Sprog: Gammeldansk
Torben Esgesen (Udsen) af Rimsø har solgt og skødet gods i Djurs Nørre herred, bl.a. sin gård Tolstrup i Rimsø sogn, til Jens Ovesen (Kås), kaldt Lange Jens, af Gravlev.
Vidnesbyrd af fogden i Ars herred m.fl. om, at de har indført Merde Assers i to gårde i Bregninge efter kongens lovmålsbrev.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for første gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Cecilie (Tygesdatter Impe), enke efter Niels Jakobsen Bille, og hendes søn Oluf Bille på rettertinget skødede deres gods i Borup og Tingtved i Merløse herred til hr. Sten Basse, ridder.
Befaling om at indstævne kannikken Johannes Borssows arvinger for biskoppen.
Broder By, væbner, skøder og sælger en gård, som hedder Mannarp, i Harplinge sogn til borgmester og råd i Halmstad for 10 lødige mark.
Lars Nielsen Bomøve (Lange (Munk)), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Ljørslev, som han tidligere fik af klostret, og for hvilken han har modtaget betaling af Lars (Larsen) Hvas (af Ormstrup) og hans broder.
Oluf Akselsen (Thott) stifter et kapel ved Næstved Skt. Peder kloster sammen med sin hustru Johanne.
Jes Nielsen Dyre overdrager og skøder gods i Næstved til Torben Jensen på vegne af sin hustru Kirstine.
Adelheid befaler Claus Rostock at skøde en gård i Vordingborg til Næstved Skt. Peder kloster.
Benedikte Kristiansdatter i Kovstrup erklærer at have givet til Sønderhå kirke og præstebord en gård i Jestrup, der yder tre pund korn årligt, på det vilkår at kirken hvert år til evig tid skal oppebære halvandet pund korn, og sognepræsten skal holde fire præster og fire fattigfolk for de halvandet pund korn af de tre, som han skal have til sit bord.
Tingsvidne om, at Troels Krog, bymand i Køge, skøder sin gård med al dens tilliggende til Egbert. Gården er 16 sjællandske alen i bredde og længde og ligger i Køge lige syd for Velands gård. Troels Krog garanterer Egbert og hans arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.
Lars Nielsen, præst i Enslöv og oldermand i Kalentegildet i Halmstad, på vegne af kleresiet, og Jens Assersen, landstingssaghører i Sønder Halland og oldermand i det samme gilde, på vegne af menigheden med flere gildebrødre skifter med Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Grinnaryd i Abild sogn i Årstads herred mod en gård i Knebilstorp i Söndrums sogn i Halmstads herred.
Tingsvidne af Åhus slot om en strid om et pantebrev mellem Niels Jensen (Galen) af Hammar og Jakob Akselsen (Thott). Niels fortalte, at Oluf, Jakobs tidligere tjener, havde sagt på Villand herredsting, at Niels havde tæsket ham om natten og taget Jakobs segl fra ham. Derudover havde Oluf sagt, at Niels selv havde beseglet det brev, som han havde på det pantegods, han havde fået af Jakob. Derefter fortalte Samsing og Magnus, to af Jakobs andre tjenere, at der var en strid mellem Jakob og hans svende, som begyndte efter Niels var gået i seng. Desuden sagde de, at det var Samsing, ikke Oluf, som var i besiddelse af Jakobs segl den nat. Om morgenen fik Jakob sit segl igen og ifølge dem var det ham, der beseglede det pantebrev, som Niels nu har.
Niels og Anders (Andersen) Petz, brødre, lader hr. Esge (Jensen) Brok af Gammel Estrup købe en øde mark, der kaldes Borup mark og som Henrik (Pedersen) Prips arvinger har i pant af deres mor, fru Mette af Rosenholm.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, stadfæster en gave fra sin forgænger Peder (Jensen (Lodehat)) til Eggert Schulte, borger i København, da gavebrevet herom var gået tabt ved en brand. Gaven bestod af en gård ved stranden i København og var givet for den tjeneste, som Eggert Schulte havde ydet biskop Peder og den hellige kirke.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, giver sin køgemester Anders Pedersen to gårde i Fosie i tillæg til biskopstienden samme sted og beder kapitlet i Lund at give dets samtykke dertil og hænge dets segl under brevet.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, beder kapitlet i Lund om at tillade Erik Pedersen (Thott) at modtage det præbende, som ærkebiskoppen havde tildelt ham.
Thomas (Pedersen) Jul, væbner, skøder til Eggert (Kristiansen) Frille, høvedsmand på Oregård, al sin skov i Vråskov og på Bårdesø mark, foruden den mængde skov, som en vorned i Krogsbølle har brug for til gærdsel og brændsel, og han bekendtgør at have oppebåret fuld værdi derfor. Såfremt Thomas Jul vil pante eller sælge gods i Krogsbølle og i Bårdesø, skal Eggert Frille have førsteret hertil.
Vidnesbyrd udstedt af ærkedegnen Jens Povlsen m.fl. om, at kirkeværgerne ved Skt. Mortens kirke på Skt. Peters kirkes vegne har solgt en "bodestæt" til kannikken Jens Jensen i Lund.
Biskop Jens af Roskilde bevidner, at hr. Niels Isaksen, hr. Vestes prokurator, tilbød at underkaste sig rettens afgørelse om det gods i Emislöv, som hr. Abraham Brodersen i sin tid gav til det af ham stiftede Vor Frue alter i Lund domkirke; men modparten, Oluf Akselsen, udbad sig en en frist på otte dage til at fremskaffe sin faders adkomstbrev på godset.
Morten Hartvigsen, bymand i Køge, udlejer på vegne af sin niece Katrine Henriksdatter og hendes børn deres gård i Roskilde til Jens Klementsen, rådmand i Roskilde, for 12 år mod en årlig landgilde på tre skilling grot til betaling ved påske. Jens Klementsen skal betale gårdens byskatter og vedligeholdelsesomkostninger uden afkortning i landgilden. Evt. nybygninger skal holdes inden for rimelighedens grænser, men omkostningerne skal godtgøres ham, inden ejendommen vender tilbage til Katrine Henriksdatter og hendes børn.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, udsteder en kvittering til Anders Jensen af Store Havelse for fremlæggelse af et godt regnskab på gården Selsø, på hvilken den sidstnævnte var foged.
Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Stig Pors af Øllingsø inden fem dage at fyldestgøre Maribo kloster for det gods i Rødby, som Poul Stigsen havde givet det.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder gården Datterbarnshave i Tødsø, en otting jord i Bjørndrup og en otting jord i Tødsø sogn til sin broder Svenning Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, for 20 lødige mark sølv.
Gyde Anders' (Ingversdatter), enke efter Anders (Andersen) Skjold af Herslev, skænker som sjælegave til sankt Agnete kloster i Roskilde en fjerding jord i Herslev, som Anders Skjold havde købt af Peder Nielsen af Lundby.
Adkomstbrev af Næstved byting om ejendomsretten til et stykke jord ved Skovkloster. Abbed Niels Ravn i Skovkloster efterlyste på Næstved byting, om nogen kendte noget til, hvorvidt en tidligere abbed i Skovkloster havde forlenet den jord, som nu kaldes Husvolden, til Peter Arildsen, den tidligere prior i Sortebrødre Kloster, og til hr. Valdemar Bydelsbak. Niels Ravn ville også gerne vide, om førnævnte jord var klostrets rette jord, og om den tilhørte den udmarksjord, som bymændene i Næstved lejede af klostret. Tolv mænd undersøgte sagen og vidnede, at de havde kunnet konstatere, at abbeden i Skovkloster havde forlenet jorden til de to førnævnte mænd. Derudover vidnede tolv mænd, at "Husvolden" ganske rigtigt var klostrets rette egen jord og tilhørte den udmarksjord, som bymændene havde til leje.
Biskop Audun meddeler, at han har løst Bergsvein Nikulassön fra det band, denne var ifaldet i en proces med pavens prokurator Johannes Borsow.
Tingsvidne af Malmø byting, om at Hans Pedersen Spaldener, væbner, af Klogerup skødede sin gård til Trued Nielsen (Due) af Skabersjö. Denne gård og alt dens tilliggende (inkl. jord og hus) ligger øst for Evert Suders gård og nord for Skt. Peders gade. Hans Pedersen Spaldener erkendte at have modtaget fuld betaling for den.
Bo Stensson (Natt och Dag), ridder, i Bergunda erklærer at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, i Dronningholm og dennes hustru Margrete Hennekesdatter (Bækman) 40 lybske mark i hvide engelske. For denne sum pantsætter han dem to gårde i Roestorp i Svarttorp sogn ved Rumlaborg samt alle andre gårde, som han ejer i dette sogn. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske ved mortensdag, skal Anders Nielsen og hans hustru årligt oppebære alle indtægter af de nævnte gårde uden modregning i gældens hovedstol.
Jakob Jensen Skrædder, byfoged i København, og seks andre vidimerer Erik af Pommerns brev af 1428. 29. august, hvori han overdrager sin og kronens ret i en gård i København til Eggert Schulte, samt Roskildebispen Jens Andersen Lodehats bekræftelse af 1431. 15. april om samme sag.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd.
Ivar Tordsen, ærkedegn, og Ribe domkapitel udlejer på livstid til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, forskelligt gods i Hind herred: Rybjerggård med mølle, møllested og mere gods, som kapitlet havde købt af hr. Niels (Svendsen) Krag (af Jylland), og kapitlets gods i Hee og Stadil sogne med undtagelse af Opstrupgård.
Biskop Audun af Stavanger optages i minoriterordenens broderskab i Danmark.
Jens Mortensen, roskildebiskoppens official, Evert Jakobsen, Jens Vele, Ingmar Tuesen, kannikker i Roskilde, Tue Porse, byfoged, Ingvar Karlsen, borgmester, og Peder Sveje, bymand sammesteds, bevidner, at hr. Hans Hennikesen, evig vikar i Roskilde, foreviste dem en gammel jordebog med optegnelse af det gods, som Peder Nielsen (Jernskæg) af Skjoldenæs havde skænket til Skt. Lucius' alter i Roskilde domkirke.
Fru Elisabeth (Jensdatter (Rosenkrantz)), enke efter hr. Jon Jakobsen (Lange med tre roser), skænker sit arvegods efter sin moster fru Kirstine (Timmesdatter (Krummedige)) af Sandholt til Maribo kloster, med undtagelse af det gods, som hun tidligere har givet Rikman van der Lanken og stadig tillader ham at have. Fru Elisabeth opfordrer alle til at hjælpe klostret med at opnå besiddelse af godset, der forholdes det med magt. Hendes søn hr. Timme Jonsen (Lange med tre roser) havde tidligere pantsat det nævnte gods til hendes broder Erik Jensen (Rosenkrantz) for 100 mark sølv i kongens engelske sterlinge, men hr. Timme har meddelt hende, at han allerede har befalet Mads Andersen at indløse pantet. Fru Elisabeth afviser rygterne om sin død og beder fru Lucie (af Vedtofte) lade klostret nyde godsgaven i fred, da den også er givet for dennes ægtemands sjæl, ligesom for fru Elisabeths og hendes forfædres sjæle.
Jens Nielsen, som kaldes Bransvig af Åkarp, erkender at skylde Klaus Nielsen, væbner, ti lødige mark, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Galtabäck i Himle herred i Nørrehalland. Løsningsdagen skal være på sankt Thomas' dag før jul (21. december), og når godset indløses, skal det års landgilde følge hovedstolen.
Kong Erik den 7. af Pommern befaler Peder Oxe m.fl. at indføre hr. Sten Basse i Butterup, som på det kongelige retterting fire gange er ham tildømt på Cecilie Billes vegne.
Asser Pedersen giver hr. Broder Svendsen, ridder, fuldmagt til af hr. Ture Stensens arvinger at oppebære de penge, denne skyldte hans afdøde broder Lasse Pedersen.
Væbneren Lars Dues pantebrev til Skt. Olufs kirke på en gård i Brösarp, som pantsattes til klosteret for otte gylden.
Magistraten i Lund meddeler borgeren Karl Tidekesen skøde på en gård i Lund, som han havde købt af Hans Tinnesen.
Aftale imellem Næstved Skt. Peder kloster og sortebrødrene i Næstved om udvidelse af sortebrødrenes jorder i Næstved.
Hr. Henneke Olsen oplader og skøder gods i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.
Kapitlet i København erklærer at have modtaget 500 nobler af kong Erik 7. af Pommern for en evig gudstjeneste og psalterlæsning i Vor Frue Kirke for ham, dronning Filippa, Margrete og hans andre forfædre og forgængere.
