Sprog: Gammeldansk
Tingsvidne af Sjællands landsting med dom om hr. Evert Jakobsen Krages ret til at indløse gods i Slagelse herred, der var pantsat til Jens Sosadel.
Landsdommer Jens Gyrstinge overdrager en gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til hr. Anders Jakobsen Lunge, for hvilken han fik 20 mark sølv i pant af hr. Evert Moltke.
Hr. Hartvig Bryskes' enke Else Pedersdatters kvittering til biskop Peder i Ribe for modtagelsen af 300 lybske mark.
Ærkebiskop Jöns (Gerekesson) af Uppsala, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås, Trued Has og brødrene Niels og Jon Svendsen (Sparre af Ellinge), riddere, bevidner, at Henrik Gertsen (Ulfstand) og Herman von Ørs (Ulfstand) har tiltalt ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) angående arven fra deres bror, ærkebiskop Jakob (Gertsen (Ulfstand)). Ærkebiskop Peder svarede, at han ikke ville give dem noget af arven, og at de kunne sagsøge ham for paven.
Kong Erik 7. af Pommern tager med samtykke af biskoppen i Odense og hele menigheden nærværende brevførere, herrer præster, alle og hver især der bor på Falster, under sin beskyttelse og lader hver af dem få en gård til fri rådighed. Denne råderet må de efter deres død give til deres arvinger i ét år. Herfor skal de nævnte præster to gange årligt i Nykøbing, og hvor de holder gudstjeneste, have kongens forældre, både levende og døde, i minde.
Tingsvidne af Sjællands landsting; landstinget vidimerer ridderen hr. Aksel Andersens brev af 1416. 6. januar, jf. nr. , om et skifte med Sten Basse.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer den overenskomst om København, som blev indgået 8. november 1416 mellem kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd på den ene side og Roskilde domkapitel på den anden side.
Knud Andersen (Panter) af Svanholm pantsætter sit gods til Peder Truelsen (Gris af Nordrup) i Gerlev i Horns herred for en gæld på fire lødige mark og giver ham fuldmagt til at bruge det efter alle de artikler som dette brev indeholder.
Anders Jakobsen Stygge overlader al rettighed, om nogen tilfaldt ham i arv, i det gods, som Jens Eskilsen Falk af Vallø havde i værge og hans far før ham, til hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder.
Ærkebiskop Peder af Lund henskyder sammen med fem gejstlige og seks verdslige rigsråder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.
Jeppe Jensen (Godov) af Ordrup og hustru Ellen Palnesdatter, Jens Grubbe af Ordrups tidligere hustru, overlader og skøder gårde i Vester Flakkebjerg herred til hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, på det vilkår at han skal give dem hele Gundestrup by i Ods herred og en gård i Torkilstrup i Volborg herred til fri rådighed, så længe de lever.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer at have modtaget Københavns slot og by af biskop Jens af Roskilde efter den foreløbige kendelse af seks biskopper og prælater og seks riddere og rigsråder, indtil en endelig dom efter landets lov fældes ved mikkelsdag i København af 12 rigsråder.
Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Skt. Pedersgade, som borgerne Harald Jensen og Jens Bagge har solgt til ham.
Lars Jensen, degn i Roskilde, har modtaget 4 lødige mark fra Niels Esbernsen Bille for en gård, som Niels Bille havde pantsat i Glostrup (Smørum herred). Dermed mortificeres pantebrevet og gården overføres tilbage til Niels Bille.
Kong Erik 7. af Pommern tillader borgerne i Halmstad at fiske i den å, som ligger ved byen.
Jakob Tygesen gør vitterligt, at Jens Jakobsen, kong Eriks klerk og tjener, havde købt en del af det gods, som han og andre borgere i Haderslev havde del i, og som var blevet bjerget fra et skib, der forliste i farvandet ved Vordingborg. På kongens vegne har Jens Jakobsen lavet en aftale med Jakob Tygesen og de andre borgere i Haderslev om, at hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø, skal betale dem 244 lybske mark for alt dette gods den næstkommende høst.
Niels Jensen af Hammar bekendtgør at have modtaget 50 lødige mark af Aksel Pedersen Brahe for godser i Svinaberga, Hammenhög, Borrby og Katslösa, som han havde haft i pant.
