Du har søgt på:

Sprog: Gammeldansk

954 Resultater:
Vis 100 pr. side
1418 sprog: gammeldansk

Forlig imellem abbeden af Næstved Skt. Peder kloster og Anders Persen vedrørende landgilde af en gård i Holme.

1418 sprog: gammeldansk

Mathilde, Jakob Uffesens hustru, oplader rettighed til Næstved Skt. Peder kloster.

1419. 8. januar sprog: gammeldansk

Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård, væbner, skænker Dueholm Kloster alt sit øde gods i Tøving i Galtrup sogn for sjælemesser for sine forældre og forfædre, samt for de tjenester, som klostret har gjort ham og hans forfædre.

1419. 1. februarSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at kong Erik har tilbudt at lade spørgsmålet om ejendomsretten til København afgøre af rigsrådet, hvad Roskildebispen afviser.

1419. 5. februar sprog: gammeldansk

Peter Saxtorp i Halmstad, væbner, mageskifter to gårde i Värmö, Billeberga sogn, Rönnebergs herred, og en gård i Håkantorp, Västra Karaby sogn, Harjagers herred, til domkapitlet i Lund mod tre gårde i Halmstad, Luggude herred.

1419. 16. martsKalundborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern befaler borgmestre og rådmænd i Århus at sende tre mænd med redskaber og proviant til arbejde i seks uger ved befæstningen af bjerget ved Flensborg.

1419. 12. aprilSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

1419. 22. aprilLund sprog: gammeldansk

Mogens Båd, landstingssaghører i Lund, bevidner, at Bent Bille på fire landsting har tilbudt at skifte med hr. Jakob Bille af Ljungby.

1419. 24. aprilLunds byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Lars Ågesens oplæsning af et åbent brev om salget og skødningen af en bod i Lund til domkirken sammesteds.

1419. 26. aprilSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

1419. 6. maj sprog: gammeldansk

Peder Jakobsen, borgmester i Kalundborg, og Jens Frendesen d.y., bymand samme sted, forstander for Skt. Gertruds gilde, udlejer i samtykke med alle gildebrødre et jordstykke i Kalundborg til Gynter (Godersen), borgmester samme sted, for 16 grot årligt. Og ingen skal have ret til at leje det pågældende jordstykke, så længe Gynter eller hans arvinger vil bruge det.Hvis det pågældende jordstykke skal sælges, skal Gynter have forkøbsret til det, og hvis husene eller Gynters bygning også skal sælges, skal Skt. Gertruds gilde have førsteret til at indløse bygningen.

1419. 18. majSlagelse herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Slagelse herredsting at Cecilie, enke efter Galman Pedersen afhændede brevene vedrørende en gård i Gerlev til Antvorskov kloster.

1419. 21. maj sprog: gammeldansk

Katrine, hr. Jens Ruds datter, enke efter hr. Jens Lykke, giver hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæsholm, sin slægtning, alle sine rettigheder på alle sine sjællandske godser, uanset om det er pante- eller arvegods.

1419. 11. juniYstad sprog: gammeldansk

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga overlader gods i Malmø og Ystad til sin søn, Anders Syndesen. Dette gods havde han erhvervet fra sin hustru, Una Nielsdatter, og de udgjorde sønnens mødrenearv.

1419. 11. juniYstad sprog: gammeldansk

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga vedkender sig at være sin søn, Anders Syndesen, skyldig 100 lødige mark for det løsøre, som var tilfaldet ham efter hans mor Una, Niels Pedersens datter og Synde Esbernsens hustru. Hvis Synde Esbernsen skulle afgå ved døden, skal hans søn, foruden sin andel i skiftet, have de 100 lødige mark, før hans arvinger påbegynder skiftet.

1419. 29. juni sprog: gammeldansk

Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.

1419. 29. juniKøbenhavn sprog: gammeldansk

Poul Felaxsen pantsætter sin fædrenegård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for fire lødige mark. Gården kan indløses på den næst kommende sankthansdag eller på den derefter følgende, på det vilkår at landgilden ikke skal modregnes i gældens hovedstol.

