Sprog: Gammeldansk
Biskop Peder af Roskilde kvitterer hr. Erik Bydelsbak for 1813 lybske mark, som han har oppebåret af ham på dronning Margretes vegne.
Tingsvidne af Fjäre herredsting om, at Hågen Simonsen, Alvar, Oluf, Tolv og Torsten Isaksønner er de rette arvinger efter Svend Pedersen Krog, og at de har overladt denne deres arv til hr. Abraham Brodersen.
Henrik Nielsen, søn af den afdøde ridder hr. Niels Thomsen af Enggård, sælger sit gods i Rostrup til ridderen hr. Johan Olufsen til gengæld for dennes gods i Egense.
Tule Bøge og Synde Jensen tillader hr. Abraham Brodersen at indløse gården Ottarp og en mølle i Stoby sogn i (Västra) Göinge herred med fem tilliggende gårde og endnu en mølle fra hr. Aksel Pedersen.
Svend Båd, væbner, kvitterer dronning Margrete for de 200 lødige mark, for hvilke hun havde pantsat ham gods i seks svenske sogne. - Og for at jeg fornævnte Svend Båd således skal holde og gøre alle disse fornævnte stykker og artikler på mig og min hustrus og vore arvingers vegne uden enhver svig og udflugt i alle måder, som det foran står skrevet, da har jeg fornævnte Svend Båd til yderligere sikkerhed ladet mit segl hænge under dette brev og til vidnesbyrd Torkil Brahes, Hans Krøpelins, Povl Stigsens, Fikke Zisendorps, Markvard Buk, væbnere, og Tideke Scrapenmeyers, borger og byfoged i Lödöse, og Lambert Swalenbergs, borgmester i samme stads segl.
Tingsvidne fra Ribe byting, at rådmand Anders Henriksen skødede Kristian Frellevsen til hans børns hånd en del gods i Ribe, hvilket var pantsat til forskellige.
Garder Toresen i Gauto Tolghø i Ryfylke, tillidsmand for arvingerne efter hr. Amund Finsens hustru fru Katrine, oplader al ret til Hæstby i Ryfylke til dronning Margrete.
Tingsvidne af Varberg landsting om at hr. Trotte Pedersen, så vidt man vidste, ingensinde havde haft jordegods der i landet.
Biskop Jakob af Oslo, Hans Krøpelin, Amund Lang og Jens Jakobsen bevidner, at dronning Margrete har givet Garder Toresen valget mellem rettergang eller mindeligt forlig om arven efter hr. Amund Finsens hustru fra Katrine, og at han valgte den sidste mulighed.
Hagbard, bymand i Kalundborg, skænker sin eng Abildgårds made ved Ubberup til franciskanerklostret i Kalundborg.
Kong Erik stadfæster Odense sankt Knuds klosters privilegier.
Peder Rød pantsætter 84 læs eng til Jakob Jensen, bymand i Varde, for en gæld på 23 lybske mark og 1 skilling sterling.
Hr. Abraham Brodersen mageskifter med Vadstena kloster, således at han oplader klostret 3 gårde i Øster götland og betaler desuden 200 tyske mark og får så til gengæld Vapnö og Tostorp i Søndre Halland.
Biskop Brynjolf af Skara og tre svenske riddere, vidimerer Peder Sevidsens testamente af 1379 13. april.
Hans von Podebusk, ridder, erkender, at have sluttet forlig med hr. Abraham Brodersen, ridder, om retten til dennes døtres arv.
Hr. Hans Podebusks og hr. Abraham Brodersens forlig om den søsterdel i Skjern, der tilkom hr. Abrahams datterbørn, hvorved der aftales ægteskab mellem hr. Hans Podebusks søn Henning Podebusk og hr. Abrahams datterdatter, hr. Jens Falks datter Kristine.
Birger Skalle sælger sit gods i Ödhult, Lekeryd og Foglevik til ridderen hr. Abraham Brodersen for 24 mark svensk.
Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Svendborg under sin beskyttelse og giver dem samme privilegier, som borgerne i Odense har.
Jakob Pedersen, official i Lund, kvitterer på ærkebiskop Jakobs vegne for 1000 lybske mark, som dronning Margrete har ladet betale gennem hr. Erik Bydelsbak.
Bytingsvidne, at Peder Smed og hans datter Kristine solgte og skødede en gård i sankt Budolfi sogn i Lund til Hemming Suder.
Erik Jakobsen oplader og overdrager sin mulige ret til Annisse på Sjælland til dronning Margrete.
Protokol over forhandlinger ført mellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Holsten.
Kong Erik 7. af Pommern tager på forbøn af dronning Margrete Julita kloster under sin beskyttelse.
Hågen Hågensen skøder Aksel Pedersen en halv gård i Fjälkinge.
Jens Lunge i Falkerslev kvitterer sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge for seks lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 24 lødige mark til 30 lødige mark.
Anders Jensen af Særslev kvitterer Sankt Gertrudsgildet i Kalundborg for 30 lødige mark.
Tingsvidne afgivet på Slet herredsting, at Fader og Jakob Neb dømtes til at bo på deres arvegods i Outrup.
Sognepræsten og rådet i Skanør lader på kongens fogeds opfordring de ældste mænd vidne om grænserne for kongens jord på Skanør.
Tingsvidne af Rødding herredsting om, at Jens Eriksen af Langtind gjorde Grumme og dennes søn Niels Grummesen bod, fordi han havde været medskyldig i, at Grumme mistede sin hånd og fod.
Sivert Krag kvitterer hr. Erik Bydelsbak for betalingen af 100 lybske mark, som dronning Margrete var ham skyldig.
Brødrene Fikke og Radike Kerkendorp sælger det gods i Danmark, som de har arvet efter deres broder Zabel Kerkendorp, til biskop Peder i Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern tager Sankt Jørgens hospital i Åhus under sin beskyttelse.
Cecilie Larsdatter, enke efter Jens Jonsen af Solbjerg, lejer sit gods i Egemarke i Skippinge herred til Anders Jensen af Vallekilde for 10 år.
Niels Olufsen Lunge i Falkerslev skylder sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge ti lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 30 lødige mark til 40 lødige mark.
