Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til skomageren for levering af sko til Peder og Ulf, de danske udsendinge.

Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.

Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for varer til udsendinge fra den danske konge.

Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for varer til udsendinge fra den danske konge.

Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for fortæring til danskeren Peder.

Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til beklædning til danskeren Ulf.

Den romerske konge, Ruprecht, erklærer over for det nye råd i Lübeck, at han misbilliger dets optræden i striden med det fordrevne gamle råd, skønt han har begunstiget det på mange måder og bekendtgjorde dette mere end en gang over for kongerne af England og Danmark og andre fyrster, gestlige og verdslige, herrer og stæder, og bad dem være det nye råd behjælpelige på al måde, som de tidligere havde været over for det gamle råd.

Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.

Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.

Reces af de preussiske stæders dag i Elbing.

Højmesteren for Den tyske Orden skriver til forskellige fyrster for at søge støtte i kampen mod den polske konge og den litauuiske hertug. På bagsiden kopi af brevene, som er skrevet til disse efterskrevne herrer..... i Danmark kongen og dronningen.

Hertug Johan af Bayern kvitterer kong Erik for 20.000 rhinske gylden, som er halvdelen af medgiften på 40.000 gylden, som hører til Katerines medgift.

Ordensmesteren i Livland til komtur, borgmester og råd i Reval, at sejlads gennem Øresund til Zwin er forbudt efter opfordring fra Lübecks stadsskriver.

Brev fra den tyske ordens befuldmægtigede i Rom, Peter, som indledningsvis meddeler at man har meddelt mig at kongen af Danmark skulle have skrevet til paven før biskoppen af Braunsberg.

Rådmændene i Danzig meddeler rådmændene i Thorn, at man agter at deltage i forsamlingen i Marienwerder, såfremt man ikke er forhindret heri, samt at man til forfølgelse af sørøvere har udrustet et krigsskib og en krejert sammen med små skibe, der tjener dertil med mere end 250 bevæbnede mænd at forfølge tyvene og røverne imellem her og Skagen, da det er blevet os bekendt, at røverne vil ligge og vente på den flamske flåde.

Den livlandske ordensmester meddeler højmesteren for den tyske orden, at han ikke er i stand til at imødekomme en anmodning om økonomisk støtte og meddeler endvidere at vi har sande forlydender, at kongen af Danmark vil være vores fjende på grund af landene Harrien og Wierland. Hvis der skulle komme nogle skibe, som bringer tidender herom, beder vi om, at I uden tøven vil lade disse tilkomme os.

Højmesteren henvender sig til biskop Peder af Roskilde angående frigivelse af et skib fra Danzig, som biskoppen har beslaglagt grundet sine stridigheder med byen.

Skrivelse fra medlemmerne af det gamle råd i Lübeck, Jordan Pleskow, Regner v. Calven og Henrik Rapesulver til kong Sigismund; heri nævnes en tidligere stilstand, som er mæglet af den strålende ophøjede fyrstinde, fru Margarete, dronning af Danmark mellem kong Ruprecht og byen

Højmesteren for den tyske orden, Henrik von Plauen beder kong Erik af Danmark formane ærkebiskoppen af Lund til, i overensstemmelse med hans forgængers påbud, at betale den gæld, han gennem længere tid har skyldt de preussiske købmænd, samt at lade disse nyde deres rettigheder i Skåne og på Bornholm.

De preussiske stæders reces i Marienburg.

Albrecht Dodorf meddeler højmester Henrik von Plauen angående forhandlinger i Kalmar om et forlig mellem kong Erik og de pommerske fyrster og stæder og angående dronning Margretes byggeforetagender i Flensborg.

De preussiske udsendinge beklager overfor højmester Henrik v. Plauen resultatet af mødet med kongen af Polen; Stralsund vil ikke deltage i forhandlinger i Lübeck, men siges sammen med de pommerske stæder at have sluttet forbund med kong Erik.

