Tekst efter Aa. Det vidimerede brev er trykt i Dipl. Dan. 2. rk. I. nr. 339.
Nicolaus dei et apostolicæ sedis gratia episcopus Sleswicensis universis et singulis præsens[1] publicum instrumentum sive transumptum[2] inspecturis seu audituris, sinceram in domino caritatem. ♦
Pridem ad honorabilis viri domini Erici Bundonis canonici ecclesiæ nostræ Sleswicensis instantiam[3] citavimus, ac peremptorie citari mandavimus per nostras literas speciales in valvis cathedralis ecclesiæ nostræ Sleswicensis debite publicatas generaliter omnes et singulos, quos infrascriptum tangit negotium seu tangere poterit, quomodolibet in futurum ac qui sua putaverint interesse eorumque procuratores, si qui essent in civitate nostra Sleswicensi pro eisdem, quatenus certo statuto peremptorio termino in Swauestede comparerent legitime judicialiter coram nobis ad audiendum per nos judicem ordinarium mandari judicialiter transumi[4] transexemplari,[5] ac in publicam transumpti formam redigi prædictum privilegium per quondam piæ memoriæ illustrem Ericum ducem Jutziæ venerabilibus præposito et capitulo dictæ nostræ ecclesiæ super libertatibus ejusdem datum et concessum, cujus tenor de verbo ad verbum inferius est insertus, nec non ad videndum et audiendum sigillum dicto privilegio appensum et appositum per testes recognosci, vel causam, si quam rationabilem haberent, quare prædicta fieri non deberent allegandum vel ostendendum, alioquin in prædicto procederemus negotio prout juris[6] foret, dictorum citatorum absentia, seu contumacia in aliquo non obstante ♦
In quo quidem termino comparuit in judicio coram nobis dictus dominus Ericus Bundonis et citatorum præfatorum non comparentium contumaciam accusavit, ipsosque ad actum hujusmodi contumaces reputari per nos obtinuit pronunciari, et ulterius in eorum contumaciam nonnullos testes idoneos ad ipsius instantiam et de mandato nostro citatos præsentes et comparentes de et super recognitione sigilli dicti privilegii produxit, quos recepimus, et[7] medio eorum juramento super præmissis diligenter examinavimus, et deinde privilegium hujusmodi diligenter inspeximus, vidimus tenuimus et de suspicione diligenter examinavimus[8] ♦
Et quia post diligentem examinationem et inspectionem, et testium depositionem comperimus privilegium hujusmodi atque sigillum fore sana et integra licet inveterata, ac sigillum fore verum[9] sigillum illius[10] cui adscribitur, et prout in eodem privilegio narratur idcirco nos Nicolaus pro tribunali sedentes in contumaciam dictorum citatorum sigillum hujusmodi privilegii pro recognito habuimus.[11] ♦
Et certis de causis animum nostrum ad hoc moventibus, et ne aliquis contra nos de nimia præcipitatione suspicaretur pro tunc distulimus ulteriora sed postmodum ad actus ulteriores in hujusmodi negotio procedendo denuo et ex superabundanti peremptorie citari mandavimus per nostras literas speciales in valvis prætactæ ecclesiæ oppidi[12] Swauestede debite publicatas[13] generaliter omnes et singulos quos infrascriptum tangit negotium seu tangere poterit, quomodolibet in futurum eorumque procuratores si qui essent in oppido Swauestede pro eisdem, quatenus certo statuto termino competenti ad transumendum et transexemplandum transumi et transexemplari decretumque nostrum interponi ac[14] literas desuper decerni[15] videndum, vel causam quare hoc minime fieri debeat allegandum, comparerent coram nobis. ♦
Quo adveniente termino comparuit iterum in judicio coram nobis dictus dominus Ericus Bundonis et citatorum præfatorum non comparentium contumaciam accusavit, quos per nos ad actum hujusmodi contumaces reputari sigillumque prædictum prout prius recognitum fuerat iterato pro recognito haberi, ac ipsum privilegium transumi et transexemplari decretumque nostrum ordinarium interponi instanter postulavit. ♦
