1442.

Optegnelse om opmålingen af Sorø klosters gård, Skagemands Gård, i Malmø

Sprog: latin.

Forlæg A: Tabt, refereret i Sorø Gavebog (København, Det Kongelige Bibliotek, GkS 2485, 4to), f. 51r.

Tryk: SRD IV 528; Weibull, Dipl. Dioec. Lund. III 248-249 nr. 243; Ranvig, Sorøkrøniken II 160 (dansk oversættelse).

Bemærkning: Om Sorø klosters gård i Malmø, der blev kaldt Skagemands gård, havde klostret flere breve, hvoraf nogle, men ikke nødvendigvis alle, indgår i referatet i Sorø Gavebog om erhvervelsen. Gården lå mellem den såkaldte Skagemands ladegård, tilhørende Roskilde domkapitel, og en gård tilhørende Lund domkapitel. Lundekanniken Jens Henriksen solgte i 1371 Skagemands gård til malmøborgeren Gerike Nakenstorp (Dipl. Dan. 3.IX.149), som i 1378 solgte gården videre til Radike Parkentin, ligeledes borger i Malmø (Dipl. Dan. 4.I.463). Uvist hvornår, men ikke længe før 1410 pantsatte Radike Parkentin ifølge referatet i Sorø Gavebog for 52 engelske nobler i den tungere guldmønt (dvs. nobler fra tiden før vægtformindskelsen i 1412 fra 7,8g til 7g) gården til ridderen Abraham Brodersen (Båd), der 27. august 1410 blev henrettet ved Sønderborg for brud på landefreden. Radike Parkentin forpligtede sig tillige til at betale en årlig leje på seks mark sølv til panthaver, så længe gården var pantsat, samt til ikke at afhænde gården imens. I begyndelsen af 1410 solgte Radike Parkentin imidlertid alligevel gården til Sorø kloster, se Dipl. Dan. 1410. 7. januar. Da salget skete med hustruen Tales samtykke, har hun formentlig været medejer af gården. Salget fulgtes af tre skødninger: først i klostret, derefter på landstinget i Ringsted, se Dipl. Dan. 1410. 15. januar. Ved salget oplyste Radike Parkentin ikke klostret om pantsættelsen til Abraham Brodersen, der synes have haft gården i pant til sin død. Efter hans henrettelse må pantet i lighed med hans øvrige besiddelser være blevet inddraget af kronen, som hermed også overtog retten til den årlige afgift på seks mark sølv. Den tredje skødning til Sorø kloster, denne gang ved Radikes enke, Tale, og malmøborgeren Henneke von Ultzen, fandt to år senere sted på Malmø byting, se Dipl. Dan. 1412. 18. april. Radike Parkentins pantebrev til Abraham Brodersen blev senere af abbed Niels Klementsen købt tilbage fra Oluf Akselsen (Thott), hos hvem det var endt.

Split Normal

Tekst efter Sorø Gavebog.

Tekst

Sequestrata est atque distincta hec curia per terminos et limites suos tam a curia capituli Roskildensis dicta Skawemantz lathegardh quam a curia capituli Lundensis sibi ad orientem contigua ita videlicet quod introrsum in ipsa curia metiendo ad partem borealem juxta plateam communis vie habet in latitudine xxxix ulnas uno quartali minus ad partem vero meridionalem eciam introrsum metiendo usque fines terre curie capituli Lundensis habet similiter in latitudine^[1] 42 ulnas ♦

Habet quoque per extra terram sibi proprietaliter annexam satis edificabilem que eciam in sua quantitate distincta / est^[2] est] tilføjet over linjen, ms. legaliter hoc modo / videlicet quod a domo lapidea que est in australi parte curie metiendo per ascensum abinde directum usque meridiem habet 29 ulnas et dimidiam preter mensuracionem ipsius promunctorii dicti vulgariter Wexdrop a domo^[3] domo] herefter slettet at, ms. capituli Lundensis que eidem terre in parte orientali ad boream contigua metiendo eciam in directum usque meridiem habet similiter 29 ulnas et dimidiam preter mensuracionem promunttorii ut prius / ♦

Terra que est in parte meridionali reliqua per utrosque fines ejusdem proprietatis et terre monasterii / pertinet^[4] pertinet] pertinente, ms. per cambicionem novam ad curiam Skawemantz ladegardh in perpetuum ♦

Ffacta est autem hec distinccio per multos notabiles viros de consulatu Malmøgiensi approbantibus eam Lundensis et Roskildensis ecclesiarum et monasterii procuratoribus anno domini 1442 ♦

1. latitudine] herefter slettet xxi, ms. 2. est] tilføjet over linjen, ms. 3. domo] herefter slettet at, ms. 4. pertinet] pertinente, ms.

Oversættelse

Denne gård er ved sine grænser og skel adskilt og afmærket fra såvel Roskilde domkapitels gård, kaldet Skagemands ladegård, som fra Lund domkapitels gård, der grænser op til den mod øst, nemlig således, at den indvendigt i selve gården, målt mod den nordlige del langs algaden, er 38 3/4 alen i bredden; mens den i den sydlige del indvendigt ligeså er 42 alen i bredden, målt indtil skellet af den grund, som tilhører Lund domkapitels gård.

Den har også i tilgift en bebyggelig grund, der er tillagt den som ejendom, og hvis udstrækning er afmærket efter loven på denne måde, at målt fra det stenhus, som er i gårdens sydlige del, i retning mod syd henover^[A] skråningen, er den 29½ alen, foruden udstrækningen af den bakke, som på folkesproget kaldes Wexdrop;^[B] og målt fra Lund domkapitels hus, der mod nord grænser op til denne grund i den østlige del, direkte mod syd, er den ligeså 29½ alen foruden udstrækningen af bakken, som førnævnt.

Den jord, som i den sydlige del hverken er en del af samme ejendom eller klostrets jord, tilhører efter et nyt mageskifte Skagemands ladegård i evighed.

Denne skelforretning blev udført af mange fornemme mænd fra Malmøs byråd, med samtykke til den fra prokuratorerne fra Lunds og Roskildes domkapitler og klostret i det Herrens år 1442.

A. Teksten tillader ikke at afgøre, om der menes henover, eller langs skråningen.. B. Nu forsvundet naturnavn i Malmø..