Sprog: Latin
Povl Swans erkender at skylde brødrene Gerhard og Henrik van dem Polle fra Ribe 112 mark lybsk.
Paven pålægger under bands straf dekanen Friedrich Deys, kollektor i Bremens og Rigas provinser og andre stifter, herunder Slesvig,1) hurtigst muligt at indsende de opkrævede penge til det apostoliske kammer.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.
Abraham Brodersen, ridder, skænker 15 gårde, et fæste og 2 møller til Lunds domkirke til opretholdelse af det alter for Gud og jomfru Maria, som han har indstiftet sammesteds, og til afholdelse af en evig messe.
Jens Rampe, borger i Randers, skøder al sin bebyggede og øde jord i sankt Olufs sogn i Århus til hr. Jens Stigsen, evig vikar ved kirken i Århus.
Pave Gregor 12. eftergiver alle, der besøger sankt Nikolaj kirke samt sankt Gertuds kapel i Køge på en række hellige dage eet år og 40 dage samt på ottendedagene 100 dage af den dem pålagte kirkebod.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Klaus Limbek af Tørning på rettertinget har skødet Hundsbæk til dronning Margrete.
Pave Gregor 12. pålægger ærkebiskopperne i Köln, Trier, Salzburg, Magdeburg, Bremen, Upsala, Lund og Nidaros og deres undergivne samt alle andre munke og gejstlige i deres stifter at forhandle med den pavelige nuntius, dominikaneren Conradus, om at give pengetilskud til fornyelse af kirkens enhed.
Lasse Hvas, væbner, erkender at have udlejet sin gård i Bejstrup til Niels Nielsen Fynbo i otte år mod en årlig afgift på tre pund korn og derefter på livstid mod en årlig afgift på seks pund korn.
Biskop Peder af Roskilde erklærer, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Horn, deres medborger, har skødet Hemming Olufsen, bymand sammesteds, femtedelen af den jord, som denne bebor.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Jens Tygesen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods i Løve herred, inden 10 dage at vende tilbage dertil.
Pave Gregor 12. erklærer dominikanermunken og pønitentiaren Konrad Kruschel de Pruxia for indsamler i kirkeprovinserne Köln, Mainz, Trier, Salzburg, Uppsala, Lund, Nidaros og andre kirkeprovinser, steder og stifter i hele Tyskland og i rigerne Sverige, Danmark og Norge og i den romerske konge Ruprechts samt i hertugerne af Bayern, Braunschweig, Østrig, Geldern, Holland, Brandenburg og Sachsen og markgreverne af Meissen og Lothringens riger af hjælp til det apostoliske kammer til fremme af kirkens enhed.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Håstrup, Brenderup, Fraugde og Allerup kirker, en del af den dem pålagte kirkebod.
Peder Jensen, kannik og official i Ribe, afgør den arvestrid mellem Esger Esgersen af Sneum, kannik i Ribe, og Esbern Jensen, Arnfast Pedersen, Niels Pedersen og Tyge Bast som gods i Gasse og tildømmer førstnævnte som nærmeste arving det omstridte gods.
Vidisse på Sjællands landsting af kansleren Morten m. fl.s. brev af 1289 28. januar.
Broder Esger, provincial for franciskanerne i ordensprovinsen Dacia, optager skomagerlavet i Oslo blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.
Broder Jens, abbed, og hele konventet i Tommarp kloster opdager hr. Erik, ordensskriftefader i Vadstena kloster, og hans klosterbrødre i klostrets broderskab.
Johan Soltman erkender at skylde Konrad Koppelow 60 mark ud over de 200 mark, for hvilke han har pantsat sine boder i Skanør til denne.
Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle om forbund med hansestædernes udsendinge på vegne af kongen og hans forbundsfæller, herunder Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige.
Cecilie, enke efter Peder Knudsen, pantsætter sin brydegård i Rue til ridderen hr. Didrik Heest for 15 mark lybsk.
Søster Kristine Hennekedatter, priorinde i Roskilde sankt Agnete kloster, og hele konventet sammesteds udlejer et grundstykke i sankt Mikkels sogn i Roskilde i Hersegade til skomageren Keld Jensen, borger i Roskilde, og hans hustru Bodil for livstid mod en årlig afgift af een skilling grot.