Klaus von Thienen, høvedsmand på Nordborg, oplader slottet til kong Erik 7. af Pommern mod at denne inden mortensdag betaler de 1100 lybske mark, som slottet var ham pantsat for af hertuginde Elisabeth.
Esger Gris, sognepræst i Lerum, oplader og skøder alt sit gods i Danmark til dronning Margrete.
Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sankt Mortens dag
Edel Jakobsdatter beder biskop Peder i Roskilde og 6 andre gode mænd om at besegle det brev, hvormed hun har kvitteret dronning Margrete for betalingen for Skarresholm.
Kong Erik 7. af Pommern giver Jakob Jensen kaldet Portner til evig besiddelse den jord, han bor på sydøst for Nyborghus.
Vidne af Sjællands landsting, at biskop Peder af Roskilde afhænder og skøder Falkendal i Sømme herred og sin ret til Knabstrup i Merløse herred til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.
Tingsvidne, at Inge Torkilsdatter har skødet en mølle til Dueholm kloster på Mors.
Hr. Evert Moltke af Veksø pantsætter sit gods i Atterup i Bavelse sogn i Tybjerg herred til landsdommeren Jens Gyrstinge for en gæld på 20 lødige mark.
Niels Pedersen Griis pantsætter Peder Jensen, guldsmed i Kalundborg, fem ørtug skyldjord i Kærby i Ars herred.
Hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.
Ærkebiskop Peder, biskop Peder af Roskilde og herrerne Tord Bonde og Ivar Nielsen vidimerer hr. Knut Bossons brev af 23. februar 1401.
Hr. Tage Henriksen skøder og oplader til biskop Peder af Roskilde al rettighed og arv i Hørby i Tuse herred, som han fik med sin hustru Elisabeth, og som denne havde fået efter hr. Zabel Kerkendorp.
Hr. Oluf Akselsen får Krenkerup og hr. Mogens Akselsen en gård i Musse herred som arv efter hr. Aksel Mogensen Gøye.
Gunver Bosdatter, enke efter hr. Erland Kalf, pantsætter til Lave Kristensen, kaldet Rød, en hovedgård og 3 andre gårde i Tønning sogn i Tyrsting herred for 200 lybske mark.
Kong Erik pantsætter alt sit gods i Glimåkra sogn i Göinge herred til hr. Trued Has.
Hr. Henrik Daa pantsætter Jens Andersen gods i Ods og Volborg herreder for en gæld på 10 lødige mark.
Hr. Aksel Andersen mageskifter med Hans Krøpelin på dennes hustrus fru Katrines, hans broders enkes vegne, således at han skal have alt pantegods, der kunne tilkomme hende.
Hr. Aksel Andersen tilkendegiver, at, hvis hr. Hans Krag har efterladt sig gods udover det opregnede, så skal det deles mellem ham og Niels Krags datter fru Katrine, Hans Krøpelins hustru.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde modtager 16.337½ lybske mark af dronning Margrete til uddeling blandt fattige kirker og klostre samt fattige og værgeløse mennesker, desuden til pilgrimsrejser, til lys ved forskellige altre og endelig til opførelse af et kapel i Sankt Lucius kirke i Roskilde.
Abbederne Salomon af Esrom og Niels af Sorø samt søster Kristine Jensdatter, priorinde i Vor Frue kloster i Roskilde, erkender at have modtaget 6000 lybske mark af dronning Margrete og forpligter sig i tilfælde af dronningens død til inden et år at anvende pengene i overensstemmelse med de trufne aftaler.
Abbed Salomon af Esrom og abbed Niels af Sorø kvitterer dronning Margrete for modtagelsen af 2000 lybske mark, som skal uddeles til pilgrimsrejser.
Abbed Peder og klostersamfundet i Ringsted kloster erkender at de har tilbagegivet dronning Margrete 1000 nobler og i stedet modtaget 2000 lybske mark i rede penge, hvoraf klosterets bygningsfond skal have de 1500, bl.a. til tækning af klosterkirken, og til gengæld herfor skal der afholdes årtid for dronning Margrete og hendes slægt. For de resterende 500 lybske mark skal 9 værdigt trængende personer hjælpes til deres daglige brød.
Hr. Anders Jakobsen Lunge og hans hustru Ingeborg Nielsdatter oplader gods i Sigerslev og Lille Heddinge til dronning Margrete.
Roskilde kapitel bekendtgør, at dronning Margrete med biskop Peders samtykke har indstiftet et alter og en årtid i Roskilde domkirke til sjælebod for hr. Abraham Brodersen, og til opretholdelsen heraf har hun skænket forskelligt gods i Stevns og Tune herreder samt 300 lybske mark.
Hr. Peder Nielsen af Vollerup forpligter sig til at give 12 mark sølv i årlig afgift af det gods i Bavelse og Stigsnæs m. fl. steder, som han har til leje af Sankt Clara kloster for sin og sin hustrus livstid.
Dronning Margrete indstifter en evig messe og en årtid i Lunds domkirke til frelse for hr. Abraham Brodersens sjæl, således som hun havde lovet ham til gengæld for de penge, hun skyldte ham.
Oluf Jensen kvitterer dannemændene i Århus for 50 mark lybsk af deres årlige skat.
Biskop Peder af Roskilde pantsætter en gård i Ølsemagle og to i Kirke-Skensved til Kristine, Ove Steegs enke, for en gæld på 36 lødige mark.
Mogens Bryning pantsætter en gård i Jølby til Niels Tagesen for en gæld på seks lødige mark.
Dorothea, enke efter Tyge Grubbe af Tersløse, sælger med sin søn Niels Grubbes samtykke al den ret til Børby, som hun havde fået efter fru Maren, Bo Paris' hustru, til biskop Peder i Roskilde.
Gotlands indbyggere indgår forlig med kong Erik vedrørende øens afgifter til kongen.
Anders Jensen, kaldet Brun, i Næstebølle, pantsætter hr. Fin Ågesen i Løjtved en øde jord i Pederstrup i Longelse sogn for 10 lybske mark.
Kong Erik 7. af Pommern giver Jens Jakobsen af Lund frelsebrev.
Cecilie Jensdatter i Gunderslev, enke efter Henneke Grubendal, kvitterer hr. Ove Hase for 20 lødige mark, for hvilke Henneke Grubendal havde haft gods i Holbo herred i pant.