Idcirco nos Nicolaus episcopus et judex ordinarius pro tribunali sedentes, et citatos dictos non comparentes merito prout erant justitia id dictante et eorum contumacia[16] exigente reputavimus contumaces, et in eorum contumaciam præfati privilegii sigillum habuimus pro sufficienter recognito ac ipsum privilegium per Tymonem notarium[17] publicum scribamque nostrum infrascriptum, cui de actu præmisso fidem et relationem fecimus et in eodem primo actu notarium ut eidem Tymmoni[18] relationem de præmissis faceret et prothocollum suum ipsi traderet jussimus transumi et transexemplari ac in publicam transumpti formam redigi mandavimus ad futuram rei memoriam ♦
Cujus quidem privilegii tenor de verbo ad verbum sequitur, et est talis. ♦
Ericus dei gratia dux Jutziæ omnibus ad quos præsens scriptum pervenerit salutem in domino. (etc. = Dipl. Dan. 2. rk. I. nr. 339) ♦
Post quæ omnia et singula supradicta nos Nicolaus præsens transumptum cum ipso originali diligenter auscultari collationari, et concordari fecimus, et quia post diligentem auscultationem et collationem comperimus præsens transumptum cum originali prædicto in omnibus concordare, et in nullo discrepare, Idcirco authoritate nostra ordinaria prædicta decrevimus et tenore præsentium decernimus quod præsenti transumpto publico tanquam ipsi originali ubique locorum tam judicialiter, quam extrajudicialiter merito possit debeat ac valeat plena integra ac indubitata fides adhiberi ac talis ac tanta qualis et quanta dicto originali adhiberetur, si in medium produceretur. ♦
In quorum omnium et singulorum fidem et testimonium præmissorum præsentes nostras litteras, sive præsens transumptum seu publicum instrumentum exinde fieri et per notarium publicum infrascriptum subscribi et publicari mandavimus, sigillique nostri jussimus et fecimus appensione communiri. ♦
Acta fuerunt hæc[19] anno domini millesimo quadringentesimo tricesimo septimo indictione decimaquinta mensis februarii die penultima hora tertiarum vel quasi in castro nostro Swauestede pontificatus Eugenii papæ quarti anno sexto præsentibus discretis viris dominis[20] Wlfardo Blomen ad sanctum Laurentium in Ffor{:e} et Ottone[21] Draken in Horne divinorum rectoribus testibus ad præmissa vocatis specialiter et rogatis. ♦
Et ego Tymmo Reimari clericus Bremensis diocesis publicus imperiali authoritate notarius quia prædicti primi termini observanciam, et sigilli recognicionem prædictus reverendus in Christo pater ac dominus dominus Nicolaus episcopus Sleswicensis mihi vivæ vocis oraculo judicialiter rettulit, prout eciam de prothocollo honorabilis viri domini Detlevi Mellinghhusen notarii publici communiter legalis reputati judicialiter extraxi, et personaliter transumptioni transexemplationi, et decreti interpositioni omnibusque aliis et singulis præmissis dum sic ut præmittitur fierent et agerentur, una cum prænominatis testibus præsens interfui. eaque omnia et singula sic fieri vidi et audivi ideoque hoc præsens publicum instrumentum manu mea propria conscriptum de mandato dicti reverendi patris subscripsi publicavi et in hanc publicam instrumenti formam redegi quam signo et nomine meis solitis et consuetis una cum appensione sigilli ejusdem reverendi patris signavi rogatus et requisitus in fidem et testimonium omnium et singulorum præmissorum.[22] ♦
Nicolaus, af Guds og det apostolske sædes nåde biskop af Slesvig, til alle og enhver, der ser eller hører nærværende offentlige instrument eller transsumpt, oprigtig kærlighed i Herren.
