Du har søgt på:

Sprog: Gammeldansk

881 Resultater:
Vis 100 pr. side
1430. 14. februar sprog: gammeldansk

Jeppe Hegedal af Kjellerup pantsætter gods til sin hustru Gese Hamendorpsdatter.

1430. 4. april sprog: gammeldansk

Else Pedersdatter (Due (Glob)) skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Dråby mod, at klostret overlader hende jord, hvorpå hun kan opføre et hus, og giver hende græsning og hø til seks køer samt brændsel og gravsted i klostret efter hendes død; huset skal efter hendes død tilfalde klostret.

1430. 23. aprilKøbenhavn sprog: gammeldansk

Lars Pedersen Smed, bymand i Trelleborg, skøder med sin hustru Katrine Andersdatters samtykke en grund i Nørregade i Skt. Peders sogn i København med al den ret, som han selv og hans hustru har i den, til Jens Mogensen kaldet den Unge, bymand sammesteds.

1430. 8. majKøbenhavn sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Andersen Langebonde, bymand i København, på vegne af Lasse Pedersen Smit, bymand i Trelleborg, har skødet en grund på Nørregade i Skt. Peders Sogn i København til Jens Mogensen den Unge, bymand i København.

1430. 2. juni sprog: gammeldansk

Niels (Nielsen) Bomøve (Lange (Munk)), væbner, giver Dueholm Kloster Nebel og Nebel Fang i Ljørslev sogn i mageskifte.

1430. 24. juniKøbenhavn sprog: gammeldansk

Evert (Johansen) Moltke (til Bavelse) skøder sin morbror Mogens (Akselsen) Gøye det halve af Krenkerupgård med al dens tilliggende, som han sammen med sin broder, Matthias (Johansen) Moltke, købte af Jens Jensen (kaldet Olufsen (Godov)) af Hessel og dennes hustru, Mette, der arvede Krenkerup efter sin første mand, hr. Oluf Akselsen Gøye.Sammen med godset overdrager han Mogens Gøye et tilgodehavende hos dennes afdøde broder, hr. Oluf Akselsen Gøye, på tre pund korn, som han har efter sin mormor.

1430. 5. juliSjællands landsting sprog: gammeldansk

Vidisse af Sjællands landsting af et brev af 1429. 25. juni om mageskifte.

[Omkring 1430?]. 10. juli sprog: gammeldansk

Dekanen og kapitlet i København får pant i halvdelen af et stenhus sammesteds, i hvilket Egbert Kræmmer bor, for en gæld på 12 engelske nobler. Det specificeres, at vægten af de 12 guldnobler er 5 3/4 lod efter kølnsk vægt. Kapitlet skal oppebære en årlig ydelse på seks gode skilling grot af huset, hvoraf de tre skal betales til mikkelsdag og de andre tre til påske, uden modregning i pantesummen.

1430. 20. juli sprog: gammeldansk

Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, skænker Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han forpligter sig til at indløse fra sin broder Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, der har gården i pant. Hans moder Kristine Mogensdatter (Due) skal have indtægten af gården i sin levetid og desuden græsning til fem køer, ti får og en hest, samt gravsted i klostret efter sin død; såfremt hun bygger noget på grunden, skal det efter hendes død tilfalde klostret.

1430. 10. august Nykøbing sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern giver ærkebiskop Peder Lykke af Lund et låsebrev på det gods i Allindemagle, som denne havde fået af Christine Eriksdatter (Skarsholm), enke efter hr. Gevert Bydelsbak (af Bregentved)

1430. 21. septemberArs herredsting sprog: gammeldansk

Vidnesbyrd af fogden i Ars herred m.fl. om, at de har indført Merde Assers i to gårde i Bregninge efter kongens lovmålsbrev.

[1430-1438]. 21. septemberÅlstrup sprog: gammeldansk

Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for første gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.