Borgmestre og rådmænd i Malmø tildeler byens rebvindere lavsartikler.
Svend Udsen pantsætter alt sit gods på Langeland, som han har arvet sammen med sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Fin Ågesen for 300 lybske mark.
Borgmestre, rådmænd og alle menige indbyggere i Flensborg hylder kong Erik og dronning Margrete.
Iver Jul og hans hustru Berta, datter af Timme Limbek, skøder og afhænder deres gård nord for Flensborg by til dronning Margrete.
Anne Pedersdatter, hr. Mikkel Ruds enke, lejer en gård i Roskilde af Sankt Clara kloster for en årlig afgift af én mark sølv.
Kong Erik 7. af Pommern giver byen Skagen samme privilegier og friheder, som andre købstæder i Danmark har. Desuden tager han byen og bymændene under sin beskyttelse.
Peder Gris' anerkendelse af sine stedbørns ret til at indløse gods, som var pantsat til ham.
Peder Jensen i Danstorp sælger en gård i Fyllinge samt de godser i Halland og Sverige, som han havde arvet efter Peder Stensen, til Jens Henriksen.
Hr. Evert Moltkes enke, Kristine Bosdatters fuldmagt til hr. Anders Jakobsen Lunge til indløsning af pantegods i Hassing herred.
Erik Bang skøder en gård i Åsum herred til hr. Johan Olufsen.
Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona, som han selv har anlagt, under sin beskyttelse og tillader dem at bruge birkeretten og giver dem tillige de samme privilegier som Lund og Malmø samt øvrige købstæder i Skåne. Kongen tilstår borgerne ret til at vælge to borgmestre og 12 rådmænd og endvidere ret til at holde marked en gang om året fra sankthansaften og otte dage frem.
Jens Lunge pantsætter gods i Bjæverskov herred til fru Elisabeth Hansdatter [Podebusk], hr. Folmer Jacobsens enke.
Kong Erik udsteder privilegier til bjergmændene ved jernværket i Värmland.
Kong Eriks frihedsbrev til ridderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta på gods efter ridderen Abraham Brodersen.
Skifte mellem Sidsel [Tygesdatter Impe] og hendes søn Oluf Bille.
Magistraten i Malmøs brev på en gård, som borgmestrene Åstred Jensen, Niels Albrektsen og Jens Dæne solgte til hr. Jakob Pedersen, kannik i Lund.
Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
Hr. Jeppe Jensen og Ellen Palnesdatter pantsætter gods i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen.
Ærkebiskop Peders samt andre biskoppers indulgensprivilegium til Bosjö kloster.
Kong Erik af Pommern stadfæster Viborg domkapitels privilegier.
Kong Eriks frihedsbrev på gods i Ods herred til Jeppe Andersen [Grubbe]
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Flensborgs privilegier og giver borgmestre og råd ret til at vælge byfogeden. Når krigen er overstået, må de give sikkerhed og lejde i byen til alle dem, de vil, undtagen kongens fjender. Borgerne må købe fødevarer til eget forbrug på årsmarkederne i Nørrejylland og føre dem toldfrit til Flensborg.
Borgmester og råd i Malmø udsteder et vidneskrift, som indeholder Katarina Englikasdotters skødebrev til Bosjö kloster på en gård på Västergatan i Malmø.
Hr. Peder Mogensen overdrager sine rettigheder i Høvdelund, Horns herred til Jeppe Jonsen.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder regler om salget af lærred, reb, klæde, humle, salt og stål i Svendborg og om udsejling og eksport af varer.
Jens Andersen skøder gods i Merløse herred til Oluf Bille.
Tingsvidne af Skånes landsting om ridderen hr. Niels Brok i Häckebergas skødning af gods i Hagesta, Löderup og Valleberga, Skåne til ærkebiskop Peder af Lund.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Ålborg bys privilegier.
Peder (Nielsen) Hase af Vellum, væbner, kundgør et mellem ham og Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) mæglet forlig, hvorefter det brev, denne gav ham, skal være ugyldigt.
Kannik Navne Jensen (Gyrstinge) i Roskilde kvitterer for Århusborgernes skat.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster de privilegier, som de tidligere konger har givet bymændene i Køge.
Ridderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta Abrahamsdotter samt væbneren Bonde Jakobsen og hans hustru Cecilia Nilsdotter, enke efter hr. Abraham Brodersson, erklærer, at kong Erik har ladet dem arve efter Abraham Brodersen, selv om han blev henrettet retteligt efter landets lov.
Vidisse af et vidnesbyrd i en norsk arvesag, jf. .
Tingsvidne af kongens retterting i Hjørring om, at hr. Niels Strangesen oplader hr. Anders Jakobsen Lunge et pantebrev.
Kong Erik 7. af Pommern tager borgere og bymænd i Halmstad under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som hans forfædre har givet dem, dog således, at borgerne og bymændene i Halmstad skal betale told af deres gods på Skånemarkedet ligesom andre borgere, der søger det.