Tingsvidne af Viborg landsting om den skade, som biskop Bo af Århus' opførelse af en bygning og en dæmning havde forvoldt på en eng tilhørende Lars Pig.
Oluf Hermansen opfordrer ridderen Henning Kabel, præsten Hans Kesing, og væbnerne Stig Porse og Fredbern van Haghen til at besegle den fuldmagt, som han har givet Maribo Kloster, til at indløse to pantsatte gårde i Agerup og Reersø, og derefter have dem til ejendom.
Overenskomst mellem på den ene side Ribe bisp og kapitel og på den anden hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, vedrørende Møgeltønder slot.Fra nu af og ti år frem skal hr. Morten Jensen råde over Møgeltønder slot med tilhørende len og godser. Han må ikke forvolde slottet nogen skade. Han skal lave forbedringer ved slottet, men ikke opføre kostbare bygninger uden tilladelse. Hans udgifter i denne forbindelse vil blive erstattet. Hvis Morten Jensen ikke kan holde slottet med alt dertil hørende, skal Ribe bisp og kapitel hjælpe ham.Når de ti år er gået og Ribe bisp og kapitel vil have slottet tilbage, skal de ved påske meddele det til Morten Jensen, hans hustru eller børn, der uden hindring skal overdrage slottet på den næstkommende skt. Michaels dag. På samme måde skal Morten Jensen meddele Ribe bisp og kapitel, hvis han vil overlade dem slottet, før de ti år er gået.Hvis Morten Jensen dør, inden de ti år er gået, skal den samme overenskomst gælde med hans hustru og børn.
Jon Hjerne, ridder, pantsætter flere gårde, bl.a. i Kulla, Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö, Gränum og Torsabjörke i Jämshögs sogn, som hans far tidligere havde pantsat, men som Jens Hjerne havde indløst, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, for 60 lødige mark. Han bekendtgør desuden at have indløst gårde på Gö, i Viken (Bohuslän) og i Linneryds sogn i Värend, som hans far havde pantsat.
Jon Hjerne, ridder, pantsætter til Niels Svendsen (Sparre), ridder, flere gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), i Kulla, Sandbäck og Kylinge (Gammalstorps sogn), i Rösjö og Gränum (Jämshögs sogn, Listers herred), samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred).
Tingsvidne af Sjællands landsting om Jakob Krages pantsættelse af gods i Slagelse herred til Jens Jensen Sosadel.
Kong Erik 7. af Pommern tillader Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) at anvende den kongelige gårdsret over dets fæstebønder og tyende samt giver klostret toldfrihed og fri udførsel i alle sine riger vedrørende alle varer til abbedissens og konventets daglige behov og klostrets opførelse.
Jon Hjerne, ridder, tillader hr. Niels Svendsen, ridder, at indløse de pantsatte gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), der var pantsatte til Kyle, i Kulla, i Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö og Gränum i Jämshögs sogn (Listers herred), der var pantsatte til fru Katarine, enke efter Aksel Kettilsen, samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred), der var pantsatte til Svend Høg.
Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vårfruberga kloster samt alle deres godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.
Ludovicus de Ballionibus kvitterer ærkedegn Jens Povlsen for ti mark sølv, som er blevet ham betalt på det pavelige kammers vegne.
Klaus Limbek af Tørnings åbne brev om salget og skødningen af sit gods i Øsby, Børløsgård, Hajstrup, Råde, Hyrup, Hejsager, Vonsmose, Marstrup og Møkær til kannikerne og kapitlet i Haderslev for 400 mark lybsk i nobler, med tilbagekøbsret i ti år.
Fragment af vidisse af Haderslev herredsting af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september.
Vidne om Lund domkirkes lavhævd på to gårde i Satserup, Frosta herred.
Henneke Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved skt. Mortens dag.
Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Vestergade.
Tolv rigsråder, med roskildebiskoppen i spidsen, samt landsdommeren af Sjælland og høvedsmanden på Kalundborg dømmer borgerne i Næstved, der ulovligt havde øvet selvtægt ved at dræbe en broder fra Skemminge (Maribo) kloster og to af klostrets vornede i forbindelse med en strid om fiskerettigheder.
