Niels Gundesen og Lars Maltesen, arvinger efter Elene Hvids, forpligter sig til at overholde det skøde på Øland og Rosholm i Thy med tilhørende gods og fæstere, som Elene Hvids gav kong Valdemar og hans arvinger.

Peder Mortensen (Galskyt) oplader og skøder til kong Erik og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg (Galskyt), specielt i Diernæs og Krekær.

Hr. Peder Nielsen af Ågård og hans broder hr. Erik Nielsen oplader og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel.

Borgmestre og rådmænd i Præstø indrømmer hr. Erik Bydelsbak fritagelse i hans og hans hustrus levetid for byret (byskat) af en gård i byen, som han har købt af Hans Lund.

Hr. Elav Elavsen og Katrine, enke efter Strange Pedersen, samt hendes brødre, Bugge og Henrik Nielsen, skøder og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel med tilliggende gods.

Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg sælger og skøder alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.

Tingsvidne at Niels Jonsen, kannik i Århus og forstander for Helligåndshuset godtgjorde, at der i de sidste 40 år ikke er svaret leding af Helligåndshusets gårde i Rolsted.

Niels Strangesen erkender at have modtaget den befæstede gård Hillerslev i Thy af dronning Margrete på det vilkår straks at tilbagegive den, når dronningen eller kongen kræver det, og endvidere at have lånt dronningen 1100 lybske mark, som skal tilbagebetales, når han gives varsel 12 uger i forvejen, eller når det behager hende.

Vidne at afdøde Inge Færke på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen.

Hr. Mogens Munk kvitterer dronning Margrete for modtagelsen af 700 lødige mark, for hvilke han havde Galten herred i pant, og tilbagegiver hende herredet med alle breve og rettigheder.

Esger Jensen Færke, præst, stadfæster Peder Mortensens og Jens Nielsen af Visborgs skøde til kong Erik og dronning Margrete på hans faders, Jens Færkes gods, hvilket han sammen med sin moder og broder havde overladt til de nævnte, Peder Mortensen og Jens Nielsen.

Vidne at afdøde Inge Færkes på Hellum herredsting have skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen oplod det til dronning Margrete.

Hr. Bent Piik og hans stedsøn Peder Tuesen skifter arven efter dennes fader Tue Pedersen og dennes søster Kristine.

Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter lover at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og opladt dronning Margrete og kong Erik deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder- og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods.

Susanne, Godskalk Nielsens enke, og hendes sønner Jens Eriksen af Landtind, Niels Eriksen af Skarregaard og Brune Erik samt hendes svigersøn Stig Munk afhænder og skøder til dronning Margrete og kronen den ret, de på egne vegne og efter Godskalk Nielsen og dennes og Susannes afdøde søn Niels Godskalksen måtte have til Åstrup i Vendsyssel.

Peder af Hodde, præst i Tistrup, og Niels Jensen, kirkeværge, erkender, at de med samtykke af biskop Eskil af Ribe og provst Otto af Vardesyssel har opladt og skødet til dronning Margrete de mulige rettigheder, Hodde og Tistrup kirker havde i de volde, som Nørholm nu står på, med forskellige tilliggender samt i det gods, som afdøde hr. Jon Jakobsen og fru Elisabeth hidtil havde haft i deres besiddelse.

Ærkedegnen Jens Helt, kantoren Troels og hele kapitlet i Ribe oplader og skøder til dronning Margrete Ribe domkirkes mulige ret til den jord, hvor borgen Nørholm ligger, og omliggende agre og enge med mølle og å, samt endvidere domkirkens ret til gården Kviksbæk.

Hr. Bjørn Svendsen meddeler bryden på gården Ure i Tistrup sogn, at han har vundet ham tilbage fra Esger Thomsen og nu sammen med gården har opladet og skødet ham til dronning Margrete og beder ham derfor adlyde hende og svare afgift til hende.

Hr. Folmer Jakobsen oplader og skøder gården Højstrup i Stevns herred til dronning Margrete, skønt han tidligere havde pantsat hende den for 1000 lødige mark, og pantet var uindløseligt i hendes levetid.

Hr. Mogens Munks genbrev til kong Erik og dronning Margrete på slottet og den faste borg Bygholm med tilliggende len samt Endelave og Horsens by.

Hr. Mogens Munks genbrev til kong Erik og dronning Margrete på slottene og de faste borge Kolding og Rosborg med tilliggende len og byerne Kolding og Vejle med løfte om at holde dem til jomfru Katrines og Danmarks riges hånd, hvis både kongen og dronningen skulle dø

Hr. Mogens Munk skøder og oplader Møllegård i Hornum herred tilbage med møllen, Gamlevads mølle og en gård i Astrup samt en landbo til dronning Margrete og giver samtidig afkald på al ret til Boring i Bygholm len.

