1439. 25. juli. Stegeborg

Kong Erik 7. af Pommerns svar på det danske rigsråds opsigelsesbrev.

Kong Erik meddeler, at han har modtaget rigsrådets opsigelsesbrev. Kong Erik finder, at tonen i rigsrådets brev er meget hård, og han havde ikke forventet dette af rigsrådet. Desuden har rigsrådet ikke tidligere klaget over ham, således som det sig retmæssigt hør og bør, når man vil afsætte en konge. Desuden har rigsrådet uden kong Eriks vidende og accept hentet hertug Kristoffer til Danmark. Endvidere har rigsrådet fået overtalt hertug Kristoffer til også at sende sit opsigelsesbrev til kong Erik.

Kong Erik meddeler, at rigsrådet godt er klar over, at han aldrig har hindret gode mænd, som fremsatte beskyldninger mod ham, i at opnå retfærdighed og ret. Derfor er kong Erik også til enhver tid parat til at stille sig frem for rigsrådet og alle danske mænd, som måtte fremsætte klager mod ham, ved et møde, hvor også herrer, fyrster, byer og andre gode folk deltager, for at give og modtage ret med hensyn til de beskyldninger, som rigsrådet og hertug Kristoffer har fremsat mod ham.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, RA, Statsforfatning, B 5 Forskelligt vedr. rigsråd og stænder (1438-1575 mm.), afskriftshæfte "Erik af Pommerns afsættelse", nr. 4 (tidligere RA. Danmark 5 a 4). Papir. Papirhæfte med 7 ark. Overskrift: Responsum ad literam inmediate precedentem a domino Erico ad consiliarios regni scilicet ad dominum archiepiscopum et alios consiliarios qui fuerunt in L{uv}beck . Samtidig afskrift.

Tryk: Hvitfeld IV 605, Fol. 809; Holberg, Danm. Hist. I, p. 608-610 (antagelig efter Hvitfeld); Reg. Dan. nr. 3628; Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 5, p. 21-23; Rep. nr. 7023.

Split Normal

Tekst efter Aa.

Tekst

Wetet leuen vedere vnde vrunde dat wij hebben vntvanghen en sondaghe de nv was juwen breff dede schreuen is in sunte Johannes baptisten auende alse he gheboren wart welk vns dunket hardeliken luden vppe vnse siden vnde wij en hedden vns des nicht van ju vormodet vnde manck mer anderen^[1] anderen] andren, Aa. worden alse gij segghen vns vp rad vnde manscopp vnde denste vnde leggen vns dar to^[2] / menige schuldinge to / welke gij vns n{vo} thouorne hebben^[3] ernstliken laten vorstan vnde ok^[4] ok] tilføjet over linjen i Aa. vns in nener mate^[5] vor{uv}olghet hebben alse jw hedde gheborth van ere vnde rechte tho donde juwem heren vnde koninghe vnde dar to so hebbe gij jnnevørt vnsen s{uv}ster sone in vnse rike Dennemarken ane vnsen willen vnde witlicheid in jenigerleie mate vnde bringhen ene dar to dat he hefft vns ghesant entsegge breue welk wij doch nicht also annamen der een^[6] der een] rettet fra deren i Aa. van eme edder van jw vnde welk eme edder jw nenerleie wiis hedde borth tho donde alse wij dat wal to Gode laten vnde allen ghuden luden dede vnrecht vnde recht konen kennen wor dat vorkomende werth dat dat vns mit vnrechte^[7] schen is unde nicht mit rechte ♦

Vnde gij weten dat suluen wal dat wij nvmmer hebben gheweighert ichteswelkem ghuden manne recht / dede schuldinghe vnde thosprake tho vns hadde vnde ok vns dar nicht vore gheweret hebben vnde ock nv nicht don en willen / men^[8] ik ben gherne ouerbodich^[9] alletiit vore thokomende vor vnsen radh vnde menighen denschen man dede vnvordacht in den saken sint vnde ok vor heren vnde vorsten stede vnde ander ghude man vppe enen belegheliken dach vnde stede dar vns moghelick is tokomende tho nemende vnde gheuende allent dat ere unde recht is dem vorbenomeden vnsen sustersone vnde jw vmme alsodane sch{uv}ldinghe alse gij vns nv ouerschr{ie}uen hebben in juweme breue ♦

Worumme bidde wij jw vnde vormanen leuen veder vnde vr{uv}ndes vppe de tr{uv}we alse gij vns vor Gode vnde van rechtes weghene plichtich sint dat gij vnderwisen vnsen sustersone vnde jw suluen bedenken dar also ane dat gij nicht so weldighen vns drenghen van dem rike dat wij van Godes weghene redeliken by ghekomen sint vnde stedet vns dat recht vnde redelick is ♦

Vns dunket dat mere wen ennoch wesen allent wes gij vns konen affwinnen mit rechte dat wij dat liden ok dat gii nicht also openbar beghaen schande vnde laster vppe vns so dat gij edder juwe kinder edder nakomen nicht en doruen bløtliken ere ho{uv}ede nedder slan ♦

Vmme des willen sende wij nv tho jw dessen unsen dener vnde køkemeister Anders Erkessøn dat gij vns by eme nv vn{uv}orto{uv}ert schriuen j{uv}we antwert wedder to efft gii vns io endeliken willen vordriuen effte wo gij dat mit vns vore nemen willen ♦

In Cristo valete ♦

Scriptum in castro nostro Stekeborch die beati Jacobi apostoli anno Domini m^o cccc^o xxx nono ♦

Nostro sub secreto ♦

Dominus rex ore proprio ♦

1. anderen] andren, Aa. 2. to] herefter står overstreget to i Aa. 3. hebben] herefter står overstreget ers i Aa. 4. ok] tilføjet over linjen i Aa. 5. nener mate] rettet fra neer mate i Aa. 6. der een] rettet fra deren i Aa. 7. vnrechte] herefter står overstreget schuth i Aa. 8. men] herefter står overstreget wij i Aa. 9. ouerbodich] herefter står overstreget recht i Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.