1419. 1. juliKøbenhavn sprog: gammeldansk

Den kongelige rettertingskansler Peder Falster erklærer, at Else Kristiansdatter enke efter hr. Niels Brok, ikke vil møde for rettertinget, da kongen er hendes værge.

1419. 2. juli sprog: gammeldansk

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, og hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, skifter deres arv efter hr. Niels Ovesen (Panter) af Asdal og fru Johanne (Andersdatter (Stenbrikke)). Arven bestod af et omfattende gods i Vendsyssel.Hver af parterne skal vælge to opmænd blandt deres venner, og disse skal have fuldmagt til at bringe forholdet i orden efter de i brevet nærmere aftalte bestemmelser, såfremt indtægterne af parternes respektive andele ikke svarer til deres andel af arven. Når de er færdige med deres arbejde, skal der udstedes et nyt skiftebrev, og nærværende breve skal destrueres.Såfremt parterne kan finde yderligere arvegods efter hr. Niels og fru Johanne, skal de være hinanden behjælpelige med at komme i besiddelse af det, og det skal derefter skiftes mellem dem. Skiftet skal være gennemført inden førstkommende mikkelsdag.

1419. 9. juli sprog: gammeldansk

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer at skylde hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, 400 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham et større antal gårde. Indtægten af pantet skal ikke modregnes i pantesummen. Indløsningsdagen skal være Vor Frue dag før mikkelsdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge godset. Når Bonde Due indløser godset, skal han erstatte Anders Jakobsen Lunge pantet med en sjettedel af alt det gods, som hr. Fikke (Eberhardsen) Moltke af Skafterup ejede, både i det pågældende gods og i alt andet gods på Sjælland.

1419. 10. juliKøbenhavn sprog: gammeldansk

Ture Stensson (Bielke) i Kråkerum, ridder, overlader Bonde Jakobsen (Thott) i Krageholm, på vegne af dennes hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg), rettighederne til de godser, som Peter Sigvidsson (Ribbing) havde ejet. Disse omfatter Vapnö og Torup i Sønderhalland samt godser i Nørrehalland, Skåne og Västergötland, som var tilfaldet Ture Stensson og hans børn og hr. Jens (Eskilsen) Falks børn efter hr. Abraham Brodersens død. Rettighederne til Hovsgård og gods i Brödåkra, Ysby sogn, Halland, bliver ligeledes overdraget. Alle andre rettigheder, som var tilfaldet Bonde Jakobsen og Cecilie Nielsdatter efter Abraham Brodersens død, skal Ture Stensson og hans arvinger beholde.

1419. 15. juliFyns landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Fyns landsting om indfrielsen af et pantebrev på en gård i Grindeløs.

1419. 24. juli sprog: gammeldansk

Skt. Jørgens kloster i Tommarp mageskifter jord med Skt. Peters kloster samme sted.Svend Jakobsen, forstander, og alle brødre i Skt. Jørgens kloster giver Hans Isaksen, abbed, og alle brødre i Skt. Peters kloster et stykke af deres klosterjord, på hvilket de sidstnævnte er begyndt at bryde kalksten, mod et tilsvarende jordstykke af Skt. Peters klosters jord. Aftalen bliver indgået på det vilkår at Skt. Peters kloster skal lade Skt. Jørgens kloster bryde den mængde sten, de har brug for, når de har akut behov derfor til væggen på deres kirke. Herudover skal Skt. Peters kloster hvert år sørge for en præst til Skt. Jørgens kloster, for hvilket disse årligt skal betale tre skilling grot.

1419. 31. juliKøbenhavn sprog: gammeldansk

Hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, overlader til kong Erik 7. af Pommern al sin ret til Stäkeholm slot og de dertil hørende len Tjust, Kind og Ydre, som han har haft i pant for en tredjedel af 20.000 lødige mark. Han giver kongen kvittering for pantesummen og fritager ham for yderligere krav.

1419. 9. augustKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund har aflagt regnskab for alt, hvad han har oppebåret af de kongelige forleninger, som han havde, mens han var biskop af Ribe, og han giver ærkebiskoppen kvittering herfor og fritager ham for yderligere krav.

