Sprog: Gammeldansk
Jens Povlsen, ærkedegn og kirkeværge i sankt Laurentius' kirke i Lund, erkender at skylde Klaus Smed seks lødige mark på vegne af Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund. For denne sum penge pantsætter han efter Peder Lykkes vilje Klaus Smed sankt Laurentius' kirkes gård i sankt Nicolai sogn (nu en del af Lunds sogn), med det vilkår at Klaus Smed skal oppebære landgilde, og hvad gården kan give i indtægter, indtil den bliver indløst.
Kong Erik 7. af Pommern beder kapitlet i Lund om at være ham behjælpelig med at skaffe mad til de udenlandske krigsfolk.
Begyndelsen af et brev, hvori Niels Nielsen sælger Dueholm Kloster en søsterdel i en gård i Vodstrup, som biskop Lave (Glob) tidligere havde pantsat til klosteret.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Pedersen skøder sin andel af en gård i Malmø til Jakob Madsen.
Tingsvidne af Ars herredsting om, at Oluf Pedersen fra Raklev i Kalundborg skødede en otting jord og en gård i Asmindrup, som Torbjørn Jensen, foged på Kalundborg, tog imod på kronens vegne.
Katrine Jensdatter Kiste og hendes søn Ditlev Skinkel knytter et vikarie til Helligkorsalteret i Bernike Skinkels kapel, Skt. Mikaels kirke (nu: Skt. Hans kirke) i Odense og skænker det ti gårde og ødegårde i Odense herred, Bjerge herred og Lunde herred. Ved alteret skal der dagligt læses sjælemesser efter fastsatte bestemmelser for Katrine Jensdatter, hendes børn og forældre, hendes mand og hans forældre, samt for Joakim Bjørnsen og hans hustru fru Margrete.
Niels Gagge af Fårabäck, væbner, skøder sin gård i Tyskemannegade i København til Hans Brand, kaldet mester Johan, bymand sammesteds.
Niels Gagge, væbner i Fårabäck i Skåne, sælger en gård og jord i København til Hans Brandt, kaldet mester Johan, bymand i København.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Stigsson for tjenester, som han har gjort og kommer til at gøre for kong Erik selv, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Peter Stigsson skattefrihed for hans gård i Kärtared, Kullings herred.
Kong Erik udsteder frelsebrev for Ravald Ravaldsson for den troskab og tjeneste, som han har vist ham og i fremtiden vil vise ham, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Ravald Ravaldsson skattefrihed for gods i Åkerbo herred.
Væbneren Peder Nielsen (Bing) af Assartorp giver Lund domkapitel sin gård i Önsvala i Bara herred, mod at domkapitlet hvert år i ugen før fastelavn holder hans og hans hustrus årtid.
Anders Nielsen (Lange (Munk)) skøder Dueholm Kloster to gårde i Ørding for en årlig ydelse på seks pund korn samt så meget jord, at han kan opføre en bygning, endvidere lover han ikke at optage nogen, der har jordegods, i sin husstand uden klostrets samtykke, og han afstår sin arveret efter Strange Nielsen; når han ønsker det, skal han optages i ordenen, men således at han bliver på egen kost; hvad han bygger på klostrets grund, skal efter hans død tilfalde dette.
Henrik Stangebjerg, kannik i Ribe og bispens official, erklærer, at Zabyens, Hans [Flamings] hustru, har skødet en gård i Ribe til kapitlet.
Lyder Esbernsen (Emmiksen) pantsætter Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, til Ingeborg, enke efter Jakob Jensen af Varde, for 100 mark, som er gangbare i Lübeck og Hamburg.
Troels Mortensen skænker en gård i Ingelstad herred til Bosjö kloster.
Anders Jakobsen Lunge, ridder, skriver til Ribe domkapitel. Han vil gerne stifte et alter i Ribe domkirke og har bedt brevføreren, Jens Vele, kannik i Roskilde, om at diskutere med modtagerne på sine vegne om de messer og vigilier, der skal holdes, og om det sted, hvor det nye alter skal bygges. Når deres breve er udfærdiget og aldeles klar, vender Jens Vele tilbage til Anders Jakobsen, som vil færdiggøre sit eget brev og sende det tilbage til Ribe med kannikken.
Tingsvidne af Flakkebjergs herredsting om, at Jens Gribsen [Grib] pantsatte gods til sin datter Edel Jensdatter [Grib], Henneke Bosendals hustru.