1430. 28. septemberSkullerup sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Cecilie (Tygesdatter Impe), enke efter Niels Jakobsen Bille, og hendes søn Oluf Bille på rettertinget skødede deres gods i Borup og Tingtved i Merløse herred til hr. Sten Basse, ridder.

1430. 24. december sprog: gammeldansk

Lars Nielsen Bomøve (Lange (Munk)), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Ljørslev, som han tidligere fik af klostret, og for hvilken han har modtaget betaling af Lars (Larsen) Hvas (af Ormstrup) og hans broder.

1430 sprog: gammeldansk

Oluf Akselsen (Thott) stifter et kapel ved Næstved Skt. Peder kloster sammen med sin hustru Johanne.

1430 sprog: gammeldansk

Jes Nielsen Dyre overdrager og skøder gods i Næstved til Torben Jensen på vegne af sin hustru Kirstine.

1430 sprog: gammeldansk

Adelheid befaler Claus Rostock at skøde en gård i Vordingborg til Næstved Skt. Peder kloster.

1431. 15. januarKøge byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at Troels Krog, bymand i Køge, skøder sin gård med al dens tilliggende til Egbert. Gården er 16 sjællandske alen i bredde og længde og ligger i Køge lige syd for Velands gård. Troels Krog garanterer Egbert og hans arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.

1431. 19. februarÅhus sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Åhus slot om en strid om et pantebrev mellem Niels Jensen (Galen) af Hammar og Jakob Akselsen (Thott). Niels fortalte, at Oluf, Jakobs tidligere tjener, havde sagt på Villand herredsting, at Niels havde tæsket ham om natten og taget Jakobs segl fra ham. Derudover havde Oluf sagt, at Niels selv havde beseglet det brev, som han havde på det pantegods, han havde fået af Jakob. Derefter fortalte Samsing og Magnus, to af Jakobs andre tjenere, at der var en strid mellem Jakob og hans svende, som begyndte efter Niels var gået i seng. Desuden sagde de, at det var Samsing, ikke Oluf, som var i besiddelse af Jakobs segl den nat. Om morgenen fik Jakob sit segl igen og ifølge dem var det ham, der beseglede det pantebrev, som Niels nu har.

1431. 2. juniKøbenhavn sprog: gammeldansk

Biskop Jens af Roskilde bevidner, at hr. Niels Isaksen, hr. Vestes prokurator, tilbød at underkaste sig rettens afgørelse om det gods i Emislöv, som hr. Abraham Brodersen i sin tid gav til det af ham stiftede Vor Frue alter i Lund domkirke; men modparten, Oluf Akselsen, udbad sig en en frist på otte dage til at fremskaffe sin faders adkomstbrev på godset.

1431. 20. juniÅlstrup sprog: gammeldansk

Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Stig Pors af Øllingsø inden fem dage at fyldestgøre Maribo kloster for det gods i Rødby, som Poul Stigsen havde givet det.

1431. 23. juni sprog: gammeldansk

Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder gården Datterbarnshave i Tødsø, en otting jord i Bjørndrup og en otting jord i Tødsø sogn til sin broder Svenning Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, for 20 lødige mark sølv.

1431. 25. juniNæstved sprog: gammeldansk

Adkomstbrev af Næstved byting om ejendomsretten til et stykke jord ved Skovkloster. Abbed Niels Ravn i Skovkloster efterlyste på Næstved byting, om nogen kendte noget til, hvorvidt en tidligere abbed i Skovkloster havde forlenet den jord, som nu kaldes Husvolden, til Peter Arildsen, den tidligere prior i Sortebrødre Kloster, og til hr. Valdemar Bydelsbak. Niels Ravn ville også gerne vide, om førnævnte jord var klostrets rette jord, og om den tilhørte den udmarksjord, som bymændene i Næstved lejede af klostret. Tolv mænd undersøgte sagen og vidnede, at de havde kunnet konstatere, at abbeden i Skovkloster havde forlenet jorden til de to førnævnte mænd. Derudover vidnede tolv mænd, at "Husvolden" ganske rigtigt var klostrets rette egen jord og tilhørte den udmarksjord, som bymændene havde til leje.

