1436. [24. juli - 23. august]. Kalmar

Svenskernes klage mod Kong Erik 7. af Pommern. Klagen har følgende punkter:

1) Det svenske riges råd og mandskab har i mange år klaget over den uret og de overgreb, som uretfærdige fogeder udsatte dem og hele det svenske samfund for under konflikten mellem Jens Eriksen og Engelbrekt Engelbrektsson. Da det svenske samfund erkendte, at det ikke ville blive bedre, og at svenskerne ikke ville få hjælp fra kongen, idet han hele tiden var ude af landet, eller fra det svenske rigsråd, idet det ikke havde magt til at hjælpe svenskerne, besluttede de sig for at opsige kongen råd og mandskab. Imidlertid erklærede svenskerne derefter på et møde i Stockholm igen kongen troskab og mandskab på den betingelse, at Sveriges indbyggere skulle have deres lov og ret samt deres privilegier og friheder tilbage. Dog skulle de tre slotte Stockholm, Nyköping og Kalmar være undtaget herfor, idet kongen skulle have dem. På disse slotte kunne kongen indsætte danskere eller nordmænd. Alle andre slotte skulle leveres tilbage til svenskerne efter det svenske rigsråds råd. Denne aftale blev imidlertid brudt af kongen, eftersom slottene ikke blev leveret tilbage til svenskerne. Dette indklagede svenskerne første gang for de 12 voldgiftsmænd, anden gang for danskerne og tredje gang for kongen selv.

2) Da kongen rejste til Danmark, blev det svenske samfund skændet og udsat for røveri, som om det havde været i fjendeland. Land og slotte blev overdraget til udenlandske folk - både mænd og kvinder. Bl.a. blev svenske adelsfolk gjort til underfogeder af danskerne, hvis svenskerne krævede noget af deres gods.

3) Kongen sagde også, at han ikke længere ville være svenskernes ja-herre. På denne og lignende måder brød kongen aftalen med svenskerne. Derfor mente svenskerne heller ikke, at de var forpligtede til at overholde aftalen, hvorfor de drog ind i Stockholm og belejrede de andre slotte.

4) Hvad angår de slotte og gårde, som skulle være blevet ødelagt eller brændt af, så er både land og folk bekendt med den uret og skade, som Jens Eriksen og hans embedsmænd har udsat folkene i Dalarna for. Denne uret har de ofte klaget over til kongen, men der er aldrig sket dem nogen ret.

5) Det svenske rigsråd og borgerne i Västerås bad skriftligt kongen om at sende Jens Eriksen væk fra Västerås slot, således at yderligere konflikt kunne undgås, men dertil svarede kongen, at det ikke var ham muligt. Til sidst erobrede borgerne i Västerås og Engelbrektsson Västerås slot, men lige meget nyttede det, hvorfor de måtte drage bort fra Västerås slot igen. Derefter rejste det svenske rigsråd til København, hvor de fandt kongen og Jens Eriksen. Her gjorde de svenske rigsråder knæfald for kongen og bad ham indtrængende om at rejse til Sverige for at høre, hvem der var skyld i rigets fordærv. Dertil svarede kongen, at det ville han overveje.

6) Når det er blevet skrevet, at svenskerne aldrig har klaget, så vil svenskerne nu lade det være op til voldgiftsmændene at afgøre, om det er rigtigt, for voldgiftsmændene ved selv, om de har givet svenskernes klage videre til kongen. Under alle omstændigheder affattede svenskerne en skriftlig klage i Stockholm for to år siden.

7) Med hensyn til Stockholm drog svenskerne dertil, fordi de ville tilskynde kong Erik og de andre tilstedeværende garanter til at handle i sagen. Da svenskerne nåede hen til byen, gav kong Erik besked om at lukke porten og om at beskyde svenskerne med armbrøster og bøsser. Derved blev mange mænd og heste såret, og eftersom kongen på den måde afviste svenskerne, kunne de regne ud, at kongen holdt slottet til skade for det svenske rige, og at han i hemmelighed havde fået overdraget slottet, uden at nogen fra det svenske rigsråd havde fået besked om det. Derfor kom medlemmerne af det svenske rigsråd til byen, idet de mente, at de allerede havde klaget over kongen, inden han påførte svenskerne skade.