Jens (Bondesen) Due og Sven (Nilsson) Sture, riddere, vidimerer det af ærkebiskop Peder af Lund m.fl. udstedte brev af 3. februar 1417, hvori de henskyder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.
Biskop Peder af Ribe bekendtgør at hans broder Bent Bille har gjort ham fuldt regnskab for alt, hvad han på hans vegne har modtaget.
Peder Nielsen Læt, bymand i Århus, skøder Lars Jensen sin gård, som han havde fået i arv efter sin hustrus søster, Kirstine Mikkels, og i hvilken han havde købt sin hustrus brors del.
Hemming Smeth og hustru skøder en gård til Skt. Gertruds lav i Kalundborg.
Anders Uffesen (Hvide) af Bjørnholm, ridder, tillader brødrene Svenning og Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), der ved hans hjælp har fået adelig frihed af kong Erik 7. af Pommern, at føre hans moders våben.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Nis Jessens sædegård i Tødsø, som blev solgt af Jes Ovesen i Frøslev til Thorkil Mogensen, der gav den til Mikkel Pedersen i medgift for sin datter.
Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.
Borkard Limbek og hustru Anne Arnvidsdatter skøder gods i Bårse herred til biskop Peder i Ribe.
Tingsvidne af Fyns landsting om et mageskifte mellem Borkard Limbek og hans hustru Anne Arnvidsdatter.
Retten i Thisted henviser en strid mellem hr. Anders Jakobsen [Lunge] og hr. Niels Strangesen [Bild] om et pants gyldighed til kongens og hans råds afgørelse.
Niels Strangesen (Bild) af Nordentoft, ridder, bekendtgør ikke at have nogen ret til Årup eller Årup mølle eller til noget af det gods, der ligger i Thy, som Jens Pedersen Langdal havde pantsat til hr. Kristian Vendelbos tidligere foged på Søborg, Jens Pedersen. Hvis Niels Strangesen imidlertid havde nogen ret dertil, overlader han den nu til hr. Anders Jakobsen Lunge.
Tingsvidne af Sallinge herredsting om, at Niels Pedersen er ærværdig, forstandig og fribåren.
Bonde Jakobsen (Thott) af Krageholm, væbner, overlader en gård i Lyngsjö til hr. Jens Lund (Lunds domkirke), for afholdelse af en sjælemesse årligt i Lunds kirkes kor for Niels Frendesens sjæl, mod en gård i Årsjö der tidligere havde været givet til det samme formål.
Tingsvidne af Jelling sysselting om fru Ingeborg Strios skifte med sine stedbørn.
Eskil Jepsen forpligter sig til hvert år at give Jens Gunnesen en øre korn for det gods der ligger i Tjele, og som han har fået af ham, på det vilkår at samme gods tilfalder Skt. Marias Kloster i Viborg efter den sidstnævntes død.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Peder i Ribe har opbudt og indlagt penge til indløsning af gods i Skippinge herred.
Anders Mortensen pantsætter en gård i Malmø til Cecilie Henriksdatter for 28 mark sølv.
Tingsvidne af Randers byting om forliget mellem Stakkede Morten og Jesse Klementsen, bymand i Randers, og Mortens overtrædelse af det givne lejde.
Tingsvidne af Viborg landsting om Jakob Kirts skødning af Sønder Tvedskov og Nørre Tvedskov samt tre gårde og en ødegård i Solbjerg sogn i Hellum herred til biskop Lave af Viborg.
Tingsvidne af Framlev herredsting om et mageskifte mellem hr. Markvard Rostrup d. y. og Palle Bryning d. y.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Anders Jakobsen Lunge og hr. Jørgen Rud lovligt har opbudt penge på Ordrup i Voldborg herred og tilbyder indløsning af alle breve.
Mogens Andersen af Nees, væbner, skøder en gård i Sejerslev til Dueholm Kloster til gengæld for afholdelse af en ugentlig sjælemesse for Villum Nielsen.
Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jacobsen [Due]
Mogens Andersen (af Nees), væbner, pantsætter en toft i Flade til Dueholm Kloster for en mark sølv.