Stig Munk og Niels Krabbe erkender at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders.

Hr. Bjørn Svendsen afhænder og skøder Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.

Torkil Myg, hans hustru Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette Gundesdatter afhænder og skøder deres mulige rettigheder i gården Vig i Thy med tilhørende gods bl.a. fem gårde kaldet Sigtrygs gods, til dronning Margrete og hendes efterkommere. Desuden oplader og skøder nævnte Mette sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup samt Povl Globs gods.

Hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg afhænder og skøder Odsgård i Middelsom herred, som Jens Brandsen og hans søster samt denne svigersønner tidligere ejede, til dronning Margrete.

Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete.

Hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.

Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen erkender, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter og Jakob Kirt, samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder.

Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder afhænder og skøder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.

Borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers bevidner, at fru Elene, længe før hun døde, havde skødet en gård i Randers til kronen.

Keld Mikkelsen, Maren Ebbesdatter, enke efter Bjørn Eriksen, hendes søster Cecilie og Elene Jensdatter, enke efter Peder Fynbo afhænder og oplader til dronning Margrete forskelligt gods i Rinds og Lysgårds herreder, hvilket er deres arvegods efter Knud Hågensen af Bølle og fru Bodil, deres søn Hågen Knudsen samt Keld Keldsen.

Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den faste gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.

Hr. Folmer Jakobsen bekræfter salget af gården Højstrup i Stevns herred med alt tilliggende opregnet gods, som han tidligere havde pantsat til dronning Margrete. Han stadfæster det skøde, han har udstedt på retterting i Ålborg, og da han ikke selv kan være til stede, beder han landsdommeren Jens Gyrstinge om på landstinget at skøde Højstrup til dronning Margrete eller hendes repræsentant.

Landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd vidner, at hr. Folmer Jakobsen tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne.

Jens Josefsen Most i Stora Jordberga mageskifter gods i Harjagers herred til hr. Niels Jensen Svarteskåning og Bengt Turesen til gengæld for gods i Vemmenhög herred.

Jens Jakobsen i Radsted skøder og sælger til hr. Folmer Jakobsen i Tvede al sin rettighed i gården Asserstrup på Lolland, som han havde arvet efter sin broder Anders Jakobsen og sin fader Jakob Pedersen.

Fru Elisabeth, Hr. Albert Andersens enke, beder hr. Jon Lille om at overgive det pantebrev, han har fået af hende, til dronning Margrete, der vil indløse brevet og udbetale ham pengene.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Vä under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, de har fået af tidligere konger i Danmark.

Hr. Jens Olufsen Lunge af Gundestrup og Niels Olufsen Lunge af Falkerslev oplader og skøder alt det gods i Nørre- og Sønderjylland, som de havde arvet efter deres fader hr. Oluf Olufsen Lunge af Mosegård, til deres fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede.

Abele i Radsted, Gotfred Bangs enke, sælger og skøder sin rettighed i halvdelen af Assersdrupgård til hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede.

Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byrstad i Njuding og Åby i Värend.

Hr. Abraham Brodersen skifter arven efter sin hustru fru Margrete med sin stedsøn Bent Piik, der får eftergivet de 100 lødige mark, for hvilke gården Rossared var pantsat, samt modtager 20 gårde og 2 møller i Fjäre herred og adskilligt løsøre.

Hr. Bent Piik kvitteret sin stedfader hr. Abraham Brodersen og skiftet efter sin moder fru Margrete.

Hr. Abraham Brodersen skøder til sin stedsøn hr. Bent Piik 20 gårde og 2 møller i Fjäre herred samt tilbageleverer det pantsatte Rossared.

Biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om, at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.

Landstingsvidne, at Asser Olufsen, Gunnar Gunnarsen og Jakob Bentsen solgte og skødede alt det gods i Skåne, som de havde arvet efter Gøtmar og Bent Abrahamsen, til Peter Nielsson af Piksborg på hr. Abraham Brodersens vegne; samt at Jon Andersen, borgmester i Lund, til samme afhændede og skødede en gård i Värmö i Rönnebergs herred.

Synde Jakobsen og hans hustru Tove Santesdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt det gods, som Tove fik i morgengave af sin første mand Knud Simonsen eller arvede efter sin datter Cecilie.

