Du har søgt på:

Sprog: Gammeldansk

954 Resultater:
Vis 100 pr. side
1422. 10. februarMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Sankt Klemens Kirke i Nykøbing Mors fra gammel tid har været sognekirke for Vettels, Venner og Rolstrup, og at ingen anden end biskoppen af Børglum havde patronatsretten, før Dueholm Kloster fik den.

1422. 15. februarRoskilde sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern meddeler København et privilegium for købstæderne på Sjælland.Håndværkerne skal ernære sig hver af sin håndtering, og de må ikke være borgmestre og rådmænd. Den, der vil optages i et lav, skal give lige så meget, som han giver for at blive borger i byen.Borgmestre og rådmænd må kun tage dem til borgere og bymænd, som vil være stadige og bofaste borgere. Borgmestre og rådmænd kan ikke afsættes af borgerne, medmindre man beviser deres udygtighed over for kongen og rigsrådet.Landkøb og forprang forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. På torvedage må indtil en vis tid kun borgerne købe på torvet, men efter kl. 10 må alle gæster, og hvem der vil, købe.

1422. 18. februar sprog: gammeldansk

Jakob Knogmose, væbner, frafalder over for hr. Jens Brun, prior i Dueholm Kloster, alle krav, som han og hans hustru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) havde på gården Rolstrup, og erklærer alle deres adkomstbreve til den for ugyldige, mens de breve, som klostret har af ham på to gårde i Thy, skal stå ved magt.

1422. 5. martsMalmø sprog: gammeldansk

Jakob Jonsen, bymand i Malmø, overlader Mads Pastow, bymand samme sted, et brev på 16 lødige mark. Brevet havde Lasse Tordsen overdraget til ham. Han erkender, at han er blevet fuldstændigt fyldestgjort af Mads Pastow for denne sum penge.

1422. 11. marts sprog: gammeldansk

Henrik Nielsen erklærer at skylde Tule Tygesen (Sparre), væbner, én lødig mark hvide penninge, fire skilling grot i stralsundske og greifswaldske mønter og én skilling grot i lybske danske penge, som han skal betale tilbage på den kommende vor frue dag før mikkelsdag. For denne sum penge pantsætter han ham sin gård i Övraby (Ingelstad herred), som Tule Tygesen i forvejen havde i pant af ham, på det vilkår at Henrik Nielsen kan indløse de to pantebreve hver for sig.

1422. 17. marts sprog: gammeldansk

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, der tidligere havde skødet Nørre Mølle i Vejerslev til Dueholm Kloster for sjælemesser for sig og sin hustru, skøder nu også klostret mølledam og damsbånd, samt lover mølleren fri græsgang, tørv og lyng og tørvegravning til mølledæmningen på Vejerslev mark.

1422. 24. martsVadstena sprog: gammeldansk

Dronning Filippa og kongens råd dømmer i en arvestrid mellem på den ene side Gustav Algotsson (Sture, Sjöbladsätten), ridder, og Jon Gädda, væbner, og på den anden side Bo Knutsson (Grip) vedrørende noget gods, som afdøde Bo Jonsson skulle have købt af Elin Gregersdotter for 1200 mark svenske penge.Ifølge Gustav Algotsson og Jon Gädda havde Elin Gregersdotter aldrig fået betaling for godset, og de hævdede, at godset efter Bo Jonssons død var blevet overdraget til Elin Gregersdotter af Bo Jonssons testamentseksekutorer. Til støtte for sit udsagn, fremviste de en afskrift af testamentseksekutorernes brev, hvori dette fremgik.Bo Knutsson kunne imidlertid lægge frem en afskrift af et købebrev, som Elin Gregersdotter selv og flere andre gode mænd havde beseglet, hvori det fremgik, at Elin Gregersdotter havde solgt gods for 1200 svenske penge til Bo Jonsson.Dronningen og rådet dømmer til fordel for Bo Knutsson, eftersom han havde fremvist Elin Gregersdotters brev. Gustav Algotssons og Jon Gäddas brev blev erklæret ugyldigt, fordi det ikke var blevet udstedt i deres levetid eller efter landsloven.

1422. 23. aprilLund sprog: gammeldansk

Bo Tulesen, væbner, pantsætter for seks lødige mark gods i Onsjö herred til Jon Jensen (Gere) i Gissleberga, væbner. Indløsningsdagen skal være vor frue dag. Såfremt godset ikke indløses på den pågældende dag, skal godset stå uindløst, indtil det bliver indløst på den aftalte dag. Når godset indløses, skal indtægterne følge gældens hovedstol.

