Sprog: Gammeldansk
Tingsvidne om, at hr. Predbjørn Podebusk på Fyns landsting i en strid med Otto Skinkel (Søblade) har fået vidne på, at Føns (i Vends herred), med undtagelse af en gård med to landbostavne, tilhører kong Erik 7. af Pommern og er kongens rette birk. Sagen blev stillet i bero (“mælt i kværstade”) i seks uger, således at ingen havde rådighed over godset, indtil begge parter havde forelagt sagen for kongen, men Otto Skinkel ville ikke acceptere kendelsen.
Magistraten i Malmø bevidner ved Svend Svendsen og flere borgere, at Uffe Ovesen, borgmester i Malmø, solgte og overdrog en gård i Malmø til Bent Skerping.
Elisabeth Kristiansdatter (Vendelbo), enke efter Aksel Jakobsen (Thott), giver to gårde i Beddinge magle (nu Stora Beddinge), Vemmenhögs herred, til Skt. Jakobs alter i Lunds domkirke for sin og sin mands sjæle, på det vilkår, at den præst som styrer eller tager vare på det pågældende alter, skal have hendes og hendes mands sjæle i minde også i sine bønner, når han siger messe.De to gårde havde Elisabeth Kristiansdatters mand, Aksel Jakobsen, købt efter deres bryllup og var nu hendes retmæssige pant. Den ene gård giver to pund korn i landgilde og den anden ét pund korn.Hvis de to gårde ikke tildeles hende ved skiftet, enten før eller efter hendes død, eller efter hendes datters død, skal hun eller hendes arvinger kompensere de to gårde med to lige så gode gårde af hendes del i skiftet og give dem til det samme alter.
Peder Mortensen erklærer, at han har fået forskelligt gods i forlening af kronen i Kirke Syv i Ramsø herred.
Hr. Henning (Hansen) Podebusk, ridder, erklærer at skylde Jens Terbernsen, bymand i Randers, 24 lødige mark med termin den førstkommende pinsedag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter han alt sit gods i Hvidsten sogn i Ommer syssel til Jens Terbernsen. Indtægterne af pantet skal ikke fratrækkes i gældens hovedstol. Indløsning skal ske til mikkelsdag, og panthaver skal have besked herom ved tre tingmøder før midsommer, samt oppebære det års indtægt af pantet. Det skal være tilladt for panthaver at pantsætte godset på samme vilkår uden nogen forlangender eller betingelser fra Henning Podebusks side.
Kong Erik 7. af Pommern gentager sin befaling til borgmestre, rådmænd og indbyggere i Århus om hvert år at betale de penge af byskatten til Eggert Gørse, som kongen har anvist denne. Kongen har tidligere bedt dem sende ham skatten, men det angik alene den del, der ikke var anvist til andre.
I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.
Skt. Agnete kloster i Roskilde skøder Haraldsborg med tilliggender til kronen.
Albrekt Hemmingsen (Krag) i Kyndby, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Sparre) i Sandby, væbner, 18 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Dalby, Fakse herred. Ved gårdens indløsning skal afgrøde og landgilde følge pantesummen, og indløsningsdagen skal være mortensdag.
Ingeborg Keldsdatter (Krognos) i Fjälkestad erklærer at have givet sin guddatter, Ellen, datter af hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, alt sit gods i Fjälkestad, på den betingelse at hun frit må beholde det indtil sin død.
Hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov kloster, overlader Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby et pantebrev udstedt af Jens Jensen Sosadel (Dyre), der for ni lødige mark havde pantsat en gård i Gerlev til Galman (Pedersen), hvis arvinger siden havde overdraget pantet til prior Hemming. Prioren kvitterer tillige hr. Tetz for modtagelsen af fire lødige mark som betaling for et udestående på en mark korn for fire års afgifter à to øre korn, som aftalt i pantebrevet.