Lyder Esbernsen (Emmiksen), væbner, pantsætter Ingeborg, enken efter Jakob Jensen i Varde, Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, for 100 mark lybsk.
Maren Pedersdatter, enke efter Nis Thomsen (Sehested) af Tofte, pantsætter sin gård i Tornby til Anders Tuesen for fire lødige mark.
Knud Jensen, væbner, erklærer, at han på kongens vegne har modtaget den årlige skat på 100 mark lybsk fra Århus by.
Hintze Groth skøder en gård i Østergade til Sankt Knuds kloster i Odense. Gården bebos for tiden af en person ved navn Jørgen Jensen.
Kong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. ret til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Salve Sverkerssön.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Jens Andersen Nyp det gods, som denne har købt af Niels Avesen Bay.
Sevid Butze, kannik i Lund, skøder Anders Strangesen (Gagge), kannik i Lund, sin stenhusgård i Sankt Jakobs sogn i Lund og erklærer at have modtaget fuld betaling for den.
Erik 7. af Pommern tager Tommarp kloster under sin beskyttelse.
Lille Åge (Pedersen) af Kærbygård skøder en gård med alt tilliggende i Skødstrup sogn, som giver to øre korn i skyld, til kapitlet ved Århus domkirke for 120 mark lybsk.Oluf, provst i Århus, har allerede fået den samme gård i pant fra Lille Ove for 60 mark lybsk. Da kapitlet skal indløse gården, har Ove modtaget et beløb på 180 mark lybsk.Udover denne betaling til Lille Ove skal kapitlet afholde en årtid for ham og hans hustru, Gunver, til evig tid.
Tingsvidne af Skam herredsting om, at det jordstykke i Bårdesø, hvorpå hr. Niels bor, har i over 100 år tilhørt Vor Frue alter i Hundstrup (nu Krogsbølle) kirke.
Gyde Ingvarsdatter (Gris), enke efter Anders (Andersen) Skjold, skøder sin hovedgård, Herslev, til Skt. Agnete kloster i Roskilde som sjælegave for sig selv, sin mand og sine forældre. Hun har modtaget hovedgården fra sin mand som kompensation, fordi han havde solgt noget af hendes øvrige gods.
Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.
Peder Tuesen (Rani), væbner, skøder sin svoger Lage Gustavsson (Sparre) al sin arveret efter sin halvsøster Kristine (Bentsdatter (Piik)) i det gods, som hun havde ejet i Fjäre herred i Nørrehalland.
Povl Bonde giver Dueholm Kloster en gårds jord på Sejerslev mark i sjælegave for sig og sin hustru og for deres livsfornødenheder på det vilkår, at der for deres levetid overlades dem jord ved klostret til at opføre et hus og en have, samt ret til at holde fire køer og to svin; huset skal efter deres død tilfalde klostret.
FALSK! Kong Erik 7. af Pommern bevidner, at for hans siddende råd har hr. Ove Hase, ridder, og Jens Palnesen (Munk) overdraget hr. Niels (Nielsen) Manderup (af Barritskov) alt det gods og møllegods i Almindsyssel, Jellingsyssel, Vardesyssel og Loversyssel, samt i Horsens og i de øvrige købstæder i disse sysler, der tidligere havde tilhørt marsk Palne Jensen (Munk)
Tue Tulesen og Peder Ilfarsen, borgmestre i Ålborg, samt seks rådmænd i Ålborg bevidner, at Niels Knudsen er adelkonebarn, dvs. ægtebarn, at hans forældre levede et hæderligt og ærligt liv, samt at han selv har et godt rygte.
Efter en forespørgsel af kong Erik 7. af Pommern udtaler Sjællands landsting, at det er gammel ret og sædvane, at:1) den mand, der ignorerer ordre til at møde til krigstjeneste og bliver hjemme, når fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges ved sin egen bjælke;2) den mand, der er betroet banneret men rømmer af marken uden sin høvedsmands tilladelse, skal have forbrudt liv, gods og ære;3) den mand, der flygter til strandbredden, som fjenden ligger foran, og rømmer fra sit banner, skal blive æreløs.
Jakob Nielsen (Basse af Tjele) skylder Tule Tygesen (Sparre) 5 lødige mark i hansestædernes mønt, som skal betales til mikkelsdag om et år. For dette beløb pantsætter Jakob Nielsen en gård i Daperströ i Östra Strö sogn, Frosta herred, til Tule Tygesen. Hvis Jakob Nielsen ikke indløser gården som aftalt, har Tule Tygesen fortsat rettighed over ejendommen, indtil den indløses. Indløsningsdagen er altid mikkelsdag.