Tingsvidne om, at Peder Bryske har skiftet med sin svoger Hans Laurensen og har tilskødet ham en jord med alt tilliggende. Grunden ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Tyge (Jensen)s jord. Peder Bryske og hans arvinger garanterer Hans Laurensen og dennes arvinger evigt eje af jorden fri for enhvers tiltale.
Tingsvidne om, at Tyge Jensen har solgt og skødet en gård og jord til Niels Brodersen, præst i Ejby. Grunden ligger i Køge mellem Jes Smids gård og Hans Laurensens jord, som var skødet ham samme dag. Tyge Jensen garanterer Niels Brodersen og dennes arvinger evigt eje af godset fri for enhvers tiltale.
Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Folmer Jakobsen (Lunge) inden 10 dage at acceptere indløsning af det falsterske pantegods, som fru Anne Arvidsdatter, enke efter Borkvard Limbek, har skødet til Maribo kloster.
Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
Peder Nielsen [Bing] skøder gods i Rønneberg herred til hr. Niels Svendsen [Sparre]
Arild Klementsen, dekan i Linköping, erklærer at skylde Vor Frue Kirke i København 225 mark lybsk for sten og kalk, som han på kongens vegne fik til byggearbejde for den afdøde dronning. Gælden forfalder til betaling til næstkommende påske. Såfremt den ikke bliver betalt, pantsætter Arild Klementsen to møller i og ved København for beløbet: den ene inden for Nørreport, den anden ved stranden uden for Vesterport.Kirkeværgerne skal modtage møllerne og på kirkens vegne oppebære indtægterne, der skal betale af på gælden. Eventuelle udbedringer på møllerne foretaget af kirken skal betales af de årlige indtægter.Når gælden er fuldt ud afdraget, skal møllerne gives tilbage til Arild Klementsen eller hans arvinger i den stand, hvori de til den tid forefindes.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget hr. Sten Basse fire gårde i Nyborg.
Tingsvidne om, at Hans Laurensen har solgt og skødet en jord til præsten Niels (Brodersen) i Ejby. Jorden ligger i Køge nord for Lars Timbres gård og var tidligere blevet tilskødet Hans Laurensen af Peder Bryske. Hans og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.
Væbnerne Anders Henriksen, Jens Henriksen og Erik (Pedersen?) Kid skænker Dueholm Kloster grunden ved Middelstmølles mølledam i Lødderup for et gravsted i klostret for deres moder, Katrine Henriks; og de stadfæster tillige deres fader Henrik Mogensens overdragelse til klostret af en have ved Dalgård, samt afstår al ret til den jord, som ligger til Vestergård sammesteds.
Esger Torbjörnsson i Forstena giver Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg sin gård i Nädhult i Kinnared sogn i Halmstads herred og alle sine rettigheder til ejendom i samme by.
Jens Klementsen, bymand i København, sælger en øde grund med sin kone Mettes samtykke til Hagen Jensen. Grunden ligger i Skt. Peders sogn i København og strækker sig nordpå ud til bygraven ved møllen.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, på vegne af Hagen Jensen, kong Eriks tjener, har skødet en grund vest for Nørreport, i Sankt Petri sogn i København, til Jakob Svendsen, rådmand sammesteds.
Hans Spaldener i Klogerup, Skåne, skylder Peder Skåning i Fulltofta tolv lødige mark og en tønde smør. For denne gæld pantsætter han to gårde i Torrlösa i Onsjö herred. På den ene gård bor Jens Nielsen, der giver en lødig mark til landgilde, og på den anden bor Olaf Knudsen, der giver tre skilling i landgilde. Hvis de to førnævnte gårde af en eller anden juridisk grund bliver taget fra Peder Skåning, forpligter Hans Spaldener sig og sin familie til at erstatte Peder Skåning eller hans arvinger dem til samme værdi.
Jens (Andersen) Grim (Has) af Tosterup, ridder, og hans hustru, fru Katrine Rudsdatter, lejer på livstid et gods i Mölleberga sogn tilhørende Helligåndshuset i Lund af Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, forstanderen af Helligåndshuset i Lund og konventet samme sted.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.
Torkil Pedersen af Føvling, væbner, skøder sit gods i Åle sogn, Vrads herred, til hr. Esge Jensen Brok af Gl. Estrup, ridder. Det består af en grund, som hedder Donnerup med Donnerup fang og Havbjerg. Torkil og hans arvinger hjemler og tilstår godset til Esge og dennes arvinger, frit for enhvers tiltale. Torkil og hans arvinger forpligter sig endvidere til at yde Esge og dennes arvinger kompensation, hvis godset skulle blive dem lovmæssigt afvundet.
Kristine Eriksdatter (Skarsholm-slægten), enke efter hr. Torben Pedersen (Bille), opfordrer sine tidligere fæstebønder i Allindemagle på Sjælland til at vise ærkebiskop Peder Lykke (Bille) lydighed.
Koncilet i Basel stadfæster de indulgensskrivelser, som blev udstedt af paverne Martin og Eugenius.
Tingsvidne af Hasle herredsting om gods i Brabrand. Hr. Esge Jensen Brok af Essendrup, ridder, trættede med Arnd, kannik og official i Århus, om Grauinggård i Sindrup, Brabrand sogn. Hr. Esge sagde, at gården var Peder Krempes rette gods, og hr. Arnd, at det var Brabrand kirkes rette pantegods. Da fik hr. Esge et fuldt tingsvidne af otte gode dannemænd, som vidnede, at Grauinggård var Peder Krempes rette gods og aldrig var blevet afhændet fra ham. Derudover vidnede de, at Peder Krempe havde pantsat godset til Jens Hvidt, præst i Braband.
Biskop Ulrik af Århus bevidner sammen med ni gejstlige og verdslige vidner, at Henrik Sandberg havde opfyldt rigsrådets dom i sagen om drabet på Mads Assersen, og at den dræbtes frænder og venner derefter indgik forlig med ham.
Ove (Jakobsen) Lunge af Basnæs forpligter sig til at holde tre Roskilde-kannikker skadesløse for 36 lødige mark, dels til opfyldelse af hr. Peder Klausens testamente og dels til afholdelse af Jakob Ebbesens årtid.