1431. 2. juliMalmø sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Malmø byting, om at Hans Pedersen Spaldener, væbner, af Klogerup skødede sin gård til Trued Nielsen (Due) af Skabersjö. Denne gård og alt dens tilliggende (inkl. jord og hus) ligger øst for Evert Suders gård og nord for Skt. Peders gade. Hans Pedersen Spaldener erkendte at have modtaget fuld betaling for den.

1431. 23. juliKøbenhavns byting sprog: gammeldansk

Jakob Jensen Skrædder, byfoged i København, og seks andre vidimerer Erik af Pommerns brev af 1428. 29. august, hvori han overdrager sin og kronens ret i en gård i København til Eggert Schulte, samt Roskildebispen Jens Andersen Lodehats bekræftelse af 1431. 15. april om samme sag.

1431. 1. augustMaribo sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd.

1431. 10. decemberGavnø sprog: gammeldansk

Kong Erik den 7. af Pommern befaler Peder Oxe m.fl. at indføre hr. Sten Basse i Butterup, som på det kongelige retterting fire gange er ham tildømt på Cecilie Billes vegne.

1431[Næstved] sprog: gammeldansk

Aftale imellem Næstved Skt. Peder kloster og sortebrødrene i Næstved om udvidelse af sortebrødrenes jorder i Næstved.

1431 sprog: gammeldansk

Hr. Henneke Olsen oplader og skøder gods i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.

1432. 13. januarKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kapitlet i København erklærer at have modtaget 500 nobler af kong Erik 7. af Pommern for en evig gudstjeneste og psalterlæsning i Vor Frue Kirke for ham, dronning Filippa, Margrete og hans andre forfædre og forgængere.

1432. 21. januarKøge byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at Peder Bryske har skiftet med sin svoger Hans Laurensen og har tilskødet ham en jord med alt tilliggende. Grunden ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Tyge (Jensen)s jord. Peder Bryske og hans arvinger garanterer Hans Laurensen og dennes arvinger evigt eje af jorden fri for enhvers tiltale.

1432. 21. januarKøge byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at Tyge Jensen har solgt og skødet en gård og jord til Niels Brodersen, præst i Ejby. Grunden ligger i Køge mellem Jes Smids gård og Hans Laurensens jord, som var skødet ham samme dag. Tyge Jensen garanterer Niels Brodersen og dennes arvinger evigt eje af godset fri for enhvers tiltale.

1432. 3. februarOpager sprog: gammeldansk

Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Folmer Jakobsen (Lunge) inden 10 dage at acceptere indløsning af det falsterske pantegods, som fru Anne Arvidsdatter, enke efter Borkvard Limbek, har skødet til Maribo kloster.

1432. 14. februarLund sprog: gammeldansk, emne: skøde

Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]

1432. 14. februarLund sprog: gammeldansk, emne: skøde

Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]

1432. 22. februar sprog: gammeldansk

Arild Klementsen, dekan i Linköping, erklærer at skylde Vor Frue Kirke i København 225 mark lybsk for sten og kalk, som han på kongens vegne fik til byggearbejde for den afdøde dronning. Gælden forfalder til betaling til næstkommende påske. Såfremt den ikke bliver betalt, pantsætter Arild Klementsen to møller i og ved København for beløbet: den ene inden for Nørreport, den anden ved stranden uden for Vesterport.Kirkeværgerne skal modtage møllerne og på kirkens vegne oppebære indtægterne, der skal betale af på gælden. Eventuelle udbedringer på møllerne foretaget af kirken skal betales af de årlige indtægter.Når gælden er fuldt ud afdraget, skal møllerne gives tilbage til Arild Klementsen eller hans arvinger i den stand, hvori de til den tid forefindes.

1432. 4. martsÅlstrup sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget hr. Sten Basse fire gårde i Nyborg.