Jakob Mogensen og Jakob Pedersen, kirkeværger i Sankt Petri kirke i Malmø, bekendtgør, at de til den pågældende kirke for en periode på 100 år har lejet en grund, som hører til Sankt Knuds alter i Lunds domkirke, af Peder Tordsen, evig vikar i Lunds domkirke, mod en årlig landgilde på en lødig mark.
Kong Erik 7. af Pommern overdrager sin tjener Eggert Schulte, borger i København, sin og kronens ret i en gård i København i St. Nikolaj sogn mellem stranden og Læderstræde for den tjeneste, som Eggert har ydet dronning Margrete og kongen selv og også for fremtiden vil yde denne, hans dronning og børn, hvis han efterlader sådanne, og ellers hans farbrodersøn hertug Bugislav af Pommern.
Jon Pedersen, kannik i Ribe, overdrager alt det gods, som han for 300 lybske mark har købt af Eggert Kristiansen og hans søskende, nemlig Vester Vedsted gård og andet gods i Vester Vedsted by, til kapitlet i Ribe. For dette gods skal der holdes en daglig messe for Jon Pedersens sjælehelse og en årtid for hans forældres sjæl.Hvis godset skal genkøbes, skal kapitlet modtage 300 mark og dermed købe andet gods til at holde den førnævnte messe og årtid. Jon Pedersen skal modtage godsets afkast så længe han lever, og han skal selv holde den førnævnte messe. Han skal dog betale kapitlet 2 skilling grot af godsets afkast til at afholde årtiden med.
Vidne om, at Mette Gudmundsdatter med sin afdøde mands godkendelse har skænket jord, grund og huse i Skt. Olufs sogn til domkapitlet i Århus til evig tid efter begges død for deres sjæles gavn og for sjælemesser, som kapitlet skal holde årligt i Skt. Klements kirke sammesteds.
Jens Bonde giver en gårds jord i sjælegave til Hillested præstebord for sig selv og sine børn.
Jens (Pallesen) Juel, væbner, tilbageleverer det gods i Sahl sogn, Ginding herred, som han havde lejet af Ribe domkapitel.
Hr. Iver Krabbe og otte væbnere vidimerer dronning Margretes brev af 1386. 27. marts, hvori hun skøder sit gods i Skærvad til hr. Jens Andersen af Estrup, og kong Olufs bekræftelse af samme dato, og Erik af Pommerns brev om samme sag af 1400. 10. juli.
Hr. Jens Bonde og tre andre vidimerer dronning Margretes brev af 1386. 27. marts, hvori hun skøder sit gods i Skærvad til hr. Jens Andersen af Estrup, og kong Olufs bekræftelse af samme dato, og Erik af Pommerns brev om samme sag af 1400. 10. juli.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) inden ti dage at yde Thomas Jul dennes ret vedrørende gårde i Krogsbølle, Bederslev og Rue, som hr. Bjørn havde i pant af fru Cecilie Kød.
Christina Andersdatter af Sostrup, enke efter hr. Svend Udsen, og hendes søn Anders Svendsen sælger med deres frænders samtykke alt deres gods i Sabro til kapitlet i Århus, efter at godset er blevet lovbudt på Sabro herredsting, som loven foreskriver.
Christine Andersdatter i Sostrup og Anders Svendsen, evig vikar i Århus domkirke, beder Ebbe Hennekesen og Lange Åge besegle deres brev af 1428. 20. december til Århus domkapitel.
Hr. Konrad, domprovst og præst i Nakskov, erklærer, at alt, hvad hr. Henrik, tidligere sognepræst i Rødby, havde af gods i Ringsebølle sogn, havde han modtaget med kirkeværgens og sognemændenes tilladelse.
Indførselsbrev om indførelsen af hr. Sten (Tygesen) Basse i det gods i Rågelund, Rostrup og Højrup (nu: Nørre Højrup), som han havde erhvervet fra hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), samt det gods i Jersore, som han havde erhvervet fra Klaus (Hartvigsen) Limbek.
Anders Troelsen skøder et portrum til Jeppe Smed på sin fosterdatters vegne.
