Tekst efter Sverges Traktater l. l.
In Godes namen, amen.
Wy Erik, van Godes gnaden der ryke Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Goten koning vnde hertoghe to Pomeren, bekennen vnde betugen openbare in vnde myt desseme iegenwardighen breue vor alle den, de ene zeen edder horen lesen, dat wy vns gutliken vorgan hebben myd den borgermesteren, radmannen vnde menheyden der erliken stede Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer in desser nascreuenen wise.
Int erste, dat wy vmme der gemeynen werlde beste vnde der erbenomeden stede Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer demotigen bede willen vor vns vnde vnse nakomelinghe van der cronen wegene myd willen vnde vulborde vnde na hete vnde rade vnser radgeuen vnde manschop den suluen veer steden gnedichliken togegheuen vnde gensliken vnde all vnwedderropliken vorlaten hebben, togheuen vnde vorlaten en ok in craft desses breues allen vnwillen, vnmod, ansprake vnde schuldinghe, de wy bet in dessen iegenwardigen dach to en vnde al den eren hadden vnde ok ienighe wijs to en mochten ghehat hebben, id were worvan id were, vnde de ergenanten stede, ere borghere, coplude, inwonere, vnde alle de ere scholen erer priuilegia, vryheyde vnde older loueliken wonheyde, de en van koningen to koningen der vorbenomeden dryer rike samentliken vnde besunderen gegeuen sint, vnde de wy en clarliken geconfirmeret vnde bestediget hebben, roweliken, vredesameliken vnde gentzliken vnuorbroken bruken in den erbenomeden dren riken to ewigen tijden, na inneholde der suluen priuilegia vnde vryheyde nicht buten bescheden, vnde desgelikes scholen ok dersuluen priuilegia vnde vryheyde bruken alle de yenne de der van rechteswegene geneten vnde bruken scholen na inneholde der vorgerorden priuilegia[1] ; vnde der erbenomeden stede, borgere, coplude, inwonere vnde alle de eren scholen de vorbenomeden vnse dre rike myd eren guderen vnde hauen velich vorsoken to watere vnde to lande vor alle de yenne, de vmme vnsen, koning Erikes erbenomet, vnde vnser nakomelinge willen van der cronen wegene vnde der ergenanten vnser dryer ryke willen don vnde laten willen vnde scholen.
Vnde se scholen dar vnuorwaldet varen vnde vorkeren, vorkopen vnde kopen, vnde wo en des anders redeliken nod is, na older loueliken wonheyd, sunder arch.
Vnde dyt scholen vnde willen wy koning Erik ergenomet vnde vnse nakomelinge van der cronen wegen strengeliken vnde truweliken bestellen, dat id in vnsen vorbenomeden dren riken also vastliken gheholden werde.
Vnde vppe dat id de truweliker vnde ernstliker gheholden werde, so scholen de erbenomeden stede alle yare na desseme daghe ere vulmechtigen sendeboden vor der Schonreyse, alse to sunte Johannis Baptisten daghe to myddensomere[2] , schicken to Copenhauene by vnse redere, vmme, eft yenich oueruangk, togrepe edder schade bynnen dem vorgangenen jare van eniger vnser erbenomeden beyder siiden geschen vnde dan were, dat men <id> dat jo endrechtliken to ende rechtuerdighe vnde den beschedigeden vnclachaftich make.
Vnde myd dessen vorscreuenen stucken vnde articulen scholen alle vnwille, twidracht, schelinghe vnde veyde, de twischen vns Koning Erike erbenomet, vnsen ergenomeden riiken vnde alle der suluen ryke inwoneren, van eyner, vnde den vorbenomeden steden Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer vnde alle der suluen stede borgeren vnde inwoneren, van der anderen siiden, geweset sint bette in dessen jegenwardigen dach, gentzliken ghelegerd vnde to ende gesoned wesen to ewigen tiiden.
Vnde in desse steden, vasten, vnuorbrokenen vnde ewigen sone neme wy koning Erik erbenomet alle heren vnde vorsten, riddere, knapen vnde stede, vnde slichtes alle de yenne, de vmme vnsen vnde vnser vorbenomeden riike vnde der suluen riike inwonere willen myd den ergenanten steden to veyde gekomen sint to watere vnde to lande.
Vortmer desse breff en schal nynen breuen, de in vortiiden van den erbenomeden riiken den vorbenomeden steden vnde de dat myd en anrored, vnde van den ergenanten steden den vorbenomeden riiken ghegeuen sint, to hindere edder voruange syn, men se scholen alle by vuller macht bliuen, vtgenomen de tosate breue[3] , de twischen vns van beyden vorscreuenen siiden gemaket worden tho Copenhauene in deme jare, do men screff na Godes bord verteynhundert vnde drevndetwintich jaren vppe sunte Viti vnde Modesti daghe der werden mertelere; de schole wy vorscreuen beyden siiden eyne der anderen den eren weddergeuen, alse dat vorbreuet is.