1422. 12. majFlensborg sprog: gammeldansk

Poul Felaxsen pantsætter en gård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for otte lødige mark.For sit retmæssige pant kan Sven Sture bruge gården efter sit eget ønske, indtil han får sine penge tilbage, og Poul Felaxsen forbyder, at nogen anden end Sven Sture eller dennes arvinger beskæftiger sig med den pågældende gård.Hvis gården ikke bliver indløst på den nu næst kommende sankthansdag, skal den stå til den derefter kommende, og så år for år, indtil gården er blevet indløst.

1422. 27. juniOnsild herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Onsild herredsting om et markskel mellem Hornum mark og Klejtrup mark.

1422. 6. oktoberMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm Kloster.

1422. 9. oktober sprog: gammeldansk

Henneke (Hennekesen) Bosendal, væbner, erkender at have i leje af sankt Agnete kloster i Roskilde alt deres gods i Snesere. Godset må han frit benytte indtil sin død, på det vilkår, at han skal holde bebygget og beboet gods i god stand samt at han hvert år før sankt Nikolaus' dag skal give klosteret 20 lybske mark. Såfremt han ikke overholder de nævnte betingelser, har klosteret ret til at tilbagekalde deres gods og brev. Efter Henneke Bosendals død, skal godset vende tilbage til klosteret.

1422. 9. oktober sprog: gammeldansk

Sivert Larsen af Oreby på Lolland erkender at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 30 lødige mark og 13 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham to gårde i Store Lyngby i Strø herred. Anders Nielsen skal oppebære alle de indtægter, som godset giver. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol, under forudsætning af, at Sivert Larsen indløser godset fra Anders Nielsen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge pengene. Såfremt Anders Nielsen mister godset, forpligter Sivert Larsen sig til at erstatte ham værdien.

1422. 11. oktober sprog: gammeldansk

Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, overdrager sin søstersøn Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, alt sit arvegods på Mors og i Thy, eller hvor det ligger i Nørrejylland, på nær det, som hun har givet og skødet til kirke og kloster for sin sjæl, eller som hun tidligere har afhændet, på det vilkår, at han årligt skal give hende forskellige ydelser i korn, smør, ål, svin, tørv og lyng; hun forpligter sig desuden til hverken at afhænde mere af sit gods, vælge sig nogen anden værge eller tilbagekalde sit gods, så længe han overholder aftalen.

1422. 11. oktober sprog: gammeldansk

Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, stadfæster den skødning til Dueholm Kloster af tre gårde i Fjallerslev og Tøving, som er foretaget af hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder.

1422. 28. oktoberHaraldsborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som andre købstadsmænd i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør.Fogeden, borgmestre og råd skal indsætte håndværksmestre i byen.De, der holder herberg, skal sørge for mad, øl og foder samt staldrum.Fremmede købmænd må kun sælge i større partier. Gæster må ikke gøre landkøb, men det, de udfører, skal de købe af borgerne.Borgerne skal være toldfri overalt i riget, undtagen på fiskemarkederne.Endelig tager kongen såvel borgerne i København som købmænd og gæster, der handler der, under sin beskyttelse.

1422.Skåne landsting sprog: gammeldansk

Knut Jonsson (Tre Rosor) i Dätterstorp, væbner, erkender at skylde Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, otte engelske nobler, som han skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge pantsætter han ham sit gods i Blekinge, som han havde arvet efter sin morbror, med det vilkår at Niels Svendsen skal have fuldmagt at oppebære indtægterne fra det pågældende gods, indtil det indløses. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol.

1422[Næstved] sprog: gammeldansk

Mads Ipsen sælger en bod i Næstved til Per Persen.

1422[Næstved] sprog: gammeldansk

Mads Ipsen tinglyser sit salg af en bod i Næstved til Per Persen.

1423. 17. januar sprog: gammeldansk

Lars (Bentsen) Pig i Nørrehalland, væbner, overlader al rettighed, som han havde fået med sin hustrus mødrenearv og som bestod af en lod i Rossared og de godser som hr. Ebbe (Ågesen) Pig havde i Fjärås sogn i Nørrehalland, til Knud Knudsen (Båd af Halland), som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs arving på sin hustrus vegne, og fru Cecilie (Jensdatter (Uf)) i Hardeberga, Peder Tuesen (Rani) og Henneke (Hartvigsen) Limbek, som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs datters arvinger.

1423. 21. februarHardeberga sprog: gammeldansk

Cecilie Jensdatter Uf i Hardeberga, enke efter Hartvig (Emmekesen) Limbek, skøder sin datter Bodil, hr. Bent (Ebbesen) Pigs datter og nu Knud Knudsen (Båd af Hallands) hustru, alt sit gods i Nørrehalland og hendes lod, som var tilfaldet hende, i de godser, som Bent (Ebbesen) Pig havde købt samme sted. Derudover skøder hun sin datter Bodil rettigheden til gods i Nørrehalland, som var tilfaldet hende og hendes søn, Henneke (Hartvigsen) Limbek, efter hendes datter Kristine, Svend Tordsen (Båds) hustru, og som Kristine havde arvet efter sin far, Bent (Ebbesen) Pig.