Evert (Konradsen) Moltke af Ljungby, væbner, giver Lunds domkirke en gård i Söderto i Lyby sogn, Frosta herred, for afholdelse af en årlig sjælemesse for Niels Bentsen (Hollunger?) og hans døtre Elisabeth og Gyde. Landgilden fra den pågældende gård skal deles retfærdigt mellem kannikker, klerker og de fattige. Gaven gives på den betingelse, at de to gårde i Everöd, der tidligere var givet til Lunds domkirke for Niels Bentsens sjæl, uden forhindring returneres til Evert Moltke og hans hustru.
Ærkebiskop Peder Lykke i Lund fritager nonnerne i Bosjö kloster fra at betale biskopstiende.
Jakob Pedersen, borger i Ystad, sælger en del af sin gård (i Ystad) til Per Jensen, præst i Everöd, for fem lødige mark.
Anbjørn Esping, sognepræst i Tölö, indgår forlig med hr. Ture Stensson (Bielke), ridder, hvorigennem han overdrager gårde i Fjäre, Viske og Västbo herreder til Ture Stensson mod gårdene Stora og Lilla Malevik og Solryd.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder en forordning for Jämtland angående kongens ødemarker, skindskat, handel og privilegier.I forlængelse heraf udnævner kong Erik Hakon Laurensson til lagman i Jämtland og Härjedalen.
Kristine, Jens Madsens enke, skøder Vor Frue Kirke i Ribe sin gård i Vardesyssel i Grimstrup sogn og by med halvdelen af Grisbæk, for sin og sine forældres sjæles salighed.
Niels Jakobsen i Håslöv, væbner, sælger alt sit gods i Klagstorp, Oxie herred, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Godset havde han købt af sin farbror Jens Nielsen.
Mogens Båd, foged, Jens Pedersen, borgmester, samt rådmænd og borgere i Lund sælger en jord samme sted til skt. Laurentius kirke.
Tingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.
Lars Pig overdrager to gårde i Småland, som hans hustru havde arvet efter sin far, til hr. Ture Stensson (Bielke), i bytte for Fors mølle i Tölö sogn, Fjäre herred. Såfremt Ture Stensson mister de to gårde, forpligter Lars Pig sig til at erstatte ham værdien.
Sakse Karlsen, væbner, erklærer at skylde Skjelm Josefsen, væbner, 40 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Hässlehult. Indløsningsdagen skal være mortensdag.
Niels Væstensen godkender sin moder Elnes salg på Lunde landsting af hendes rettigheder i Hardeberga til ridderen Trued Has af Örtofta.
Jens Mogensen, væbner, kaldet Peber, skænker en gård i Glimminge sogn til Bosjö kloster.
Tingsvidne af Tyrstrup herredsting om, at afdøde Jens Tangberg har givet en sjælegave til Vor Frue kirke i Haderslev.
Landstingsvidne, at Elene, Veste Olufsens enke, stadfæstede hans gave af en gård i Tarstad i Tirup sogn, Rönneberg herred, til Sankt Laurentii kirke i Lund.
Margrete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, erklærer at skylde hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, og hans brødre 30 lybske mark engelske sølvmønter. For denne sum penge pantsætter hun dem sit gods i Lille Løjtved og en gård i Hundtofte, begge i Stenstrup sogn, Sunds herred. Når godset skal indløses, skal hun varsle Jens Finsen det på tre ting før sankthansdag, og det skal derefter indløses på den næstkommende mortensdag.
Kong Erik 7. af Pommern befaler Arnold, udvalgt biskop, og domkapitlet i Strängnäs, at afholde nogle bestemte bønner og messer i forbindelse med hans krigstogt.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, giver til Dueholm Kloster for afholdelsen af daglige sjælemesser for sig, sin hustru og sine forældre Nørre Mølle i Vejerslev, gårdene Over Sønderup og Neder Sønderup og et bol i Harre sogn, samt en gård i Bajlum i Hjerk sogn.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, erklærer at skylde Dueholm Kloster 100 lybske mark for et dér indstiftet vikariedømme, hvorfor klostret, hvis han dør, inden gælden er betalt, skal oppebære alle indtægterne af hans gods i Vejerslev, indtil pengene er betalt.