Bennike Larsen, bymand i København, foretager med sin hustru Kristine Pedersdatters samtykke et mageskifte med Vor Frue kirke i København repræsenteret af dekanen og domkapitlet. Bennike, Kristine og deres arvinger skal af kirken have den halve gård, som Jens Nielsen Hallandsfar tidligere havde pantsat til den for 30 lødige mark i gode stæderpenninge, og han giver til gengæld kirken den grund i St. Peders sogn i København, som var Kristines fædrene arv.
Margrete Mogensdatter, priorinde i Bosjö kloster, udlejer to gårde i Norra Håslöv i Skytts herred til Jens Jonsen.
Thomas Esbernsen, bymand i Århus, har lejet jord i sankt Olavs sogn i Århus af borgmester, rådmænd og borgere sammesteds for en årlig leje på 20 grot.
Grete Henriksdatter (Brockdorf), mor til Lars Jensen (Panter) af Løgismose, og hendes svigerdatter Mette Pedersdatter (Present), enke efter den sidstnævnte, erklærer at skylde Bertold Jakobsen, rådmand i Assens, 30 lybske mark. For denne sum pantsætter de ham en gård i Sønder Broby i Sallinge herred med al dens tilliggende, med undtagelse af den mængde skov, som den vorned, der bor på gården, behøver til husbygning, brændsel og al sin oldengæld. Bertold Jakobsen skal årligt oppebære alt, hvad gården kan yde i afgift, uden modregning i gældens hovedstol. Gårdens indløsning skal kundgøres på Sallinge herredsting et ting før sankthansdag, og den skal derefter indløses på den næstfølgende mortensdag. Afgiften skal følge hovedstolen, også det år gården indløses.
Henrik Stangenberg, kannik og ribebiskoppens official, bevidner sammen med syv adelige og borgerlige bisiddere, at Anders Pors, bymand i Horsens, skøder sin arv efter Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, i Emmerlevgård og alt andet gods i Emmerlev sogn i Højer herred til domkapitlet i Ribe.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Tommarps Kloster en gård i Gaddaröd og giver klostret låsebrev på ejendommen.
Oluf Pedersen, bymand i København, sælger til Arild Didriksen Skomager, bymand i København, al sin ret til en gård i Skt. Pedersstræde i Skt. Peders sogn sammesteds.
Anne Pedersdatter (Jernskæg), enke efter hr. Mikkel (Jensen) Rud, ridder, giver en øde gård i Dalby til sankt Clara kloster i Roskilde til vigilier og messer for sig og sine sønner.
Kong Erik påbyder hr. Frederik Wardenberg at udlægge den oppebørsel, som hr. Anders Jakobsen [Lunge] oppebar på hr. Folmer Jakobsen [Lunges] børns vegne.
Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, overlader Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han har i pant af sin broder hr. Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, således at den frit skal komme til klostret, når hans moder Kristine Mogensdatter (Due) dør.
Tingsvidne af Næstved byting om visse rettigheder for Næstved Skt. Peder kloster.
Anklage fremført af abbeden i Næstved Skt. Peder kloster og Næstveds indbyggere om andre klostres uretmæssige tilegnelse af jordegods.
Klage over sortebrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
Klage over gråbrødrenes manglende skattebetaling af deres gårde i Næstved.
Næstved Skt. Peder kloster mageskifter jordegods i Sallerup med Niels Jensen.
Dom af Vindinge herredsting i en sag mod Hans Frost. Otte hæderlige mænd (dannemænd) vidnede, at han havde gjort sådanne ugerninger mod sin herre, at han efter landets lov enten burde dømmes til hængning eller til stejlen. Da ingen ville komme Hans Frost til forsvar, blev han dømt til at sættes på stejle som en forræder.
Anders Svendsen, bymand i Varde, overdrager Ribe kapitel Isbjerg mølle med tolv ørtug land i Skt. Jakobs sogn i Varde til afholdelse af ugentlige messer og årtid for Styke, som hans søn Peder Andersen havde slået ihjel.
Dom af Sjællands landsting i en arvesag mellem Jørgen Urne og Jens (Pedersen Jernskæg), biskoppen i Roskilde. Jørgen Urne sagde, at Zabel Kerkendrop, hans forfader, ejede Hørby og Hørby fang, og derfor havde han ret til godserne. Bispens repræsentant sagde derimod, at de tilhørte bispen. Landstinget fandt, at hr. Zabel og hans hustru Cecilie havde et ægte barn sammen, og at dette barn overlevede moderen men døde før faderen. Det første kapitel i den sjællandske lov udviser, at barnet arvede sin moder, at hr. Zabel siden arvede sit barn, og at hr. Zabels brødre arvede ham, fordi hr. Zabel ikke fik flere børn. Landstingsmændene kunne derfor ikke efter landets lov sige, at Jørgen Urne ejede de omstridte godser, medmindre han kom med bedre bevis.
Frederik Wardenberg og Henneke Grubendal indkaldes til retterting, så at der kan fældes dom over deres strid.
Ove (Jakobsen) Lunge har af Niels Gagge og hans hustru, fru Ingeborg (Ovesdatter (Hase) (Bild)), fået fuldmagt til at indløse deres rettighed i Ordrup, med det vilkår at når de vil købe deres rettighed tilbage, da skal han lade dem gøre det uden nogen hindring, retsforfølgelse eller stævning til ting.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Ivar Jensen (Dyre) et adelsbrev til Povl Madsen, som får dennes våben samt skattefrihed for sig og hans efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods og købstadsgods.
Oluf Rud, væbner, mageskifter to gårde i Enslöv sogn i Halland til Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, mod to gårde i Kvibille sogn i Halland.
Klaus Steen, bymand i Ribe, og hans hustru Beke erklærer at skylde borgmestre og rådmænd i Ribe fire skilling og to mark penninge for det hus og jord, som han nu bor på. Denne sum penge skal de om et år betale ved to lejligheder, 18 skilling på sankthansdag og 18 skilling på skt. Andreas' dag. De skal desuden betale seks skilling i huspenge årligt, hvis dette afkræves i andre husstande i Ribe.
Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, sælger en gård ved Vommestuen på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Sankt Clemens sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, skødede sin gård på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Skt. Clemens Sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
Tingsvidne om, at Esbern Gad skøder en gård til Povl Pedersen på vegne af Gese, enke efter Mogens Bruse. Gården, som Mogens Bruse ejede og beboede, ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Mads Skyttes jord og er 16¼ sjællandske alen bred og lige så lang som Lars Timbres gård. Gese og hendes arvinger garanterer Povl og dennes arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.