1423. 24. marts sprog: gammeldansk

Hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, overlader hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, gods i Atterup, Bavelse sogn, Tybjerg herred, med alle breve, som han har derpå. Godset havde han fået i pant af sin svigermoder, fru Kristine (Bosdatter (Due)) i Veksø, og han havde indløst det fra Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland.

1423. 26. marts sprog: gammeldansk

Niels Avesen Bay erklærer at have solgt sit gods i Bale, Koed, Attrup, Fjellerup og Thorsø til Jens Andersen Nyp.

1423. 21. aprilSunds herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sunds herredsting om Jakob Basses fremlæggelse af et sognevidne af Ollerup sogn om, at han i nødværge havde dræbt en mand og såret en anden.

1423. 28. aprilLunde herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Lunde herredsting om Kort Hogenskilds pantsættelse af to gårde i Lunde og Fremmelev til Else Parow og efterfølgende forgæves forsøg på at indløse pantet. Pantesummen blev til sidst sekvestreret i Odense domkirke.

1423. 1. majKalundborg sprog: gammeldansk

Peter Jakobsen, præst og biskoppens stedfortræder i Kalundborg, overlader Tue Andersen, bymand i Kalundborg, jord i Kordel på Smedegade. Jorden havde Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, haft i pant af Tue Andersens hustrus morfader. Peter Jakobsen erklærer at have modtaget pantesummen af Tue Andersen.

1423. 26. maj sprog: gammeldansk

Borgmester, rådmænd og almue i Sakskøbing forpligter sig på kongens anmodning til at give 50 lybske mark af den årlige skat hver mortensdag til Herman van Siilen.

1423. 26. majHelsingborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Nils Jönsson i Södermanland for de tjenester, som denne har gjort riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Nils Jönssons fædrene og mødrene arvegods være skattefrit, såsom Sveriges lovbog foreskriver.

1423. 2. juni sprog: gammeldansk

Lars Nielsen Vinnere, rådmand i København, skænker to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn til det af ham nyligt stiftede alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke i København.Lars Nielsen Vinnere og hans søn Mikkel Larsen skal have forleningsretten til alteret, så længe de lever. Derefter skal forleningsretten overgå til den til enhver tid siddende dekan i København.Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret, men kun præsteviede, der vil tage ophold i København, kan komme i betragtning. Overtrædes opholdspligten, skal dekanen afsætte altervikaren, medmindre denne er fraværende pga. studier og med biskoppens tilladelse. I så fald skal altervikaren have en kapellan til at vikariere for sig.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot. Altervikaren skal forrette kortjeneste med de andre klerke efter samme sædvane som de evige vikarer i Roskilde.

1423. 2. juni sprog: gammeldansk

Jens Klementsen, dekan, og kapitlet i København erklærer at have modtaget to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn af Lars Nielsen Vinnere, der nyligt har stiftet et alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke.Den til enhver tid siddende dekan i København skal forlene alteret til en person, som vil tage ophold i København og forrette kortjeneste med de andre klerke. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere og hans hustru i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot.

1423. 15. juni sprog: gammeldansk

Erik Lauridsen (Blå), ærkedegn i Århus og Olav Lauridsen (Blå), væbner, brødre, skylder hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 60 gamle engelske nobler, for hvilke de pantsætter ham fem gårde i Store Lyngby i Strø herred. Når godset skal indløses, skal dette meddeles forud til Anders Nielsen ved midsommer, og løsningsdagen skal være mortensdag. Landgilden skal følge hovedstolen.

1423. 20. juliVends herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Vends herredsting om, at Niels Brun har pantsat gods i Gamborg, Vends herred, til sin broder Anders Brun.

1423. 26. augustMiddelsom herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Pedersen af Tavl har solgt Tavl i Middelsom herred til Tyrge Olsen.

1423. 30. oktoberFyns landsting sprog: gammeldansk, emne: skøde

Tingsvidne af Fyns landsting om, at hr. Aksel Andersen [Mule] skøder gods i Skam og Åsum herreder til Sten Basse.

1423. 1. november sprog: gammeldansk

Niels Andersen Rus, bymand i Nyborg, skøder Peder Degn, byfoged i Nyborg, sin gård, som han nu selv bor i. Rus har købt huset, jorden og al dens tilliggende af Jakob Portner med alle breve, både kongebreve og tingsvidnebreve, som han har på det.

1423 sprog: gammeldansk

Niels (Pedersen) Griis havde gods i leje af Næstved Skt. Peder kloster, til hvem han oplader al sin rettighed til godset.