Tidligere har vi på anmodning af den hæderværdige mand, hr. Erik Bondesen, kannik i vor kirke i Slesvig, stævnet, og ved vore særlige breve,[A] der på tilbørlig vis er offentliggjort på porten til vor domkirke i Slesvig, befalet peremptorisk at stævne i almindelighed alle og hver, hvem nedennævnte anliggende vedrører, eller på nogen måde kan vedrøre i fremtiden, og som tror, at det vil kunne vedrøre dem, samt deres prokuratorer, hvis der skulle være sådanne for dem i vor by Slesvig, til i Svavsted på en bestemt fastsat peremptorisk termin lovformeligt at møde for os i retten for af os som ordinær dommer ved dom at høre det befalet at transsumere og kopiere og opsætte i transsumptens offentlige form det førnævnte(!) privilegium givet og tilstået den ærværdige provst og det ærværdige domkapitel ved vor nævnte kirke angående deres friheder af den fordum berømmelige Erik, hertug af Jylland, (af from ihukommelse) – hvis indhold ord for ord er indsat nedenfor – og tillige at se og høre, at det på nævnte privilegium vedhængte og anbragte segl undersøgtes af vidner; eller for at påberåbe sig og fremføre grunden – hvis de skulle have en fornuftig sådan – til at de førnævnte ting ikke burde udføres; i modsat fald ville vi fortsætte i førnævnte anliggende, således som det stemte med retten, uanset de nævnte indstævnedes fravær eller trodsige udeblivelse.
Til denne termin mødte nævnte hr. Erik Bondesen for os i retten og anklagede de føromtalte indstævnede, men ikke fremmødte, for trodsig udeblivelse, og han opnåede, at vi erklærede, at de i denne handling regnedes for trodsigt udeblevne, og i deres trodsige udeblivelse førte han ydermere nogle tilstedeværende, fremmødte, hertil egnede, og efter hans anmodning og ved vores pålæg stævnede, vidner til og om anerkendelsen af seglet på nævnte privilegium, hvilke vidner vi har modtaget og omhyggeligt undersøgt med deres ed om de førnævnte ting; og dernæst har vi omhyggeligt efterprøvet, set og taget dette privilegium i hånden og omhyggeligt undersøgt det for mistanke.
Og fordi vi efter omhyggelig undersøgelse, efterprøvelse og vidneaflæggelse har erfaret, at dette privilegium og segl er ubeskadigede og hele, skønt gamle, og at seglet er det sande segl for ham, hvem det tilskrives, og således som det angives i samme privilegium, har vi Nicolaus, beklædende dommersædet, derfor – i de nævnte stævnedes trodsige udeblivelse – anset dette privilegiums segl for anerkendt.
Og af visse årsager, der bevæger vort sind til dette, og for at ingen skulle have os mistænkt for alt for stort hastværk, udsatte vi på det tidspunkt sagen yderligere, men dernæst har vi til de senere retshandlinger i den sag, der skal gennemføres, atter og til overflod ved vore særlige breve, der på tilbørlig vis er offentliggjort på porten til ovennævnte kirke i Svavsted by, befalet, at i almindelighed alle og enhver, hvem nedennævnte anliggende vedrører, eller på nogen måde kan vedrøre i fremtiden, samt deres prokuratorer, hvis der skulle være sådanne for dem i Svavsted by, stævnes peremptorisk til på den bestemte, fastsatte og rette termin i Svavsted at møde for os for at se det, som skulle transsumeres og kopieres, blive transsumeret og kopieret og vort dekret blive udstedt, og et brev herom blive dekreteret; eller for at påberåbe sig grunden til, at dette ikke bør udføres.
Til denne termin mødte atter i retten for os den nævnte hr. Erik Bondesen og anklagede de føromtalte stævnede, men ikke fremmødte, for trodsig udeblivelse, og androg indtrængende om, at de af os i denne sag måtte blive regnet for trodsigt udeblevne, og at det førnævnte segl atter måtte blive anset for anerkendt, således som det tidligere var blevet anerkendt, og at vort dekret måtte blive udstedt.