Herman Hermansen Trændekop, bymand i København, sælger og skøder en gård, som han har arvet efter sin far og som ligger i Tyskemannegade (nuv. Vimmelskaftet) i Vor Frue sogn, København, til Tale og Birgitte, Hans Godstens døtre.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder et åbent beskærmelsesbrev for Strängnäs domkirke, hr. Thomas, udvalgt biskop, og kapitlet i Strängnäs samt for de kirker, klostre og gejstlige, som befinder sig i Strängnäs stift.
Tingsvidne af Harre herredsting om, at hr. Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard) og hans forældre i mere end 70 år med adelig skattefrihed har haft gården Over Sønderup i Harre sogn i retmæssig besiddelse.
Kong Erik overdrager gods på Lolland til Herman vamme Hagen som livsvarigt pant som følge af dennes ydede tjeneste.
Kirsten (Pedersdatter), Ove Stegs enke, og Peder (Ovesen) Steg, kannik i Roskilde, samt Konrad Massow og Jens Olufsen skøder på deres koners vegne deres gård i Køge med al dens tilliggende til kong Erik.
Niels Jakobsen (Algudsen) i Nedergård og Henrik Nielsen (Hvidtfeldt) i Vedtofte har skødet og solgt en gård i Pusseløkke til Cecilie Jensdatter.
Jens Lauersen og Henrik Blik, væbnere, tilskøder Otto Nielsen (Rosenkrantz) af Hevringholm det gods i Allelev på Djursland, som deres hustruer - Ingeborg Nielsdatter og hendes datter Kirstine Jakobsdatter - arvede efter Anders Esgersen. Udover godset i Allelev tilskøder de også et øde byggested i Fævejle og en eng i Grenåholme.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Anders Jepsen Lunge inden ti dage at give Bent Bille den afgrøde af Brøderup Møller og en gård i Sjolte, som de tidligere med tre lovdagsbreve er pålagt at give.
Hans Bentsen i Bodilsker sogn og Bo Petersen i Pedersker sogn, væbnere, skøder en gård kaldet Stengården (nu: Stensgård) i Ibsker sogn nord for Nexø til Åge Nielsen (Sparre), landsfoged på Bornholm.
Torben Jensen (Sparre), Sølve (Nielsen (Sparre)) og Jens Pedersen af Kelstrup sammen med Ingvar Andersen og Hans Madsen, borgmestre i Roskilde, Peder Mortensen (Sparre) af Viby, Evert Jakobsen (Krage), kannik i Roskilde, og andre gode mænd medvirkede ved et skifte mellem Kirstine, enke efter Jens, og Anders Eskildsen, hendes mands broder, som var værge for Jens Eskildsens efterladte barn. De to parter blev forligt mht. gård, gods, hytter, indbo og andet. Kirstine betalte Anders Eskildsen med hytter, en bryggepande, en sølvskål og en stor gryde.
Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, Torben Jensen (Sparre) og Aleksander samt Peder Mortensen (Sparre), Ingver Andersen, Jens Klementsen og hr. Evert Jakobsen (Krage), kannik i Roskilde, medvirkede ved et skifte mellem Kirstine, enke efter Jens, og Anders Eskildsen, hendes mands bror, som var værge for Jens Eskildsens efterladte barn, som skulle arve efter sin fader. De to parter blev forligt, således at Anders på barnets vegne fik en grund i Vindersgade i Roskilde, som da var sået med byg, et hus af syv bjælkerum, to gryder, en kande og to hynder.
Hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud, ridder, mageskifter med kong Erik 7. af Pommern følgende gods i Ringsted herred: Skjoldenæs og en vandmølle, Lindebjerg, Højbjerg, to gårde i Tåstrup, en gård i Høed og otte gårde i Valsølille mod til gengæld at få følgende gods i Løve herred: Vedby og Krageskov, Gedeved og Stumpeskov, Nørager, Hesselbjerg og fem gårde i Herslev.
Kong Erik 7. af Pommern mageskifter med hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud, ridder, følgende gods i Løve herred: Vedby og Krageskov, Gedeved og Stumpeskov, Nørager, Hesselbjerg og fem gårde i Herslev mod til gengæld at få følgende gods i Ringsted herred: Skjoldenæs og en vandmølle, Lindebjerg, Højbjerg, to gårde i Tåstrup, en gård i Høed og otte gårde i Valsølille.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Anders Jepsen Lunge inden fem dage at give Bent Bille den afgrøde af Brøderup Møller og en gård i Sjolte, som de tidligere med tre lovdagsbreve er pålagt at give.