Tingsvidne af Skanør byting om, at Kønike Wegel har solgt sin bod med tilliggender i Travenstrate til Konrad Pløne, som videresælger den til Jens Hardensted, også kaldet Skriver, borgmester i Skanør.
Jens Brynnekesen, kantor ved kirken i Roskilde, erklærer at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters øde gods i Kamstrup for livstid.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Roskilde og Århus at modtage lydighedsed af biskop Jakob af Oslo, der er forflyttet hertil fra Bergen.
Biskop Johan af Slesvig skænker Løgum kloster sit sagefald, som kaldes helligbrøde, af dets undergivne.
Dronning Margrete pantsætter borgen Trøjborg samt Lø herred til biskop Eskil af Ribe for 5000 lødige mark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Brenderup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Fraugde kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Allerup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Hr. Povl Breide, ridder, erkender på ridderen hr. Erik Ummereises vegne at have oppebåret 150 mark lybsk af Eberhard Nienborg, som Thomas Mutekantz skulle have betalt.
Biskop Peder af Roskilde overdrager med kapitlerne i Roskilde og Københavns samtykke slagteren Jakob Dachslap et grundstykke i Bjørnebrogade mod en årlig afgift på een skilling grot.
Hr. Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, mageskifter klostrets gods i Sigersted med Ringsted klosters gods i Tivelse og Hallelev.
Pave Gregor 12. pålægger biskop Nicolaus af Cammin som særligt udpeget befuldmægtiget i henhold til en ansøgning af kong Erik 7. af Pommern og nogle indbyggere i Stralsund at løse disse indbyggere fra de bandlysningsdomme, de har pådraget sig ved deltagelse i drab og ildspåsættelser i Stralsund.
Pave Gregor 12. pålægger biskoppen af Lübeck, provsten ved kirken sammesteds og dekanen ved Vor Frue kirke i Hamburg at overdrage Marquard Ottesen Vordendore, sognepræst i Oldenburg, det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, som var ledige efter Jens Stoltes død.
1407. 13. december, Reg. Dan. nr. *4121, se 1408. 13. december, nr.
William Loveney aflægger regnskab for udgifterne i forbindelse med dronning Filippas rejse til Danmark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Svanninge kirke, en del af en dem pålagt kirkebod.
Werner Hoop erkender, at Johan Alsteker i tre år skal oppebære hans sildetran i Malmø
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Niels Strangesen, ridder, og hans hustru Margrete på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Palle Kirt, ridder, på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde i Amtoft, Arup, Sønder Arup, Øsløs og Højstrup.
Kong Henrik 4. af England giver de engelske købmænd i Danmark, Norge og Sverige tilladelse til at vælge deres egne fogeder.
Pave Gregor 12. giver efter ansøgning af dronning Margrete hendes udsending Herman Rynkeby, sognepræst ved Vor Frue kirke i Helsingborg, dispensation til at modtage og i fem år at beholde kantordømmet ved kirken i København sammen med sin sognekirke.
Biskop Peder af Roskilde indstifter uddelinger i Vor Frue kirke i København ved de kanoniske tider og skænker den biskoppelige sildetiende af København og Amager, to grundstykker og en gård samt skylden af 12 slagterboliger i Bjørnebrogade hertil til gengæld for afholdelsen af en årtid for alle biskopper af Roskilde.
Peder Fælling, foged på borgen København, lejer for sin og sin hustrus livstid tre bol jord i Måløv tilhørende sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke af hr. Jens Hemmingsen, sakristan og evig vikar sammesteds, mod en årlig afgift af to læster korn og to mark sølv.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, lejer en øde gård i Særløse af Henneke Mule, borger i Roskilde, for 12 år mod en årlig afgift af 4 pund korn og en skilling grot.
Pave Gregor 12. udnævner Johannes Molner, ærkedegn i Parchim i Schwerin stift, til kollektor i provinserne Bremen og Riga og i Camin, Verden ac Slesuicensi ciuitatibus et diocesibus.