8) Med hensyn til tyskere, danskere eller nordmænd og i særdeleshed med hensyn til fru Ida Königsmark skal de personer, som har taget godset, svare.

9) Med hensyn til det, som Engelbrektsson har gjort i Danmark, skal man først finde ud af, hvem der rettelig skal svare, og så skal vedkommende svare, som det sig hør og bør.

10) Med hensyn til de biskopper, som har forlenet kongens len, skal enhver svare for sig selv, og Erik Puke skal svare vedrørende Kastelholm og Tälje hus.

11) Med hensyn til Nils Stensson befinder han sig nu så tæt på Kalmar, at han selv kan svare, når han har fået sikkerhed, som det sig hør og bør.

12) Med hensyn til Axevalla, Elfsborg og Raseborg kender svenskerne intet til de sager, og de håber, at det ikke er rigtigt, hvad kongen skriver. Men hvis der er sket noget, så vil svenskerne opfordre til, at retten kan gå sin gang, sådan som det sig hør og bør.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A:

Forlæg Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift 2, p. 646—648 (f. 5b—6b). Hæfte med tre dobbeltblade. Forsynet med overskriften: Der Sweden claghe jeghen den koningk.

Tryk: Hanserec. II:1, nr. 606, p. 543-544; Reg. *5144.

Split Normal

Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Ersamen leven heren unde vrundes.

Des rikes rat unde manscop in Sweden beclageden mennich jar dat unrecht unde overwalt, de en unde der gantzen menheit overghink van unbildighen vogheden, so langhe dat de vorderfnisse upquam tuschen Jons Eriksson unde Enghelbrechte.

Do de menheit irkennen konde, dat it nicht betert konde wesen unde nene hulpe hadde van der herscop, de to allen tiiden ut deme lande was, unde ok nicht van des rikes rade, wente se weren nicht mechtich en to helpende, dat vorwekkede de ersten drofnisse, dat se bedwunghen beide ridderscop^[1] unde andere lude in den riken wanaftich, dat se van not weghen mosten der herscop rad unde manscop upsegghen mit vuller bewaringhe.

Darna wart begrepen en dach tom Holme, dar wart der herscop denst unde manscop wedder ghesecht unde lovet mit sodanen vorwarden, dat des rikes inwanre scholden wedder hebben unde neten ere bescrevene lach unde recht, privilegia unde vrigheide nicht utghenomen, sunder dre slote, alzo Stokholm, Nigkoping unde Calmeren, dar mochte de herscop upsetten Denen offt Normans unde anders nene lude, unde alle andere slote scholde^[2] men den Sweden antward hebben na <rade> ^[3] des rikes rade to Sweden, unde de slotlove scholde hebben wedder gheropen worden over dat gantze rike, als bedeghedinghet was na utwisinghe der breve. Welke deghedinghe darsulves tom Halme gebraken wart van der herscop, eer wi uns dar schededen, wente de slote weren nicht gheantwardet unde de slotlove ummekeret, als ghesecht was, als bewislik is. Dit beclagheden de Sweden ersten vor den twelff waltgiftesluden, to dem anderen male vor den Denen, to dem druden vor der herscop sulven. Nadem dat em nen betringhe schach, mene wi, dat do was rechte maninghe dan, unde behoveden nene vurder maning to donde, so wi hapen.

<2> Item do he wedder uttoch in Dennemarken, do wart des rikes menheit berovet unde schinnet van sinem volke, ghelik oft it hadde wesen in viande lande; lande unde slote worden gheantward utlendeschen luden unde vrowen, so dat de Denen makeden Swedesche riddermatische lude to undervogeden, wolden^[4] se ichteswat hebben.

<3> Item sede he, dat <he> ^[5] nicht lenk wolde wesen unse jahere, mit deme unde mit desghelik was ghebraken de deghedinghe van sinre weghen, er em de Sweden enjeghen deden. Do menden de Sweden dar ok nicht aff to haldende unde breken do ok unde toghen in de stad tom Holm unde bestalleden de andere slote, unde menden, dat vurderer vorwaringhe to donde nicht^[6] beh{oe}ff were, do he unde de sine schinnet unde gherovet hadden^[7] up dat rike.