Dronning Filippa bekendtgør, at kong Erik 7. af Pommern har forøget hendes livgeding i anledning af, at han er ude i rigets tjeneste. Herfor tilbageleverer hun Næsbyhoved på Fyn og Romerike med tilliggender i Norge. Kong Erik har overdraget Filippa Sjælland, for det tilfældes skyld han skulle dø. Hun skal beholde Sjælland, indtil Eriks fætter Bugislav eller, i tilfælde af dennes død, den af Eriks fædrene slægt, som ”fører griffen”, og som måtte blive valgt til Bugislavs efterfølger, overdrager Filippa hendes livgeding i Sverige. Når det sker, skal Filippa genoverdrage Sjælland.Ligeledes overdrages Filippa i tilfælde af kong Eriks død fuldmagt over riger, slotte og lande på vegne af hans fætter eller, i tilfælde af dennes død, den af kongens frænder, som "fører griffen", og som af størsteparten af hver enkelt af de tre rigers råd vælges til konge. Hvis Filippa og Erik ikke får børn sammen, da skal Filippa overdrage riger, slotte og lande til Bugislav eller hans efterfølger i tilfælde af hans død, når denne bliver myndig.Filippa lover at ville forestå alt, hvad kongen har anordnet i god tro, kærlighed, flid og med ansvar for Gud, såvel for hertug Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, og for lande, slotte, folk og riger.Så snart Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, bliver myndig, skal Filippa straks overdrage ham rige, slot og land undtagen sit livgeding i Sverige, som hun skal beholde frit og upåtalt til sin død, således som hun har brev på.Når Filippa dør, skal hendes livgeding straks gå tilbage til hertug Bugislav eller den af førnævnte kong Eriks fædrene slægt, som vælges til konge over de tre riger, om Gud vil, at Filippa og Erik ikke får børn sammen.Så snart Filippa får garanti for sit livgeding i Sverige i overensstemmelse med kongens brev herom, vil hun genoverdrage Sjælland frit og upåtalt.Skulle Gud unde kongen at leve, da skal denne være fuldmægtig at styre og råde over både Filippas livgeding og over land og rige fuld og helt, som det tilkommer ham, og som han hidtil har gjort.Det, som er blevet bebrevet og forlent i de tre riger, skal forblive ved magt, således som kong Eriks brev til Filippa udviser.
Niels Bille, ærkedegn i Roskilde, bevidner en afgørelse vedrørende Katrines testamente, foretaget af et nævn af gejstlige og lægmænd. I afgørelsen blev det fastslået, at Katrine havde skænket domkirken mere jordegods end tilladt, og det blev tilstået arvingerne at købe godset tilbage for 10 lødige mark.
Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget domkapitlet, domkirken og gejstligheden i Uppsala ærkebispesæde samt deres gods, tyende og fæstere under sin beskyttelse, og han forbyder enhver på nogen måde at forurette dem, og opfordrer til i stedet alle at være dem behjælpelige.
Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør gejstligheden i Uppsala ærkebispedømme, at han er blevet gjort opmærksom på, at de ikke har været Uppsala domkapitel behjælpelige, såsom påbudt, og opfordrer dem til at give den beordrede hjælp, samt forbyder lægmændene at stille sig hindrende i vejen for dette.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder adels- og frelsebrev til Björn Pålsson og hans efterkommere for tjenester gjort mod riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav.Således skal Björn Pålssons fædrene og mødrene arvegods såvel som alt andet jordegods, som han nu ejer, være frelst.
Tingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.
Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, skøder Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Udstrup, St. Tåstrup sogn, Merløse herred. Gården havde Peder Lykke tidligere skødet til Niels Bille.
Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, vedkender at have forlenet fru Edel (Jakobsdatter (Basse)), enke efter hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten), en gård i Hørby på Sjælland. Gården skal hun have i sin retmæssige besiddelse, så længe hun lever, og oppebære alt, hvad den kan yde i afgift.
Lars Pig, væbner, og Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, skifter det jordegods, som Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), og Gunnar Gyltas børn havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans hustru flere gårde og en mølle i Västergötland samt en ålegård ved Sävesjön i Småland.
Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, og Lars Pig, væbner, skifter det jordegods, som Gunnar Gyltas børn og Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans børn flere gårde og en møllestrøm i Västergötland.
Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, kundgør at have lejet Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, og Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde, en gård og en mølle, som Peder Lykke tidligere havde skødet ham, i Svogerslev. Gården og møllen skal de beholde og drage nytte af indtil deres død, hvorefter gården og møllen skal vende tilbage til Niels Billes arvinger.
Ivan Henriksen m.fl. bekræfter fru Ingefred (Palnesdatter (Urup)) af Fjärlöv og hendes datters arveret til fru Katrine (Nielsdatter) af Kyses gods i Gärds herred.
Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder til hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, for 400 lybske mark. Godset skal indløses på den næstkommende mortensdag på Møgeltønder slot eller på et andet sikkert sted i Sønderjylland, som er belejligt for Morten Jensen. Hvis godset ikke indløses på den nævnte dag, skal godset være Morten Jensens rette arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham. Såfremt Morten Jensen mister godset eller dele af det, forpligter Otto Snafs sig til inden for et kvartal at yde ham fuld erstatning med gods i Sønderjylland.
Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder for 400 lybske mark i stæderpenninge, på det vilkår, at det skal indløses næstkommende mortensdag. Hvis det ikke indløses, skal godset være Morten Jensens arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham på Højers resp. Tønders herredsting.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og indbyggere i Århus, at han hjemsender ti af de oprindeligt tyve mand, som er i Flensborg, men beholder de øvrige ti indtil den næstkommende pinsedag, hvis de ikke hellere vil afløse dem med ti andre mand med kost og harnisk.
Det danske rigsråds kendelse i en sag, som dronning Filippa har henvist til rigsrådet, imellem rettertingskansler Ivar Fos og Stig Pors.
Efter ærkebiskop Peder Lykkes råd og på vegne af kong Erik 7. af Pommern overdrager hr. Jens (Andersen) Grim, hr. Niels Svendsen (Sparre af Ellinge), Aksel (Pedersen) Brahe samt borgmestre og råd i Malmø fem gårde til Karen Jensdatter, enke efter Anders Mortensen (Pep), på den betingelse at disse gårde kan gå tilbage til kronen, når kongen eller nogen på hans vegne kræver det.
Dekanen og kapitlet i Lund erklærer, at de efter ærkebiskoppens råd og med hans samtykke og vilje har modtaget 1200 lybske mark af kong Erik 7. af Pommern til betaling af to klerke, der skal læse psalteren til evig tid i deres kirke.
Hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, på vegne af sine niecer, Sofie Folmersdatter (Lunge) og Arine Folmersdatter (Lunge), og Henneke Grubendal, på vegne af sin hustru, Eline Folmersdatter (Lunge), tildeler jomfru Cecilie Folmersdatter (Lunge) i sankt Clara kloster i Roskilde fem gårde i Roholte i Fakse herred, en gård i Lund i Stevns herred og en gård i Hjelm i Mønbo herred. Cecilie Folmersdatter skal have de nævnte gårde og oppebære afgifter og afgrøder deraf, så længe hun lever. Efter hendes død skal gårdene igen frit komme tilbage til hr. Folmer Jakobsens arvinger, undtagen gården i Hjelm, som hun har ret at give, til hvem hun vil enten før eller efter sin død.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen [Thott] om Ordrup i Voldborg herred.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds ret til besiddelsen af Ordrup i Voldborg herred.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) i Västerås, som nu er blevet valgt til biskop i Odense, kundgør at være blevet enig med hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder og høvedsmand på Københavns slot, og Jakob Herlufsen (Brymle), væbner, på deres og deres søstres vegne, som er de rette arvinger efter den afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) i Odense, om alt, hvad der efter biskoppens død var tilfaldet bispestolen.