Anders Ingvarsen og Erik Jakobsen, fogeder på borgen Stockholm, vidimerer Johan Styrbjörnssons brev af 1339 24. december.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen dispensation til efter sin skriftefaders skøn at nyde mælkemad på dage, hvor det er forbudt, af hensyn til sin legemlige svaghed.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen lov til at lade holde messe for sig på steder, der er lyst under interdikt, når blot han ikke selv er skyld deri.
Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Jon Jensen af Öslöv, væbner, har skødet en gård i Hunneberga til kapitlet i Lund til gengæld for en gård i Öslöv.
Henneke Ågesen, bymand i Malmø, erkender at have lejet den gård i Malmø, som Ivar Nielsen og hans hustru havde testamenteret til Lunde kirkes bygningsfond, for sin og sin hustru Katrines livstid af ærkebiskop Jakob og domkirkens værger mod en årlig afgift af ti mark sølv.
Inger, priorinde i Ålborg Vor Frue kloster, skænker en øde gård i Vilse til johanitterklostret i Dueholm mod afholdelse af en ugentlig messe til bod for Katrine Jakobsdatters sjæl.
Pave Gregor 12. bevilger dronning Margrete, at hun og to personer ved tre bestemte dage at besøge de ærværdige kirker i Danmark kan opnå samme fuldstændige syndsforladelse som ved hvert 33. år at besøge de kirker i Rom, som pave Urban 6. havde fastsat.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer væbneren Kristian Frellevsen på dronning Margretes vegne for 150 mark lybsk.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, kundgør for kong Ruprecht, paverne Gregor 12. og Benedikt 13.s afgang. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie, Bohemie, Portugalie, Castelle, Navarre, Dacie, Swecie, Norwegie, Arragonie, Sicilie, et Ierusalem et certis reginis.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, meddeler kong Ruprecht, at de anser pave Gregor 12. for fjende af unionsbestræbelserne og opfordrer ham til bl.a. at støtte bestræbelserne for samling af kirken og at henstille til kollektorerne ikke at sende deres indsamlede midler til kammeret. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie ..... Novarie, Dacie, Swecie, Norwegie .
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes mageskifte med sankt Laurentii kapel i Roskilde domkirke og dets henlæggelse til præbenden Osted.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes henlæggelse af det af ham indstiftede Allehelgens kapel i Roskilde domkirke til præbenden Everboldam.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes brev af 1408 12. marts.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde lov til at gøre testamente.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde tilladelse til at besøge den hellige grav sammen med 12 af ham udvalgte personer.
Udbetaling af £20 til Filippa, dronning af Sverige og Danmark.
Pave Gregor 12. giver ridderen Jakob Troelsen og hans hustru Gese lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsstund.
Danzig giver Johan Laukow anbefalingsbrev til dronning Margrete angående 336 mark lybsk for klæde, købt af Herman Schlochow.
Pave Gregor 12. imødekommer ærkebiskop Jens af Uppsalas anmodning om, at biskopperne af Västerås og Skara må overgive ham palliet, som var blevet sendt til ham med hans udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Västerås og Skara at overgive ærkebiskop Jens af Uppsala palliet, som dennes udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby har hentet.
Klaus Bremer og Klaus Snydewind pantsætter deres skib til Gert Tidemansen for 26 mark, at betale i Skåne.
Udbetaling af £166 13s 4d, dvs. 250 mark, til Nicholaus Blakeburn, nylig kongens admiral, for bl.a. dronningen af Danmarks overfart.
Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at Henning og Lyder Kabold, riddere, har lovet bymændene i Svendborg fred og orfejde for Ludvig Kabolds død.
Uffe Pedersen af Tørslev, væbner, pantsætter sine to brydegårde i Tørslev og Gerlev til væbneren Peder Okse for 10 mark sølv.
Anne Pedersdatter af Nordrup, enke efter Anders Gris, oplader det gods i Sørbylille, som Jens Nielsen havde pantsat til den afdøde, til Peder Jakobsen Broge, væbner.