Villads Nielsens åbne brev om salget af en gård i sankt Budolfi sogn i Roskilde til Jonas Eskildsen, bymand i Roskilde.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. februar 1317, hvorved abbed Peder i Ringsted sammen med andre bevidner, at Niels Hjort har mageskiftet gods med enkehertuginde Elisabet af Halland
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 10 breve. I det første fra 21. juni 1338 skøder Peder Witte to gårde i Malmø til fru Cecilie, enke efter Henrik Frederiksen, borger i Lund. I det andet fra 3. februar 1352 erklærer ærkebiskop Peder af Lund, at hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i hans nærværelse har pantsat sin gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til Henneke Mikkelsen for 200 mark skånsk. I det tredje fra 24. august 1359 erklærer kannik Jens Henriksen i Lund at have solgt og skødet sin jord i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Ivar Nielsen, ridder. I det fjerde fra 31. august 1359 pantsætter Ivar Nielsen, ridder, Skagemands ladegård i Malmø, som han tidligere havde købt af hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, til denne for en gæld på 150 mark skånsk. I det femte, uægte, fra 4. februar 1364 kvitterer Jens Henriksen, kannik i Lund, ridderen Ivar Nielsen for 150 mark skånsk og afstår den pantsatte Skagemands ladegård i Malmø til ham. I det sjette fra 17. september 1397 bevidner Malmø byting, at Lars Mogensen af Jylland havde opladt og skødet nogle adkomstbreve på en gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder. I det syvende fra 22. september 1397 udsteder Lunds landsting vidne om, at Lars Mogensen af Jylland har opladt hr. Niels Ivarsen af Hevringholm de åbne breve, hvormed dennes fader hr. Ivar Nielsen, havde skødet Lars Mogensens moder sin gård i Malmø. I det ottende fra 8. december 1399 erklærer Henneke Ågesen, Mikkel Jonsen og Jakob Andersen, bymænd i Malmø, at de har indført hr. Niels Ivarsen, ridder, i faktisk besiddelse af Skagemands ladegård. I det niende fra 9. oktober 1398 tildømmer kong Erik af Pommern ridderen hr. Niels Ivarsen Skagemands ladegård i Malmø. I det tiende og sidste fra 11. oktober 1401 oplader hr. Niels Ivarsen al sin ret til Skagemands ladegård i Malmø til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 1. maj 1360 erklærer ærkebiskop Jakob af Lund, at hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, har skødet Skagemands ladegård i Malmø til Anders Jakobsen, forged på Lindholm. I det andet fra 26. juni 1385 skøder Anders Jakobsen af Törringe, væbner, samme gård til hr. Peder Nielsen, kannik ved kirkerne i Lund og Roskilde. I det tredje fra 25. maj 1383 sælger Jens Henriksen, kannik i Lund, samme gård til hr. Peder Nielsen, ligeledes kannik i Lund, for fuld betaling.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve: I det første fra 21. oktober 1365 indføres hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i Skagemands ladegård i Malmø, i det andet fra 23. oktober 1365 udsteder kong Valdemar Atterdag låsebrev herpå.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra. 4. november 1381 udsteder Malmøs byting et tingsvidne på, at Andersen Pedersen, borgmester i Malmø, har skødet sin hovedgård til sin hustru Ingerd Jensdatter. I det andet fra 23 juni 1381 foretager Anders Pedersen selve skødningen. I det tredje fra 31. oktober 1384 udsteder Malmø byting et tingsvidne om, at arvingerne efter afdøde borgmester Anders Pedersen har skiftet det efterladte gods med hans enke Ingerd Jensdatter. I det fjerde fra 8. november 1401 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har overdraget dronning Margrete alle dokumenter og breve, som Jakob Mus havde fået af hende angående den gård i Malmø, som Anders Pedersen, fordum borgmester sammesteds, havde beboet.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 16. januar 1382, i hvilket ridderen Barnum Eriksen af Skarresholm skænker og skøder en gård i Bennebo til Vor Frue kirke i Bjergsteds bygningsfond.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tingsvidne udstedt på Sjællands landsting 4. juni 1382, hvorved fru Gertud, enke efter Erik Barnumsen, ridder, skøder alt sit gods i Tuse herred til væbneren Oluf Grubbe.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fem breve. I det første fra 6. december 1387 pantsætter Anders Glob åen Mejlå til Tyge Torbensen for to mark sølv. I det andet fra 8. december 1392 pantsætter Anders Glob sit øde gods i Øster-Ørbæk, Næsborg og Oudrup til Peder Andersen Munk af Hedegård for 14 mark sølv. I det tredje fra 5. april 1385 pantsætter Niels Jensen af Klæstruplund selve Klæstruplund og alt sit gods i Nornum herred til Munk af Hedegård for 30 mark sølv. I det fjerde fra 3. august 1401 skøder og oplader samme Niels Jensen af Klæstruplund sit gods Klæstruplund til dronning Margretes repræsentant, hr. Mogens Munk, høvedsmand på Ålborghus. I det femte og sidste fra 28. september 1401 oplader Peder Andersen Munk af Hedegård til dronning Margrete alt det gods i Slet herred, som var pantsat ham af Anders Glob for 70 lybske mark, samt Klæstruplund, der var pantsat ham for 30 lybske mark.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på prior Albrecht v. Igenhusens skødning 20. april 1390 af gods til ridderen hr. Barnum Eriksen til gengæld for en gård i Høng.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 27. marts 1391 pantsætter ridderen Barnum Eriksen af Skarsholm sit gods i Tystrup til væbneren Markvard Wusteni af Klovby for 23 mark sølv. I det andet fra 25. marts 1393 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Klovby til Herman Fleming for 21 mark sølv. I det tredje fra 14. februar 1397 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Reerslev til samme Herman Fleming for 23 mark sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. november 1399, hvorved væbneren Gerhard Ketelhot oplader sin ret til gods i Bådesby, Langholm og Gloslunde til hr. Peder Walkendorp.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 16. januar 1402 sælger og skøder hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete. I det andet fra samme dato erkender brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster, fru Anna, at de til dronning Margrete har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark. I det tredje fra 1. september 1402 kvitterer hr. Gerhard Snakenborg dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg og hans søster Anna havde solgt til hende.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 28. december 1402 pantsætter broder Niels, abbed i Sorø kloster, det gods i Bjergsted, der var pantsat til ham af fru Gertrud, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen, til biskop Peder af Roskilde. I det andet fra 1. maj 1407 erklærer biskop Peder af Roskilde, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 13. april 1405, i hvilket abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. april 1407, hvori biskop Bo og kapitlet i Århus kvitterer dronning Margrete og kronen for indløsningen af Samsø og øen og borgen Kalø.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved biskop Bo og kapitlet i Århus bekender, at dronning Margrete har skænket gården Linde i Støvring herred samt noget gods i Tjærby, hvilket hun har i pant af hr. Bjørn Svendsen for 100 lødige mark, til oprettelsen af et sankt Klemens-alter i Århus domkirke med tilhørende gudstjeneste og en årtid for hende og hendes slægt.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. april 1407, hvorved biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for de 40.000 lybske mark, for hvilke hun og hendes far, kong Valdemar, havde pantsat Skanør og Falsterbo med tilhørende markeder.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for den lovlige indløsning af den faste borg Lundenæs med len og købstad, hvilke hun og kong Oluf tidligere havde pantsat til biskop Jens i Ribe.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for al skyld, gæld og krav, hvormed hendes fader kong Valdemar og hun selv havde været forpligtet over for Ribe bispedømme.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. januar 1408, i hvilket biskop Bo og kapitlet i Århus endnu en gang erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus kapitel.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 17. april 1408, i hvilket biskop Peder af Børglum gør bekendt, hvor meget gods kirken har modtaget fra dronning Margrete, for hvilket en årtid skal holdes for hendes og hendes forældres sjæle.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på biskop Jens af Odenses genbrev 2. juni 1408 om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. juli 1408, hvorved Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, sælger Skarsholm med tilliggende gods, som hun har arvet efter sin mand og efter sin datter Johanne, til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 11. juli 1408, hvorved fru Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, solgte og skødede dronning Margrete sin arveret i Skarsholm. Landstingsvidnet indeholder tillige en vidisse af selve skødebrevet.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 18. juli 1408, hvorved hr. Hans Podebusk solgte sin arv efter sin hustru Johanne Barnimsdatter til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt 18. juli 1408 på Sjællands landsting af landsdommer Jens Gyrstinge og 17 andre, at Peder Grubbe og hr. Erik Bydelsbak skødede og overdrog dronning Margrete deres rettigheder i forskelligt gods i Tuse herred.