Niels, prior i Odense, og kapitlet sammesteds kundgør, at de med samtykke af den nyvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) har overladt hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, kapitlets ret til Sunds herred og kong Erik 7. af Pommerns pantebrev derpå. Kongen havde pantsat herredet til den nu afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) og Skt. Knuds kirke i Odense for 1500 lybske mark og 100 engelske nobler. Herudover overdrager prioren og kapitlet Anders Nielsen et gældsbrev på 3000 lybske mark, som biskop Jens og Skt. Knuds kirke skyldte dem.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting, at Lave (Kristensen) Rød (Høg) fra Niels Eriksen (Banner) har indløst det gods i Sundby, som Peder Degn havde haft i pant af Kristian (Bosen) Høg, men som var blevet indløst af hr. Peder (Bosen) Høg, ridder.
Hans Skelle oplader gods i Gram herred til biskoppen og kapitlet i Ribe.
Præsterne Veste Jakobsen og Peder bemyndiger høvedsmanden på Trelleborg, Peder Nielsen, til at indløse otte gårde, som hr. Åge Akselsen havde i pant for 54 mark, og som hr. Abraham (Brodersen) havde skænket til Lundekirken.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens af Roskilde takker kong Erik for meget godt, og kongen erklærer, at han aldrig med vilje har udstedt eller beseglet breve eller privilegier, der er skadelige for riget; ansvaret herfor placeres hos kanslerne.
Lave Jensen (Udsen) og Hans Raphan erklærer, at de på Gram herredsting indenfor de fire tingstokke mundtligt og skriftligt har fremført kongens seksugers stævning af Klaus Limbæk for rigsrådet, og at de samme dag har stævnet ham for hans brofjæl på Tørning.
Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at paven har udpeget ærkebiskoppen i Riga til dommer i retssagen mellem ærkebiskop Jens (Gerekesen (Lodehat)) og domkapitlet i Uppsala. Afgørelse i sagen vil blive truffet i Uppsala den 16. juni, og kongen giver hermed ærkebiskop Jens frit lejde til at rejse til og fra Uppsala.
Niels Ingvarsen overlader Sten Basse tingsvidnet af 1420. 4. september om to gårde i Skippinge herred.
Jens (Olufsen) Lunge i Skafterup, væbner, sælger en gård i Merløse herred til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud i Skjoldenæs, ridder, som var tilfaldet ham som arv efter faderen, Oluf (Olufsen) Lunge. Såfremt Jørgen Rud mister godset, forpligter Jens Lunge sig til inden 14 dage at yde ham fuld erstatning i form af jord eller afgifter.
Hr. Jakob Nielsen, præst i Landskrona, pantsætter en gård i Landskrona til hr. Niels Svendsen for 18 mark lødig.
Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek.
Ragnvald Assersson, væbner, erklærer at skylde hr. Oluf Stigsen (Krognos), ridder, 11 lødige mark i skånske engelske, for hvilke han pantsætter ham fire gårde i Bondrum. De fire gårde havde han fået med sin hustru Elena Bengtsdotter. Oluf Stigsen skal oppebære alle indtægter indtil gårdene bliver indløst. Såfremt han mister gårdene, forpligter Ragnvald Assersson sig til at erstatte ham dem til samme værdi.
Tingsvidne af Skånes landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
Tingsvidne af Sjællands landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
Kong Erik 7. af Pommern skænker Malmø en gård syd for byen i Oxie herred ved navn Henrikstorp.