Derfor har vi Nicolaus, biskop og ordinær dommer, siddende på dommersædet, og idet de nævnte indstævnede ikke mødte frem, med rette, når det hændte, som retfærdigheden krævede og på grund af deres trodsige udeblivelse, regnet dem for trodsigt udeblevne, og i deres trodsige udeblivelse har vi anset det føromtalte privilegiums segl for fuldt ud anerkendt, og vi har beordret samme privilegium transsumeret, kopieret og opsat i transsumptens offentlige form til fremtidigt minde om sagen af nedennævnte Timme, offentlig notar og vor skriver, til hvem vi har aflagt troværdig beretning om førnævnte sag; og hvad angår den første handling har vi befalet notaren at aflægge beretning om det førnævnte og overdrage sin protokol til samme Timme.
Dette privilegiums ordlyd følger ord for ord og er således:
Erik, af Guds nåde hertug i Jylland, til alle, hvem dette brev kommer i hænde, hilsen med Gud. (osv. = DRB II 1 nr. 339).
Efter alle og hver af disse ovennævnte ting har vi Nicolaus omhyggeligt ladet denne transsumpt sammenligne, kollationere og afstemme med originalen, og eftersom vi efter omhyggelig sammenligning og kollationering har erfaret, at denne transsumpt stemmer overens med førnævnte original i alt, og ikke afviger i noget, har vi derfor i kraft af vores førnævnte ordinære myndighed afgjort, og afgør ved dette brevs indhold, at denne offentlige transsumpt overalt, både i og udenfor retten, med rette kan, bør og fortjener at blive vist fuld, hel og ubetvivlelig tiltro som selve originalen og fuldt ud den samme tiltro, som ville blive vist nævnte original, hvis den blev fremlagt i offentligheden.
Til bekræftelse for og vidnesbyrd om alt og hvert af det førnævnte har vi befalet, at vores nærværende brev, eller nærværende transsumpt, eller nærværende offentlige instrument herpå udfærdiges, og af nedennævnte offentlige notar underskrives og offentliggøres, og vi har befalet og ladet vort segl vedhænge til bekræftelse.
Dette er forhandlet i det Herrens år 1437, i den 15. indiktion, den næstsidste dag i februar måned, i timen for tertssangen eller deromkring, på vor borg Svavsted, i pave Eugenius 4.s sjette embedsår i nærvær af de gode mænd, hr. Wolfart Blomen, sognepræst ved Skt. Laurentius på Før, og hr. Otto Draken, sognepræst i Horne, som var særligt tilkaldt og opfordret til at bevidne ovenstående.
Og jeg Timme Reimars, gejstlig fra Bremen stift, med kejserlig bemyndigelse offentlig notar, har – fordi den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Nicolaus, biskop i Slesvig, i retten mundtligt fortalte mig om overholdelsen af den førnævnte første termin og anerkendelsen af seglet, således som jeg har uddraget af protokollen tilhørende den hæderværdige mand hr. Detlev Mellinghusen, der almindeligt er kendt som offentlig notar ved retten, og fordi jeg sammen med de føromtalte vidner personligt var til stede ved transsumeringen og kopieringen, ved udstedelsen af dekretet og ved alle og enhver af de andre ovennævnte handlinger, mens de fandt sted som beskrevet, og så og hørte alt og hvert udført således – derfor underskrevet og offentliggjort dette nærværende offentlige instrument, som jeg egenhændigt skrev efter pålæg af den nævnte ærværdige fader, og jeg har opsat det i instrumentets offentlige form, som jeg har signeret med mit sædvanlige og vante mærke og navn, og som samme ærværdige faders segl tillige er hængt ved, opfordret og anmodet dertil til sikkerhed og vidnesbyrd om alt og hvert af det ovenstående.