1423 sprog: gammeldansk

Germund Jensen sælger gods til Næstved Skt. Peder kloster.

1423 sprog: gammeldansk

Bjørn Olsen oplader rettighed og gods til Næstved Skt. Peder kloster.

1423 sprog: gammeldansk

Margrete, enke efter Jens Pedersen Finkenow, og Henrik Jensen Finkenow Thorsen stadfæster Peder Jakobsen Finkenows oprettelse og dotation af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kirke af 1388.

1424. 6. januarKalundborg sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Ars herredsting om, at Poul Brandsen, bymand i Kalundborg, skødede og gav en gård i Asmindrup til Skt. Gertruds alter i Kalundborg Kirke.

1424. 22. januar sprog: gammeldansk

Jens (Eriksen) Skram (til Todbøl), ridder, og Else Nielsdatter (Glob), hans hustru, skøder Dueholm Kloster en gård i Alsted, der var hendes arv efter forældrene.

1424. 2. februar sprog: gammeldansk

Peder Degn, Sten Basses svend, skøder Sten Basse en gård i Nyborg på hjørnet af Gravgade (nu Skippergade), som man går ad til Arnakke. Peder Degn havde købt ejendommen af (Niels Andersen) Rus og havde både kongebreve og andre breve på gården, bl.a. et åbent brev, som Jens Hård gav ham på 8 mark lybsk, og et åbent brev, som Klaus Limbek af Næbbe gav ham på 28 mark lybsk. Peder Degn overdrager både gården og disse breve til Sten Basse og hans arvinger.

1424. 6. februarÅrhus sprog: gammeldansk

Eggert og Henneke Gørtz, væbnere, vedkender sig, at de i 9 år har modtaget den årlige skat på 200 mark lybsk, som betales til kong Erik af borgmester, råd og almue i Århus.

1424. 7. februarRanders byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Randers bytingom, at kongen af Danmark er forsvarer for Vor Frue kloster i Randers.

1424. 12. februarÅrhus sprog: gammeldansk

Ingeborg (Dosenrode), enke efter Jens Strangesen (Bild), vedkender sig, at hun har fået Smerup (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred) og gods i Thy og på Mors til låns af kong Erik og dronning Filippa. Godset var tidligere blevet skødet til dronning Margrete af Jens Strangesen.Ingeborg lover, at hun på ingen måde vil forringe godset, men tværtimod vil forbedre det efter sin bedste evne. Desuden lover hun at tilbagelevere godset, så snart kong Erik eller dronning Filippa kræver det. Hvis kongeparret dør uden at have krævet godset tilbage, skal Ingeborg eller hendes arvinger holde det til de kongelige efterkommeres tro hånd, sådan som rigets slotte betros.

1424. 13. februarÅrhus sprog: gammeldansk

Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, erklærer at have overtaget Ringkloster af dronning Filippa. Indtil dronningen eller kong Erik kræver det tilbage, skal Erik Larsen være nonneklostrets forstander, opbygge klostret efter sin magt, opretholde godset og gøre regnskab deraf for kongeparret, indtil der kommer en "myndig" biskop, og da skal kongen og dronningen blive enige om, hvem Erik Larsen skal svare til.

1424. 18. februarÅrhus sprog: gammeldansk

Jens Mogensen, kannik i Lund og i Århus, og hans søster Lucie Mogensdatter overdrager dronning Philippa alle deres arvekrav efter deres broder, biskop Bo af Århus.

1424. 19. februar sprog: gammeldansk

Lille Åge Pedersen, væbner, skøder en gård i Udbyneder (Gjerlev Herred) til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim til evig besiddelse som skattefrit gods. Han erklærer at have modtaget fuld betaling derfor og forpligter sig selv og sine arvinger til at holde Erik og hans arvinger fri for tiltale.

1424. 25. februar sprog: gammeldansk

Kristine Klementsdatter, enke efter Albrekt Hennekesen, skøder og sælger til hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge en gård mod nord ved åen i Everöd (Gärs härad), hvor Frende bor, og som giver en øre i landgilde, og et møllested i den samme by. Gården og møllen er hendes fædrene arv. Hun forpligter sig til at holde Niels Svendsen og hans arvinger fri for nogen tiltale og til at stille erstatning, hvis Niels skulle miste godset pga. hendes eventuelle mangelfulde hjemmel.

1424. 27. februarKalundborg sprog: gammeldansk

Kannik Jens Mogensen [Lang] kender sig nederfældig for alle de kæremål, som var givet i rette for dronning Filippa og siden for kongens kansler.

1424. 8. martsRoskilde sprog: gammeldansk, emne: skøde

Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensens Lang], til dronning Philippa.