Hans Spoldener i Klakorp sælger til sin søster "Arlw" en gård i Oxie herred.
Peder Lykke, ærkebiskop af Lund, beder sin broder Bent Bille om at sende nogle forsyninger til København.
Tingsvidne af Nørre Djurs herred om, at Mikkel Hennekesen har skødet en gård til Anders Jonsen.
Arild Svendsen og Niels Andersen, væbnere, mageskifter under en række nærmere bestemte betingelser med Ove (Jakobsen) Lunge af Basnæs, væbner, således at han får alt det gods, inklusive møllen i Ordrup, og alle rettigheder på Sjælland, som tilfaldt dem efter deres hustruer, og modtager til gengæld alt hans gods i Bilsbæk i Ørting sogn i Hads herred i Nørrejylland.
Landemodevidne givet i Tirsted kirke, at 12 dannemænd fra Fuglse sogn har svoret, at det gårdsædegods, som kaldes Pudevårsjord, rettelig tilhører Fuglse præstegård.
Kong Erik den 7. af Pommern giver Hans Mule låsebrev på en gård i Odense.
Bjørn Olufsen, ridder, giver alt sit gods i Torp (nuv. Lumby Torp) i Lumby sogn, Lunde herred til Skt. Hans kloster i Odense til gengæld for en evig messe for dronning Margretes sjæl samt sin egen, sine hustruers, børns og forældres sjæle.En messe skal afholdes hver dag; om mandagen for alle kristne sjæle, om torsdagen for Guds legeme, om fredagen for de hellige fem sår og på ugens øvrige dage for Vor Frue. Messerne skal afholdes ved Skt. Andreas' alter i det kapel som Bjørn Olufsen lod bygge i Skt. Mikkels kirke i Odense.Hvis klosterbrødrene ikke afholder de pågældende messer, har Bjørn Olufsens arvinger ret til at tage det tidligere nævnte gods tilbage og give det til en præst, som skal afholde messerne, indtil klosterbrødrene vil tage godset tilbage og selv afholde messerne.
Peder Bentsen, borger i Malmø, skænker en gård vest i byen til Skt. Clara kloster i Roskilde. Han giver sin datter Karen ind i klostret sammen med godset.
Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).
Niels Laurensen giver hr. Sorte Jens, ridder og høvedsmand på Akershus, fuldmagt til at indkræve hos hr. Endrid Erlendsen, ridder og høvedsmand på Tønsberghus, den laks og alle andre sager, som Niels Laurensens tjenere havde frataget Sorte Jens' fisker og dennes følgesvende, men senere havde givet Endrid Erlendsen fuld erstatning for.
Arnold Klementsen, udvalgt biskop i Bergen, erklærer at skylde kong Erik 7. af Pommern 100 engelske nobler, som han lover at betale tilbage inden næstkommende påske.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim et adelsbrev til Niels Nielsen, som får en brisure af dennes våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods, skattegods og købstadsgods.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler at have sendt biskop Arnold (Klementsson) for at modtage og forestå Uppsala kirke og stift efter nu afdøde ærkebiskop Johan (Håkansson), samt at kongens råd har skrevet til paven om, hvorledes magister Olof (Larsson) har handlet imod kongen og hans rige.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget i sagen om Hans Reimersens sjællandske gods mellem biskop Jens af Roskilde og fru Margrete, datter af Fikke Moltke, biskoppen en broderpart og en søsterpart og fru Margrete tre broderparter og en søsterpart. Fru Margretes andel skal snarest skiftes og derefter sekvestreres i år og dag. Kan biskoppen i den tid skaffe bedre adkomstbeviser, skal han have så meget af dette gods, som det er retfærdigt. Lykkes det ikke for ham, skal fru Margrete beholde de tre broderparter og søsterparten.
Hågen Friis, prior i Dalby kloster, erklærer, at han har modtaget to lødige mark og fem tønder smør i landgilde fra Torben (Bentsen) Bille.
Hemming Jensen, som bor på Amager, overdrager med sin hustru Johannes samtykke Københavns kapitel sin jord og grund i Klosterstræde i København, tillige med halvdelen af den jord han deler ligeligt med sin broder, hr. Oluf Jensen, præst.Overdragelsen skal dække restancen af den i mange år ubetalte landgilde af kapitlets gård, hvor Hemming Jensen bor. Han og hans hustru skal herefter have gården frit, uden landgilde, i deres levetid mod at holde den i god stand.Efter deres død skal gården vende tilbage til kapitlet, dog på det vilkår, at deres arvinger i deres levetid skal have den i leje mod en årlig landgilde på seks gode skilling grot, som skal betales til mikkelsdag. Efter arvingernes død skal gården vende tilbage til kapitlet uden indsigelser.Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet og gården vende tilbage til kapitlet.
Markvard Skiernov, domprovst i Århus, tildømmer ærkedegn Erik Laurentsen på vegne af Guds Legemes præbende en gård i Århus, indtil nogen kan dokumentere en bedre adkomst.
Arvid Bentsen m.fl. udsteder vidisse på to breve vedrørende domkirken i Lund. I det første fra 16. maj 1388 skøder Jakob Absalonsen af Sjörup, væbner, sin gård i Malmø til bygningsfondet ved domkirken i Lund mod afholdelse af årtider for ham selv og hans hustru Margrete. I det andet fra 17. juni 1421 bevidner Mogens Båd, landstingshører i Skåne, m.fl., at Folkvin, provst i Lund, med lovhævd forærer domkirken i Lund en gård i Norrvidinge.
Abraham (Pedersen) Gedde sælger Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg to gårde i Sörby i Vessige sogn i Årstad herred og erkender at have oppebåret fuld betaling derfor.
Povl Torstensen, rådmand i Lund, skøder på Anders Pedersens vegne dennes gård til klerken Mads Jensen.