Johan Svarte sælger en gård i Malmø til Jens Madsen. Gården ligger nordøst for Malmøborgmesteren Niels Kuntzes badstue.
Magistraten i Malmø stadfæster Johan Svartes salg af en gård i Søndergade til Jens Madsen.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder værne- og privilegiebrev for de engelske købmænd i Bergen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. november 1394, hvorved Anders Glob pantsætter alt sit øde gods i Hemdrup til Peder Andersen Munk, høvedsmand på borgen Hedegård, for 30 mark lybsk.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 28. september 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern giver låsebrev til sig selv på gården Rådved.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. oktober 1401, hvorved hr. Niels Ivarsen forlenes på livstid af kong Erik og dronning Margrete med det gods i Rougsø og Fausing sogn, som blev afvundet ham på rettertinget.
Jens Nielsen af Torup (Ulfstand) testamenterer gods til Skt. Peders kirke i Malmø og sognekirkerne i Räng, Fuglie og Bara. Tillige skal hvert kloster i Skåne have en mark.
Klaus Grubendal, ridder, Møleke og Gert von der Lancken, væbnere, udsteder en vidisse af et nu tabt brev udgivet af Thord Bonde, ridder, 1403 12. aug.
Præsten Vinold Brockman sælger sin stenbod i Malmø til lundekannikken Jakob Pedersen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 7 breve.Det første fra 16. april 1349 er et tingsvidne af Middelsom herredsting, hvorved Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet Jens Brandsen alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig med undtagelse af en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.Det andet fra 19. februar 1349 er ligeledes et tingsvidne fra middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet deres stedfader Jens Brandsen og deres halvsøskende alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig, undtagen en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.I det tredje fra 3. april 1345 frafalder Ingerd, enke efter Jens Nielsen af Od, Peder Jensen af Bidstrup og Niels Jensen af Dal deres krav overfor Jens Brandsen om et nyt arveskifte efter Jens Nielsen og godkender den arvelod, som Jens Brandsen har fået tildelt som Jens Nielsens svigersøn.Det fjerde er et tingsvidne af Middelsom herredsting fra 14. juni 1347 om, at Ove krage i striden med Jens Brandsen om gods i Tygestrup har frafaldet alle krav.Det femte er ligeledes et tingsvidne fra Middelsom herredsting fra 13. juli 1346, hvoved godset i Tygestrup er tilkendt Jens Brandsen.Det sjette er en voldgiftsdom fra 8. juni 1346, hvorved Niels Jensen af Løjstrup, Jens Jakobsen og Peder Jensen erklærer, at de som voldgiftsmænd i striden mellem Jens Brandsen og Ove Krage har afsagt den kendelse, at godset i Tygestrup tilkommer Jens Brandsen.I det syvende fra 25. januar 1347 erklærer Peder Jensen af Od, Niels Jensen af Vinkel, Jens Høg og Karl Assersen, at de har indført Jens Brandsen i gods i Tygestrup efter kong Valdemars befaling.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1350, hvorved Mikkel Krabbe pantsætter sin gård i Torup til Jens Brandsen for en gæld på 2 mark sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det ene fra 15. august 1353 erkender Lars Nielsen af Dalsgårde at skylde Knud Hågensen seks mark sølv og pantsætter sit gods i Vrå herfor. Det andet er et tingsvidne af Rinds herresting om, at Knud Hågensen aldrig har afhændet en gård i Knudstrup, men hvert år på dette ting anket over, at den ulovligt var forholdt ham.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. januar 1354, hvorved Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam tilvurderer Peder Nielsen en gård i Vester-Bølle, der var pantsat til ham af Knud Jensen og tildømt ham ved 4 kongebreve.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 6. juli 1357 erklærer kong Valdemar 4. Atterdag, at Peder Nielsen på rettertinget har skødet en gård i Vester-Bølle til marsken hr. Palle Jensen. I det andet fra 27. januar 1354 giver kong Valdemar 4. Atterdag Peder Nielsen låsebrev på samme gård i Vester-Bølle.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. december 1359, hvorved Niels Hase pantsætter alt sit gods i Vinkel sogn til Esger Pallesen for syv mark sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne af Viborg landsting fra 18. marts 1363 om, at Peder Jensen af Od har skødet sin hovedgård Od og alt sit gods i Vinkel sogn i Middelsom herred til hr. Kristian Vendelbo.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 21. maj 1363 pantsætter Lars Uffesen, ridder, gods i Elsborg, Vrå, Stabel, Ulbjerg, Gedsted, Knudstrup, i Vester-Bølle sogn og i Ellidshøj til Knud Hågensen, som tidligere havde skødet godset til ham. I det andet fra 29. september 1388 pantsætter Hågen Knudsen alt det gods, som hans afdøde fader Knud Hågensen havde i pant fra ridderen hr. Lars Uffesen, til Keld Keldsen, søn af hans faders søster, for 120 lødige mark sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. august 1365, hvorved Margrete Jakobsdatter, enke efter hr. Palle Jensen, giver afkald på gods i Bølle til fordel for Knud Hågensen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på brev fra 1. maj 1371, hvorved Torkil Jensen pantsætter alt sit gods i Fandrup til Niels Jensen til Alsbjerg for otte mark sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 26. marts 1380 pantsætter Niels Jensen fra Klæstruplund tre bol i Djørup til Peder Andersen Munk for tre mark lødigt sølv for en periode på tre år. I det andet fra 5. maj 1394 bevidner Års herredsting, at Peder Andersen Munk har skaffet sig vidnesbyrd om, at præsten hr. Niels i Skyum pantsatte gods i Himmersyssel, der tidligere tilhørte Niels Buk, til hr. Troels, provst sammesteds, og at denne pantsatte det til Peder Andersen Munk. Endvidere solgte Bodil, arving efter Niels Buk, sin arveret til samme gods til Peder Andersen Munk.