huldskab og troskab.

For det første har kong Erik svoret, at han ville elske Gud og den hellige kirke samt styrke kirken, men han har fordærvet kirken og kristendommen, idet han har ophøjet uhæderlige banditter - ja, allerhelst folk som foragtede Gud - til biskopper. Endvidere har han givet disse banditter biskoppens gejstlige magt, som om han var en pave, hvilket svarer til kætteri. Endvidere har han fordrevet lovformeligt valgte og af paven stadfæstede biskopper, og således undlader han at give agt på Gud, kirken, paven og konciliet.

For det andet har kong Erik svoret, at han ville elske alle retfærdige, og at han ville bekæmpe al uret i de tre riger, men han har kun elsket og ophøjet dem, som kunne gøre mest uret. Dette gælder særligt for kongens fogeder og embedsmænd, som har brændt, dræbt og røvet uskyldige folk.

For det tredje har kong Erik svoret, at han ville være forpligtet til at hjælpe sine tre riger, men han har kastet riget ned i evig trældom, eftersom han har givet riget bort til hertug Bugislav af Pommern og andre, som fører griffen i deres våben. På den måde har han frarøvet riget dets frie kongevalg, og han har med vilje og foragt forarmet riget. Han har også forarmet det svenske ridderskab med unyttige krige i udlandet, og han har ikke givet de svenske riddere kompensation for deres skader. Endvidere har han bebyrdet de svenske byer med uretmæssige forbud og uretmæssig told.

For det fjerde har kong Erik svoret, at han ville lede sit rige med indenlandske og indfødte mænd og altså ikke med udenlandske mænd, men han har overdraget de fleste og bedste landområder og slotte til udenlandske mænd, selvom han ikke bevise på nogen som helst måde, at svenske mænd skulle have været ulydige eller utro mod ham.

Endelig beder det svenske rigsråd om understøttelse imod kong Erik. Til gengæld for højmesterens hjælp vil det svenske rigsråd afskaffe al uretmæssig beskatning og told.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Stockholm, Riksarkivet, RA 0101. Pergament. 25 svenske segl i brunt voks i perg.remme, herunder to beskadigede segl, desuden seks perg.remme uden segl.

Forlæg Aa: Berlin, Staatsarchiv Königsberg (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv Preußischer Kulturbesitz), XX. HA, Ordensbriefarchiv (OBA), nr. 06880. Papir. Samtidig afskrift.

Tryk: Hanserec. 2:I, nr. 389, p. 304-306 (med forkert datering til "5. september 1434"); Reg. Dan. nr. *5067 (med forkert datering til "5. september 1434" efter Hanserec. l.l.); Svenska Medeltidsregester, nr. 141, p. 43; SDHK-nr. 22234 (vedr. A); SDHK-nr. 22227 (vedr. Aa).

Split Normal

Tekst efter A.

Tekst

Wor juwe erwerdige geistlicheyt werdige here \ here meyster van Prussen vnde bisschope kumpthure voyde bedegere vnde amptlude juwes ordens prelate riddere vnde knechte ♦

Vortmer vor juwe ersamen heren borgermeysteren ratluden vnde borgeren juwer stede Gdanczik Thornn Colmen Konyngesberg Elwing vnde allen den gemeynen juwer stede vnde landes inwoneren vnde vor allen swemen de dessen breff seen efte horen lesen / kundege wy vnde clagen wy rykes raad van Sweden bisschope prelaten riddere vnde knechte vnde alle gemeyne vnses rykes jnwonere dat grote vnrecht vordruckinge vnde vordarff dat vnseme ryke to Sweden vnde allen des rikes jnwonere kerke vnde clostere riddere vnde knechte hoge vnde syde so vordarfliken vnde harde is ouer ghaen van konyng Erike in synen dagen welk wy lange geleden hebben alle tyt gehopet dat id beter sulde werden vnde hebben ene vake vormanet ene gebeden vnde eme geraden dat he scolde dat rike vnde vns holden by vnseme beschreuenen rechte vnde priuilegien welk vns nicht en mochte weddervaren sunder he heft geoket vndragelike beswaringe vnde vnrecht alze he vnde syne voyde hebben vp gelecht den he to gestediget heft grotliken dar to vorvnrechtende^[1] vorvnrechtende] vorvnrechtene, A. hir vnse land vnde stede rike vnde arme vnde he suluen^[2] suluen] sulue, A. mit synen henden geslagen vnde ouel gehandelt heft de armen do se vor eme clageden dat vnrecht vnde vnhorlike ouerwalt alse en geschen is an ereme lyue vnde gude vnvorbraken jegen vnse recht dat wy menichuoldichliken konen bewysen vnde openbare witlik is lande vnde volke ♦