Tingsvidne af Sjællands landsting om mageskiftet mellem kong Erik og hr. Jørgen Rud. Jørgen Rud skødede følgende gods i Ringsted Herred til kong Erik: Skjoldenæs med dets fang inkl. en vandmølle, Næs med dets fang, Lindebjerg med dets fang, Højbjerg med dets fang, to gårde i Tåstrup (Jystrup Sogn), der begge giver en tønde smør som afgift, en gård i Høed, der giver 3 pund smør, og otte gårde i Valsølille, der yder smør og korn for 14½ pund korn. Kong Erik skødede følgende gods i Løve Herred til Jørgen Rud: Vedby med dets fang inkl. Krageskov, ødemarken Gedeved med dets fang inkl. Stumpeskov, Nørager med dets fang (Sæby Sogn), Hesselbjerg med dets fang (Reerslev Sogn) og 5 gårde i Herslev (Finderup Sogn).
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Bent Bille gods i Sjolte og Brøderup Møller og pålægger Ove Lunge at tilbagegive denne den afgrøde, som hr. Anders Jepsen Lunge havde oppebåret af det.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for fjerde gang Bent Bille en gård i Karleby i Volborg herred.
Niels Mogensen i Vestermarie sogn, væbner, sælger og skøder en gård, kaldet Pæregården i Østerlarsker sogn (nu: Pæregård, Østerlarsker sogn), til Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm.
Peder Henriksen (Prip) sælger og skøder pantsat gods i Nørre herred til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim på det vilkår, at skødemodtageren selv skal indfri gården fra Kristian (Jensen) Ville (Skram).
Tingsvidne af Hviding herredsting om en sjælegave. Hr. Jens Lavesen af Højer (i påskriften: af Emmerlev), præst, skøder på Ribe kapitels vegne hr. Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, en gård, som hedder Søndergård, i Kærbølling i Rejsby sogn under den forudsætning, at kapitlet skal holde hans årtid med messe og vigilier og bede for hans og hans forældres sjæle.
Roskilde bytingsvidne, at Niels Olufsen af Nørre Herlev i Lynge herred skødede en gård med hus, jord og alle andre tilliggender i Skt. Hans sogn i Roskilde til hr. Bernhard af Esrum Kloster på dette klosters vegne.Niels Olufsen havde købt denne gård af den afdøde Jens Joensen, som var borger i Roskilde.
Tingsvidne af Køge byting om, at Kristine [Pedersdatter], enke efter Åge Steg, og Konrad Massow og Jens Olufsen [Væbner] har skødet en gård til kong Erik.
Ulf Staffansson sælger Bengt Uddsson sin mødrene arv i Kviiinge og Färlövs sogne i Skåne og erklærer at have modtaget betaling derfor.
Niels Thomsen af Ødis og hustru Else Lavesdatter skænker en sjælegave bestående af to otting jord på Oksbøl og Fredsted Mark til Vor Frue kirke i Haderslev. Til gengæld skal de for livstid afgiftsfrit have brugsretten til trekvart otting jord i Ødis Mark tilhørende Vor Frue kirke. Efter deres død skal deres arvinger have brugsretten mod en årlig afgift på en ørtug korn. Indtil Vor Frue kirke lovligt får jorden i Fredsted i fri besiddelse, skal Niels Thomsen og hans arvinger hvert år give kirken en ørtug rug.
Kong Henrik 6. af Frankrig og England klager til kong Erik over, at nogle engelske købmænds folk er blevet dræbte og udplyndret i Finmarken, og forlanger sagen undersøgt og pådømt af dommere.
Overenskomst mellem brødrene hr. Jens (Mikkelsen) Rud, hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud og Vilhelm (Mikkelsen) Rud, riddere, om et skifte af deres mødrene- og fædrenearv forskellige steder på Sjælland.
Henrik Eriksen (Rosenkrantz), væbner, lejer gods i Sahls sogn, Ginding herred, af Ribe domkapitel.
Lyder Esbernsen (Emmiksen) og Emmike Esbernsen (Emmiksen) skøder Spangsbjerg gård og en vandmølle til Ingeborg, enke efter Jakob Jensen af Varde
Borgmestre og råd i Odense udsteder et brev vedrørende lejeomkostningerne af et stykke jord, som hører til en gård i Odense. Den årlige leje af det pågældende stykke jord er 4 skilling.
Fuglse herredsting udsteder et brev vedrørende det forhold, at Jens Bonde 5. oktober 1428 har givet en gårds jord i sjælegave til Hillested præstebord for sig selv og sine børn.