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 2. februar 1390 overdrager Gevert Berlin, væbner, alle sine øde jorder på Sundby mark, som han har arvet efter ridderen Niels Esgesen, til Niels Myg. I det andet fra 25. februar 1388 pantsætter Terkel Pe, væbner, sine øde jorder i Ås til Niels Myg for fire mark sølv i penge og de tilhørende bygninger for yderligere to mark sølv. I det tredje fra 12. december 1382 pantsætter Niels Smalstede alt sit gods i Sindbjerg sogn til væbneren Niels Myg for 24 mark lødigt sølv.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 13. december 1390 har Peder Mortensen på Hellum herredsting fået vidnesbyrd om, at præsten hr. Peder Ferke i 1387 på samme ting har solgt til ham alt det gods, som hans fader Ferke ejede i Fræer, Gerding og Astrup sogne og i Kyttrup. I det andet fra 30. maj 1406 udstedes et vidne, at afdøde Inge Ferke på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udstedt 23. september 1391 af Gislum herredsting om, at Vide Videsen og hans hustru Elisabet, tidligere gift med Torkil Pedersen, har fået tingsvidne på, at dennes gods var skiftet mellem hende og deres børn. Endvidere, at de pantsætter gården Hessel til Peder Andersen Munk for 100 mark lybsk.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 29. september 1393, hvorved Ingvar Pedersen Tranekær pantsætter sit gods i Vinkel sogn til ridderen hr. Kristian Vendelbo for 20 mark lybsk.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 17. september 1394 udsteder Slet herredsting vidne om, at Anders Glob overdrager Peder Andersen Munk alt sit pantsatte gods. I det andet fra 4. maj 1396 udsteder Slet herredsting vidne om, at Peder Andersen Munk har fået vidnesbyrd om, at gården Povtrup, der var pantsat til ham af Anders Glob, ligger i Næsborg sogn.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 2. marts 1396, i hvilket kong Erik 7. af Pommern tildømmer Peder Andersen Munk Hesselgård.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 23. juni 1397 sælger Kjeld Kjeldsen alt det gods i Nørrejylland, som han arvede efter Knud Hågensen, til Peder Andersen Munk. I det andet fra 2. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Munk af Hedegård på rettertinget har skødet al den ret, han har erhvervet i Kjeld Kjeldsens arvegods i Nørrejylland, til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 13. januar 1404 pantsætter Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løvenbalk), ridder, for 30 mark sølv. I det andet fra 2. maj 1404 erkender Jens Brandsen at have afstået to breve vedrørende sit arve- og pantegods til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løbenbalk). Det tredje fra 9. april 1405 er et tingsvidne fra Middelsom herredsting om, at Margrete Jensdatter og hendes svigersønner Jakob Jernviller og Niels Madsen godkender alle forhandlinger mellem hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Løvenbalk), ridder, og Jens Brandsen samt sidstnævnte pantsættelser til førstnævnte.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 23. marts 1406, hvorved Peder Høg af Tandrup stadfæster det skøde, som hans far, hr. Bo Høg, havde givet kong Valdemar på den befæstede gård Ørum i Thy, og overdrager gården til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 4. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen (Gyldenstjerne) af Ågård på dronning Margretes vegne.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. maj 1406, hvorved Niels Gundesen og Lars Maltesen, arvinger efter Elene Hvids, forpligter sig til at overholde det skøde på Øland og Rosholm i Thy med tilhørende gods og fæstere, som Elene Hvids gav kong Valdemar og hans arvinger.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 13. maj 1406, hvorved Peder Mortensen overlader og skøder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg, specielt i Diernæs og Krekær. Det andet er fra 18. maj 1406, hvorved Kong Erik erklærer, at Peder Mortensen og de andre arvinger efter ridderen hr. Niels Myg på kongens retterting har skødet Krekær og deres ret til Diernæs til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve.Det første fra 17. maj 1406, i hvilket hr. Elav Elavsen og Katrine, enke efter Strange Pedersen, samt hendes brødre, Bugge og Henrik Nielsen, skøder og afhænder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel med tilliggende gods.Det andet fra 15. maj 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård og hans broder hr. Erik Nielsen overlader og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel.Det tredje er fra 20. august 1406, hvorved Susanne, Godskalk Nielsens enke, og hendes sønner Jens Eriksen af Landtind, Niels Eriksen af Skarregård og Brune Erik samt hendes svigersøn Stig Munk afhænder og skøder til dronning Margrete og kronen den ret, de på egne vegne og efter Godskalk Nielsen og dennes og Susannes afdøde søn Niels Godskalksen måtte have til Åstrup i Vendsyssel.Det fjerde er et rettertingsvidne fra 13. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at ridderne Peder Nielsen af Ågård, Erik Nielsen og Elav Elavsen samt Bugge Nielsen, Henrik Nielsen og hans søster Katrine, Jens Eriksen, Niels Eriksen, Brune Erik og hans moder Susanne på kongens retterting har erkendt ingen ret at have til godset Åstrup i Vendsyssel.