Greteke, enke efter Ludolf Koesfeld, sælger sammen med sine børn en klædeskærerbod i Falsterbo til brødrene Johan og Herman Brunsvig.
Broder Peder, fordum biskop af Holár, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Pave Gregor 12. meddeler (kong Erik 7. af Pommern) en transsumpt af sin bulle af 5. juli 1408, hvorved han indkalder til et almindeligt koncil den kommende pinse, der skal have til formål at bringe skismaet til ende, og han opfordrer ham til at bevæge den højere gejstlighed og adelen i sit rige til at deltage i konciliet.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at dronning Margrete på rettertinget tilstår fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim Eriksen, sit gods i Audebo samt en gård i Roskilde for livstid.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Hans Podebusk, ridder, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang samt det øvrige gods, han havde arvet efter sin hustru fru Johanne, fru Kristine, enke efter hr. Torben Pedersen, og fru Gertrud, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Kristine, enke efter hr. Gevert Bydelsbak, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang og andet gods på Sjælland til dronning Margrete.
Ærkebiskop Jakob af Lund sælger alt sit gods i Norra Knästorp, Västra Bjällerup og Arendala til domkapitlet i Lund til gengæld for dettes gods i Värpinge og Brusarp.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Erik Bydelsbak, ridder, og Peder Grubbe på rettertinget har skødet al deres arveret til gods i Kundby, Bennebo, Snuderup, Jyderup og Hjembæk til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer kansleren Morten m. fl.s brev af 1289 28. januar og Jens Gyrstinge m. fl.s brev af 1407 29. juni.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Sommer på rettertinget har skødet al sin arveret til Gedsted til dronning Margrete.
Rådet i Hamburg giver Tideke Raphon anbefalingsbreve til hansekøbmændene i Skåne og andre herrer sammesteds angående Marquard Godings gods.
Jakob Brand, der agter at sejle til Skåne, henlægger 3½ mark til sin hustrus arvepart.
Niels Nielsen Mus, væbner, afstår to gårde i Bode til Niels Manderup, ridder, af Barritskov og dennes hustru Bodil for deres levetid på den betingelse, at når begge parter er døde, skal gårdene arves af hans arvinger.
Testamente af Ebbe Jensen, kannik i Ribe og sognepræst i Ål.
Hartvig Bryske, ridder, pantsætter sit gods i Næsby til biskop Peder af Roskilde for 600 mark lybsk.
Kristian Cobant, kannik i Ratzeburg, udsending fra kardinalerne i Pisa, rejser med brev til Dacie, Suecie, Norwegie regna.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Hans Nadde, borger i Ribe, har skødet et grundstykke på volden mellem møllen og Slusebro til Tule Rigelsen, rådmand i Ribe, på fru Herluf Peders vegne.
Tingsvidne af Hardsyssel sysselting om, at hr. Niels Krag, ridder, og hans hustru Elene har skødet alt deres gods i Velling, Hee og Stadil sogne, herunder Rybjerggård, til Ribe kapitel.
Bent Hemmingsen af Merløse skøder en gård i Ringsted til Sorø kloster.
Testamente af Mikkel Ingemarsen Degn, notar i Lundegård.
Gerwin Zemelowe, borger i Stralsund, sælger med samtykke af sin broder Konrads formyndere landsbyen Gnies til biskop Peder af Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern tager Munkeliv kloster under sin beskyttelse og stadfæster dets friheder.
Lars Olufsen og Bo Olufsen, brødre, skøder al deres arv efter broderen Asser Olufsen, bymand i Køge, til Sorø kloster.
Biskop Peder af Roskilde giver værgerne for sankt Gertruds kapel i Køge tilladelse til at indsamle almisser i Stevns-, Bjæverskov-, Ramsø- og Tune herreder samt i fogediet Dragør til forbedring af kapellet.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde at undersøge sidstnævntes påstand om, at kapitlet i Oslo har aftvunget ham ulovlige løfter før hans tiltræden som biskop, og i bekræftende fald løse ham fra dem.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde efter at have løst sidstnævnte fra de ham aftvungne løfter at pålægge de ham undergivne gejstlige at betale det sædvanemæssige katedraticum.