Alle desse vorscreuenen stucke vnde articule samentliken vnde eyn islik bysunderen loue wy Erik, koning vnde hertoghe vorbenomet , in craft desses breues vor vns vnde vnse nakomelinghe koninghe, vnse erbenomeden riike vnde alle ere inwonere den borgermesteren vnde radmannen der erbenomeden stede Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer, eren borgeren, copluden, gesynde, inwoneren vnde menheyden by vnser koningliken warheyd stede, vast, truweliken vnde vnuorbroken to holdende to ewigen tiiden sunder argelist vnde hulperede, gestlik vnde werlik.
Vnde desses alles to vaster tuchnisse vnde orkunde hebbe wy Erik, koning vnde hertoge erbenomet , vor vns vnde vnse nakomelinge koninge, vor vnse riike vnde ere inwonere vnse maiestaten ingesegel myd gudem willen vnde vnser rechten wetenheyd hengen heten vor vnde an dessen breff, de gegeuen is to Werdingborch in Zeelande na Godes bord verteynhundet jare vnde darna in deme viuevndedruttigesten jare, des sundages na sunte Margareten daghe der werden juncurowen vnde mertelereschen.
Vnde vmme merer zekerheyd vnde vasterer vorwaringhe willen aller vorscreuenen stucke, vnde vppe dat se alle samentliken vnde bysunderen deste truweliker scholen gheholden werden in guder bestentnisse, so bekenne wy Petrus, ertzebiscop to Lunden , Johannes to Roschilde , Cristiernus to Ripen , Olricus to Arhusen , Nafno to Odenzee , Gherardus to Burglum in Wendezuzel vnde Johannes to Anslo , bischope, vnde wy Beynt, prior to Antworskow , Erik Crummedik , Axel Petersson , Erik Nigelsson to Ripen , Peter Magnusson , Sten Basse , Anders Nigelsson , Merten Jonsson , Henning van Potbusch vnde Esghe Brok , riddere, Age Lunge , Vlef Axelsson , Hermen van dem Haghen , Peter Lucke , Jacob Basse , Joachim Schepelitz vnde Hinrik Rantzow , knapen, radgeuen, vnde wy borgermestere vnde radmanne to Copenhauene vnde to deme Mellenboghen, vndersaten des erbenomeden vnses gnedigen heren koning Erikes in vnde myd dessem breue, dat alle desse vorsceuenen stucke vnde articule samentliken vnde eyn islik bisunderen in aller wise, alse se in dessem suluen breue hir vore gerored vnde vtghedrucket stan, myd vnser aller vnde eynes isliken willen vnde vulbord vnde na vnseme rade vnde hete geschen synt, vnde hebben des tho merer tuchnisse der warheyd vnse ingesegele myd wolbedachtem mode vnde myd vnser rechten wetenheyd myd vnses erbenomeden gnedighen heren ingesegele willichliken hengen heten vor dessen breff, an der stede, jare vnde daghe, alse hir vor ghescreuen steyd.
I Guds navn, amen.
Vi Erik, af Guds nåde rigerne Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, anerkender og bevidner åbenbart i og med dette brev for alle dem, som ser eller hører det læst, at vi velvilligt er kommet overens med borgmestrene, rådmændene og samfundene i de ærværdige stæder Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, sådan som det står skrevet i det følgende:
For det første: Til den almindelige verdens bedste og på grund af de førnævnte stæder Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismars ydmyge bøn har vi for os og vore efterkommere på vegne af kronen med vilje og samtykke og efter vore rådgivere og mænds befaling og råd nådigt tilgivet disse fire stæder og fuldt og helt uigenkaldeligt givet dem forladelse, og vi tilgiver og forlader dem også i kraft af dette brev al uvilje og fjendtlighed samt alle klager og krav, som vi indtil denne dag har haft mod dem og alle deres folk og ligeledes på nogen måde efter sigende skulle have haft mod dem – uanset hvordan disse tvister end måtte være opstået –, og de førnævnte stæder, deres borgere, købmænd, indbyggere og alle deres folk skal i de førnævnte tre riger til evig tid i fred, uanfægtet og helt og aldeles ubrydeligt nyde deres privilegier, friheder og god gammel sædvane, som – samlet og særskilt – er blevet givet til dem af den ene konge efter den anden i de førnævnte tre riger, og som vi klart og tydeligt har bekræftet og stadfæstet over for dem, i henhold til de nævnte privilegier og de nævnte friheder, intet udeladt. Og ligeledes skal disse privilegier og disse friheder også nydes af alle de folk, som retligt skal nyde og bruge de føromtalte privilegier. Og de førnævnte stæders borgere, købmænd, indbyggere og alle deres folk skal rejse til vore førnævnte tre riger med deres gods og ejendele både til lands og til vands i sikkerhed for alle dem, som for vor, førnævnte kong Erik, og vore efterkommeres skyld på vegne af kronen og de førnævnte vore tre riger skal og vil gøre og lade.