1419. 10. augustKøbenhavn sprog: gammeldansk

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har haft Næsbyhoved i pant af kong Erik 7. af Pommern, som nu har indløst pantet og i stedet pantsat Nygård (i Odsherred) til biskoppen.

1419. 28. august sprog: gammeldansk

Otte (Bernikesen) Skinkel, væbner, skøder sin morbror hr. Klaus Kristiansen (Frille), kannik i Ribe, al den jord og rettighed, der ligger i Ribe øst for den gård, hvorpå Kristian Frillesen tidligere boede, og som Otte Skinkel havde arvet efter sin far, hr. Bernike Skinkel, og mor, fru Hildeborg.

1419. 31. augustKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik den 7. af Pommern træffer en række bestemmelser om sager, som almuen i Åbos len i Finland har ladet rejse for ham: arbejdspligt, gengærd (naturalieydelser), befordring, gæsteri, beskatning af ugifte mænd m.m.Da kongen var i Finland, blev han enig med finnerne om, at deres arbejdspligt skal være på det samme niveau som nu og ikke mere.Kong Erik, hans hustru Filippa og deres repræsentanter skal tilbydes gengærd, befordring og gæsteri, når de er i Finland.Ugifte mænd skal efter evne hjælpe bønderne med at betale skat. Det præcise beløb skal fastsættes af fire pålidelige mænd udpeget af almuen og fogeden.Almuens værdier og penge skal ikke tvinges af dem. Betalingens størrelse skal altid fastsættes af fire pålidelige mænd.Folk, der bor langt fra slottet og derfor er forhindrede i at betale den skat, som de er forpligtede til at betale om vinteren, må betale den om sommeren i stedet.

1419. 4. oktober sprog: gammeldansk

Bonde Jakobsen (Thott) på egne vegne og Jakob Akselsen (Thott) på vegne af sig og sin søster Kristense (Akselsdatter (Thott)) skifter deres arv efter hr. Jakob Akselsen (Thott) og fru Margrete Bondesdatter (Due). Arven bestod af et omfattende gods i Skåne; en del af den var dog stadig uskiftet mellem de to parter.Såfremt nogen af parterne mister noget af det skiftede gods ved retten, skal den anden part dække en retfærdig del af tabet. Begge parter skal kunne indløse den del af arven, som er pantsat til tredjemand og beholde den, indtil den anden part kan betale sin andel. Derefter skal godset skiftes mellem dem. Det gods, som er pantsat eller forlenet til andre på aftalt tid, skal skiftes, når det til sidst kommer i parternes eller deres arvingers besiddelse.Når skiftet træder i kraft, skal parterne også skifte det gods, som bør skiftes, skønt det ikke er omtalt i brevet.

1419. 29. oktoberOdense sprog: gammeldansk

Henning Podebusk af Skjern, ridder, kundgør at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller tre lybske mark i sjællandske sterlinge for hver nobel. For denne gæld pantsætter han Aksel Pedersen den halvdel af Vallø, som gennem hans hustru Kristine kom i hans eje, med otte mark korn eller otte lødige mark til landgilde for hver mark korn, hvilket er mest belejligt for Aksel Pedersen.Henning Podebusk vil dele gården Vallø med tilliggende gods på Sjælland, Møn og Falster i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk vil indløse godserne, skal han varsle Aksel Pedersen et år i forvejen med et åbent brev på mortensdag. Hvis han kan indløse godserne, skal han kompensere Aksel Pedersen for den årssæd, som måtte være sået på den del, som var tilfaldet ham, med så meget som to af deres respektive venner finder passende.Hvis Aksel Pedersen hellere vil have sine penge end godserne, skal han kundgøre Henning Podebusk dette med et åbent brev på mortensdag, og på den dernæst efterfølgende årsdag for kundgørelsen skal Henning Podebusk give Aksel Pedersen pengene på et for den sidstnævnte belejligt sted i Sjælland.Henning Podebusk vil endvidere dele gården Bidstrup med tilliggende gods på Fyn og i Jylland i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk overdrager nogle af de pågældende godser, må han ikke lade nogen anden end Oluf Akselsen (Thott) få dem for så meget, som nogen anden ville give for dem, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for ham.