1424. 8. martsRoskilde byting sprog: gammeldansk, emne: skøde

Tingsvidne af Roskilde byting om, at Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensen Lang], til dronning Philippa.

1424. 26. april sprog: gammeldansk

Bo (Kristiansen) Høg og Anders Frøst (Høg) erklærer, at de har foretaget et skifte med deres broder Lave Rød (Høg) efter deres far Kristian Høg, således at Lave Rød får flg. gods: gården Tandrup, en fæstegård i Bedsted, hvor Jes Degn bor, en øde fæstegård i Spangsbjerg og et gods i Hørdum, hvor Anders Nielsen bor.Bo Høg og Anders Frøst får til gengæld det gods, som deres åbne breve udviser, og de tre brødre lader hinanden kvit.

1424. 30. april sprog: gammeldansk

Hans (Pedersen) Spaldener, væbner, har overladt et pantebrev og alle sine rettigheder i en gård i Östra Torrlösa (Torrlösa sogn, Onsjö herred) til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Hans Spaldener havde gården i pant af Henrik Jensen, væbner, der i otte år ikke har kunnet indløse den, og i den tid havde Hans Spaldener ikke kunnet oppebære indtægter af gården på grund af Henrik Jensens mangelfulde hjemmel.

1424. 3. maj sprog: gammeldansk

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en gård i Sindbjerg, som hans bedstefader Jens (Jensen) Kås pantsatte til Anders Krag.

1424. 1. juni sprog: gammeldansk

Else (Nielsdatter) Glob af Todbøl, hr. Jens (Eriksen) Skrams hustru, skøder Dueholm Kloster alt sit gods i Sæby sogn i Salling, som hun har arvet efter sin moder, og stadfæster sit ældre gavebrev på en gård i Alsted, mod at der opføres et alter i klosterkirken, hvor der to gange om ugen skal holdes messe.

1424. 28. juniKøbenhavn sprog: gammeldansk

Konrad v. Urden erklærer, at han har modtaget 749 stralsundske mark og 5 stralsundske skilling i ueckermündske hvide penning og 102 arnhemske gylden og 5 stralsundske skilling af dronning Filippa på Simon v. Urdens vegne.Desuden lader han kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa kvit på Simon v. Urdens vegne.

1424. 29. juni sprog: gammeldansk

Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, stifter sankt Trinitatis alter i Vor Frue Kirke i København på gods i Herlev, Vangede og Gladsaxe og en gård ved stranden i København.Der skal til evig tid holdes følgende sjælemesser for stifteren, hans hustruer, deres forfædre og disses efterkommere: om søndagen skal der holdes messe for Treenigheden, om mandagen for alle kristne sjæle, om tirsdagen for evangelisten Johannes, om onsdagen for sankt Nikolaus, om torsdagen for Kristi legeme, om fredagen for det hellige kors, og om lørdagen for Vor Frue.Alterpræsten skal tillige hvert år holde to årtider for højalteret i Vor Frue kirke, den ene 14 dage før kyndelmisse (dvs. 20. januar), og den anden ottendedagen efter Kristi legemsfest (dvs. tidligst 28. maj, senest 1. juli). For hver af disse årtider skal præsten have tre skilling grot.Præsentationsretten skal for livstid tilhøre stifteren, mens kapitlet i København skal have stadfæstelses- og indsættelsesretten. Efter stifterens død skal præsentationsretten overgå til den ældste af hans slægtninge, der fører hans fædrene våben, mens stadfæstelses- og indsættelsesretten fremdeles skal tilhøre kapitlet.Såfremt alterpræsten ikke inden seks måneder efter sin indsættelse tager fast ophold i København, er kapitlet, med samtykke fra den, der har præsentationsretten, bemyndiget til at fratage ham embedet for i stedet at overdrage det til en egnet præst.Alterpræsten skal forrette kortjeneste i Vor Frue kirke efter samme regler som de øvrige evige vikarer.I en tillægsklausul forbeholder Anders Jakobsen Lunge brugsretten til gården i København for sig selv og de kommende patroner for alteret. Alterpræsten skal have og frit bruge strandboderne og boderne langs den nordre gade, samt så meget gårdsplads, som Anders Jakobsen Lunge vil lægge dertil.

1424. 10. juli sprog: gammeldansk

Hr. Jon Lille [Skram] giver Hans [Gerhardsen] Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.

1424. 13. (eller 20.) juli sprog: gammeldansk, emne: skøde

Hans Skelle skøder gods i Hviding herred til kannik Anders Brok i Ribe.