Biskop Peder af Roskilde kvitterer for 40.000 mark lybsk, for hvilke han havde haft Skanør og Falsterbo i pant af dronning Margrete og kong Valdemar 4. Atterdag, og erkender at være blevet fyldestgjort for dem.

Brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose erkender at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.

Biskop Bo og kapitlet i Århus kvitterer dronning Margrete og kronen for indløsningen af Samsø og øen og borgen Kalø

Biskop Bo og kapitlet i Århus bekender, at dronning Margrete har skænket gården Linde i Støvring herred samt noget gods i Tjærby, hvilket hun har i pant af hr. Bjørn Svendsen for 100 lødige mark, til oprettelsen af et sankt Klemens alter i Århus domkirke med tilhørende gudstjeneste og en årtid for hende og hendes slægt.

Biskop Bo og kapitlet i Århus bekender at have oppebåret af dronning Margrete til gavn for hendes og hendes slægts sjæle 1000 lødige mark til istandsættelse og forbedring af Århus domkirke og videre 600 lødige mark til køb af jordegods, og for indtægten heraf skal kannikerne hver aften gøre en procession fra koret til vor frue alter og der synge lovsange.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for de 40.000 lybske mark, for hvilke hun og hendes far, kong Valdemar, havde pantsat Skanør og Falsterbo med tilhørende markeder.

Stig Andersen og hans søn Povl Stigsen bekender at have fået Vellinge birk i Middelsom herred på livstid af kong Erik og dronning Margrete.

Tingsvidne, at Svend Smed sætter to en halv bondegård i Rynkeby i pant med afgift og skatter til Nyborghus.

Kong Erik stadfæster dronning Margretes gavebrev på Egebjerg i Ods herred til Esrum kloster.

Fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader på kong Eriks retterting i Holbæk al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elisabeth, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.

Landstingsvidne, at Oluf Pedersen skødede en ødegård i Snekkerup og to gårde i Syv til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for den lovlige indløsning af den faste borg Lundenæs med len og købstad, hvilke hun og kong Oluf tidligere havde pantsat til biskop Jens i Ribe.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for al skyld, gæld og krav, hvormed hendes fader kong Valdemar og hun selv havde været forpligtet over for Ribe bispedømme.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe bekender, at dronning Margrete har skænket 500 lødige mark til indstiftelsen af et vor frue alter i Ribe domkirke med daglig gudstjeneste samt årtid dagen efter Marie bebudelsesdag.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus bispestol.

Hr. Jens Thomsens gældsbrev på 300 mark lybsk til Jakob Ottesen.

Hr. Johan Skarpenbergs genbrev til kong Erik og dronning Margrete på Skive slot og len med de fire herreder i Sallingholm samt Skive birk, som han for 5000 lybske mark har modtaget som et brugeligt pant.

Hr. Hans Podebusk beder sin "søn" (= svigersøn) hr. Folmer Jakobsen om at modtage penge for Melby af dronning Margrete i overensstemmelse med hr. Predbjørns brev.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender på ny, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus kapitel.

Gunde Jonsdotter sælger sit gods i Dye, Törestorp, Hillerstorp, Slingsås, Norrebo, Poarp, Higjöl, Hohult, Allbohult, Holma og Torp samt alt andet gods undtagen Harkeryd, der er skænket til Nydala kloster, til ridderen hr. Abraham Brodersen for 400 mark svensk.

Hr. Niels Mikkelsen Krabbe oplader sit gods i Fiskbæk med mere gods i Nørlyng herred til dronning Margrete og kong Erik som bod, fordi han og hans morbror Niels Kås og flere andre havde brudt ting- og kirkefreden.

Hr. Niels Strangesen af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter oplader og skøder en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.

Hr. Niels Strangesens genbrev til dronning Margrete og kong Erik om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.

Hr. Niels Strangesen og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens, øvrige gods i Thy.

Henrik Klausen Smalsted oplader og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.

Hr. Elav Elavsen oplader og skøder byen Harritslev ved Åstrup i Vendsyssel med alle tilliggender til dronning Margrete.

Provst Jens og kapitlet i Børglum om, at dronning Margrete til provsten og kapitlet i Børglum har skødet og afhændet en lang række bøndergårde i Horns, Kær, Jerslev og Skovbo herreder, hvilket gods tidligere hørte under Rugtved, til oprettelse af et trinitatis alter i Børglum domkirke med daglig gudstjeneste og årtid for dronning Margrete og hendes slægt dagen efter trinitatis-søndag; samt at provsten og kapitlet i dronning Margretes nærværelse har mageskiftet dette gods med biskoppen af Børglum til bispebordet og i stedet fået gods i Vennebjerg herred i Vendsyssel.