1419. 1. november sprog: gammeldansk

Niels Hågensen i Odenströ, væbner, giver hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, fuldmagt til at indløse en gård i Viarp, Herslöv sogn, Rönnebergs herred. Gården var sat i pant til Herslöv kirke for tretten skånske mark. Når Niels Svendsen har indløst gården, skal han og hans arvinger have den i pant for den samme pengesum, indtil Niels Hågensen eller hans arvinger løser den tilbage. Og når Niels Hågensen vil indløse gården, skal det gøres for de tidligere nævnte tretten skånske mark.

1419. 11. novemberFyns landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at hr. Predbjørn Podebusk på Fyns landsting i en strid med Otto Skinkel (Søblade) har fået vidne på, at Føns (i Vends herred), med undtagelse af en gård med to landbostavne, tilhører kong Erik 7. af Pommern og er kongens rette birk. Sagen blev stillet i bero (“mælt i kværstade”) i seks uger, således at ingen havde rådighed over godset, indtil begge parter havde forelagt sagen for kongen, men Otto Skinkel ville ikke acceptere kendelsen.

1419. 19. november sprog: gammeldansk

Elisabeth Kristiansdatter (Vendelbo), enke efter Aksel Jakobsen (Thott), giver to gårde i Beddinge magle (nu Stora Beddinge), Vemmenhögs herred, til Skt. Jakobs alter i Lunds domkirke for sin og sin mands sjæle, på det vilkår, at den præst som styrer eller tager vare på det pågældende alter, skal have hendes og hendes mands sjæle i minde også i sine bønner, når han siger messe.De to gårde havde Elisabeth Kristiansdatters mand, Aksel Jakobsen, købt efter deres bryllup og var nu hendes retmæssige pant. Den ene gård giver to pund korn i landgilde og den anden ét pund korn.Hvis de to gårde ikke tildeles hende ved skiftet, enten før eller efter hendes død, eller efter hendes datters død, skal hun eller hendes arvinger kompensere de to gårde med to lige så gode gårde af hendes del i skiftet og give dem til det samme alter.

1419. 28. november sprog: gammeldansk

Peder Mortensen erklærer, at han har fået forskelligt gods i forlening af kronen i Kirke Syv i Ramsø herred.

1419. 2. december sprog: gammeldansk

Hr. Henning (Hansen) Podebusk, ridder, erklærer at skylde Jens Terbernsen, bymand i Randers, 24 lødige mark med termin den førstkommende pinsedag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter han alt sit gods i Hvidsten sogn i Ommer syssel til Jens Terbernsen. Indtægterne af pantet skal ikke fratrækkes i gældens hovedstol. Indløsning skal ske til mikkelsdag, og panthaver skal have besked herom ved tre tingmøder før midsommer, samt oppebære det års indtægt af pantet. Det skal være tilladt for panthaver at pantsætte godset på samme vilkår uden nogen forlangender eller betingelser fra Henning Podebusks side.

1419. 13. decemberHelsingborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern gentager sin befaling til borgmestre, rådmænd og indbyggere i Århus om hvert år at betale de penge af byskatten til Eggert Gørse, som kongen har anvist denne. Kongen har tidligere bedt dem sende ham skatten, men det angik alene den del, der ikke var anvist til andre.

1419. 21. december sprog: gammeldansk

I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.

1419Roskilde sprog: gammeldansk

Skt. Agnete kloster i Roskilde skøder Haraldsborg med tilliggender til kronen.

1420. 2. januar sprog: gammeldansk

Albrekt Hemmingsen (Krag) i Kyndby, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Sparre) i Sandby, væbner, 18 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Dalby, Fakse herred. Ved gårdens indløsning skal afgrøde og landgilde følge pantesummen, og indløsningsdagen skal være mortensdag.

1420. 4. januar sprog: gammeldansk

Ingeborg Keldsdatter (Krognos) i Fjälkestad erklærer at have givet sin guddatter, Ellen, datter af hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, alt sit gods i Fjälkestad, på den betingelse at hun frit må beholde det indtil sin død.