1432. 10. martsKøge byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at Hans Laurensen har solgt og skødet en jord til præsten Niels (Brodersen) i Ejby. Jorden ligger i Køge nord for Lars Timbres gård og var tidligere blevet tilskødet Hans Laurensen af Peder Bryske. Hans og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.

1432. 11. marts sprog: gammeldansk

Væbnerne Anders Henriksen, Jens Henriksen og Erik (Pedersen?) Kid skænker Dueholm Kloster grunden ved Middelstmølles mølledam i Lødderup for et gravsted i klostret for deres moder, Katrine Henriks; og de stadfæster tillige deres fader Henrik Mogensens overdragelse til klostret af en have ved Dalgård, samt afstår al ret til den jord, som ligger til Vestergård sammesteds.

1432. 31. martsKøbenhavn sprog: gammeldansk

Jens Klementsen, bymand i København, sælger en øde grund med sin kone Mettes samtykke til Hagen Jensen. Grunden ligger i Skt. Peders sogn i København og strækker sig nordpå ud til bygraven ved møllen.

1432. 31. marts Københavns byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, på vegne af Hagen Jensen, kong Eriks tjener, har skødet en grund vest for Nørreport, i Sankt Petri sogn i København, til Jakob Svendsen, rådmand sammesteds.

1432. 17. aprilLund sprog: gammeldansk

Hans Spaldener i Klogerup, Skåne, skylder Peder Skåning i Fulltofta tolv lødige mark og en tønde smør. For denne gæld pantsætter han to gårde i Torrlösa i Onsjö herred. På den ene gård bor Jens Nielsen, der giver en lødig mark til landgilde, og på den anden bor Olaf Knudsen, der giver tre skilling i landgilde. Hvis de to førnævnte gårde af en eller anden juridisk grund bliver taget fra Peder Skåning, forpligter Hans Spaldener sig og sin familie til at erstatte Peder Skåning eller hans arvinger dem til samme værdi.

1432. 5. juniGl. Estrup sprog: gammeldansk

Torkil Pedersen af Føvling, væbner, skøder sit gods i Åle sogn, Vrads herred, til hr. Esge Jensen Brok af Gl. Estrup, ridder. Det består af en grund, som hedder Donnerup med Donnerup fang og Havbjerg. Torkil og hans arvinger hjemler og tilstår godset til Esge og dennes arvinger, frit for enhvers tiltale. Torkil og hans arvinger forpligter sig endvidere til at yde Esge og dennes arvinger kompensation, hvis godset skulle blive dem lovmæssigt afvundet.

1432. 7. juliHasle herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hasle herredsting om gods i Brabrand. Hr. Esge Jensen Brok af Essendrup, ridder, trættede med Arnd, kannik og official i Århus, om i Sindrup, Brabrand sogn. Hr. Esge sagde, at gården var Peder Krempes rette gods, og hr. Arnd, at det var Brabrand kirkes rette pantegods. Da fik hr. Esge et fuldt tingsvidne af otte gode dannemænd, som vidnede, at Grauinggård var Peder Krempes rette gods og aldrig var blevet afhændet fra ham. Derudover vidnede de, at Peder Krempe havde pantsat godset til Jens Hvidt, præst i Braband.

1432. 9. juliHorsens Gråbrødreklosters kirkegård sprog: gammeldansk

Biskop Ulrik af Århus bevidner sammen med ni gejstlige og verdslige vidner, at Henrik Sandberg havde opfyldt rigsrådets dom i sagen om drabet på Mads Assersen, og at den dræbtes frænder og venner derefter indgik forlig med ham.

1432. 22. juli sprog: gammeldansk

Bennike Larsen, bymand i København, foretager med sin hustru Kristine Pedersdatters samtykke et mageskifte med Vor Frue kirke i København repræsenteret af dekanen og domkapitlet. Bennike, Kristine og deres arvinger skal af kirken have den halve gård, som Jens Nielsen Hallandsfar tidligere havde pantsat til den for 30 lødige mark i gode stæderpenninge, og han giver til gengæld kirken den grund i St. Peders sogn i København, som var Kristines fædrene arv.