1424. 1. august sprog: gammeldansk

Karl Nielsen vedkender sig, at han skylder Peder Nielsen (Forsten) af Skedala 12 lødige mark. Derfor overlader han Peder Nielsen alt sit gods, dvs. halvdelen af Birkö og halvdelen af Öja kvarn (formodentligt i S. Halland), som han før havde pantsat Peder Nielsen for 8 lødige mark.Hvis Karl Nielsens frænder eller slægtninge vil løse hans halvdel af godset inden for et år, da har de bemyndigelse til at gøre sådan uden hindring. Hvis godset ikke løses inden for et år, da skal Peder Nielsen beholde godset til evig eje. Den, der vil løse den anden halvdel af Karl Nielsens slægtninge, skal betale 4 lødige mark, som hans åbne brev udviser.

1424. 23. august sprog: gammeldansk

Hr. Jon Lille giver hans Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.

1424. 28. augustNæstved byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Næstved byting om, at præsten Bo Hampe i Sværdborg skødede Jakob Bromle, høvedsmand på Vordingborg, halvdelen af en gård, som ligger i Næstved nord for Sortebrødrestræde og som hans fader Niels Hampe tidligere havde boet i. Gården var tilfaldet Bo Hampe i ret arv efter hans faders død.

1424. 4. septemberHald herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hald herredsting om, at Virring Kirke m.m. er Essenbæk klosters rette kirke, samt om gårde, der hører til klostret.

1424. 4. septemberMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) (af Rønbjerg) skødede Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig selv, sin søn og sine forfædre, og for ophold i klosteret, og at hun lovede klosteret alt sit løsøre og sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.

1424. 12. septemberMorsø Sønderherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) af Rønbjerg skødede Dueholm Kloster en gård i Tæbring og en gård i Tødsø mod at få ophold for livstid i den førstnævnte gård og for sjælemesser for hende selv og hendes forældre, og at hun lovede klosteret alle sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.

1424. 19. septemberHelsingborg sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, en gård i Balkåkra.

1424. 1. november[Ribe] sprog: gammeldansk

Kristian Thomsen (Frille), væbner, har givet Eggert Kristiansen en ager i Øster Vedsted svarende til ½ ørtug jord, som ligger på Spjelde nord for toften mellem jord tilhørende Vor Frue Kirke og Skt. Peters og Pouls Kapel. Kristian Thomsen har fået denne toft i mageskifte fra Eggert Kristiansen.

1424. 1. novemberHessel sprog: gammeldansk

Jens Olufsen (Godov) af Hessel erklærer, at han kun har haft Ordrup til leje af Aksel (Pedersen (Thott)). Da Jens Olufsen fik Ordrup til pant af sin broder Jakob Jensen, kom ejendommen ikke ud af Aksel Pedersens eje. Ikke desto mindre lod Anders Jakobsen og Jørgen Rud sig indføre i Ordrup den første mandag i fasten for tre år siden og smed Jens Olufsen ud, mens Aksel Pedersen var udenlands i kongens ærinde.

1424. 6. novemberRibe sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle har givet fuldmagt til Jakob Svendsen i Roager til at skøde gods i Hviding herred til kannik Anders Brok.

1424. 6. novemberHviding herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle havde givet fuldmagt til kannik Anders Brok til salg af gods i Hviding herred til præsten Jon Pedersen.

1424. 15. novemberHardbo bygdeting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hardbo bygdeting givet til Lave (Kristensen) Rød (Høg) om, at han på tinget lod læse åbne, uskrabede og beseglede pergamentsbreve om, at gårde i flg. steder var gamle Bo (Kristensen) Høgs rette arvegods: Fjand Hus, Glistrup og Udstrup i Sønder Nissum sogn; Ulfborg sogn; Gamle Råsted i Råsted sogn; Husby sogn; Staby sogn; Stadil sogn; Tambjerg i Nysogn, og Bandsby og Hindø i Hind herred.Ingeborg Kristiansdatter (Vendelbo) af Vosborg tilstod, at alt dette gods var afdøde Bo Høgs rette arvegods og at hun havde pantebrevet på det. Derpå indgik Lave Rød og Ingeborg Kristiansdatter forlig om at forelægge deres adkomstdokumenter på godset for gode mænd.Desuden blev der undersøgt og fastlagt, at følgende mænd ikke havde ret i godset: Pabe (Bo Høgs frilles nevø), som boede til leje i Glistrup, og Peder Tysk og hans fader (Bo Høgs tidligere kok), som boede til leje i Nørre Torup.

1424. 20. novemberSamsø landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Samsø landsting om, at det halve bol jord, som præsten Poul Mikkelsen har haft i Besser sogn i 24 år, og det halve bol jord, som præsten Jens Bentsen har haft i Onsbjerg i 26 år, i virkeligheden tilhører kronen.

1424. 24. novemberÅrhus sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget biskop Lave af Viborg Sønder Tvedskov, Nørre Tvedskov og to gårde i Solbjerg, som Jakob Kirt har skødet ham på Viborg landsting.

