1439. 12. januar. Hviding herredsting


Tingsvidne af Hviding herredsting om Ribe ærkedegn Klaus Christensens skødning af Vedstedgård og tre andre gårde til Anders Brok på vegne af Ribe domkapitel.

Tekst efter Aa

Tekst

Alle mend dette breff see eller hører helser wi almue som bygee oc boe udi Huiding Herit euindelig med Gud oc kundgiøre alle mend i dette obne breff at aar effter Vor Heris Fødsel m.c.d.xxxix den mandag nest effter tolffte dag paa Huiding heritzting inden fire stoche waar skicket hederlig mand herre Clausz Chrestensen erche deyen i Ribe oc skiødte oc oplod her Anders Broch canick i Ribe paa capitelens wegne i Ribe Vedstedgaard huilcken Thomasz Dampbye i boer item en gaard som Torsten i boer item en gaard som Olluff i boer item en gaard som Iesse Suensen iboer, med ald forde gaardis oc godses tilhørelser, som er, agger, eng, marck, diær og mosse, wot oc tørt, intet wndertagen til euindelig eye huilcke gods som waar falden i Egert Frellis deel i skiffte effter sin faders død ♦

Och lod forde her Clausz Chrestensen læse der innen fire stoche fornævnte Egerts breff som med hansz indzegel war indseglet i huilchen hand fuld magt giffuet haffuer fornævnte [1] Clausz Chrestensen sin broder at skiøde capitlet i Ribe alt fornævnte gods med, ♦

Huilcken wi hørde oc saae det widne vi med wort heritz indsegel. ♦

Datum anno die et loco quibus supra ♦

1. fornævnte ] Herefter slettet herre, Aa.

Oversættelse

Alle mænd, der ser eller hører dette brev, hilser vi almue, som bygger og bor i Hviding herred, evindelig med Gud og kundgør med dette åbne brev for alle mænd, at i år 1439 efter Vor Herres fødsel, mandag efter den tolvte dag jul, inden for Hviding herredstings fire tingstokke fremstod den hæderværdige mand, hr. Klaus Christensen, ærkedegn i Ribe, og skødede og oplod hr. Anders Brok, kannik i Ribe, på vegne af Ribe domkapitel, Vedstedgård, som Thomas Dampi bor i, og ligeledes en gård, som Torsten bor i, ligeledes en gård, som Oluf bor i, ligeledes en gård, som Jens Svendsen bor i, med alt, hvad der tilhører de førnævnte gårde, nemlig ager, eng, mark, diger og moser, vådt og tørt, intet undtaget, til evig eje; hvilket gods var tilfaldet Eggert Frille som del i skiftet efter hans faders død.

Og hr. Klaus Christensen lod inden for de fire tingstokke læse førnævnte Eggerts brev, som var beseglet med hans segl, i hvilket han har givet førnævnte Klaus Christensen, sin broder, fuldmagt til at skøde domkapitlet i Ribe alt det førnævnte gods.

Hvad vi hørte og så, det bevidner vi med vort herreds segl.

Givet ovennævnte år, dag og sted.