Anders Brun af Næstebølle, væbner, vedkender at skylde hr. Lars Finsen i Løjtved, ridder, 20 lybske mark, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Korsebølle i Tranekær sogn. På det vilkår at han hvert år før jul skal give Lars Finsen et pund korn og en skæppe smør.Hvis gælden ikke bliver betalt, har Lars Finsen ret til at tage gården i sin varetægt.Når Anders Brun vil løse gården, skal han give Lars Finsen besked på to ting før skt. Hans dag og et efter, hvorefter gården på den derefter kommende mikkelsdag kan blive indløst.
Mogens Andersen (af Nees), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Skranderup for sin moders indtræden i klostret.
Hr. Anders Mortensen (Pep) er blevet brændt for at forfalske et brev fra kong Erik 7. af Pommern, og brevet er blevet sønderskåret.
Forlig imellem abbeden af Næstved Skt. Peder kloster og Anders Persen vedrørende landgilde af en gård i Holme.
Mathilde, Jakob Uffesens hustru, oplader rettighed til Næstved Skt. Peder kloster.
Brev fra Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop i Ribe, til en ukendt modtager.
Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård, væbner, skænker Dueholm Kloster alt sit øde gods i Tøving i Galtrup sogn for sjælemesser for sine forældre og forfædre, samt for de tjenester, som klostret har gjort ham og hans forfædre.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at kong Erik har tilbudt at lade spørgsmålet om ejendomsretten til København afgøre af rigsrådet, hvad Roskildebispen afviser.
Peter Saxtorp i Halmstad, væbner, mageskifter to gårde i Värmö, Billeberga sogn, Rönnebergs herred, og en gård i Håkantorp, Västra Karaby sogn, Harjagers herred, til domkapitlet i Lund mod tre gårde i Halmstad, Luggude herred.
Kong Erik 7. af Pommern befaler borgmestre og rådmænd i Århus at sende tre mænd med redskaber og proviant til arbejde i seks uger ved befæstningen af bjerget ved Flensborg.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.
Mogens Båd, landstingssaghører i Lund, bevidner, at Bent Bille på fire landsting har tilbudt at skifte med hr. Jakob Bille af Ljungby.
Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Lars Ågesens oplæsning af et åbent brev om salget og skødningen af en bod i Lund til domkirken sammesteds.
Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.
Jakob Mogensen, rådmand i Lund, lejer en gård af helligåndshuset i Lund.
Peder Jakobsen, borgmester i Kalundborg, og Jens Frendesen d.y., bymand samme sted, forstander for Skt. Gertruds gilde, udlejer i samtykke med alle gildebrødre et jordstykke i Kalundborg til Gynter (Godersen), borgmester samme sted, for 16 grot årligt. Og ingen skal have ret til at leje det pågældende jordstykke, så længe Gynter eller hans arvinger vil bruge det.Hvis det pågældende jordstykke skal sælges, skal Gynter have forkøbsret til det, og hvis husene eller Gynters bygning også skal sælges, skal Skt. Gertruds gilde have førsteret til at indløse bygningen.
Tingsvidne af Slagelse herredsting at Cecilie, enke efter Galman Pedersen afhændede brevene vedrørende en gård i Gerlev til Antvorskov kloster.
Katrine, hr. Jens Ruds datter, enke efter hr. Jens Lykke, giver hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæsholm, sin slægtning, alle sine rettigheder på alle sine sjællandske godser, uanset om det er pante- eller arvegods.
Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga overlader gods i Malmø og Ystad til sin søn, Anders Syndesen. Dette gods havde han erhvervet fra sin hustru, Una Nielsdatter, og de udgjorde sønnens mødrenearv.
Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga vedkender sig at være sin søn, Anders Syndesen, skyldig 100 lødige mark for det løsøre, som var tilfaldet ham efter hans mor Una, Niels Pedersens datter og Synde Esbernsens hustru. Hvis Synde Esbernsen skulle afgå ved døden, skal hans søn, foruden sin andel i skiftet, have de 100 lødige mark, før hans arvinger påbegynder skiftet.
Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.
Poul Felaxsen pantsætter sin fædrenegård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for fire lødige mark. Gården kan indløses på den næst kommende sankthansdag eller på den derefter følgende, på det vilkår at landgilden ikke skal modregnes i gældens hovedstol.
Den kongelige rettertingskansler Peder Falster erklærer, at Else Kristiansdatter enke efter hr. Niels Brok, ikke vil møde for rettertinget, da kongen er hendes værge.
Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, og hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, skifter deres arv efter hr. Niels Ovesen (Panter) af Asdal og fru Johanne (Andersdatter (Stenbrikke)). Arven bestod af et omfattende gods i Vendsyssel.Hver af parterne skal vælge to opmænd blandt deres venner, og disse skal have fuldmagt til at bringe forholdet i orden efter de i brevet nærmere aftalte bestemmelser, såfremt indtægterne af parternes respektive andele ikke svarer til deres andel af arven. Når de er færdige med deres arbejde, skal der udstedes et nyt skiftebrev, og nærværende breve skal destrueres.Såfremt parterne kan finde yderligere arvegods efter hr. Niels og fru Johanne, skal de være hinanden behjælpelige med at komme i besiddelse af det, og det skal derefter skiftes mellem dem. Skiftet skal være gennemført inden førstkommende mikkelsdag.
Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer at skylde hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, 400 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham et større antal gårde. Indtægten af pantet skal ikke modregnes i pantesummen. Indløsningsdagen skal være Vor Frue dag før mikkelsdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge godset. Når Bonde Due indløser godset, skal han erstatte Anders Jakobsen Lunge pantet med en sjettedel af alt det gods, som hr. Fikke (Eberhardsen) Moltke af Skafterup ejede, både i det pågældende gods og i alt andet gods på Sjælland.
Ture Stensson (Bielke) i Kråkerum, ridder, overlader Bonde Jakobsen (Thott) i Krageholm, på vegne af dennes hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg), rettighederne til de godser, som Peter Sigvidsson (Ribbing) havde ejet. Disse omfatter Vapnö og Torup i Sønderhalland samt godser i Nørrehalland, Skåne og Västergötland, som var tilfaldet Ture Stensson og hans børn og hr. Jens (Eskilsen) Falks børn efter hr. Abraham Brodersens død. Rettighederne til Hovsgård og gods i Brödåkra, Ysby sogn, Halland, bliver ligeledes overdraget. Alle andre rettigheder, som var tilfaldet Bonde Jakobsen og Cecilie Nielsdatter efter Abraham Brodersens død, skal Ture Stensson og hans arvinger beholde.
Tingsvidne af Fyns landsting om indfrielsen af et pantebrev på en gård i Grindeløs.
Skt. Jørgens kloster i Tommarp mageskifter jord med Skt. Peters kloster samme sted.Svend Jakobsen, forstander, og alle brødre i Skt. Jørgens kloster giver Hans Isaksen, abbed, og alle brødre i Skt. Peters kloster et stykke af deres klosterjord, på hvilket de sidstnævnte er begyndt at bryde kalksten, mod et tilsvarende jordstykke af Skt. Peters klosters jord. Aftalen bliver indgået på det vilkår at Skt. Peters kloster skal lade Skt. Jørgens kloster bryde den mængde sten, de har brug for, når de har akut behov derfor til væggen på deres kirke. Herudover skal Skt. Peters kloster hvert år sørge for en præst til Skt. Jørgens kloster, for hvilket disse årligt skal betale tre skilling grot.
Hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, overlader til kong Erik 7. af Pommern al sin ret til Stäkeholm slot og de dertil hørende len Tjust, Kind og Ydre, som han har haft i pant for en tredjedel af 20.000 lødige mark. Han giver kongen kvittering for pantesummen og fritager ham for yderligere krav.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund har aflagt regnskab for alt, hvad han har oppebåret af de kongelige forleninger, som han havde, mens han var biskop af Ribe, og han giver ærkebiskoppen kvittering herfor og fritager ham for yderligere krav.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har haft Næsbyhoved i pant af kong Erik 7. af Pommern, som nu har indløst pantet og i stedet pantsat Nygård (i Odsherred) til biskoppen.
Otte (Bernikesen) Skinkel, væbner, skøder sin morbror hr. Klaus Kristiansen (Frille), kannik i Ribe, al den jord og rettighed, der ligger i Ribe øst for den gård, hvorpå Kristian Frillesen tidligere boede, og som Otte Skinkel havde arvet efter sin far, hr. Bernike Skinkel, og mor, fru Hildeborg.