1420. 3. februar sprog: gammeldansk

Hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov kloster, overlader Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby et pantebrev udstedt af Jens Jensen Sosadel (Dyre), der for ni lødige mark havde pantsat en gård i Gerlev til Galman (Pedersen), hvis arvinger siden havde overdraget pantet til prior Hemming. Prioren kvitterer tillige hr. Tetz for modtagelsen af fire lødige mark som betaling for et udestående på en mark korn for fire års afgifter à to øre korn, som aftalt i pantebrevet.

1420. 10. februarLjungby sprog: gammeldansk

Evert (Konradsen) Moltke af Ljungby, væbner, giver Lunds domkirke en gård i Söderto i Lyby sogn, Frosta herred, for afholdelse af en årlig sjælemesse for Niels Bentsen (Hollunger?) og hans døtre Elisabeth og Gyde. Landgilden fra den pågældende gård skal deles retfærdigt mellem kannikker, klerker og de fattige. Gaven gives på den betingelse, at de to gårde i Everöd, der tidligere var givet til Lunds domkirke for Niels Bentsens sjæl, uden forhindring returneres til Evert Moltke og hans hustru.

1420. 3. marts sprog: gammeldansk

Anbjørn Esping, sognepræst i Tölö, indgår forlig med hr. Ture Stensson (Bielke), ridder, hvorigennem han overdrager gårde i Fjäre, Viske og Västbo herreder til Ture Stensson mod gårdene Stora og Lilla Malevik og Solryd.

1420. 11. marts sprog: gammeldansk

Kristine, Jens Madsens enke, skøder Vor Frue Kirke i Ribe sin gård i Vardesyssel i Grimstrup sogn og by med halvdelen af Grisbæk, for sin og sine forældres sjæles salighed.

1420. 17. marts sprog: gammeldansk

Niels Jakobsen i Håslöv, væbner, sælger alt sit gods i Klagstorp, Oxie herred, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Godset havde han købt af sin farbror Jens Nielsen.

1420. 10. april sprog: gammeldansk

Mogens Båd, foged, Jens Pedersen, borgmester, samt rådmænd og borgere i Lund sælger en jord samme sted til skt. Laurentius kirke.

1420. 23. aprilSallinge herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.

1420. 28. april sprog: gammeldansk

Lars Pig overdrager to gårde i Småland, som hans hustru havde arvet efter sin far, til hr. Ture Stensson (Bielke), i bytte for Fors mølle i Tölö sogn, Fjäre herred. Såfremt Ture Stensson mister de to gårde, forpligter Lars Pig sig til at erstatte ham værdien.

1420. 6. majGumlösa sprog: gammeldansk

Sakse Karlsen, væbner, erklærer at skylde Skjelm Josefsen, væbner, 40 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Hässlehult. Indløsningsdagen skal være mortensdag.

1420. 29. majTyrstrup herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Tyrstrup herredsting om, at afdøde Jens Tangberg har givet en sjælegave til Vor Frue kirke i Haderslev.

1420. 1. juniLunds landsting sprog: gammeldansk

Landstingsvidne, at Elene, Veste Olufsens enke, stadfæstede hans gave af en gård i Tarstad i Tirup sogn, Rönneberg herred, til Sankt Laurentii kirke i Lund.

1420. 8. juni sprog: gammeldansk

Margrete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, erklærer at skylde hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, og hans brødre 30 lybske mark engelske sølvmønter. For denne sum penge pantsætter hun dem sit gods i Lille Løjtved og en gård i Hundtofte, begge i Stenstrup sogn, Sunds herred. Når godset skal indløses, skal hun varsle Jens Finsen det på tre ting før sankthansdag, og det skal derefter indløses på den næstkommende mortensdag.

1420. 15. juniSakskøbing sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern befaler Arnold, udvalgt biskop, og domkapitlet i Strängnäs, at afholde nogle bestemte bønner og messer i forbindelse med hans krigstogt.

1420. 26. juni sprog: gammeldansk

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, giver til Dueholm Kloster for afholdelsen af daglige sjælemesser for sig, sin hustru og sine forældre Nørre Mølle i Vejerslev, gårdene Over Sønderup og Neder Sønderup og et bol i Harre sogn, samt en gård i Bajlum i Hjerk sogn.