Katrine, Knud Rikkelsens enke, tilskøder kongen sit gods i Ning herred.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder forbud mod at uformuende bønder bedriver handel i Norge.
Anders Eriksen (Ulfeldt) af Kogsbølle, væbner, meddeler med sine kautionister at have lovet Sten (Tygesen) Basse og alle hans slægtninge, venner og svende fred og forlig i den tvist, som har været mellem dem. Hvis der sker Sten Basse, hans slægtninge, venner eller svende noget, forpligter Anders Eriksen sig til med sine kautionister at tage sig af dette.
Cecilie Tygesdatter (Impe), enke efter Niels Jakobsen (Bille) af Æbeltved (nu Severinsminde), sælger et antal gårde til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, og erkender at have modtaget fuld værdi derfor.
Oluf (Nielsen) Bille af Æbeltved (nu Severinsminde) stadfæster sin mor Cecilie Tygesdatter (Impes) salg af alt hendes fædrene og mødrene gods til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, og han erkender ikke at have nogen ret til det.
Tingsvidne af Sjællands landsting om Sorø klosters ret til fiskeri i Isefjorden ud for Ejby fang.
Kong Erik 7. af Pommern giver Lars Trulsson en gård i Söderköping for de tjenester, som han havde gjort for dronning Margrete og siden hen riget og kong Erik selv.
Borkvard van Halle, borger i Landskrona, erklærer, at han skylder Jakob Nielsen, sognepræst sammesteds, tre lødige mark. Som sikkerhed pantsætter Borkvard van Halle sit hus i Landskrona med al tilligende jord til Jakob Nielsen.
Hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, skifter arven efter sin hustru med sine sønner samt svigersønnen hr. Oluf Stigsen (Krognos) og svigerdatteren fru Merete Truedsdatter som repræsentanter for børnebørnene. Aksel Pedersen skal for livstid have alle sine svigerforældres besiddelser i Halland, Villands herred og Yndesäte ved Helsingborg, foruden alle svigerfaderens besiddelser i Luggude herred og alle svigermoderens besiddelser i Sverige. Alle disse besiddelser skal efter Aksel Pedersens død tilfalde hans sønner og arvinger. Endvidere skal Aksel Pedersen være fri for de 200 lødige mark, for hvilke svigerforældrene havde Villands herred i pant.
Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) skifter med hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, på vegne af hans søn Oluf Akselsen (Thott), Vallø gård med forbygning, ladegård og frugthave i to dele, således at Aksel Pedersen har taget den østre del og Henning Podebusk og hans hustru den vestre. Henning Podebusk og hans hustru skal give Oluf Akselsen 25 lødige mark for hans halvdel af det tegltækkede hus, som står på deres del.Henning Podebusk eller hans hustru skal desuden skifte alt det gods, som Jens (Eskilsen) Falk ejede på Sjælland, Møn og Falster samt Bidstrup gård med alt det gods på Fyn og i Jylland, som Henning Podebusk var kommet i besiddelse af med Bidstrup gård, i to dele. Aksel Pedersen eller hans søn må vælge, hvilken del de helst vil have, ligegyldigt om Henning Podebusk eller hans hustru vil skifte hver gård for sig i to dele eller en hel gård i hver del. Dette skal Henning Podebusk eller hans hustru gøre senest et halvt år før, de indløser deres del af Vallø gård, som de havde pantsat til Aksel Pedersen for 800 gamle engelske nobler. Aksel Pedersen skal være fri for alle krav på de indtægter, som han havde oppebåret af Vallø gård og Henning Pudebusk ligeledes for alle de indtægter, som han havde oppebåret af Bidstrup gård.
Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) erkender at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller også tre lybske mark i sjællandske engelske for hver nobel, som de skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge sætter de deres halvdel af Vallø gård og af en større mængde gods på Sjælland i pant til ham, på det vilkår at Aksel Pedersen skal have fuldmagt til at bruge dem efter sin vilje og oppebære alle indtægter, indtil Henning Podebusk og hans hustru indløser dem. Indtægterne skal ikke fraregnes gældens hovedstol.Når Henning Podebusk og hans hustru vil indløse det pågældende gods skal de varsle Aksel Pedersen herom et år i forvejen, og på samme måde skal Aksel Pedersen varsle dem, hvis han vil have sine penge tilbage, inden aftalt tid. Pengene skal betales på et for modtageren belejligt sted på Sjælland. Hvis Aksel Pedersen ikke får pengene på den næste mortensdag som aftalt, skal Henning Podebusk og hans hustru give ham erstatning for den skade, som han på grund af dette har lidt, efter afgørelse af fire venner på hver af de to parters side. Herudover forpligter Henning Podebusk og hans hustru sig til at holde Aksel Pedersen skadesløs, hvis noget af det nævnte gods går tabt ved mangelfuld hjemling fra deres side.Såfremt Henning Podebusk og hans hustru vil afhænde noget af det gods, som Henning Podebusk har fået i forbindelse med sit ægteskab med Kristine Jensdatter, skal ingen være nærmere end Oluf Akselsen, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for dem.Aksel Pedersen må ikke bygge for mere end 200 lybske mark på Henning Podebusk og hans hustrus del af Vallø gård, som er den vestre del, og de skal betales, før hovedstolen uddeles.
Jens Skullesen (Huitfeld), væbner, pantsætter for 60 lødige mark gods i Blekinge til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder. Indløsning kan kun ske til 12. dag jul (5. januar); indtil dette sker skal Niels Svendsen have det i sin retmæssige besiddelse, uden at indtægterne fraregnes i gældens hovedstol. Såfremt Niels Svendsen mister godset, forpligter Jens Skullesen sig til at erstatte ham det til værdien.
Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Vreta kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret til fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Askeby kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret at indtil videre oppebære fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
Henneke (Markvardsen) Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik 7. af Pommern at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved mortensdag.
Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop af Odense, får Thurø som fri forlening uden nogen forpligtelser af kong Erik 7. af Pommern.
Forlig mæglet af Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop i Odense, mellem prior Ged i Odense og Claus Skinkel (Søblade) til Lammehave vedrørende en strid om en jord på Rynkeby mark.
Jens Hågensen i Odenströ, væbner, pantsætter for 30 lødige mark fire gårde i Hultseröd til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, på det vilkår at han ikke skal lade nogen anden indløse godset, men selv indløse det for egne penge og til eget brug. Niels Svendsen skal have godset i sin retmæssige besiddelse og oppebære dets indtægter indtil det bliver indløst. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol. Kyndelmisse (dvs. 2. februar) skal være indløsningsdagen.
Ingegerd Arvidsdatter (af Trönningenäs) pantsætter Kråkarp i Valinge sogn, to gårde i Lundby i samme sogn, en gård i Grimeton, to gårde i Trönninge, en gård i Lindberg til sin frænde hr. Svarte Jens for 300 mark, som hun allerede har modtaget.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Sankt Klemens Kirke i Nykøbing Mors fra gammel tid har været sognekirke for Vettels, Venner og Rolstrup, og at ingen anden end biskoppen af Børglum havde patronatsretten, før Dueholm Kloster fik den.
