[1436. - 1438.].

Meddelelse til kong Erik 7. af Pommern om skåningernes ønsker. De er følgende:

1) Skåningerne ønsker, at kong Erik skal hjælpe dem imod de folk, som i forklædning rider ind og ud af Skåne og plyndrer.

2) Skåningerne ønsker, at kong Erik har fuldkommen tillid til dem samt holder dem for sine tro tjenere, hvilket de da også gerne vil være, så længe de lever. Endvidere håber skåningerne, at kong Erik er klar over, at de altid har tjent deres rette herre, og at de også vil gøre det fremover.

3) Skåningerne ønsker, at kong Erik sørger for at beskytte dem mod deres fjender.

4) Eftersom der nu går rygter om, at kong Erik vil gøre fremmede folk til herrer over Skåne, ønsker skåningerne, at kong Erik forhindrer netop dette, idet de ikke ønsker andre herrer end kong Erik.

5) Eftersom kong Erik har overdraget slotsloven til sin farbrors søn, ønsker skåningerne, at kong Erik skal lade den blive hos den, som rigets mænd vælger som konge efter kong Eriks død. Endvidere skal kong Erik lade alle tre riger blive ved deres frie valg.

6) Skåningerne ønsker, at kong Erik nu vil give dem fred, ro, ret og retfærdighed, eftersom de nu i lang tid kun har kendt til ufred og krig.

7) Endelig ønsker skåningerne, at kong Erik skal bede hansestæderne og andre gode folk om at tage sagen på sig, således at der kan skabes et forlig imellem kongen og svenskerne.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Stettin, Staatsarchiv zu Stettin (nu Stettin, Archiwum Panstwowe w Szczecinie), Bohlensche Sammlung, manuskript nr. 3. Samtidig afskrift.

Tryk: Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 1, p. 1-2; Rep. nr. U453.

Split Normal

Tekst efter Hude l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Wetet, gnedighe here, sodder wii hadden gevordert juwe werue tho den guden luden van Sieland unde de hadden geuen ere antwort in scrifft, do qwemen de goden lude van Schone, alse de dar tho schicket weren; do vorderde wii juwer gnade werue tho en, also nu is in desseme daghe, unde do antwordeden se uns, alse juwe gnade vint in desser scrifft.

<1> Tho deme ersten umme de hulpe, dar spreke wii tho em umme, dar antwordeden se so tho: dat ys em swarliken leghen myt juw unde myt eren unvrunden, alse uns allen wol witlik is, se moghen riden dar in myt ener voderinghe unde ok wedder ud unde roven in^[1] in] in in, Aa. halff Schone, unde beden hochliken juwe gnade to underwisende, ok dat gii vordraghen en uppe desse tiid desse hulpe um sodaner sake schuld, alse vor is gheseght.

<2> Do spreken se mer tho uns unde beden uns biddende unde vormanende tho juw, dat gii umme godes willen setten enen vulkomeliken louen tho en ok holden se vor juwe truwe denere, alse se gerne willen wesen, so lenge gii leuen. Se hopen, dat gii newerlde hebben anders bevunden van eren vorelderen unde vorvederen edder van en anders, men se hebben altiid dent ereme rechten heren, alse em borde, unde so willen desse ok vordan doen.

<3> Ok hebben se uns so seght to juwer gnade to segghende, dat gii setten en guden rad vore unde dencken uppe se, so dat se moghen bliuen by were unde macht jeghen ere unvrunde.

<4> Ok spreken se mer wort tho uns unde seyden so, dat dar ys en mene ruchte ouert land, dat juwe gnade wolde voren hir vromede heren in unde sette de tho heren, dat wii scholden underwisen juwe gnade dat nicht tho doende, umme des willen se willen nenen heren hebben ane juw, so lenge alse gii leuen.

<5> Do spreken se mer tho uns unde seyden so, dat juwe gnade hadde antwordet den slotlouen wech hir int rike tho juwes faderbroders sons hand, unde beden uns hochliken juw tho underwisende tho vorwendende den slotlouen so, dat gii laten den stan tho des hand, den de rikes man kesen to koninge na juweme dode, unde laten alle dre rike bliuen by ereme vrigen kore, umme des willen se konen pruuen, dat de rike nicht konen anders bliuen tho samende, unde se willen nicht wesen gescheden.

<6> Ok hebben se beden uns, dat wii scholen seggen juw unde hochliken to vormanende to denckende dar so tho unde vlyen dat so, dat se nu edlike stund mochten hebben rowe unde vryde unde recht unde rechtuerdicheit^[2] rechtuerdicheit] rechuerdicheit, Aa. , umme des willen se hebben nu in langher tiid had ghantz unswar van orlighe oc kryghe unde kleyne van recht unde rechtuerdicheit.

<7> Ok hebben se so seght, en hopede dar steyt goet rad tho, wil juw gnade wenden dessen slotlouen umme, alse vorscreuet steyt, unde varen dar vurdermer mede, alse rechtliken tho boret; ok spreket tho den van den Stederen, alse se nu hort hebben, dat se by juw synd, ok andere gude lude, alse dar nuttych tho sind, dat se nemen de sake vore twischen juw unde de Swedeschen; se laten sik wol underwisen, dat se holden unde hebben juw vor eren rechten heren unde koning.

Unde dyt vorscreuene is aller der van Schone rad unde bede tho juwer gnade.

1. in] in in, Aa. 2. rechtuerdicheit] rechuerdicheit, Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.