1435. 20. juni.


Anders Iversen (Rosenkrantz), væbner, og dennes hustru, Ode, pantsætter alt deres gods i landsbyerne Satrup, Gammelby, Fladsby, Kalleby og Stenbjerg i Satrupholm, Gammelbygård og Oksager samt hele landsbyen Vinderød beliggende i sognet Sørup til biskop Nicolaus af Slesvig for 1600 mark lybsk. Såfremt Anders Iversen eller dennes hustru ønsker at indløse deres besiddelser og gods, eller såfremt biskop Nicolaus vil have sine 1600 mark tilbage, skal den ene part bekendtgøre indløsningen for den anden part inden sankthans. Derefter er Anders Iversen og dennes hustru forpligtet til at tilbagebetale de 1600 mark til biskop Nicolaus til førstkommende mortensdag. Skulle det imidlertid ske, at Anders Iversen og dennes hustru krævede pantet indløst over for biskop Nicolaus i overensstemmelse med den fastsatte procedure uden at tilbagebetale de 1600 mark, så skal Anders Iversen og dennes hustrus gods og besiddelser tilhøre biskop Nicolaus og dennes arvinger til evig tid.

Tekst

Jk Anders Ywerssen knape bekenne in desseme breve vor alswemende openbar bytughende vor my sulven unde myne eelyken husfrowen Oden Clawes Crummedykes zelygher dechtnitze anders gheheten Crummkopes dochter unde myt erer wytschop, vulbort unde byhete, dat ik unde de sulve myn husfrowe Ode unde unse rechten erven warer wytlyker schult schuldich zynt deme erwerdighen in gode vader [unde] herren Hern Nicolao byschope to Sleswic unde den ghennen den hee zyn recht hyr ane oplatende wert, ghestlik unde werlik, Softeyn hundert mark [penni]nge alzo to Lubeke unde to Hamborch ghenghe unde gheve zynt unde dar eyn ghut man deme anderen vul mede doen mach in deme hertichdome to Sleswic, ane dat hole gelt, welke Sosteynhundert mark lupescher penninghe de vorscrevene here Nicolaus Byschop my unde myner husfrowen [Oden] unde unsen erven vorbynomet vr[un]tlyken umme [myl]dicheit wyllen unde [t]o lozende desse nascrevenen gudere ghelenet tellet unde myt der dat noghafftyghen wol antwordet hefft, de ik unde [. . .] myne husfrowe vort in unse unde unser erven nut unde[1] behuff bysunderen eyn grote deel an ene lozinghe desser nascrevenen gudere ghekeret unde [ute]gheven hebben ♦

Vor desse Sosteyn hundert mark penninge lupescher munte vruntlyken ghelenet vorzette ik Anders Yversen van myner unde Oden myner husfrowen unde unser yewelykes erven weghen unde ok myt willen vulbort unde byhete alzo vorscreven ys vorpande ik vor eyn brukelik pand in krafft desses breves deme vorscrevenen herren Nicolao Byschope to Sleswic unde allen den hee zyn recht hyr ane gunnende wert gheestl[ik] unde werlik alle myne unde Oden myner husfrowen unde unser yewelikes dorpe unde gudere hyrna gescreven alze twelff mark goldes imme dorpe S[atorppe], de Nytze Owytsen unde Merten Wyt buwen, unde tweundetwintych mark goldes in Satorpholme, de Yesse Ywerssen unde Ebby unde Merten [. . .] buwen, unde dat gantze dorp Wynderot in deme kerspele Sodorppe byleghen, unde druttygestehalve mark goldes in deme dorppe Gammelbu unde in deme hoúe Gammelbughart[2] unde achte mark goldes in deme dorppe Vlasbu, de Pawel Laurencii unde Peter Yonssone buwen, unde druddehalffe mark goldes to Huxacker unde dat ghut to Kalebu unde to Stenberghe unde alle dorpe unde gudere buwet unde unbybuwet, huze, hove unde hoffstede, de my[3] myner husfrowen Oden unde unser yewelikes erven vorbynomet edder sproken in dessen vorscreven dorppen unde guderen edder in yenigher stede in Nuherde, in Struxstorpherde, Husbuherde unde in alle Anghelen des Stichtes Sleswic tohoren unde anvallen moghen unde alle recht dat ik unde Ode myn husfrouwe unde unse erven van unses anvalles weghen an unde to guderen, dorppen al wor zee in Anghelen byleghen zynt hebben unde hebben moeghen yenigherleyewys myt alleme rechte hoghest myddelst unde zydest an hant unde an halz myt aller nut brukinghe hure rente nete unde denst myt allen wyschen weyden holten yacht wateren vyscheryen unde myt alle eren tobyhoringhen bywechlik unde unbywechlik droghe unde nat, alze de dorppe unde gudere in eren endeschedinghen byleghen zynt nichtes dar buten to byschedende ♦

Vortmer scholen unde willen ik Anders Ywerssen unde myn husfrowe Ode unde unser yewelikes erven vorbenomet deme sulven heren Nicolao Byschope unde wemende hee zyn recht gunnende wert gestlik unde werlik der vorscrevenen dorppe unde gudere tobyhoringhe rechtycheyt unde anval rechte waren unde anders nemande vorkofft vorlenet vorscotet offte vorset / Allenen uthgenomen dat endeel der gudere Hartich Lugowen vor hundert mark unde endeel Yesse Vresen vor hundert mark der sulven munte vorpandet zynt vnde vorzettet ♦

Unde ik Anders Ywerssen vnde Ode myne husfrowe unde unse yewelikes erven scholen unde willen desse vorscrevenen gudere vrigen unde byschermen vor alle ansprake de anders wan[4] vorsproken ys oppe de sulven dorppe unde gudere und allent wes vorscreven ys opstan moghen, vor allen de vort recht komen wyllen gheestlik offte werlik ♦