1432. 10. septemberRibe domkirke sprog: gammeldansk, emne: skøde

Henrik Stangenberg, kannik og ribebiskoppens official, bevidner sammen med syv adelige og borgerlige bisiddere, at Anders Pors, bymand i Horsens, skøder sin arv efter Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, i Emmerlevgård og alt andet gods i Emmerlev sogn i Højer herred til domkapitlet i Ribe.

1432. 26. septemberÅlstrup sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd og giver klostret låsebrev på ejendommen.

1432. 29. septemberKøbenhavn sprog: gammeldansk

Oluf Pedersen, bymand i København, sælger til Arild Didriksen Skomager, bymand i København, al sin ret til en gård i Skt. Pedersstræde i Skt. Peders sogn sammesteds.

1432. 5. novemberKøbenhavn sprog: gammeldansk

Kong Erik påbyder hr. Frederik Wardenberg at udlægge den oppebørsel, som hr. Anders Jakobsen [Lunge] oppebar på hr. Folmer Jakobsen [Lunges] børns vegne.

1432. sprog: gammeldansk

Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, overlader Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han har i pant af sin broder hr. Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, således at den frit skal komme til klostret, når hans moder Kristine Mogensdatter (Due) dør.

1432[Næstved] sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Næstved byting om visse rettigheder for Næstved Skt. Peder kloster.

1432[Næstved] sprog: gammeldansk

Per Egern sælger en gård i Næstved til Herman Skriver.

1432[Næstved] sprog: gammeldansk

Anklage fremført af abbeden i Næstved Skt. Peder kloster og Næstveds indbyggere om andre klostres uretmæssige tilegnelse af jordegods.

1432[Næstved] sprog: gammeldansk

Klage over sortebrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.

1432[Næstved] sprog: gammeldansk

Klage over gråbrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.

1432 sprog: gammeldansk

Næstved Skt. Peder kloster mageskifter jordegods i Sallerup med Niels Jensen.

1433Ålstrup sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget Lars Mus låsebrev på hovedgården Stenalt, gården Kallesgård m.m.

1433. 14. januarVindinge herred sprog: gammeldansk

Dom af Vindinge herredsting i en sag mod Hans Frost. Otte hæderlige mænd (dannemænd) vidnede, at han havde gjort sådanne ugerninger mod sin herre, at han efter landets lov enten burde dømmes til hængning eller til stejlen. Da ingen ville komme Hans Frost til forsvar, blev han dømt til at sættes på stejle som en forræder.

1433. 4. februarSjællands landsting sprog: gammeldansk

Dom af Sjællands landsting i en arvesag mellem Jørgen Urne og Jens (Pedersen Jernskæg), biskoppen i Roskilde. Jørgen Urne sagde, at Zabel Kerkendrop, hans forfader, ejede Hørby og Hørby fang, og derfor havde han ret til godserne. Bispens repræsentant sagde derimod, at de tilhørte bispen. Landstinget fandt, at hr. Zabel og hans hustru Cecilie havde et ægte barn sammen, og at dette barn overlevede moderen men døde før faderen. Det første kapitel i den sjællandske lov udviser, at barnet arvede sin moder, at hr. Zabel siden arvede sit barn, og at hr. Zabels brødre arvede ham, fordi hr. Zabel ikke fik flere børn. Landstingsmændene kunne derfor ikke efter landets lov sige, at Jørgen Urne ejede de omstridte godser, medmindre han kom med bedre bevis.

1433. 16. februarÅlstrup sprog: gammeldansk

Frederik Wardenberg og Henneke Grubendal indkaldes til retterting, så at der kan fældes dom over deres strid.

1433. 23. martsKøbenhavn sprog: gammeldansk

Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, sælger en gård ved Vommestuen på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Sankt Clemens sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.