1424. 27. novemberTølløse sprog: gammeldansk

Oluf Grubbe af Spanager og Lave Mogensen (Galt) giver en sjælegave til Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Da Kristine, Morten Jakobsens afdøde hustru, har skænket en gård i Herstedvester til klostret for sin begravelsesplads og sin sjæl, giver Oluf Grubbe og Lave Mogensen nu deres ret til samme gård til samme kloster, således at der skal holdes en årlig sjælemesse for Kristine, og at hendes arvinger skal være nærmere et gravsted og de gode gerninger i klostret.

1424[Næstved] sprog: gammeldansk

Per Nielsen Egern sælger jord til Oluf Nielsen.

[1424Næstved] sprog: gammeldansk

Per Nielsen Egern skøder jord til Oluf Nielsen.

1425. 25. januarFlakkebjerg herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Merete Mads' skødede sin gård i Agerup i Hyllinge sogn i Flakkebjerg herred med 13 øre skattepligtig jord til Henrik Ivensen (Markmand).

1425. 31. januar[Åbenrå] sprog: gammeldansk

Lars Klausen skylder Jesper Bosen 40 mark lybsk, som er gangbare i Lübeck og Hamburg. Halvdelen af beløbet skal betales i gode varer og halvdelen i rede penge. For denne gæld pantsætter han tre af sine gårde i Hviding herred til Jesper Bosen: en i Roager, en i Vesterbæk og en i Rejsby. Jesper Bosen eller hans arvinger skal modtage afkast og afgrøder af disse gårde, indtil Lars Klausen eller hans arvinger vil løse godset. Da skal Lars Klausen eller hans arvinger erklære løsningen på Hviding herredsting næst før sankthansdag, og godset løses ved tinget næst før den følgende mikkelsdag, og da skal afgiften følge hovedsummen.

1425. 2. februar[Fyn] sprog: gammeldansk

Peder Degn, Sten Basses svend, pantsætter med Sten Basses penge en gård i Vindinge af Kullerup kirke for 20 mark lybsk, en gård i Kirsinge af hr. Axel Andersen for 70 mark lybsk, en gård i Rue af Jens Basse af Uggerslev for 20 mark lybsk, af samme Jens Basse en hovedgård (Lehnskov) for 80 mark lybsk og en gård i Hagendrup af Henrik Hincesen for 95 mark lybsk og 12 skilling. Såvel godset som brevene skal tilhøre Sten Basse, og Peder erklærer, at han ikke har noget krav herpå.

1425. 3. februarÅlborg sprog: gammeldansk

Lars Bosen, borger i Ålborg, erklærer, at han og hans arvinger skylder Guds Legems Lav i Ålborg, også kendt som Papegøjelav, 7½ lødige mark, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sin kælder med hus og grund i tre efter hinanden følgende år til Guds Legems Lav. Han skal give lavet to mark lybsk hvert år, indtil kælderen løses, uden at noget afslås hovedsummen.Hvis Lars Bosen eller hans arvinger ønsker at løse kælderen, efter de tre år er gået, da skal lavets forstandere varsles et halvt år inden. Hvis lavets forstandere ønsker at få deres penge, da skal Lars Bosen ligeledes varsles et halvt år inden.

1425. 13. februarFranciskanerklostret i Lund sprog: gammeldansk, emne: regnskab,

Ærkebiskop Peder af Lund træffer en principiel afgørelse om retsgrundlaget i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.

1425. 14. februarFranciskanerklostret i Lund sprog: gammeldansk

Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.

1425. 16. februarAlnarp sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern stævner domkapitlet i Lund og Niels Jensen (Galen) af Hammar til rettertinget i København dagen efter sankthans, ved hvilken lejlighed de skal medbringe deres adkomstbeviser på de otte gårde i Tängelsås i Frosta herred, som de strides om.

1425. 23. februarLund sprog: gammeldansk

Anders Jakobsen, Aksel Pedersen og Erik Nielsen, riddere, samt Mogens Båd, landsdommer i Skåne, tildømmer Niels Jensen (Galen) i Hammar otte gårde og en fæstegård i Tengelsås i Frosta herred, som havde været pantsat til ridderen Jakob Mus, og som denne havde givet til Skt. Laurentius' Kirke. Jens Poulsen, ærkedegnen i Lund, fradømmes det førnævnte gods, selv om han fremviste et brev på, at han havde købt det fra Jesper Bæk, som havde sagt, at han var den rette arving til godset.Jens Poulsen bliver opfordret til at tage sit krav til herredstinget og landstinget. Hvis han ikke kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var en nærmere arving end Niels Jensen, da får Niels Jensen godset til evig eje. Hvis Jens Poulsen kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var den rette arving, da skal Niels Jensen give ærkedegnen så meget, som er ret.