1420. 26. juni sprog: gammeldansk

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, erklærer at skylde Dueholm Kloster 100 lybske mark for et dér indstiftet vikariedømme, hvorfor klostret, hvis han dør, inden gælden er betalt, skal oppebære alle indtægterne af hans gods i Vejerslev, indtil pengene er betalt.

1420. 13. juliRoskilde sprog: gammeldansk, emne: testamente

Niels Bille, ærkedegn i Roskilde, bevidner en afgørelse vedrørende Katrines testamente, foretaget af et nævn af gejstlige og lægmænd. I afgørelsen blev det fastslået, at Katrine havde skænket domkirken mere jordegods end tilladt, og det blev tilstået arvingerne at købe godset tilbage for 10 lødige mark.

1420. 23. augustKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget domkapitlet, domkirken og gejstligheden i Uppsala ærkebispesæde samt deres gods, tyende og fæstere under sin beskyttelse, og han forbyder enhver på nogen måde at forurette dem, og opfordrer til i stedet alle at være dem behjælpelige.

1420. 23. augustKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør gejstligheden i Uppsala ærkebispedømme, at han er blevet gjort opmærksom på, at de ikke har været Uppsala domkapitel behjælpelige, såsom påbudt, og opfordrer dem til at give den beordrede hjælp, samt forbyder lægmændene at stille sig hindrende i vejen for dette.

1420. 4. septemberSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.

1420. 7. septemberKøbenhavn sprog: gammeldansk

Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, skøder Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Udstrup, St. Tåstrup sogn, Merløse herred. Gården havde Peder Lykke tidligere skødet til Niels Bille.

1420. 24. september sprog: gammeldansk

Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, vedkender at have forlenet fru Edel (Jakobsdatter (Basse)), enke efter hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten), en gård i Hørby på Sjælland. Gården skal hun have i sin retmæssige besiddelse, så længe hun lever, og oppebære alt, hvad den kan yde i afgift.

1420. 29. september sprog: gammeldansk

Lars Pig, væbner, og Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, skifter det jordegods, som Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), og Gunnar Gyltas børn havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans hustru flere gårde og en mølle i Västergötland samt en ålegård ved Sävesjön i Småland.

1420. 29. september sprog: gammeldansk

Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, og Lars Pig, væbner, skifter det jordegods, som Gunnar Gyltas børn og Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans børn flere gårde og en møllestrøm i Västergötland.

1420. 27. oktoberRoskilde sprog: gammeldansk

Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, kundgør at have lejet Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, og Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde, en gård og en mølle, som Peder Lykke tidligere havde skødet ham, i Svogerslev. Gården og møllen skal de beholde og drage nytte af indtil deres død, hvorefter gården og møllen skal vende tilbage til Niels Billes arvinger.

1420. 16. november sprog: gammeldansk

Ivan Henriksen m.fl. bekræfter fru Ingefred (Palnesdatter (Urup)) af Fjärlöv og hendes datters arveret til fru Katrine (Nielsdatter) af Kyses gods i Gärds herred.

1420. 22. november sprog: gammeldansk

Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder til hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, for 400 lybske mark. Godset skal indløses på den næstkommende mortensdag på Møgeltønder slot eller på et andet sikkert sted i Sønderjylland, som er belejligt for Morten Jensen. Hvis godset ikke indløses på den nævnte dag, skal godset være Morten Jensens rette arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham. Såfremt Morten Jensen mister godset eller dele af det, forpligter Otto Snafs sig til inden for et kvartal at yde ham fuld erstatning med gods i Sønderjylland.

1420. 23. november sprog: gammeldansk

Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder for 400 lybske mark i stæderpenninge, på det vilkår, at det skal indløses næstkommende mortensdag. Hvis det ikke indløses, skal godset være Morten Jensens arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham på Højers resp. Tønders herredsting.