1433. 23. martsKøbenhavns byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, skødede sin gård på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Skt. Clemens Sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.

1433. 20. aprilKøge byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne om, at Esbern Gad skøder en gård til Povl Pedersen på vegne af Gese, enke efter Mogens Bruse. Gården, som Mogens Bruse ejede og beboede, ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Mads Skyttes jord og er 16¼ sjællandske alen bred og lige så lang som Lars Timbres gård. Gese og hendes arvinger garanterer Povl og dennes arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.

[1433. 24. maj eller 1434. 9. maj eller 1435. 29. maj] København sprog: gammeldansk

Peder Lykke, ærkebiskop af Lund, beder sin broder Bent Bille om at sende nogle forsyninger til København.

1433. 25. majNørre Djurs herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Nørre Djurs herred om, at Mikkel Hennekesen har skødet en gård til Anders Jonsen.

1433. 10. juniFæbæk, Langeland sprog: gammeldansk

Kong Erik den 7. af Pommern giver Hans Mule låsebrev på en gård i Odense.

1433. 11. juniOdense sprog: gammeldansk

Bjørn Olufsen, ridder, giver alt sit gods i Torp (nuv. Lumby Torp) i Lumby sogn, Lunde herred til Skt. Hans kloster i Odense til gengæld for en evig messe for dronning Margretes sjæl samt sin egen, sine hustruers, børns og forældres sjæle.En messe skal afholdes hver dag; om mandagen for alle kristne sjæle, om torsdagen for Guds legeme, om fredagen for de hellige fem sår og på ugens øvrige dage for Vor Frue. Messerne skal afholdes ved Skt. Andreas' alter i det kapel som Bjørn Olufsen lod bygge i Skt. Mikkels kirke i Odense.Hvis klosterbrødrene ikke afholder de pågældende messer, har Bjørn Olufsens arvinger ret til at tage det tidligere nævnte gods tilbage og give det til en præst, som skal afholde messerne, indtil klosterbrødrene vil tage godset tilbage og selv afholde messerne.

1433. 1. septemberHaraldsborg sprog: gammeldansk

Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget i sagen om Hans Reimersens sjællandske gods mellem biskop Jens af Roskilde og fru Margrete, datter af Fikke Moltke, biskoppen en broderpart og en søsterpart og fru Margrete tre broderparter og en søsterpart. Fru Margretes andel skal snarest skiftes og derefter sekvestreres i år og dag. Kan biskoppen i den tid skaffe bedre adkomstbeviser, skal han have så meget af dette gods, som det er retfærdigt. Lykkes det ikke for ham, skal fru Margrete beholde de tre broderparter og søsterparten.

1433. 4. oktober sprog: gammeldansk

Hemming Jensen, som bor på Amager, overdrager med sin hustru Johannes samtykke Københavns kapitel sin jord og grund i Klosterstræde i København, tillige med halvdelen af den jord han deler ligeligt med sin broder, hr. Oluf Jensen, præst.Overdragelsen skal dække restancen af den i mange år ubetalte landgilde af kapitlets gård, hvor Hemming Jensen bor. Han og hans hustru skal herefter have gården frit, uden landgilde, i deres levetid mod at holde den i god stand.Efter deres død skal gården vende tilbage til kapitlet, dog på det vilkår, at deres arvinger i deres levetid skal have den i leje mod en årlig landgilde på seks gode skilling grot, som skal betales til mikkelsdag. Efter arvingernes død skal gården vende tilbage til kapitlet uden indsigelser.Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet og gården vende tilbage til kapitlet.

1433. 8. oktoberÅrhus sprog: gammeldansk

Markvard Skiernov, domprovst i Århus, tildømmer ærkedegn Erik Laurentsen på vegne af Guds Legemes præbende en gård i Århus, indtil nogen kan dokumentere en bedre adkomst.