<4> Umme slote unde hove de ghebroken unde ghebrant sin, dar segghe wi to, dat landen unde luden witlik is, wat unrechtes unde drofnisse Jens Eriksson unde sine amptlude deden der armen menheit in den Dalen, welk unrecht unde walt se vake beclagheden vor der herscap mit breven unde mit baden, unde en doch nicht weddervur den homod unde schade unde neen recht.

<5> Item screff des rikes rat van Sweden unde manscop van Westars, biddende de herscop umme Gades unde des rikes bestentnisse willen, dat he Jons Eriksson schikken wolde van Westare, uppe dat dar nicht meer arghes affqueme; dar he to sede^[8] , he konde dat nenerleie wis doen umme segghendes willen. Uppe dat leste, do des rikes rad sach nicht men vorderff, wente de menheit unde Enghelbrecht, de dat recht ghewunnen hadden jeghen Jons Eriksson, wol dat dat recht van vorbade der herscop konde nenen gank hebben, wunnen se dat slot vorgheves unde theen vort vor Westars, do quemen des rikes rad van Sweden, alzo biscop Sigghe van Schare, biscop Tomas van Strengnisse, biscop Nikels van Wexio, her Bent Stensson, her Sture Algotson unde andere gude lude to Kopenhaven, dar ok Jons Eriksson jeghenwardich was, unde villen an ere kny unde beden de herscop, dat he, umme des dodes willen den Got gheleden hadde, wolde kamen in dat rike unde horen up weme de schuld stunde unde storen sin unde des rikes vorderff, wat he dartho sede, dat kan he sulven wal bedenken.

<6> Item alzo dat artikel secht, dat de Sweden ni claghet hebben, dat late wi to den waltghiftesluden, wo it darumme is, hebben se de claghe vor gheantwardet der herscop, dat weten se wol, sunder wi dede^[9] ene beschreven claghe to dem Holm an deme hilghen gheste aver twen jaren.

<7> Item umme vorvolghinghe jeghen sinen rechten heren unde Stokeholm hebbe wi rede antward in dem anderen articule, doch toghe wi tom Holme umme dat wi wolden vormanen her Erike unde de anderen medelovere, de dar weren. Als wi do naleden der stad, leet he dat dor vor uns sluten unde to uns scheten mit armborsten unde bussen, unde wundeden lude unde peerde, unde na deme dat he was eyn van den uppersten lovers unde wisede uns also aff, konde wi ghissen, dat he dat slot holt deme rike to schaden; unde hadde sik dat slot hemelken laten antworden, dat nemand^[10] van des rikes rade daraff wuste. Dorumme quemen se mit Gades hulpe in de stad unde menden noch, se wolden de lovers noch hebben ghemant, eer he over schot unde schaden dede unde leet vur anstikken, darumme hape wi, dat wi nicht jeghen ere hebben ghedan.

<8> Item umme Dudesche, Densche ofte Normans, unde sunderghen vrowe Iden, dar antwarden de to, de dat ghenamen hebben, als beschedelik is unde moghelik.

<9> Item umme dat gheschen is Dennemarken van Enghelbrechte, wan men wet weme men van rechte schal to antwarden, so schal man dar beschedelken to antwarden, als sik dat bort, wo uns moghe derghelik^[11] wedder scheen.

<10> Item umme de biscoppe, de des koninghes lene vorlent hebben, darto antwarde en iderman vor sik, unde Erik Puk umme Casteholm unde Telghe.

<11> Item is^[12] is] is is, Aa. Nikel Stensson hiir so na^[a], dat he sulven antwardet wol vor sik, wan he sodane vorwaring heft als sik darto bord.

<12> Item umme Axewalde, Evelsborch unde Raseborch is uns unwitlik, wi hopen, dat it nicht en sy, is dar ok wat gheschen, dat men vorbaten schal, dat it sche als sik darto ghebort etc.

1. ridderscop] ridderscor, Aa. 2. scholde] schal, Aa. 3. <rade> ] rade mangler i Aa. 4. wolden] woldes, Aa. 5. <he> ] he mangler i Aa. 6. nicht] nich, Aa. 7. hadden] haddet, Aa. 8. dar he to sede] dar he se to sede, Aa. 9. wi dede] dede wi, Aa. 10. nemand] neman, Aa. 11. derghelik] deghelik, Aa. 12. is] is is, Aa.

a. hiir so na] jf. DD 1436. [24. jul. - 23. aug.], nr. 14360724002, § 8.

Oversættelse

I perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.