Og de skal uhindret drage dertil og rejse omkring, sælge og købe, og hvad de end med rimelighed måtte have behov for, efter god gammel sæd og skik, uden svig.
Og vi førnævnte kong Erik og vore efterkommere skal og vil på vegne af kronen på det strengeste og trofast sørge for, at det førnævnte vil blive overholdt helt og aldeles i vore førnævnte tre riger.
Og for at det skal holdes desto trofastere og strengere, så skal de førnævnte stæder hvert år efter denne dag sende deres fuldmægtige sendebud til København til vore råder inden Skånerejsen, nemlig på sankthansdag til midsommer, for at man – om der skulle være sket nogen form for overgreb, uretmæssige angreb eller skade fra nogen af vore to parters side inden for det forgangne år – kan dømme derom i desto større samdrægtighed og holde den skadede part skadesløs.
Og med disse førskrevne stykker og artikler skal al uvilje, tvedragt, uoverensstemmelse og fejde, som har været mellem os, førnævnte kong Erik, vore førnævnte riger og alle disse rigers indbyggere på den ene side og de førnævnte stæder Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar og alle disse stæders borgere og indbyggere på den anden side indtil denne dag, være fuldstændig bilagt og udsonet til evig tid.
Og med denne varige, faste, ubrydelige og evige forsoning omfatter vi, førnævnte kong Erik, alle herrer og fyrster, riddere, væbnere og stæder og i det hele taget alle dem, som for vor og vore førnævnte riger og disse rigers indbyggeres skyld er kommet i fejde med de førnævnte stæder – såvel til lands som til vands.
Endvidere skal dette brev ikke være til hindring eller skade for nogen som helst af de breve, som før i tiden er blevet givet af de førnævnte riger til de førnævnte stæder og til dem, som det også angår, og af de førnævnte stæder til de førnævnte riger, men de skal alle forblive ved fuld magt, med undtagelse af de skriftlige aftaler, som blev lavet mellem vore to førskrevne parter i København i det år, da man skrev år fjortenhundrede og treogtyve efter Guds fødsel på de ærværdige martyrer sankt Vitus' og Modestus' dag. Disse skal vi, de førskrevne to parter, gensidigt returnere, sådan som det er aftalt skriftligt.
Alle disse førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – lover vi førnævnte konge og hertug Erik i kraft af dette brev for os og vore efterkommere, vore førnævnte riger og alle deres indbyggere ved vort kongelige løfte stedse, fast, trofast og ubrydeligt samt til evig tid uden svig og ond hensigt af verdslig eller gejstlig art at holde over for borgmestrene og rådmændene i de førnævnte stæder Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, deres borgere, købmænd, husstande, indbyggere og samfund.
Og til fastere vidnesbyrd og bekendtgørelse af alt dette har vi førnævnte konge og hertug Erik for os og vore efterkommere, for vore riger og deres indbyggere med god vilje og vor rette viden ladet hænge vort majestætssegl på dette brev, som er givet på Vordingborg på Sjælland år fjortenhundrede og derefter i det femogtredivte år efter Guds fødsel, om søndagen efter den ærværdige jomfru og martyrinde sankt Margrethes dag.
Og således til alle disse førskrevne stykkers større sikkerhed og garanti, og for at de alle – samlet og særskilt – kan blive holdt desto trofastere i en god pagt, så bekender vi, rådgivere, Peder, ærkebiskop i Lund, og vi, biskopper, Jens i Roskilde, Cristian i Ribe, Ulrik i Århus, Navne i Odense, Gerhard i Børglum i Vendsyssel og Jens i Oslo, og vi, Bent, prior i Antvorskov, samt vi riddere, Erik Krummedige, Aksel Pedersen, Erik Nielsen fra Ribe, Peder Mogensen, Sten Basse, Anders Nielsen, Morten Jensen, Henning van Potbusch og Esge Brok, og vi væbnere, Ove Lunge, Oluf Akselsen, Herman van dem Haghen, Peter Lykke, Jakob Basse, Joakim Schepelitz og Henrik Rantzau, og vi borgmestre og rådmænd i København og Malmø, den førnævnte vor nådige hr. kong Eriks undersåtter, i og med dette brev, at alle disse førskrevne stykker og artikler – samlet og særskilt – er sket præcis sådan, som det er blevet beskrevet og udtrykt tidligere i dette brev, med vor vilje og samtykke og efter vort råd og befaling – samlet og hverisær.
Og således til større vidnesbyrd om sandheden har vi med velberåd hu og med vor rette viden velvilligt ladet hænge vore indsegl på dette brev sammen med vor førnævnte nådige herres indsegl på det sted, i det år og på den dag, som står skrevet i det foregående.