Bilæggelse af en strid som følge af et drab begået i Rønne af Peder Olsen, væbner boende i Skt. Nikolai kirkesogn i Rønne. Vidnesbyrdet, udstedt af Per Bosen, landstingshører på Bornholm, og otte andre mænd, fortæller om, at fem mænd kom til Rønne ting for at forbyde Peder Olsen fire ting som følge af det drab, som han havde begået: 1. Han måtte aldrig fejde, lade fejde eller påtale Åge Nielsen, Jesper Harbo og deres arvinger eller repræsentant, der deltog i skiftet af Peder Olsens gods, som han havde mistet og var blevet forbrudt på grund af manddrabet. 2. Han måtte ikke være ukærlig mod sin hustru, den dræbtes søster. 3. Han og hans tjenere måtte ikke bære sværd eller dolk. 4. Hans svend, Holger, som deltog i manddrabet, måtte ikke blive i hans tjeneste, men skulle rømme landet.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at afdøde fru Maren af Digsind havde skødet sit gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster, og at det hverken var hendes fædrene eller mødrene gods, hvilket hun allerede havde givet til sin søstersøn hr. Lave Urne med forbehold af ret til at give sit øvrige gods til klostret.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at en gård i Erslev i fem vintre har været i Dueholm Klosters retmæssige besiddelse, og at klostret indtil dette år upåtalt har oppebåret afgift af den.
Tingsvidne af Stevns herredsting om, at det i mands minde har været sædvane, at hver bonde i Stevns herred skal give visse ydelser til Søholm: en høne hvert år på Skt. Nicolaus’ festdag (den 6. december) og seks lam og seks skilling på Skt. Hans’ dag (den 24. juni).
Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget Lars Mus låsebrev på hovedgården Stenalt, gården Kallesgård m.m.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster tidligere bestemmelser vedrørende en gård i Odense, som nu bebos af en person ved navn Niels Bødker.
Domprovsten i Lollands Sønderherred dømmer i fællesskab med provsten i Lollands Nørreherred et stykke jord, som ligger i Torpe mark (Avnede sogn, Lollands Sønderherred), og en eng, som kaldes Snauelsmade (Skovlænge sogn, Lollands Sønderherred), til Skovlænge kirke.
Laurids Bydelsbak, væbner, skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster for en årlig sjælemesse.
Jens Pedersen, borger i Næstved, og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter en gård i Ringsted for 2 fæstegårde (?) i Næstved.
Jakob Pedersen, rådmand i Malmø, skøder kong Erik 7. af Pommern sin gård, som han selv bor i, ved stranden i Malmø og al sin rettighed i det tårn, som står i det nordvestre hjørne ved stranden i Malmø, og han erkender, at have modtaget fuld betaling derfor.
Mette Olufsdatter, enke efter Herman Thomsen, rådmand i Malmø, erklærer at have skødet kong Erik 7. af Pommern sin gård i Malmø og erkender at have modtaget fuld betaling derfor.
Vends herredstingsvidne om kronens ret til jord i Kåberbølle Mark, som er blevet afhændet til bisp Ulrik af Århus.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger alle, som har jordegods i Malmø, at være behjælpelige ved byens befæstning. Tilføjet en fortegnelse over, hvem der har muret hvad i bymuren.
Tideman Larsen erkender at have skænket Tommarp kloster i Skåne sin fædrenegård i Skarpeskade i Klemensker sogn på Bornholm til afholdelse af årtider for sig, sin hustru og sine forældre.
Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.
Vidnesbyrd om, at brødrene Jens og Kristian Holk på rettertinget i Vejle havde vundet noget gods i Vork, som de siden har overdraget Peder Pors som betaling for deres faders gæld.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgmester og rådmænd i Malmø fuldmagt til at sælge hans og kronens gårde og jordegods i Malmø, som bl.a. var tilfaldet ham og kronen efter Anders Mortensen, til gavn for kongen, riget og kongens gårds bygning i Malmø.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til kapitlet i Lund sit len Hallaröd i Onsjö herred for 200 arnhemske gylden.
Ulf (Johansen) Godov, væbner, under sin søster, fru Mette (Johansdatter) Godov, Peder (Jensen) Oxes hustru, lige arv efter forældrene, således at hun skal have en fuld broderpart.
Bent (Jonsen) Bille og hans hustru og sønner skifter gods efter fru Kristine Eriksdatter.
Bent (Jonsen) Bille skifter sammen med sine tre sønner gods efter Torben Pedersen (Galen), ridder, i Ljungby (Trolle-Ljungby sogn) med sin afdøde svoger Jakob Billes tre sønner.
Albrecht Barfod af Alsted, væbner, pantsætter sit gods i Mjolden sogn til Jakob Iversen, kantor i Ribe, for 30 lybske mark.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
Hr. Niels Svendsen (Sparre), ridder, erklærer, at Åge Nielsen (Sparre) har indløst sin gård i Kabbarp for 20 arnhemske gylden.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, skifter med sit kapitels samtykke Sege mølle i Burlövs sogn i Bara herred og Bulltofta by i Västra Skrävlinge sogn i Oxie herred med kong Erik 7. af Pommern mod to gårde i Malmø.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler Uppsala domkapitel, at han i anledning af biskop Arnold (Klementsens) død sender dem sin klerk, Thorlav Olufsen, provst i Bergen, med påbud om at overdrage ham ærkebispedømmets gods med rente, indtil andet meddeles.
Tingsvidne af Hviding herredsting om Lave Degns erhvervelse af Niels Elsens gods i Vester Vedsted.
Karl Hake giver i morgengave til sin hustru, Ingegerd Larsdatter, tre gårde i Valaberg i Gökhem sogn (Västergötland) og en gård i Tröinge i Vinberg sogn i Halland.
Tingsvidne af Næstved byting om, at Bo Hampe, tidligere præst i Sværdborg, har skødet en halv gård i Næstved til Jacob Bremle, høvedsmand på Vordingborg. Ejendommen ligger ved siden af den gård, som Asger Skåning ejede, der ligger nordøst for det smalle stræde, som løber langs Sortebrødrenes kirkegård. Ved samme lejlighed skødede Jakob Bremle gårdens anden halvdel med alt dens tilliggende til Henrik Jensen og hans arvinger.
Biskop Jens af Roskilde erklærer, at han og fru Margrete Fikkesdatter (Moltke) har skiftet den dem tilkommende arv efter Hans Reimersen mellem sig.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Mogens (Akselsen) Gøye hovedgården Krenkerup med alt dens tilliggende.
Tingsvidne af Skam herredsting om, at Anders Sonesen skødede Anders Hvid en gård med alt tilliggende, der ligger i den sydøstlige del af Grindløse.
Lund bytings vidnesbyrd, at Jens Mørk har skødet en gård i Lund til Hans Pedersen, borgmester sammesteds.