Hr. Jørgen (Mikkelsen (Rud)) skøder på Sjællands landsting Skjoldenæsholm og Skjoldenæs fang med alle tilliggender til kong Erik 7. af Pommern.
Svend Andersen, borger i Lund, sælger sin gård i Skt. Jakobs sogn, til hr. Henrik Hermansen, "probst i Höyby" (muligvis Hyby).
Jeppe Hegedal af Kjellerup pantsætter gods til sin hustru Gese Hamendorpsdatter.
Karin Jakobsdatter (Hegle), enke efter Klaus Grib, overdrager et pantebrev på Enggård (nu Gyldensten) og Bøgelund (øst for Gyldensten, nu nedlagt) til sin søstersøn, Jakob Hegle. Hendes bror, Jørgen Hegle, havde fået pantebrevet fra Detlev Skinkel.
Otto Jensen Lunge skylder Hans Grubendal 80 lybske mark i sådanne penge, at syv skilling svarer til ét lod sølv. Derfor pantsætter han gods på Sjælland til Hans Grubendal: en gård i Nørre Jernløse, Merløse herred, og en gård i Gislinge, Tuse herred.
Erik Helgesen Nebbe pantsætter sine tre gårde i Rebbelberga (Bjäre härad) til Klaus Nielsen (Sparre) for en gæld på 30 lødige mark.
Else Pedersdatter (Due (Glob)) skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Dråby mod, at klostret overlader hende jord, hvorpå hun kan opføre et hus, og giver hende græsning og hø til seks køer samt brændsel og gravsted i klostret efter hendes død; huset skal efter hendes død tilfalde klostret.
Lars Pedersen Smed, bymand i Trelleborg, skøder med sin hustru Katrine Andersdatters samtykke en grund i Nørregade i Skt. Peders sogn i København med al den ret, som han selv og hans hustru har i den, til Jens Mogensen kaldet den Unge, bymand sammesteds.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Andersen Langebonde, bymand i København, på vegne af Lasse Pedersen Smit, bymand i Trelleborg, har skødet en grund på Nørregade i Skt. Peders Sogn i København til Jens Mogensen den Unge, bymand i København.
Niels (Nielsen) Bomøve (Lange (Munk)), væbner, giver Dueholm Kloster Nebel og Nebel Fang i Ljørslev sogn i mageskifte.
Evert (Johansen) Moltke (til Bavelse) skøder sin morbror Mogens (Akselsen) Gøye det halve af Krenkerupgård med al dens tilliggende, som han sammen med sin broder, Matthias (Johansen) Moltke, købte af Jens Jensen (kaldet Olufsen (Godov)) af Hessel og dennes hustru, Mette, der arvede Krenkerup efter sin første mand, hr. Oluf Akselsen Gøye.Sammen med godset overdrager han Mogens Gøye et tilgodehavende hos dennes afdøde broder, hr. Oluf Akselsen Gøye, på tre pund korn, som han har efter sin mormor.
Vidisse af Sjællands landsting af et brev af 1429. 25. juni om mageskifte.
Dekanen og kapitlet i København får pant i halvdelen af et stenhus sammesteds, i hvilket Egbert Kræmmer bor, for en gæld på 12 engelske nobler. Det specificeres, at vægten af de 12 guldnobler er 5 3/4 lod efter kølnsk vægt. Kapitlet skal oppebære en årlig ydelse på seks gode skilling grot af huset, hvoraf de tre skal betales til mikkelsdag og de andre tre til påske, uden modregning i pantesummen.
Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, skænker Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han forpligter sig til at indløse fra sin broder Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, der har gården i pant. Hans moder Kristine Mogensdatter (Due) skal have indtægten af gården i sin levetid og desuden græsning til fem køer, ti får og en hest, samt gravsted i klostret efter sin død; såfremt hun bygger noget på grunden, skal det efter hendes død tilfalde klostret.
Oluf Pedersen, domprovst i Skt. Clemens kirke i Århus, udsteder et gavebrev på egne og sin afdøde søster Ingerd Pedersdatters vegne til oprettelse af et alter til en daglig sangmesse for Jomfru Maria i førnævnte kirke.
Kong Erik 7. af Pommern giver ærkebiskop Peder Lykke af Lund et låsebrev på det gods i Allindemagle, som denne havde fået af Christine Eriksdatter (Skarsholm), enke efter hr. Gevert Bydelsbak (af Bregentved)