Kong Erik den 7. af Pommern træffer en række bestemmelser om sager, som almuen i Åbos len i Finland har ladet rejse for ham: arbejdspligt, gengærd (naturalieydelser), befordring, gæsteri, beskatning af ugifte mænd m.m.Da kongen var i Finland, blev han enig med finnerne om, at deres arbejdspligt skal være på det samme niveau som nu og ikke mere.Kong Erik, hans hustru Filippa og deres repræsentanter skal tilbydes gengærd, befordring og gæsteri, når de er i Finland.Ugifte mænd skal efter evne hjælpe bønderne med at betale skat. Det præcise beløb skal fastsættes af fire pålidelige mænd udpeget af almuen og fogeden.Almuens værdier og penge skal ikke tvinges af dem. Betalingens størrelse skal altid fastsættes af fire pålidelige mænd.Folk, der bor langt fra slottet og derfor er forhindrede i at betale den skat, som de er forpligtede til at betale om vinteren, må betale den om sommeren i stedet.
Bonde Jakobsen (Thott) på egne vegne og Jakob Akselsen (Thott) på vegne af sig og sin søster Kristense (Akselsdatter (Thott)) skifter deres arv efter hr. Jakob Akselsen (Thott) og fru Margrete Bondesdatter (Due). Arven bestod af et omfattende gods i Skåne; en del af den var dog stadig uskiftet mellem de to parter.Såfremt nogen af parterne mister noget af det skiftede gods ved retten, skal den anden part dække en retfærdig del af tabet. Begge parter skal kunne indløse den del af arven, som er pantsat til tredjemand og beholde den, indtil den anden part kan betale sin andel. Derefter skal godset skiftes mellem dem. Det gods, som er pantsat eller forlenet til andre på aftalt tid, skal skiftes, når det til sidst kommer i parternes eller deres arvingers besiddelse.Når skiftet træder i kraft, skal parterne også skifte det gods, som bør skiftes, skønt det ikke er omtalt i brevet.
Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til domkapitlet i Uppsala, i hvilken kong Erik beder domkapitlet om at understøtte brevføreren hr. Toste, som ønsker at prædike kristendommen blandt hedningene i Lapland, ved at udstyre ham med fuldmagt til bl.a. at holde gudstjenste for hedningene, døbe dem og bygge et kapel, som de kan bruge.
Henning Podebusk af Skjern, ridder, kundgør at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller tre lybske mark i sjællandske sterlinge for hver nobel. For denne gæld pantsætter han Aksel Pedersen den halvdel af Vallø, som gennem hans hustru Kristine kom i hans eje, med otte mark korn eller otte lødige mark til landgilde for hver mark korn, hvilket er mest belejligt for Aksel Pedersen.Henning Podebusk vil dele gården Vallø med tilliggende gods på Sjælland, Møn og Falster i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk vil indløse godserne, skal han varsle Aksel Pedersen et år i forvejen med et åbent brev på mortensdag. Hvis han kan indløse godserne, skal han kompensere Aksel Pedersen for den årssæd, som måtte være sået på den del, som var tilfaldet ham, med så meget som to af deres respektive venner finder passende.Hvis Aksel Pedersen hellere vil have sine penge end godserne, skal han kundgøre Henning Podebusk dette med et åbent brev på mortensdag, og på den dernæst efterfølgende årsdag for kundgørelsen skal Henning Podebusk give Aksel Pedersen pengene på et for den sidstnævnte belejligt sted i Sjælland.Henning Podebusk vil endvidere dele gården Bidstrup med tilliggende gods på Fyn og i Jylland i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk overdrager nogle af de pågældende godser, må han ikke lade nogen anden end Oluf Akselsen (Thott) få dem for så meget, som nogen anden ville give for dem, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for ham.
Niels Hågensen i Odenströ, væbner, giver hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, fuldmagt til at indløse en gård i Viarp, Herslöv sogn, Rönnebergs herred. Gården var sat i pant til Herslöv kirke for tretten skånske mark. Når Niels Svendsen har indløst gården, skal han og hans arvinger have den i pant for den samme pengesum, indtil Niels Hågensen eller hans arvinger løser den tilbage. Og når Niels Hågensen vil indløse gården, skal det gøres for de tidligere nævnte tretten skånske mark.
Hagen Svendsen sælger en fjerdedel af sin gård, som ligger umiddelbart ved klædeboderne.