Vidisse af et brev af kong Erik 7. af Pommern hvorved biskoppen af Trondheim kvitteres for 121 eller 2100 nobler.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til domkapitlet i Lund sit len Håslöv i Skytts herred for 100 arnhemske gylden.
Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, pantsætter en gård i Mørkholt i Gårslev sogn til Jon Pedersen, kannik i Ribe, for 16 rhinske gylden, på det vilkår at hvis hun ikke har indløst pantet til næstkommende skt. Katrine dag, skal hun sælge gården til Jon Pedersen.
Anders Falster, kannik og vikar for ribebiskoppens official, Henrik Stangenberg, bevidner sammen med ti bisiddere, at Jens Holk, væbner, og Lars Ingelsen, kaldet Pors, aflagde vidnesbyrd om, at det kongelige retterting havde tilkendt gods i Vork i Jerlev herred til Christian Holk, Pors Stigsen og Jens Holk, og at det havde erklæret Albert Rytters adkomstbreve for falske; samt at Christian og Jens Holk derefter overdrog godset til Peder Pors til dækning af deres gæld.
Henrik Teilstorp, bymand i Malmø, pantsætter for 60 rhinske gylden kapitlet i Lund sin del i den gård i Malmø, som han selv bebor.
Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, skøder ærkedegn og kapitel i Ribe sin gård i Gårslev med tilliggende otting jord på Gårslev Mark.
Jakob Pedersen, rådmand og kirkeværge, skøder en grund i Malmø til Tyge Pallesen, borger i Landskrona.
Kong Erik 7. af Pommern garanterer, at han vil komme til retsmødet næstkommende 8. september med henblik på at bilægge stridighederne med Sveriges indbyggere.
Arild Madsen (Quitzow) af Häckeberga, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Galen) hundrede rhinske gylden, for hvilke han pantsætter ham alt sit gods i Villands herred.
Begyndelsen af et brev, hvori væbnerne Jørgen (Lavesen) Urne, på egne vegne, og Markvard Barsebek, på vegne af sin hustru Adelheid (Lavesdatter Urne), stadfæster fru Maren af Digsinds skødning af gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster.
Ærkebiskop Peder Lykke og kapitlet i Lund oplader Segemölla i Bara herred og Bulltofta i Oxie herred til kong Erik 7. af Pommern.
Et brev fra Mette Hermans angående køb af ejendom ved opførelsen af en kongelig gård i Malmø (Malmøhus).
Peder Tygesen (Ravensberg) sælger og skøder gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
Landstingsdom hvorved en strid om to gårde i Menstrup imellem Grib Jensen af Olstrup og Næstved Skt. Peder kloster afgøres.
Herman Steffensen, borgmester i Landskrona, skøder en øde gård på vegne af kronen til Hans Laxmand, dekan i Lund.
Peder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.
Ærkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, ridderne Erik Krummedige og Anders Nielsen, og væbnerne Otte Nielsen af Bjørnholm, Niels Jensen af Hammar og Peder Bille af Lyngby, der af kongen var udnævnt til dommere i sagen mellem domkapitlet i Lund og Bonde Jakobsen af Krageholm, tildømmer Lund domkirke en gård i Malmø
Jens Torbensen (Sparre), væbner, lejer på livstid med Roskilde kapitels samtykke Birkendegård og -by (Skippinge herred) af biskop Jens i Roskilde, med det vilkår at han hvert år inden kyndelmisse skal betale biskoppen 21 pund korn, halvt rug og halvt byg, af gårdens afkast. Efter Jens Torbensens død skal hans arvinger beholde godset indtil næstkommende påske og betale landgilden. Såfremt Jens Torbensen ikke holder de i brevet nævnte betingelser, har biskoppen ret til at tage gården tilbage.
Karl Tordsson Bonde (til Penningby), væbner, og hans hustru Cecilie (Bosdatter (Dyre)) erkender at skylde Hans Kröpelin 200 mark guld, for hvilke de pantsætter ham det gods på Sjælland, som de havde arvet efter Cecilies far, Bo Tygesen Dyre, og bror, Erik Bosen (Dyre).
Peder Jensen og Peder Mortensen sælger deres gods og rettigheder i Ränneslöv sogn til Povl Laxmand.
Poul Torstensen, rådmand i Lund, sælger sin gård i Skt. Budolfi sogn til kannikken Niels Isaksen.
Morten Hartvigsen, bymand i Køge, erkender at skylde Jens Clementsen, rådmand i Roskilde, to lødige mark i stæderpenninge, for hvilken sum han pantsætter ham en gård i Skt. Pauls sogn i Roskilde. Jens Clementsen skal oppebære gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol.
Brune Erik (Eriksen Banner (Høeg) til Hedegård), væbner, skøder Dueholm Kloster to gårde i Vester Jølby mod sjælemesser for sig selv og sine slægtninge; til gengæld skal han have klostrets hovedgård Digsind for livstid mod en årlig ydelse på fire pund korn; efter hans død skal både hovedgården og de to andre gårde tilfalde klostret.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en ødegård i Harre og et bol i Bajlum.
Morten Jensen, official og kannik i Roskilde, kvitterer priorinde og konvent i sankt Agnete kloster i Roskilde for sine udlæg i den tid, han var deres forstander.
Borgmestre og rådmænd i Malmø har med byens indbyggeres samtykke lavet en overenskomst med Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, kapitlet og domkirkens kirkeværge i Lund om, at det gods, de sidstnævnte har i Malmø, skal være fritaget for at bidrage til byens befæstning.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at Jens Sommer i Ørritslev skødede hr. Sten Basse, ridder, al sin mødrenearv, som hans mor, Grete Sommers, havde arvet efter sin mor, Cecilie Knuds, og al den arv, som var tilfaldet Jon Stjørn.
Præliminær voldgiftsafgørelse i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og det svenske rigsråd, afsagt af begge parters voldgiftsmænd. Ifølge forslaget skal kongen og det svenske rigsråd mødes i Stockholm på den næstkommende Skt. Olavs dag for at indgå forlig. For at opnå enighed mellem de to parter foreslås blandt andet, at kongen omgående skal overgive alle rigets landsdele og slotte med tilhørende len og lade Sveriges indbyggere benytte deres lov og privilegier. Indbyggerne i Sverige skal til gengæld betragte kong Erik som deres rette konge.
Tingsvidne fra Københavns byting om kantor og kirkeværge ved Vor Frue kirke i København Klaus Lybbertsens skødning af en gård i Nørregade tilhørende Vor Frue kirke til hr. Svend Pedersen, kannik sammesteds.