1420. 28. novemberFlensborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og indbyggere i Århus, at han hjemsender ti af de oprindeligt tyve mand, som er i Flensborg, men beholder de øvrige ti indtil den næstkommende pinsedag, hvis de ikke hellere vil afløse dem med ti andre mand med kost og harnisk.

1420Malmø sprog: gammeldansk

Efter ærkebiskop Peder Lykkes råd og på vegne af kong Erik 7. af Pommern overdrager hr. Jens (Andersen) Grim, hr. Niels Svendsen (Sparre af Ellinge), Aksel (Pedersen) Brahe samt borgmestre og råd i Malmø fem gårde til Karen Jensdatter, enke efter Anders Mortensen (Pep), på den betingelse at disse gårde kan gå tilbage til kronen, når kongen eller nogen på hans vegne kræver det.

1420Lund sprog: gammeldansk

Dekanen og kapitlet i Lund erklærer, at de efter ærkebiskoppens råd og med hans samtykke og vilje har modtaget 1200 lybske mark af kong Erik 7. af Pommern til betaling af to klerke, der skal læse psalteren til evig tid i deres kirke.

1420[Næstved] sprog: gammeldansk

Næstved Skt. Peder kloster klager over en bygning i Næstved.

1421. 5. februarSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen [Thott] om Ordrup i Voldborg herred.

1421. 5. februarSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds ret til besiddelsen af Ordrup i Voldborg herred.

1421. 11. februarOdense sprog: gammeldansk

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) i Västerås, som nu er blevet valgt til biskop i Odense, kundgør at være blevet enig med hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder og høvedsmand på Københavns slot, og Jakob Herlufsen (Brymle), væbner, på deres og deres søstres vegne, som er de rette arvinger efter den afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) i Odense, om alt, hvad der efter biskoppens død var tilfaldet bispestolen.

1421. 11. februarOdense sprog: gammeldansk

Niels, prior i Odense, og kapitlet sammesteds kundgør, at de med samtykke af den nyvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) har overladt hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, kapitlets ret til Sunds herred og kong Erik 7. af Pommerns pantebrev derpå. Kongen havde pantsat herredet til den nu afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) og Skt. Knuds kirke i Odense for 1500 lybske mark og 100 engelske nobler. Herudover overdrager prioren og kapitlet Anders Nielsen et gældsbrev på 3000 lybske mark, som biskop Jens og Skt. Knuds kirke skyldte dem.

1421. 11. februarMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting, at Lave (Kristensen) Rød (Høg) fra Niels Eriksen (Banner) har indløst det gods i Sundby, som Peder Degn havde haft i pant af Kristian (Bosen) Høg, men som var blevet indløst af hr. Peder (Bosen) Høg, ridder.

1421. 16. februarRibe sprog: gammeldansk, emne: skøde

Hans Skelle oplader gods i Gram herred til biskoppen og kapitlet i Ribe.

1421. 5. martsSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens af Roskilde takker kong Erik for meget godt, og kongen erklærer, at han aldrig med vilje har udstedt eller beseglet breve eller privilegier, der er skadelige for riget; ansvaret herfor placeres hos kanslerne.

1421. 5. aprilGram herredsting sprog: gammeldansk

Lave Jensen (Udsen) og Hans Raphan erklærer, at de på Gram herredsting indenfor de fire tingstokke mundtligt og skriftligt har fremført kongens seksugers stævning af Klaus Limbæk for rigsrådet, og at de samme dag har stævnet ham for hans brofjæl på Tørning.

1421. 9. aprilKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at paven har udpeget ærkebiskoppen i Riga til dommer i retssagen mellem ærkebiskop Jens (Gerekesen (Lodehat)) og domkapitlet i Uppsala. Afgørelse i sagen vil blive truffet i Uppsala den 16. juni, og kongen giver hermed ærkebiskop Jens frit lejde til at rejse til og fra Uppsala.

1421. 13. aprilSjællands landsting sprog: gammeldansk

Niels Ingvarsen overlader Sten Basse tingsvidnet af 1420. 4. september om to gårde i Skippinge herred.