1425. 26. februarFranciskanerklostret i Lund sprog: gammeldansk, emne: regnskab,

Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.

1425. 8. martsLyby sprog: gammeldansk

Dronning Philippa udnævner hr. Henrik Knudsen, Erik Eriksen og rettertingskansleren Iven Fos til sine prokuratorer i sagen mellem hende og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus, og giver dem fuldmagt til at føre sagen på hendes vegne.

1425. 9. martsMiddelfart byting sprog: gammeldansk

Bytingsvidne om, at noget jord i Skrillinge altid har været frit gods.

1425. 28. marts[Randers] sprog: gammeldansk

Jens Madsen Sværdfeger, bymand i Randers, skylder Niels Asgersen Hvid, bymand i Randers, 6½ skilling grot, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sit hus og jord, som han selv bor i, i Rabans Gyde i Skt. Clemens sogn, Randers, over for Tue Kræmmers bolig, i et år fra påske af.Når året er gået, og hvis Jens Madsen ønsker at løse hus og jord til mikkelsdag, da skal han varsle Niels Asgersen til midsommer, og hvis han ønsker at løse det til påske, da skal han varsle Niels Asgersen til kyndelmisse.

1425. 29. marts[Odense] sprog: gammeldansk

Prior Niels i Skt. Knuds Kloster i Odense kvitterer og takker for, at dronning Filippa har tilbagebetalt de 1000 svenske mark, som hun havde lånt.

1425. 24. april sprog: gammeldansk

Jens Stigsen, kannik i Århus, skænker for sin årtid domkapitlet sammesteds den jord, som han købte af Jens Rampe, bymand i Randers. Beboerne af jordens tre gårde skal efter Jens Stigsens død betale domkapitlet en fast, årlig afgift, så længe de lever, hvorefter ejendommene skal overgå til domkapitlet.

1425. 30. aprilBåg herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Båg herredsting om, at fru Mette, enke efter Skele Lars, skødede en hovedgård og en fæstegård i Ebberup i Båg herred til Rikman van der Lanken, høvedsmand på Hagenskov.

1425. 5. majHolbæk sprog: gammeldansk

Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.

1425. 17. maj[Skåne] sprog: gammeldansk

Niels Hågensen i Strö, væbner, sælger og skøder til Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, alt sit gods, nemlig tre gårde i Viarp, en gård i Kingelstad og fire gårde i Hultseröd.

1425. 24. majBjæverskov herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Bjæverskov herredsting om, at Jens Pedersen af Ringsbjerg solgte og skødede halvdelen af Rårisegård i Sædder sogn til Jens Olufsen Bryde. Han solgte ham også en anden gård med 5 ørtug skyldjord, som tidligere har været ejet og beboet af Niels Flint, i Sædder. Jens Pedersen bandt sig selv og sine arvinger til at fri, hjemle og tilstå Jens Olufsen godset efter landskabsloven, frit for enhvers tiltale.

1425. 1. juni[Århus] sprog: gammeldansk

Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus Krumpen, afstår sine rettigheder til noget jord på Fulden mark, hvorom hendes mand havde haft tvist med Niels Butze, kannik i Århus.

1425. 6. juniSjællands landsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Anders Jakobsen Lunge havde krævet en undersøgelse af gyldigheden af de erklæringer, som Aksel Pedersen (Thott) havde indhentet vedrørende Ordrup. Et nævn på tolv mænd var hertil blevet udnævnt på landstinget den 9. maj 1425, og disse vidnede nu, at Aksel Pedersen ikke havde fulgt landslovens regler, og at hans breve på godset var udgyldige. Nævnet erklærede derfor, at de indhentede erklæringer ikke havde nogen beviskraft.

1425. 17. juniVarberg sprog: gammeldansk

Efter at have udgivet falske breve erklærer Jakob Akselsen (Thott) sig selv til at være uden magt til at sælge, pantsætte, bortlåne eller på anden måde afhænde det gods, som er faldet eller kommer til at falde til ham fra hans forældre, uden tilladelse fra Aksel Pedersen (Thott). Jakob Akselsen forbliver uden magt indtil den dag, Aksel Pedersen synes, at det ville være nyttigt at give ham dette brev igen.

1425. 17. juliRibe byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Ribe byting, hvori borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen erklærer at have skiftet arven efter Hans Bake i venskabelighed og offentliggør hvilket gods, der er tilfaldet dem hver især; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.

1425. 18. juliSankt Barbaras kapel i Ribe domkirke sprog: gammeldansk

Klaus Kristensen, provst i Jellingsyssel, og Anders Brok, kannik i Ribe, bevidner, at borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen skiftede arven efter Hans Bake i venskabelighed, og offentliggør, hvilket gods der tilfaldt Henneke Piksten; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.