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve.Det første er fra 17. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at væbnerne Peder Høg og Niels Krabbe på kongens retterting har overgivet al deres ret til Tranders til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.Det andet er fra 19. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete.Det tredje er ligeledes fra 19. maj 1406, hvorved Peder Høg og Niels Krabbe overlader og skøder på deres egne og deres arvingers vegne, specielt Peder Høgs datter Sofie, forskelligt opregnet jordegods i Nørre og Sønder Tranders til kong Erik og dronning Margrete og kronen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på seks breve. Det første brev fra 12. juni 1406 er et vidne om, at afdøde Inge Færkes på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen (Munk) af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen overlod det til dronning Margrete.I det andet fra 26. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Peder Mortensen på kongens retterting har overdraget dronning Margrete gennem ridderen hr. Peder Nielsen af Ågård alt det gods i Hellum og Hindsted herreder, som var tilfaldet ham efter Inge Færkes og Færke.I det tredje fra 14. maj 1406 erklærer kong Erik, at Peder Mortensen og Jens Nielsen på rettertinget har skødet hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne alt det gods i Jylland, som de havde fra Jens Færkes hustru og hendes børn.I det fjerde fra 17. maj 1406 sælger og skøder Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.I det femte fra 17. maj 1406 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget på dronning Margretes vegne har ladet et brev af hr. Esger, søn af Jens Færke, læse, hvorefter dennes arvegods i Danmark tilhørte dronning Margrete, og han tildømmer derefter dronningen godset.I det sjette fra 8. juni 1406 stadfæster Esger Jensen Færke, præst, Peder Mortensens og Jens Nielsen af Visborgs skøde til kong Erik og dronning Margrete på hans faders, Jens Færkes gods, hvilket han sammen med sin moder og broder havde overladt til de nævnte, Peder Mortensen og Jens Nielsen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. august 1406 lover Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og overladt dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods.I det andet fra 30. juli 1406 erklærer kong Erik, at Niels Eriksen og hans hustru Sofie på rettertinget har skødet al deres ret til godset Tranders til dronning Margrete.I det tredje fra 6. september 1406 erkender Stig Munk og Niels Krabbe at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 14. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Esger Degn og 14 andre på rettertinget har skødet enge og grundstykker i og ved Nørholm samt deres ret til det grundstykke, hvorpå Nørholm ligger, til dronning Margrete.I det andet fra 14. august 1406 erklærer kong Erik, at hr. Peder af Hodde, og hr. Troels, kannik og kantor i Ribe, på rettertinget henholdsvis har solgt grundstykker og enge ved Nørholm, Udmarksenge, i Oderstorp, i Hoddevig og gården Kviksbæk til dronning Margrete.I det tredje fra 20. august 1406 overlader og skøder ærkedegnen Jens Helt, kantoren Troels og hele kapitlet i Ribe til dronning Margrete Ribe domkirkes mulige ret til den jord, hvor borgen Nørholm ligger, og omliggende agre og enge med mølle og å, samt endvidere domkirkens ret til gården Kviksbæk.I det fjerde fra 20. august 1406 erkender Peder af Hodde, præst i Tistrup, og Niels Jensen, kirkeværge, at de med samtykke af biskop Eskil af Ribe og provst Otto af Vardesyssel har overladt og skødet til dronning Margrete de mulige rettigheder, Hodde og Tistrup kirker havde i de volde, som Nørholm nu står på, med forskellige tilliggender samt i det gods, som afdøde hr. Jon Jakobsen og fru Elisabeth hidtil havde haft i deres besiddelse.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 31. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Torkil Myg og hans hustru Bodil og hendes søster Mette på rettertinget har skødet godset Vig til ridderen Mogens Munk på dronning Margretes vegne.I det andet fra 5. oktober 1406 tildømmer kong Erik Danmarks krone det gods i Vig, som Torkil Myg ikke inden den fastsatte frist havde dokumenteret sin ejendomsret til. I det tredje fra 6. september 1406 afhænder og skøder Torkil Myg, hans hustru Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette Gundesdatter deres mulige rettigheder i gården Vig i Thy med tilhørende gods, bl.a. fem gårde kaldet Sigtrygs gods, til dronning Margrete og hendes efterkommere. Desuden overlader og skøder nævnte Mette sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup samt Povl Globs gods.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 7. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet gods i Vesterbølle, Knudstrup, Torup, Østerbølle og Årslev til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. september 1406 afhænder og skøder hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Odsgård i Middelsom herred, som Jens Brandsen og hans søster samt dennes svigersønner tidligere ejede, til dronning Margrete. I det andet fra 25. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at arvingerne efter Jens Brandsen på kongens retterting har skødet al deres ret til dennes gods i Middelsom herred til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, Møleke og Gert von der Lancken, væbnere, udsteder en vidisse af et brev udgivet af Elisabeth, enke efter Albert Andersen (Eberstein (af Tovskov)), ridder, 1406 11. nov.
Væbneren Niels Eskilsen testamenterer gods og penge til privatpersoner og Bosjö kloster.
