Sprog: Gammeldansk
Biskop Peder af Roskilde kvitterer hr. Erik Bydelsbak for 1813 lybske mark, som han har oppebåret af ham på dronning Margretes vegne.
Tingsvidne af Fjäre herredsting om, at Hågen Simonsen, Alvar, Oluf, Tolv og Torsten Isaksønner er de rette arvinger efter Svend Pedersen Krog, og at de har overladt denne deres arv til hr. Abraham Brodersen.
Henrik Nielsen, søn af den afdøde ridder hr. Niels Thomsen af Enggård, sælger sit gods i Rostrup til ridderen hr. Johan Olufsen til gengæld for dennes gods i Egense.
Tule Bøge og Synde Jensen tillader hr. Abraham Brodersen at indløse gården Ottarp og en mølle i Stoby sogn i (Västra) Göinge herred med fem tilliggende gårde og endnu en mølle fra hr. Aksel Pedersen.
Svend Båd, væbner, kvitterer dronning Margrete for de 200 lødige mark, for hvilke hun havde pantsat ham gods i seks svenske sogne. - Og for at jeg fornævnte Svend Båd således skal holde og gøre alle disse fornævnte stykker og artikler på mig og min hustrus og vore arvingers vegne uden enhver svig og udflugt i alle måder, som det foran står skrevet, da har jeg fornævnte Svend Båd til yderligere sikkerhed ladet mit segl hænge under dette brev og til vidnesbyrd Torkil Brahes, Hans Krøpelins, Povl Stigsens, Fikke Zisendorps, Markvard Buk, væbnere, og Tideke Scrapenmeyers, borger og byfoged i Lödöse, og Lambert Swalenbergs, borgmester i samme stads segl.
Tingsvidne fra Ribe byting, at rådmand Anders Henriksen skødede Kristian Frellevsen til hans børns hånd en del gods i Ribe, hvilket var pantsat til forskellige.
Garder Toresen i Gauto Tolghø i Ryfylke, tillidsmand for arvingerne efter hr. Amund Finsens hustru fru Katrine, oplader al ret til Hæstby i Ryfylke til dronning Margrete.
Tingsvidne af Varberg landsting om at hr. Trotte Pedersen, så vidt man vidste, ingensinde havde haft jordegods der i landet.
Biskop Jakob af Oslo, Hans Krøpelin, Amund Lang og Jens Jakobsen bevidner, at dronning Margrete har givet Garder Toresen valget mellem rettergang eller mindeligt forlig om arven efter hr. Amund Finsens hustru fra Katrine, og at han valgte den sidste mulighed.
Hagbard, bymand i Kalundborg, skænker sin eng Abildgårds made ved Ubberup til franciskanerklostret i Kalundborg.
Kong Erik stadfæster Odense sankt Knuds klosters privilegier.
Peder Rød pantsætter 84 læs eng til Jakob Jensen, bymand i Varde, for en gæld på 23 lybske mark og 1 skilling sterling.
Hr. Abraham Brodersen mageskifter med Vadstena kloster, således at han oplader klostret 3 gårde i Øster götland og betaler desuden 200 tyske mark og får så til gengæld Vapnö og Tostorp i Søndre Halland.
Biskop Brynjolf af Skara og tre svenske riddere, vidimerer Peder Sevidsens testamente af 1379 13. april.
Hans von Podebusk, ridder, erkender, at have sluttet forlig med hr. Abraham Brodersen, ridder, om retten til dennes døtres arv.
Hr. Hans Podebusks og hr. Abraham Brodersens forlig om den søsterdel i Skjern, der tilkom hr. Abrahams datterbørn, hvorved der aftales ægteskab mellem hr. Hans Podebusks søn Henning Podebusk og hr. Abrahams datterdatter, hr. Jens Falks datter Kristine.
Birger Skalle sælger sit gods i Ödhult, Lekeryd og Foglevik til ridderen hr. Abraham Brodersen for 24 mark svensk.
Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Svendborg under sin beskyttelse og giver dem samme privilegier, som borgerne i Odense har.
Jakob Pedersen, official i Lund, kvitterer på ærkebiskop Jakobs vegne for 1000 lybske mark, som dronning Margrete har ladet betale gennem hr. Erik Bydelsbak.