Broder Peder og hele konventet i Ås kloster laver en overenskomst med hr. Svarte Jens og overdrager hovedgården i Trönningenäs til ham. Enken efter hr. Jens Povlsen havde givet gården til klostret til gengæld for et gravsted og sjælerøgt. Svarte Jens skal give klostret en tønde smør hvert år på skt. Olufs dag, og klostret skal have lov til at anvende udmarken til græsning. Efter hans død skal gården gå tilbage til klostret.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler København et privilegium for købstæderne på Sjælland.Håndværkerne skal ernære sig hver af sin håndtering, og de må ikke være borgmestre og rådmænd. Den, der vil optages i et lav, skal give lige så meget, som han giver for at blive borger i byen.Borgmestre og rådmænd må kun tage dem til borgere og bymænd, som vil være stadige og bofaste borgere. Borgmestre og rådmænd kan ikke afsættes af borgerne, medmindre man beviser deres udygtighed over for kongen og rigsrådet.Landkøb og forprang forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. På torvedage må indtil en vis tid kun borgerne købe på torvet, men efter kl. 10 må alle gæster, og hvem der vil, købe.
Jakob Knogmose, væbner, frafalder over for hr. Jens Brun, prior i Dueholm Kloster, alle krav, som han og hans hustru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) havde på gården Rolstrup, og erklærer alle deres adkomstbreve til den for ugyldige, mens de breve, som klostret har af ham på to gårde i Thy, skal stå ved magt.
Kong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. tilladelse til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Arne Tholfsson.
Jakob Jonsen, bymand i Malmø, overlader Mads Pastow, bymand samme sted, et brev på 16 lødige mark. Brevet havde Lasse Tordsen overdraget til ham. Han erkender, at han er blevet fuldstændigt fyldestgjort af Mads Pastow for denne sum penge.
Henrik Nielsen erklærer at skylde Tule Tygesen (Sparre), væbner, én lødig mark hvide penninge, fire skilling grot i stralsundske og greifswaldske mønter og én skilling grot i lybske danske penge, som han skal betale tilbage på den kommende vor frue dag før mikkelsdag. For denne sum penge pantsætter han ham sin gård i Övraby (Ingelstad herred), som Tule Tygesen i forvejen havde i pant af ham, på det vilkår at Henrik Nielsen kan indløse de to pantebreve hver for sig.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, der tidligere havde skødet Nørre Mølle i Vejerslev til Dueholm Kloster for sjælemesser for sig og sin hustru, skøder nu også klostret mølledam og damsbånd, samt lover mølleren fri græsgang, tørv og lyng og tørvegravning til mølledæmningen på Vejerslev mark.
Dronning Filippa og kongens råd dømmer i en arvestrid mellem på den ene side Gustav Algotsson (Sture, Sjöbladsätten), ridder, og Jon Gädda, væbner, og på den anden side Bo Knutsson (Grip) vedrørende noget gods, som afdøde Bo Jonsson skulle have købt af Elin Gregersdotter for 1200 mark svenske penge.Ifølge Gustav Algotsson og Jon Gädda havde Elin Gregersdotter aldrig fået betaling for godset, og de hævdede, at godset efter Bo Jonssons død var blevet overdraget til Elin Gregersdotter af Bo Jonssons testamentseksekutorer. Til støtte for sit udsagn, fremviste de en afskrift af testamentseksekutorernes brev, hvori dette fremgik.Bo Knutsson kunne imidlertid lægge frem en afskrift af et købebrev, som Elin Gregersdotter selv og flere andre gode mænd havde beseglet, hvori det fremgik, at Elin Gregersdotter havde solgt gods for 1200 svenske penge til Bo Jonsson.Dronningen og rådet dømmer til fordel for Bo Knutsson, eftersom han havde fremvist Elin Gregersdotters brev. Gustav Algotssons og Jon Gäddas brev blev erklæret ugyldigt, fordi det ikke var blevet udstedt i deres levetid eller efter landsloven.
Bo Tulesen, væbner, pantsætter for seks lødige mark gods i Onsjö herred til Jon Jensen (Gere) i Gissleberga, væbner. Indløsningsdagen skal være vor frue dag. Såfremt godset ikke indløses på den pågældende dag, skal godset stå uindløst, indtil det bliver indløst på den aftalte dag. Når godset indløses, skal indtægterne følge gældens hovedstol.