Vortmer so heft he nicht geholden desse syne konynglike eyde de he vnseme rike swor do desses rikes man ene koren vnde annameden^[3] annameden] annamede, A. to eyneme konynge vnde heren ♦

<1> Jn dat erste heft he gesworen dat he scal leef hebben Got vnde de hillige kerke vnde ere recht sterken etcetera hir en jegen heft he vorderuet de kerke vnde cristendom in dem dat he settede drauels manne vnwerdige vnde vngelerde to bisschope vnde leuest de de dar nicht en achteden^[4] achteden] achtede, A. Got edder rechtuerdicheyt vnde beuelet eme geistlike bisschopes macht efte he were en pawes welk todrecht tor ketterye vnde he vordrift recht gekorne bischope bestediget van dem pawese he en achtet nicht Got efte der kerken baan nicht den pawes nicht dat concilium edder ere bod sunder des pawes bod vnde concilii vntphet he smeliken settet se in de torne vnde hechtet se des geliken deyt he electis prelaten presteren vnde monyken vnde dat is bannys d{ae}t ♦

<2> Jn dat andere heft he gesworen dat he scal alle rechtuerdicheit leef hebben sterken vnde bewaren vnde alle vnrecht nedder drucken in syneme rike etcetera hir entjegen heft he mest beleuet vort getogen vnde vp gehoget de dar mest k{uv}nden vnrecht don vnde he en wolde nicht richten ouer en wen dat vor eme geclaget wart besunderlike hebben syne voyde vnde amptlude gebrant vnde vntly{uv}et vp gehenget in den rok vnde geschindet de vnschuldigen^[5] vnschuldigen] vnschuldige, A. wedder vnse recht ♦

<3> Jn dat drudde heft he gesworen dat he scolde wesen syneme rike truwe vnde holt etcetera hir entjegen heft he bebunden dat rike to ewichliken egendom jn deme dat he dat rike dat eme was beuolen in truwen vnde he was darto gekoren vnde nicht mit erff rechte edder mit jenigem anderen rechte is togekomen dat heft he mid slatloue deme rike vntrucket vnde heft id gelaten bebreuen vnde besegelen hertege Bogiislaffe van Pomern efte anderen de den gryf voren vnde so heft he benomen vnseme rike syn vreye konynges kore dat dat rike doch van oldinges vreye heft gehat alze des rykes recht vt wyset vnde he heft mit willen vnde voracht vorarmet dat ryke vppe dat id yo in dreldom blyuen scholde de riddershop heft he vorarmet mit langeliken vnde vnnutten orleyge buten landes thegen vnse recht vnde heft en nicht vp gerichtet eren schaden ere venckenisse nicht geloset vnde en nicht gelonet alze eme borde na vtwysinge vnses swedesches rechtes unde de swedesche manne de dar gevangen worden in syneme orleyge vnde kryge to Denemarken leet he blyuen vngelozet in eren vencknisse vnde bouen dat wen de gevangene hebben to eme gevaren vmme ere lozinge so heft he gestedet de synen van Dennemarken de hebben se gerouet vnde geschindet alze viande de stede heft he vorarmet mit vnredeliken tollen vnde vnbeschedeliken vorboden vnde andere nyge gevundene besweringhe vnde dar ouer heft he gestedet dat syne egene borgers synt berouet vnde beschindet van den synen van Denemarken de meynecheyt heft he vorarmet mit vnplichtliken schatten vnde egendom liker wys alze gekofte edder vorwunnene drelle vnde heft alle des rykes vngeld priuilegia vnde breue gevoret van hir vte deme ryken vtlendes vnde heft nergene vnseme ryke dat gewent to n{ue}tte sunder to vordarfliken schaden ♦