Bytingsvidne, at Peder Smed og hans datter Kristine solgte og skødede en gård i sankt Budolfi sogn i Lund til Hemming Suder.
Erik Jakobsen oplader og overdrager sin mulige ret til Annisse på Sjælland til dronning Margrete.
Protokol over forhandlinger ført mellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Holsten.
Kong Erik 7. af Pommern tager på forbøn af dronning Margrete Julita kloster under sin beskyttelse.
Hågen Hågensen skøder Aksel Pedersen en halv gård i Fjälkinge.
Jens Lunge i Falkerslev kvitterer sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge for seks lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 24 lødige mark til 30 lødige mark.
Anders Jensen af Særslev kvitterer Sankt Gertrudsgildet i Kalundborg for 30 lødige mark.
Tingsvidne afgivet på Slet herredsting, at Fader og Jakob Neb dømtes til at bo på deres arvegods i Outrup.
Sognepræsten og rådet i Skanør lader på kongens fogeds opfordring de ældste mænd vidne om grænserne for kongens jord på Skanør.
Tingsvidne af Rødding herredsting om, at Jens Eriksen af Langtind gjorde Grumme og dennes søn Niels Grummesen bod, fordi han havde været medskyldig i, at Grumme mistede sin hånd og fod.
Sivert Krag kvitterer hr. Erik Bydelsbak for betalingen af 100 lybske mark, som dronning Margrete var ham skyldig.
Brødrene Fikke og Radike Kerkendorp sælger det gods i Danmark, som de har arvet efter deres broder Zabel Kerkendorp, til biskop Peder i Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern tager Sankt Jørgens hospital i Åhus under sin beskyttelse.
Cecilie Larsdatter, enke efter Jens Jonsen af Solbjerg, lejer sit gods i Egemarke i Skippinge herred til Anders Jensen af Vallekilde for 10 år.
Niels Olufsen Lunge i Falkerslev skylder sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge ti lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 30 lødige mark til 40 lødige mark.
Klaus von Thienen, høvedsmand på Nordborg, oplader slottet til kong Erik 7. af Pommern mod at denne inden mortensdag betaler de 1100 lybske mark, som slottet var ham pantsat for af hertuginde Elisabeth.
Esger Gris, sognepræst i Lerum, oplader og skøder alt sit gods i Danmark til dronning Margrete.
Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sankt Mortens dag
Edel Jakobsdatter beder biskop Peder i Roskilde og 6 andre gode mænd om at besegle det brev, hvormed hun har kvitteret dronning Margrete for betalingen for Skarresholm.
Kong Erik 7. af Pommern giver Jakob Jensen kaldet Portner til evig besiddelse den jord, han bor på sydøst for Nyborghus.
Vidne af Sjællands landsting, at biskop Peder af Roskilde afhænder og skøder Falkendal i Sømme herred og sin ret til Knabstrup i Merløse herred til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.
Tingsvidne, at Inge Torkilsdatter har skødet en mølle til Dueholm kloster på Mors.
Hr. Evert Moltke af Veksø pantsætter sit gods i Atterup i Bavelse sogn i Tybjerg herred til landsdommeren Jens Gyrstinge for en gæld på 20 lødige mark.
Niels Pedersen Griis pantsætter Peder Jensen, guldsmed i Kalundborg, fem ørtug skyldjord i Kærby i Ars herred.
Hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.
Ærkebiskop Peder, biskop Peder af Roskilde og herrerne Tord Bonde og Ivar Nielsen vidimerer hr. Knut Bossons brev af 23. februar 1401.
Hr. Tage Henriksen skøder og oplader til biskop Peder af Roskilde al rettighed og arv i Hørby i Tuse herred, som han fik med sin hustru Elisabeth, og som denne havde fået efter hr. Zabel Kerkendorp.
Hr. Oluf Akselsen får Krenkerup og hr. Mogens Akselsen en gård i Musse herred som arv efter hr. Aksel Mogensen Gøye.
Gunver Bosdatter, enke efter hr. Erland Kalf, pantsætter til Lave Kristensen, kaldet Rød, en hovedgård og 3 andre gårde i Tønning sogn i Tyrsting herred for 200 lybske mark.