1433. 7. novemberHammershus sprog: gammeldansk

Bilæggelse af en strid som følge af et drab begået i Rønne af Peder Olsen, væbner boende i Skt. Nikolai kirkesogn i Rønne. Vidnesbyrdet, udstedt af Per Bosen, landstingshører på Bornholm, og otte andre mænd, fortæller om, at fem mænd kom til Rønne ting for at forbyde Peder Olsen fire ting som følge af det drab, som han havde begået: 1. Han måtte aldrig fejde, lade fejde eller påtale Åge Nielsen, Jesper Harbo og deres arvinger eller repræsentant, der deltog i skiftet af Peder Olsens gods, som han havde mistet og var blevet forbrudt på grund af manddrabet. 2. Han måtte ikke være ukærlig mod sin hustru, den dræbtes søster. 3. Han og hans tjenere måtte ikke bære sværd eller dolk. 4. Hans svend, Holger, som deltog i manddrabet, måtte ikke blive i hans tjeneste, men skulle rømme landet.

1433. 1. decemberMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at afdøde fru Maren af Digsind havde skødet sit gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster, og at det hverken var hendes fædrene eller mødrene gods, hvilket hun allerede havde givet til sin søstersøn hr. Lave Urne med forbehold af ret til at give sit øvrige gods til klostret.

1433. 1. decemberMorsø Nørreherreds ting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at en gård i Erslev i fem vintre har været i Dueholm Klosters retmæssige besiddelse, og at klostret indtil dette år upåtalt har oppebåret afgift af den.

1433. 10. decemberStevns herred sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Stevns herredsting om, at det i mands minde har været sædvane, at hver bonde i Stevns herred skal give visse ydelser til Søholm: en høne hvert år på Skt. Nicolaus’ festdag (den 6. december) og seks lam og seks skilling på Skt. Hans’ dag (den 24. juni).

1433[Næstved] sprog: gammeldansk

Laurids Bydelsbak, væbner, skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster for en årlig sjælemesse.

1433 sprog: gammeldansk

Jens Pedersen, borger i Næstved, og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter en gård i Ringsted for 2 fæstegårde (?) i Næstved.

1433 sprog: gammeldansk

Laurids Bydelsbak lejer gods af Næstved Skt. Peder kloster.

1434. 9. februarVends herredsting sprog: gammeldansk

Vends herredstingsvidne om kronens ret til jord i Kåberbølle Mark, som er blevet afhændet til bisp Ulrik af Århus.

1434. 15. martsSlagelse sprog: gammeldansk, emne: skøde

Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.

1434. 23. martsRibe sprog: gammeldansk

Vidnesbyrd om, at brødrene Jens og Kristian Holk på rettertinget i Vejle havde vundet noget gods i Vork, som de siden har overdraget Peder Pors som betaling for deres faders gæld.

1434. 10. majHviding herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Hviding herredsting om Lave Degns erhvervelse af Niels Elsens gods i Vester Vedsted.

1434. 3. juliNæstved byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Næstved byting om, at Bo Hampe, tidligere præst i Sværdborg, har skødet en halv gård i Næstved til Jacob Bremle, høvedsmand på Vordingborg. Ejendommen ligger ved siden af den gård, som Asger Skåning ejede, der ligger nordøst for det smalle stræde, som løber langs Sortebrødrenes kirkegård. Ved samme lejlighed skødede Jakob Bremle gårdens anden halvdel med alt dens tilliggende til Henrik Jensen og hans arvinger.

1434. 15. juliVordingborg sprog: gammeldansk

Biskop Jens af Roskilde erklærer, at han og fru Margrete Fikkesdatter (Moltke) har skiftet den dem tilkommende arv efter Hans Reimersen mellem sig.

1434. 2. augustÅlstrup sprog: gammeldansk

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Mogens (Akselsen) Gøye hovedgården Krenkerup med alt dens tilliggende.

1434. 12. augustSkam herred sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Skam herredsting om, at Anders Sonesen skødede Anders Hvid en gård med alt tilliggende, der ligger i den sydøstlige del af Grindløse.