<4> Jn dat verde heft he gesworen dat he scal syne rike sturen vnde raden med jnlendesschen^[6] jnlendesschen] jnlendessche, A. vnde jngeboren mannen etcetera hir entjegen heft he alle de beste land vnde stede geantwerdet vtlendeschen mannen jo doch dat he nicht en kan bewysen in jenigerhande wyse mit eren edder [mit] rechte dat swedesche manne em in jenigerhande mate hebben vnhorich edder vntruwe gewest doch heft he se vnwerdich geholden vorsmaet vnde vngunstig en gewest vnde heft en gelouet quad vnde nyn gud vnde vele anders vntelikes vnrechtes dar lange were aff to schriuende heft he gedaen vnde gestedet to donde vnde darvmme dat he Gode vnde alle rechtuerdicheyt so aff gegan is der hilligen kerken vnhorsam geworden vnseme ryke vntruwe vngunstig vnde schedelike vnde heft nicht geholden syne eyde vnde de truwe alze he vns vnde vnseme rike gelouet heft vnde gesworen vnde heft vake gewest van vns vnderwiset vnde vormanet tor beteringe desser vorgescreuen ouertredinge des he nicht geachtet en heft so bringet he vns darto mit noet dat wy scolen eme manscop vp seggen vns vnde vnses rykes meynicheytes jnwonere vorantworden vnde weren vor desse vorgescreuene ouerwalt vnrecht vnde noet alze vnse eyde de wy deme ryke gesworen hebben vns darto twingen so hope wy dat nen gut edder wyze man mach vns dit keren to vorwytelse dat wy sulk vorgescreuen vnrecht vnde des rykes vordarff nicht lenger lyden en willen edder mogen vnde meynen wysliken vnde vorware dat wy eme nicht lenger plichtich syn truwe vnde horsam to holden na deme male dat he aff gebroken heft vnde wy nicht vnde he heft nicht geholden den gelouen vnde holtscop den he vns gesworen heft darmede aff segge wy syn orleyge vnde krygen tegen de stede vnde alle andere vnde willen nymande van synen vianden anders den vruntscop ere vnde doged vnde bidden alle bedderue lude hoge vnde syde dat gy deme rechte by stendich syt vorantwerdet vns hir ane to^[7] to] tor, A. recht mit Godes hulpe dat vnrecht scal men vinden bestandende vp eme vnde nicht vp vns ♦

Vortmer alle de jenen de vnse ryke to Sweden soken willen mit erer kopenschat in leue^[8] leue] lyue, A. vnde in vruntschop de scholen Gode vnde vns wesen willekomen^[9] willekomen] willenkome, A. vnde alle vnredelike tolle vnde swarheit de to dessen tyden in vnseme ryke to Sweden gewest hebben wille wy na redelichet aff leggen ♦

Vortmer so bidde wy jv leuen vrunde hore gy dat vns nod vnde drang an geyt dot wol vnde weset vns behulplik to weren vnde to beschermen vnse recht vnde weret aff vnse vnrecht dat wil wy gerne mit jv vorschulden vnde des geliken don wor gy vns k{uv}nde in sulken saken behouen vnde to seggen ♦

To tuchnisse vnde bekantnisse dat wy dessen breff vt gescreuen vnde vtgesant hebben so^[10] so] tilføjet over linjen i A. hebbe wy Knwt tho Lynk{oe}pinge Thomas to Strengenesz van Godes genade bisschope Nicolaus Gotzstafson Gotschalk Bentsson Niclis Erengislesson Bent Stenson Boo Steenson riddere Karl Ormsson Niclis Jenisson Karl Gedde Mattis Ødgislesson Joan Karlsson van wapen van vnser aller wegen vnse jngesegele gehenget benedene an dessen bref de gescreuen is to deme Stocholme na Godes bord verteynhundert jn deme vere vnde dortichsten jare des negesten sondages na Vnser leuen Vrouwen dage erer gebort ♦

Wj^[11] Sigge van Godes gnaden biscop to Skare G{oe}tzstaff Algotzsson Broder Swensson riddere Knwt Joansson Benct Vdesson here Snakenborg Karl Knwtzsson Boo Knwtzsson Magnus Green Niclis Stensson Arffuid Swan Gregers Magnusson Mattis {Oe}dgislasson Benct Gotzskalksson . Benct Jenisson Knwt Karlsson Magnus Bentzsson Engelbrecht Engelbrechtczsson Erik Puke Joan Karlsson Erengissel Niclisson Karl Gedde Birger Trulle . Olaff Ragwaldzson . Otte Olasson G{oe}tzstaff Laurenczsson van wapen rikes raadz jn Sweden stan vulkomeliken to alle de article vnde claage . de dar vtgedrucket stan jn desseme tho geuesteden breue vnde dat selue clagen alle andere riddere vnde knechte vnde des gemeynen rikes volk vnde darvmme dat wj do nicht dar by weeren do de breff gescreuen wart so vulborde wij nw dat mid witscap vnde willen hengen latende vnse jngesegelle vor desse scrift to besegelt an dessen breff ♦

1. vorvnrechtende] vorvnrechtene, A. 2. suluen] sulue, A. 3. annameden] annamede, A. 4. achteden] achtede, A. 5. vnschuldigen] vnschuldige, A. 6. jnlendesschen] jnlendessche, A. 7. to] tor, A. 8. leue] lyue, A. 9. willekomen] willenkome, A. 10. so] tilføjet over linjen i A. 11. Wj] Wj - breff, dette afsnit står skrevet på en vedhæftet seddel.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.