Kong Erik pantsætter alt sit gods i Glimåkra sogn i Göinge herred til hr. Trued Has.
Hr. Henrik Daa pantsætter Jens Andersen gods i Ods og Volborg herreder for en gæld på 10 lødige mark.
Hr. Aksel Andersen mageskifter med Hans Krøpelin på dennes hustrus fru Katrines, hans broders enkes vegne, således at han skal have alt pantegods, der kunne tilkomme hende.
Hr. Aksel Andersen tilkendegiver, at, hvis hr. Hans Krag har efterladt sig gods udover det opregnede, så skal det deles mellem ham og Niels Krags datter fru Katrine, Hans Krøpelins hustru.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde modtager 16.337½ lybske mark af dronning Margrete til uddeling blandt fattige kirker og klostre samt fattige og værgeløse mennesker, desuden til pilgrimsrejser, til lys ved forskellige altre og endelig til opførelse af et kapel i Sankt Lucius kirke i Roskilde.
Abbederne Salomon af Esrom og Niels af Sorø samt søster Kristine Jensdatter, priorinde i Vor Frue kloster i Roskilde, erkender at have modtaget 6000 lybske mark af dronning Margrete og forpligter sig i tilfælde af dronningens død til inden et år at anvende pengene i overensstemmelse med de trufne aftaler.
Abbed Salomon af Esrom og abbed Niels af Sorø kvitterer dronning Margrete for modtagelsen af 2000 lybske mark, som skal uddeles til pilgrimsrejser.
Abbed Peder og klostersamfundet i Ringsted kloster erkender at de har tilbagegivet dronning Margrete 1000 nobler og i stedet modtaget 2000 lybske mark i rede penge, hvoraf klosterets bygningsfond skal have de 1500, bl.a. til tækning af klosterkirken, og til gengæld herfor skal der afholdes årtid for dronning Margrete og hendes slægt. For de resterende 500 lybske mark skal 9 værdigt trængende personer hjælpes til deres daglige brød.
Hr. Anders Jakobsen Lunge og hans hustru Ingeborg Nielsdatter oplader gods i Sigerslev og Lille Heddinge til dronning Margrete.
Roskilde kapitel bekendtgør, at dronning Margrete med biskop Peders samtykke har indstiftet et alter og en årtid i Roskilde domkirke til sjælebod for hr. Abraham Brodersen, og til opretholdelsen heraf har hun skænket forskelligt gods i Stevns og Tune herreder samt 300 lybske mark.
Hr. Peder Nielsen af Vollerup forpligter sig til at give 12 mark sølv i årlig afgift af det gods i Bavelse og Stigsnæs m. fl. steder, som han har til leje af Sankt Clara kloster for sin og sin hustrus livstid.
Dronning Margrete indstifter en evig messe og en årtid i Lunds domkirke til frelse for hr. Abraham Brodersens sjæl, således som hun havde lovet ham til gengæld for de penge, hun skyldte ham.
Oluf Jensen kvitterer dannemændene i Århus for 50 mark lybsk af deres årlige skat.
Biskop Peder af Roskilde pantsætter en gård i Ølsemagle og to i Kirke-Skensved til Kristine, Ove Steegs enke, for en gæld på 36 lødige mark.
Mogens Bryning pantsætter en gård i Jølby til Niels Tagesen for en gæld på seks lødige mark.
Dorothea, enke efter Tyge Grubbe af Tersløse, sælger med sin søn Niels Grubbes samtykke al den ret til Børby, som hun havde fået efter fru Maren, Bo Paris' hustru, til biskop Peder i Roskilde.
Gotlands indbyggere indgår forlig med kong Erik vedrørende øens afgifter til kongen.
Anders Jensen, kaldet Brun, i Næstebølle, pantsætter hr. Fin Ågesen i Løjtved en øde jord i Pederstrup i Longelse sogn for 10 lybske mark.
Kong Erik 7. af Pommern giver Jens Jakobsen af Lund frelsebrev.
Cecilie Jensdatter i Gunderslev, enke efter Henneke Grubendal, kvitterer hr. Ove Hase for 20 lødige mark, for hvilke Henneke Grubendal havde haft gods i Holbo herred i pant.