Hr. Svend Udsen ridder af Sostrup pantsætter gods på Langeland, som han arvet efter sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Finn Ågesen, for en gæld på 100 lybske mark sølvpenge, 70 engelske mark etc.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 25. april 1388 pantsætter Niels Kvie alt sit og sine søstres arvegods i Almindsyssel og Nybøl til Jakob Grumsen for 100 mark lybske penge. I det andet fra 6. april 1399 sælger Niels Kvie og hans søstre deres gods i Almindsyssel til Henneke Limbæk af Gram, væbner. I det tredje, ligeledes fra 6. april 1399, sælger Niels Kvie og hans søstre alt deres gods i Malt herred og i øvrigt i Vardesyssel ligeledes til Henneke Limbæk.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. juni 1392 sælger Mathias Kristiansen alt sit gods i Malt herred til Henneke Limbæk. I det andet fra 18. marts 1397 sælger Anker Knudsen alt sit gods i Åtte til Henneke Limbæk. I det tredje fra 25. maj 1402 skøder Jens Ivarsen af Frørup alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udsstedt på Åsum herredsting 22. marts 1397, hvorved Gerhard Andersen Ryning har fået vidnesbyrd om, at hr. Niels Ryning, ridder, aldrig har afhændet eller pantsat eller forbrudt Rønninge Søgård og Rønninge fang, og at han døde på sin gård og begravedes i Rønninge kirke.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en dom, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer sig selv gods i Vejleby og Orebjerg.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. januar 1399 pantsætter brødrene Peder Sommer, Thomas og Peder Troelsen, kaldet Gedsted, alt deres gods i Gedsted og andetsteds i Rinds herred til hr. Kristian Vendelbo for 120 lødige mark. Det andet brev fra 23. juni 1399 er Rinds herredstings vidnebrev på transaktionen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. november 1405, hvorved hertuginde Elisabeth af Slesvig pålægger kongens frisere at adlyde dronning Margrete eller den, hun befaler.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er et tingsvidne fra Randers byting 19. april 1406, hvorved Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og deres datter Elene giver afkald på en gård i sankt Mortens sogn i Randers, som Simon Jensen har forbrudt til kongen. I det andet fra fra 17. september 1406 bevidner borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers, at fru Elene, længe før hun døde, havde skødet en gård i Randers til kronen.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. april 1407, hvorved Stig Andersen og hans søn Povl Stigsen bekender at have fået Vellinge birk i Middelsom herred på livstid af kong Erik og dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. august 1407, hvorved fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elisabeth, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk på kong Eriks retterting i Holbæk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve, begge fra 22. juli 1346. I det første skøder Niels Eriksen af Linde halvdelen af den myndelod (dvs. den arvelod, der tilfalder en mand efter hans hustrus død), som tilkommer ham i hans afdøde hustru Katerine Timmesdatters gods, til Niels Knudsen af Svanholm, der er trolovet med hans datter Cecilie. I det andet overdrager Niels Eriksen Linde halvdelen af det gods, han har på Sjælland efter sin afdøde hustru, til Niels Knudsen af Svanholm.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 4. august 1365 erklærer rådmænd og borgere i Viborg, at Mads Kampharth har skødet sin andel i en gård i Skt. Hans sogn sammesteds til Anders Skytte.I det andet fra 25. maj 1367 giver kong Valdemar 4. Atterdag Anders Skytte, borger i Viborg, låsebrev på en gård i Skt. Hans sogn sammesteds. I det tredje fra 7. januar 1381 bevidner borgmestre, rådmænd og borgere i Viborg, at Jakob Jensen har solgt sin arvelod i en gård vest for Skt. Hans kirkegård samt sin arvelod i løsøret til Peder Jensen for fuld betaling. I det fjerde fra 15. april 1406 sælger og skøder Peder Jensen, bymand i Randers, til dronning Margrete den stenhusgård vest for Skt. Hans Kirke i Viborg, som han tidligere selv beboede.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve breve. I det første fra 7 maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at otte mænd fra Års herred på kongens retterting har aflagt vidnesbyrd om, at Møllegård var tilfaldet ridderen hr. Erik Ivarsen som mødrenearv. I det andet fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet Møllegård, Gamlevads mølle og en gård samt al sin ret i Boring til dronning Margrete. I det tredje ligeledes fra 6. september 1406 overdrager hr. Mogens Munk Møllegård i Hornum herred sammen med møllen, Gamlevads mølle, og en gård i Astrup samt en landbo til dronning Margrete og giver samtidig afkald på al ret til Boring i Bygholm len.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. januar 1342, hvorved Peder Larsen erkender at skylde kong Valdemar 4. Atterdag 140 mark sølv og stiller sin befæstede gård i Vilsted som sikkerhed herfor.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. Det første er et tingsvidne fra Malmø byting om, at Katerine, Bo Skyttes moder, har skødet dennes gård til Jakob Lang. I det andet fra 4. april 1400 overdrager Jakob (Svendsen) Lang, bymand i Malmø, Abraham Brodersen en gård i Malmø. I det tredje brev fra 13. januar 1401 overdrager hr. Abraham Brodersen dronning Margrete en gård og en halv slagterbod i Malmø.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en rettertingsdom fra 7. maj 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer Berlins børn en gård i Malle.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 31. oktober 1396, hvorved Tue Galen af Näsbyholm, ridder, sælger halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø, som han arvede efter sin afdøde datter Ingefred, til hr. Folkvin, provst i Lund, på den betingelse, at fru Marina Jensdatter skal oppebære afgiften af denne halvdel.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. november 1396, hvorved ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at hr. Tue Galen af Näsbyholm, ridder, har skødet halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø til hr. Folkvin, provst i Lund.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. februar 1399, hvorved Marina Jensdatter, enke efter hr. Niels Hak af Hyby, erkender at skylde provst Folkvin i Lund 24 lødige mark, for hvilke hun overdrager sin landgilde af en gård i Malmø i tre år.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)) overdrager en række breve og panter til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 7. februar 1400 sælger hr. Niels Sivertsen Bassebol i Store-Torøje og gods i Havnelev i Stevns herred til dronning Margrete, der har indløst godset fra hr. Folmer Jakobsen, som havde det i pant. I det andet fra 6. februar 1400 bevidner kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Sivertsen, ridder, har skødet sit gods i Havnelev samt Bassebol til dronning Margrete. Det tredje er et landstingsvidne fra 3. marts 1400 om, at det gods, som hr. Niels Sivertsen ejede i Havnelev m.fl. steder, var blevet lovbudt på Sjællands landsting og derefter skødet af ham til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et mageskifte fra 7. februar 1400, hvorved Lars Jensen i Oreby, væbner, får forskelligt gods på Falster og Lolland af dronning Margrete og til gengæld overlader gods i Stevns herred. Mageskiftet kan opsiges med et års varsel af hver af parterne.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10 februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)), ridder, kvitterer dronning Margrete for 2000 lybske mark, som hun har betalt ham for Højstrup med tilhørende gods.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. februar 1400, hvorved kong Erik 7. af Pommern bevidner, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge), ridder, på kongens retterting erkendte, at han ikke havde givet sin hustru erstatning for Højstrup, som han havde pantsat til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 18. januar 1401, hvorved dronning Margrete overlader og giver Henneke Dårsvend den gård og halve slagterbod i Malmø, som hr. Abraham Brodersen (Båd) havde opladt hende. Efter Hennekes, hans hustrus, børns og børnebørns død skal den overgå til Sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø som sjælebod for dronning Margretes slægt og for Henneke.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. juli 1405, hvorved provst Folkvin (Deinersen) sælger en stenbygget gård ved havnen i Malmø til dronning Margrete.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, hvorved kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, afstår alle sine krav på Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og forpligter sig til at stadfæste de aftaler om øen, som kongen og den tyske orden måtte indgå.