Alzo hebbe ik Anders Ywerssen van mynes sulves unde Oden myner husfrowen unde unser yewelikes erven weghen den vorbynomeden herren Nicolaum Byschope unde alle de ghennen den[5] hee zyn recht gunnende wert ghestlik unde werlik in de were unde brukelken pandbysyttinghe desser vorscrevenen dorppe gudere rechticheit rente anval unde aller tobyhoringhe myt krafft desses breves unde myt der d{ae}t gevoret unde zed, my myner husfrowen unde unser yewelikes erven vorbynomet[6] nichtes vryges offte unvorpandedes dar ane tobyholdende ♦

Were ok dat ik Anders Ywerssen edder Ode myn <husfrowe>[7] offte unser yenighes erven de vorscrevenen dorppe unde gudere wedder lozen wolden offte dat de vorbynomede herre Nicolaus Byschop unde de den hee zyn recht gunnende wert gheestlik offte werlik de vorscrevenen penninghe alzo Sosteynhundert mark wedder hebben wolden, zo schal unde mach unser een deme anderen de lozinge kundighen vor sunte Johannis daghe to myddenzomer, denne des ersten zunte Mertens daghe darna volghende schal unde wil ik Anders Ywerssen vnde Ode myn husfrowe unde unser yewelikes erven[8] deme suluen heren Nicolao Byschope edder den hee <zyn>[9] recht gunnende wert ghestlik offte werlik dat <vorscreuene>[10] ghelt alzo Sosteynhundert mark penninghe der suluen munte[11] gantz unde altomale oppe ene tyd wedder bytalen unde byreden bynnen Sleswic sunder yenigherleye anzeghent unde weddersprake ♦

Weret d[at] de vorscrevene herre Nicolaus Byschop unde de den[12] hee zyn recht gunnende wert edder ok ik edder Ode myn husfrouwe offte[13] unser yenighes[14] erven de lo[zing]he kundygeden alzo vorscreven ys unde ik Anders [Ywer]ssen edder Ode myn husfrowe offte unse erven [dat] ghelt nicht utgheven alzo vorscreven ys, zo scholen de gudere dorppe anval unde alle tobyhoringhe vorscreven des sulv[en] heren Nicola[us] Byschopen[15] [edder] alle der ghennen den[16] hee zyn recht gunnende wert gh[e]estlik unde werlik vor den vorscreuenen tzummen penninghe rechte [unde] redlike erfskop we[sen] to ewighen tyden unde ik vor my unde vor Oden myne husfrouwen unde van unser yewelikes erven weghen nu alzo denne [unde] denne alzo nu schote unde vorlate de sulven dorppe gudere anval rechticheyt unde tobyhoringhe alzo vor [s]creven ys deme sulven heren Nicolao Byschope [unde] den[17] hee zyn recht gunnende wert ghestlik unde werlik to ewyghen tyden vor ore eghene to besyttende ♦

Alle desse vorsreuenen artikele unde stucke loue [ik] Anders Ywerssen vor my unde vor Oden myne husfrowen unde vor[18] unser yewelikes erven stede unde vast to holdende ane arghelyst unde hulperede de deme vorbynomeden heren Nicolao Byschope unde den ghennen den hee zyn recht gunnende wert ghestlik unde werlik mochten to schaden komen ♦

Unde wy Hinrik Rixstorp Rydder unde droste in Sunder Jutlande alzo en droste, Wulff Rixstorp Egherdesson knape, Johannes Weghener Sangmester, Detlevus Smyter, Ericus Bundonis, Luderus Lund, domheren der kerken Sleswic, unde Wedeghe Plate hebben wytlychent van der vorscrevenen vorpandinghe unde weren dar an unde over ♦

Des to tughe unde groter bykantnitze hebbe wy Anders Ywerssen des pandes houetman, Hinrik Rixstorp droste unde alle de anderen oppe de wytlycheit vorbynomet unse Jngheseghele myt willen unde witschop laten henghen vor dessen breff / De gheven ys na Cristi vnser heren bort veerteynhundert Jar darna Jn deme vyffunde druttighesten Jare des mandaghes neghest vor sunte Johannis baptisten daghe des hylghen vorboden vnses heren Cristi[19]

1. unde] Stemann læser node . 2. Gammelbughart] Stemann læser Gammelbyhave . 3. my] my mangler hos Stemann. 4. wan] Stemann læser wom . 5. alle de ghennen den] Stemann læser wemende . 6. vorbynomet] mangler hos Stemann. 7. <husfrowe>] husfrowen, A. 8. erven] A læser herefter scholen unde willen. Rettet efter Stemann. 9. <zyn>] zynt, A. 10. <vorscreuene>] vorscreuenen, A. 11. munte] schal - munte, ASteman læser schal unde wil ik Anders Ywerssen vnde Ode myn husfrowe unde unser yewelikes erven dat vorscrevene gelt alzo sosteynhundert mark lubesche penninge dersülven münte deme sülven Hern Nicolao Byschupe edder weme he zyn recht gunnende wert ghestlik unde werlik . 12. de den] Stemann læser weme . 13. offte] Stemann læser unde . 14. yenighes] Stemanm læser yewelikes . 15. Byschopen] mangler hos Stemann. 16. ghennen den] mangler hos Stemann. 17. den] Stemann læser den de . 18. vor] mangler hos Stemann. 19. Cristi] na - Cristi, AStemann læser 1435 des mandages negest vor sunte Johannis baptisten dage des hylghen vorboden unses Heren Cristi .

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.