Borgmestre og rådmænd i Malmø tildeler byens rebvindere lavsartikler.
Svend Udsen pantsætter alt sit gods på Langeland, som han har arvet sammen med sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Fin Ågesen for 300 lybske mark.
Borgmestre, rådmænd og alle menige indbyggere i Flensborg hylder kong Erik og dronning Margrete.
Iver Jul og hans hustru Berta, datter af Timme Limbek, skøder og afhænder deres gård nord for Flensborg by til dronning Margrete.
Anne Pedersdatter, hr. Mikkel Ruds enke, lejer en gård i Roskilde af Sankt Clara kloster for en årlig afgift af én mark sølv.
Kong Erik 7. af Pommern giver byen Skagen samme privilegier og friheder, som andre købstæder i Danmark har. Desuden tager han byen og bymændene under sin beskyttelse.
Peder Gris' anerkendelse af sine stedbørns ret til at indløse gods, som var pantsat til ham.
Peder Jensen i Danstorp sælger en gård i Fyllinge samt de godser i Halland og Sverige, som han havde arvet efter Peder Stensen, til Jens Henriksen.
Hr. Evert Moltkes enke, Kristine Bosdatters fuldmagt til hr. Anders Jakobsen Lunge til indløsning af pantegods i Hassing herred.
Erik Bang skøder en gård i Åsum herred til hr. Johan Olufsen.
Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona, som han selv har anlagt, under sin beskyttelse og tillader dem at bruge birkeretten og giver dem tillige de samme privilegier som Lund og Malmø samt øvrige købstæder i Skåne. Kongen tilstår borgerne ret til at vælge to borgmestre og 12 rådmænd og endvidere ret til at holde marked en gang om året fra sankthansaften og otte dage frem.
Jens Lunge pantsætter gods i Bjæverskov herred til fru Elisabeth Hansdatter [Podebusk], hr. Folmer Jacobsens enke.
Kong Erik udsteder privilegier til bjergmændene ved jernværket i Värmland.
Kong Eriks frihedsbrev til ridderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta på gods efter ridderen Abraham Brodersen.
Skifte mellem Sidsel [Tygesdatter Impe] og hendes søn Oluf Bille.
Magistraten i Malmøs brev på en gård, som borgmestrene Åstred Jensen, Niels Albrektsen og Jens Dæne solgte til hr. Jakob Pedersen, kannik i Lund.
Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
Ærkebiskop Peders samt andre biskoppers indulgensprivilegium til Bosjö kloster.
Kong Erik af Pommern stadfæster Viborg domkapitels privilegier.
Kong Eriks frihedsbrev på gods i Ods herred til Jeppe Andersen [Grubbe]
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Flensborgs privilegier og giver borgmestre og råd ret til at vælge byfogeden. Når krigen er overstået, må de give sikkerhed og lejde i byen til alle dem, de vil, undtagen kongens fjender. Borgerne må købe fødevarer til eget forbrug på årsmarkederne i Nørrejylland og føre dem toldfrit til Flensborg.
Borgmester og råd i Malmø udsteder et vidneskrift, som indeholder Katarina Englikasdotters skødebrev til Bosjö kloster på en gård på Västergatan i Malmø.
Hr. Peder Mogensen overdrager sine rettigheder i Høvdelund, Horns herred til Jeppe Jonsen.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder regler om salget af lærred, reb, klæde, humle, salt og stål i Svendborg og om udsejling og eksport af varer.
Jens Andersen skøder gods i Merløse herred til Oluf Bille.
Tingsvidne af Skånes landsting om ridderen hr. Niels Brok i Häckebergas skødning af gods i Hagesta, Löderup og Valleberga, Skåne til ærkebiskop Peder af Lund.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Ålborg bys privilegier.
Peder (Nielsen) Hase af Vellum, væbner, kundgør et mellem ham og Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) mæglet forlig, hvorefter det brev, denne gav ham, skal være ugyldigt.
Kannik Navne Jensen (Gyrstinge) i Roskilde kvitterer for Århusborgernes skat.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster de privilegier, som de tidligere konger har givet bymændene i Køge.