Niels Jensen i Havnelev får et vidnesbyrd af Stevns herredsting om arveadkomst, som med urette var blevet ham forhindret. Tolv dannemænd vidnede, at Bothild, Niels Jensens hustru, og Kirstine Randels, hendes søster i Odense, er ægte og rette søskende gennem deres moder, og hver af dem havde en dannemand til fader i ægteskab. Disse førnævnte søstre er de rette arvinger efter Bente, som døde i Odense og var deres moster.
Tingsvidne af Vends herredsting om, at noget bondejord tilhører kronen.
De svenske rigsråders gensidige garanti for modstand imod kong Erik 7. af Pommern, hvis ikke han vil overholde de med ham indgåede aftaler.
Poul Nielsen af Nees, væbner, overdrager Dueholm Kloster en gård i Erslev, som hans svigermoder, Maren Nielsdatter, havde skødet klostret før sin død.
Det danske rigsråds erklæring om kong Erik 7. af Pommerns fredsaftale med henholdsvis grev Adolf af Holsten og stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.Ifølge aftalen med grev Adolf af Holsten skal kongen lade grev Adolf forblive i besiddelse af alt, hvad han nu har i sin varetægt, så længe han lever, og hans arvinger skal beholde de pågældende besiddelser uanfægtet i to år efter hans død.Ifølge aftalen med stæderne skal kongen slutte fred med dem og give dem deres privilegier tilbage.Desuden er man blevet enige om, at traktaten fra den 15. juni 1423 imellem kongen og stæderne skal ophæves, og hver part skal tage sit brev derpå tilbage.
Lyder (Lydersen) Kabel, ridder, og hans hustru Mette Jensdatter (Due) skøder Dueholm Kloster en gård i Tved og tre gårde i Korsø i Hillerslev herred, mod at klostret hver uge ved det alter, de nylig byggede i klosterkirken, skal holde tre messer – tirsdag for Johannes Døberen, onsdag for sankt Anna og lørdag for Vor Frue – som sjælemesser for dem og deres forfædre.
Niels Andersen af Tvede erkender, at han med sin hustru Cecilies samtykke har skødet hr. Aksel Pedersen af Härlöv, ridder, det gods i Volborg herred på Sjælland, som fru Cecilie fik i arv efter sin farbror hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og som Aksel Pedersen har haft i pant for 125 lybske mark. Han erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på vegne af sin hustru.
Arild Svendsen, foged på Silkeborg Slot, har med sin hustru Elenes samtykke skødet hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, gods i Volborg herred på Sjælland. Godset var tilfaldet hende efter hendes farbror, hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og Aksel Pedersen havde tidligere haft det i pant for 125 lybske mark. Arild Svendsen erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på sin hustrus vegne.
Biskop Gert (Pedersen Gyldenstjerne) af Børglum foretager med sit domkapitels samtykke et mageskifte med Dueholm Kloster, således at biskoppen får klostrets gårde i Boddum, Skovsted, Villerslev, Hørdum, Hunstrup og Bejstrup mod at overlade klostret Lødderup Bisgårde, møllerne og Tagemark, samt en gård og øde jord sammesteds; mageskiftet skal vare i biskoppens og prior Jens Bruns levetid og 20 år efter deres død, hvorefter biskoppens efterfølgere kan lade det gå tilbage.
Væbneren Erik Nielsen kvitterer prioren i Sortebrødreklosteret i Lund for at have modtaget forskelligt løsøre.
Danmarks og Norges rigsråder samt borgmestre og råd i Stockholm garanterer over for Sveriges rigsråd, at kong Erik 7. af Pommern vil møde op i egen person eller repræsenteret med befuldmægtigede i Stockholm næstkommende 8. september og således opfylde betingelserne i Halmstad-forliget. Skete det ikke, ville de alligevel gennemføre mødet.
Knud Nielsen, borger i Svendborg, erklærer at skylde Peder Andersen 70 stædermark, for hvilken sum penge han sætter sin gård i Bagergade i pant til ham, på det vilkår at hans hustru Johanne frit skal besidde den østre gadebod, så længe hun lever. Når Knud Nielsen vil indløse gården, eller når Peder Andersen vil have sine penge tilbage, skal den ene kundgøre det for den anden et halvt år i forvejen.
Sveriges rigsråd aftaler indbyrdes at ville forsvare det med kong Erik 7. af Pommern indgåede forlig i Halmstad med liv og gods. Hvis kongen bryder det, vil de aldrig mere vise ham lydighed.
Niels Mus, væbner, der bor i Norge, kundgør at have solgt skt. Olofs kirke i Lunkende alt sit mødrene gods i Bondrum i Albo herred, nemlig fem gårde og to fæstegårde, samt en gård og en fæstegård i Onslunda i Ingelstads herred.
Niels Mus, væbner, der bor i Norge, anmoder tre af sine venner om at besegle brev vedrørende salg af gods til skt. Olofs kirke i Lunkende.
Biskop Jens af Oslo og Hans Krøpelin, foged på Stockholms slot, erklærer, at de efter anmodning af kong Erik 7. af Pommern har bevidnet, at dronning Margrete 1. efter hr. Mogens (Pedersen) Munk (til Bollers) død tog hans gods og penge i sin varetægt, men senere udleverede det til hans rette arvinger.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Anders Nilsson et adelsbrev til Harald Varg, som får skattefrihed på tre gårde i Västergötland.
Tingsvidne af Holmans herredsting om, at fru Ingerd (Hermansdatter) af Højgård har skødet og givet en gård i Gårslev sogn til Terkel Jensen, repræsentant for kapitlet i Ribe.
Voldgiftsafgørelse i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og det svenske rigsråd, afsagt af begge parters voldgiftsmænd. Ifølge afgørelsen skal blandt andet Halland, som det allerede var fremlagt i forligsforslaget fra Halmstad d. 3. maj 1435, frit komme tilbage til kongen, og Engelbrekt Engelbrektsson og Erik (Nilsson) Puke skal beholde deres len. Kongen skal sammen med sit norske råd træffe en afgørelse om Gotland, som både de danske og de svenske gør krav på. Flere andre stridsspørgsmål henstilles til afgørelse af kongen i forening med det svenske rigsråd, dels omgående, dels på et nyt møde, der skal afholdes sankthansdag 1436 i Lødøse.