1421. 1. maj sprog: gammeldansk

Jens (Olufsen) Lunge i Skafterup, væbner, sælger en gård i Merløse herred til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud i Skjoldenæs, ridder, som var tilfaldet ham som arv efter faderen, Oluf (Olufsen) Lunge. Såfremt Jørgen Rud mister godset, forpligter Jens Lunge sig til inden 14 dage at yde ham fuld erstatning i form af jord eller afgifter.

1421. 25. majGram herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek.

1421. 2. juni sprog: gammeldansk

Ragnvald Assersson, væbner, erklærer at skylde hr. Oluf Stigsen (Krognos), ridder, 11 lødige mark i skånske engelske, for hvilke han pantsætter ham fire gårde i Bondrum. De fire gårde havde han fået med sin hustru Elena Bengtsdotter. Oluf Stigsen skal oppebære alle indtægter indtil gårdene bliver indløst. Såfremt han mister gårdene, forpligter Ragnvald Assersson sig til at erstatte ham dem til samme værdi.

1421. 28. juniSkånes landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Skånes landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.

1421. 2. juliSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.

1421. 6. augustRiberhus sprog: gammeldansk

Katrine, Knud Rikkelsens enke, tilskøder kongen sit gods i Ning herred.

1421. 15. september sprog: gammeldansk

Anders Eriksen (Ulfeldt) af Kogsbølle, væbner, meddeler med sine kautionister at have lovet Sten (Tygesen) Basse og alle hans slægtninge, venner og svende fred og forlig i den tvist, som har været mellem dem. Hvis der sker Sten Basse, hans slægtninge, venner eller svende noget, forpligter Anders Eriksen sig til med sine kautionister at tage sig af dette.

1421. 22. september sprog: gammeldansk

Cecilie Tygesdatter (Impe), enke efter Niels Jakobsen (Bille) af Æbeltved (nu Severinsminde), sælger et antal gårde til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, og erkender at have modtaget fuld værdi derfor.

1421. 22. september sprog: gammeldansk

Oluf (Nielsen) Bille af Æbeltved (nu Severinsminde) stadfæster sin mor Cecilie Tygesdatter (Impes) salg af alt hendes fædrene og mødrene gods til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, og han erkender ikke at have nogen ret til det.

1421. 1. oktoberSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om Sorø klosters ret til fiskeri i Isefjorden ud for Ejby fang.

1421. 2. oktoberVadstena sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern giver Lars Trulsson en gård i Söderköping for de tjenester, som han havde gjort for dronning Margrete og siden hen riget og kong Erik selv.

1421. 25. novemberSkåne landsting sprog: gammeldansk

Jens Skullesen (Huitfeld), væbner, pantsætter for 60 lødige mark gods i Blekinge til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder. Indløsning kan kun ske til 12. dag jul (5. januar); indtil dette sker skal Niels Svendsen have det i sin retmæssige besiddelse, uden at indtægterne fraregnes i gældens hovedstol. Såfremt Niels Svendsen mister godset, forpligter Jens Skullesen sig til at erstatte ham det til værdien.

1421. 26. novemberNyborg slot sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Vreta kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret til fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.

1421. 26. novemberNyborg slot sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Askeby kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret at indtil videre oppebære fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.

1421. 13. december sprog: gammeldansk

Henneke (Markvardsen) Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik 7. af Pommern at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved mortensdag.

1421 sprog: gammeldansk

Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop af Odense, får Thurø som fri forlening uden nogen forpligtelser af kong Erik 7. af Pommern.

1421 sprog: gammeldansk

Mageskifte imellem Erik Nielsen, ridder, og Næstved Skt. Peder kloster.

1421 sprog: gammeldansk

Næstved Skt. Peder kloster mageskifter med Skt. Jørgens hospital i Åderup.

1422. 22. januar sprog: gammeldansk

Jens Hågensen i Odenströ, væbner, pantsætter for 30 lødige mark fire gårde i Hultseröd til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, på det vilkår at han ikke skal lade nogen anden indløse godset, men selv indløse det for egne penge og til eget brug. Niels Svendsen skal have godset i sin retmæssige besiddelse og oppebære dets indtægter indtil det bliver indløst. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol. Kyndelmisse (dvs. 2. februar) skal være indløsningsdagen.