Hr. Palle Kirt og hans broder Jakob Kirt tilskøder dronning Margrete Amtoftgård m.m. gods i Han herred, hvilket tidligere var blevet skødet til kong Valdemar.

Wichmand Andersen, bymand i Hjørring, sælger og skøder til dronning Margrete sin rettighed i en gård i Hjørring.

Biskop Peder i Børglum m.fl. bevidner, at Jens Eriksen og Brune Eriksen (Banner) fik et tingsvidne om, at det gods, som de kræver som arv efter deres broder Niels Gotskalksen (Gyldenstjerne), ikke var forbrudt efter loven, men med vold frataget deres fader Godskalk Nielsen af hr. Vendelbo.

Jakob Nielsen, Jon Nielsen, Jakob Hegedal og lille Åge oplader til dronning Margrete de breve på gods i Hindsted, Gislum og Års herreder, som de eller deres hustruer havde arvet efter hr. Gunnar Jakobsen, og som var udstedt af hr. Peder Larsen, hans bror og sønner.

Fikke von Vitzen, herredshøvding i Bobergs herred, tildømmer Vadstena kloster en gård i Låstad.

Maren Povlsdatter, enke efter Mads Trillar, anerkender over for Eskil Jakobsen, at hendes afdøde mand har skødet gods i Hammershøj, Passthorp og Lindum til dennes fader Jakob Eskilsen.

Peder Grubbe af Nybølle skifter med sin (sted)fader hr. Erik Bydelsbak arven efter sin søster Margrete.

Biskop Jens af Odense udsteder genbrev om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup på Tåsinge til bispebordet i Odense.

Klaus Knudsen af Kastrup afhænder sit gods i Lille Rind i Framlev sogn til hr. Jakob Troelsen af Stensballe.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at dronning Margrete har fyldestgjort dem for de 4.000 lybske mark, som de det foregående år havde lånt kong Erik til gotlandssagen.

Anne Pedersdatter, enke efter hr. Mikkel Rud, overlader sin datter Margrete, nonne i sankt Clara kloster, 2 gårde, en i Hastrup og en i Svansbjerg, Bjæverskov herred, på livstid; efter hendes død skal de tilfalde hendes brødre.

Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, kundgør, at hun skylder Sten Basse af Tybjerg 600 lybske mark, for hvilke hun pantsætter ham sin gård Uglerup i Tuse herred.

Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, sælger til dronning Margrete Skarsholm med tilliggende gods, som hun har arvet efter sin mand og efter sin datter Johanne.

Hr. Hans Podebusk sælger og skøder til dronning Margrete den arv, der tilfalder ham efter hans hustru fru Johanne Barnimsdatter og efter hendes slægtninge, bestående af rettigheder i Skarsholm med mere gods i Tune herred.

Hr. Hans Podebusk bekendtgør, at han har skødet og opladt sin arv og del i Skarsholm til dronning Margrete.

Tingsvidne af Sjællands landsting, at fru Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, solgte og skødede dronning Margrete sin arveret i Skarsholm, samt vidisse af skødebrevet.

Peder Grubbe og hans stedfar hr. Erik Bydelsbak oplader og afhænder alle deres arvede rettigheder i en del strøgods i Tuse herred.

Landstingsvidne, at hr. Hans Podebusk solgte sin arv efter sin hustru Johanne Barnimsdatter til dronning Margrete.

Landstingsvidne af landsdommeren Jens Gyrstinge og 17 andre, at Peder Grubbe og hr. Erik Bydelsbak skødede og oplod dronning Margrete deres rettigheder i forskelligt gods i Tuse herred.

Biskop Peder af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter, hr. Gevert Bydelsbaks enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Niels Madsen af Bussjö sælger fru Merete af Sibbarp en halv mølle i Brösarp sogn, Albo herred.

Brødrene Peder Sommer, Peder og Thomas Gedsted sælger og skøder til dronning Margrete det gods i Gedsted sogn i Rinds herred, som de havde arvet efter deres fader.

Landstingsvidne, udstedt af Jens Thodersen m.fl. på Viborg landsting, at brødrene Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted solgte deres gods i Gedsted sogn i Rinds herred til dronning Margrete.

Ingeborg Keldsdatter erkender at have solgt sit gods i Råby i Fjælkestad sogn til ridderen Aksel Pedersen på dennes søns vegne.

Hr. Hartvig Bryske af Tersløse pantsætter sit gods i Løve herred til hr. Sabel Kerkendorp for 400 lybske mark.