Udtog efter A. Det vidimerede brev er trykt Dipl. Dan. 3.IX.359.
Wy Erik meth gudz nathæ Danmarks Sweriges Norges Wendes och Goddes konwngh och hertugh j Pommern helssæ allæ som thettæ breff see eller høræ kierleghæ meth gudh ♦
Och kwnghøræ wy allæ men ath aar efftæ gudz byrdh mocdoxxxo septimo sancti Mathei apostoli affthen wor skykketh en hederlegh man och welbyrdigh her Steen Bassæ rydhære fore worth retthæræ thyngh j Olstorpp j hederlegæ och welbyrdyghæ mens a nerwerelssæ som æræ brother Pædher Laurissøn prior j sworthæ brøthræ j Roskillæ Ottæ Ffoos j Hawbølæ her Jens Nielssøn kapælan oppa Oræcrogh och her Pæther sognæpresth j Swndby j Vennæsyslæ och lodh læsæ eth obeth breff meth iiii helæ henghendæ ynsiglæ helth och holdeth vscrabeth vstungeth och vsmytteth i nogher mathæ och ludendes ordh fran ordh j allæ modhæ som her efftæscrefeth stander / ♦
Jek Pæther Lodwikssøn rydære j Thythæbergh (etc. = Dipl. Dan. 3.IX.359) ♦
In cujus rei testimonium sigillum nostrum ad causas presentibus est appensum teste Ywano Ffos justiciario nostro ♦
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge og hertug i Pommern, hilser alle, som ser eller hører dette brev kærligt med Gud.
Og vi kundgør for alle mænd, at i år 1437 efter Guds fødsel, på apostlen sankt Matthæus' aften, fremstod en hæderværdig og velbyrdig mand, hr. Sten Basse, ridder, for vort retterting i Ålstrup i nærværelse af de hæderværdige og velbyrdige mænd, nemlig broder Peder Lauridsen, prior i Sortebrødre kloster i Roskilde, Otto Fos i Havbølle, hr. Jens Nielsen, kapellan på Ørekrog,[A] og hr. Peder, sognepræst i Sundby i Vendsyssel, og lod læse et et åbent brev med 4 hele hængende segl, helt og uskadt, uskrabet, ikke gennemskåret, fejlfrit på enhver måde, som ord for ord lyder således som herefter står:
Jeg Peder Ludvigsen, ridder, i Tybjerg (osv. = DRB III.9.359).
Til vidnesbyrd om dette er vort rettertingssegl hængt ved dette brev med Ivan Fos, vor justitiar, som vidne.