1434. 16. septemberRibe domkirke sprog: gammeldansk

Anders Falster, kannik og vikar for ribebiskoppens official, Henrik Stangenberg, bevidner sammen med ti bisiddere, at Jens Holk, væbner, og Lars Ingelsen, kaldet Pors, aflagde vidnesbyrd om, at det kongelige retterting havde tilkendt gods i Vork i Jerlev herred til Christian Holk, Pors Stigsen og Jens Holk, og at det havde erklæret Albert Rytters adkomstbreve for falske; samt at Christian og Jens Holk derefter overdrog godset til Peder Pors til dækning af deres gæld.

[1434]. sprog: gammeldansk

Begyndelsen af et brev, hvori væbnerne Jørgen (Lavesen) Urne, på egne vegne, og Markvard Barsebek, på vegne af sin hustru Adelheid (Lavesdatter Urne), stadfæster fru Maren af Digsinds skødning af gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster.

1434 sprog: gammeldansk

Ærkebiskop Peder Lykke og kapitlet i Lund oplader Segemölla i Bara herred og Bulltofta i Oxie herred til kong Erik 7. af Pommern.

1434 sprog: gammeldansk

Et brev fra Mette Hermans angående køb af ejendom ved opførelsen af en kongelig gård i Malmø (Malmøhus).

1434[Ringsted] sprog: gammeldansk

Landstingsdom om gærder og hegn i Stenskoven ved Næstved.

1434 sprog: gammeldansk

Peder Tygesen (Ravensberg) sælger og skøder gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.

1434 sprog: gammeldansk

Landstingsdom hvorved en strid om to gårde i Menstrup imellem Grib Jensen af Olstrup og Næstved Skt. Peder kloster afgøres.

1435. 10. februarRoskilde sprog: gammeldansk

Ærkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, ridderne Erik Krummedige og Anders Nielsen, og væbnerne Otte Nielsen af Bjørnholm, Niels Jensen af Hammar og Peder Bille af Lyngby, der af kongen var udnævnt til dommere i sagen mellem domkapitlet i Lund og Bonde Jakobsen af Krageholm, tildømmer Lund domkirke en gård i Malmø

1435. 26. marts sprog: gammeldansk

Brune Erik (Eriksen Banner (Høeg) til Hedegård), væbner, skøder Dueholm Kloster to gårde i Vester Jølby mod sjælemesser for sig selv og sine slægtninge; til gengæld skal han have klostrets hovedgård Digsind for livstid mod en årlig ydelse på fire pund korn; efter hans død skal både hovedgården og de to andre gårde tilfalde klostret.

1435. 6. april sprog: gammeldansk

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en ødegård i Harre og et bol i Bajlum.

1435. 16. majKøbenhavns byting sprog: gammeldansk

Tingsvidne fra Københavns byting om kantor og kirkeværge ved Vor Frue kirke i København Klaus Lybbertsens skødning af en gård i Nørregade tilhørende Vor Frue kirke til hr. Svend Pedersen, kannik sammesteds.

1435. 19. majStevns herred sprog: gammeldansk

Niels Jensen i Havnelev får et vidnesbyrd af Stevns herredsting om arveadkomst, som med urette var blevet ham forhindret. Tolv dannemænd vidnede, at Bothild, Niels Jensens hustru, og Kirstine Randels, hendes søster i Odense, er ægte og rette søskende gennem deres moder, og hver af dem havde en dannemand til fader i ægteskab. Disse førnævnte søstre er de rette arvinger efter Bente, som døde i Odense og var deres moster.

1435. 24. majVends herredsting sprog: gammeldansk

Tingsvidne af Vends herredsting om, at noget bondejord tilhører kronen.

1435. 11. juli sprog: gammeldansk

Poul Nielsen af Nees, væbner, overdrager Dueholm Kloster en gård i Erslev, som hans svigermoder, Maren Nielsdatter, havde skødet klostret før sin død.