Klaus og Otto Snafs pantebrev til Godskalk Tinhuus (Skinkel) på Bjolderup m.m.

Reces af de preussiske stæders dag i Hohenstein.

Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen meddeler dronning Margrete, at han grundet sine tab i den sidste krig og den ustabile fred ikke kan efterkomme hendes ønske om at sende en kanon og noget krudt.

Hertug Johan af Bayern kvitterer kong Erik for 20000 gylden som den sidste halvpart af dennes søsters Katrines medgift, og lover hende derfor en livgeding af 4000 gylden efter sin død.

Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.

Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg for en læst sild fra Skåne.

Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg for transport af skånske sild.

Uddrag fra de preussiske stæders møde i Marienburg, hvor man talte om et møde med den danske konge.

Højmesteren for Den tyske Orden skriver til Lübeck angående forberedelser til et møde med den danske konge.

Johannes (v. Wallenrode), ærkebiskop i Riga, meddeler Michael Küchmeister, højmester for Den Tyske Orden, at Danmarks fuldmægtige udsending ved kirkekoncilet i Konstanz har tiltrådt den tyske, franske og engelske nations beslutning om de tre pavers fratræden.

Hansereces: de preussiske stæder enes om at sende et bud til kong Erik af Danmark for at få stadfæstet privilegiet i Falsterbo. Endvidere nævnes et kvittansbrev fra kongen.

Kong Sigismunds brev stilet til kong Erik af Pommern med meddelelse om ophævelse af rigets akt over det nye råd i Lübeck.

Den livlandske ordensmester skriver til Michael Küchmeister, højmester for Den Tyske Orden.Den livlandske ordensmester skriver blandt andet, at en adelsmand fra Harrien ved navn Herman Litel, der fornylig var hos kong Erik 7. af Pommern, under en middag i Roskilde med Peder Jensen Lodehat, biskop i Roskilde, har fået at vide af biskoppen, at kong Erik har fået et nyt råd. Peder Jensen Lodehat skulle endvidere have sagt, at det var bedre, om kong Erik havde beholdt sit gamle råd. Således burde kong Erik ifølge Peder Jensen Lodehat ikke angribe hansestæderne, men derimod Harrien og Wirland.

Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, meddeler den livlandske ordensmester, at han på dennes opfordring vil sende et bud til kong Erik 7. af Pommern for at erklære, at han er uskyldig i, at kong Eriks kapellan er blevet frataget nogle breve.

Kong Sigismund takker hansestædernes rådssendebude, som netop er vendt tilbage fra kong Erik af Danmark, for deres deltagelse ved forhandlingerne mellem Lübeck og kong Erik af Danmark.

Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, erklærer sig over for kong Erik 7. af Pommern uskyldig i Johannes v. Dolens død samt i, at kong Eriks kapellan er blevet frataget nogle breve i Danzig.

Den livlandske ordensmester skriver til Den Tyske Ordens prokurator.I nærværende brev meddeler den livlandske ordensmester i forbindelse med nogle forhandlinger angående birgittinerklostret Mariendal ved Reval bl.a., at byen og slottet Reval tidligere har tilhørt kongeriget Danmark, men derefter er kommet til Den Tyske Orden, hvorfor rigerne Danmark, Sverige og Norge nu hader Den Tyske Orden.

Den livlandske ordensmester skriver til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden.I nærværende brev beder den livlandske ordensmester om at få nye oplysninger om den krig, som kong Erik 7. af Pommern for tiden fører.

Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at dronningen af Danmark skylder storskafferen 300 engelske nobler på vegne af hr. Kristian Vendelbo.

Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at Konrad Iserenford, som tidligere var ærkebiskoppens foged på Bornholm, skylder storskafferen på Marienburg 16 mark for 4 læster mel.

Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at storskafferen på Marienburg har udrustet et skib til Bornholm for 530 mark.

Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at skipperne i Svaneke på Bornholm skylder storskafferen på Marienburg i alt 14 mark og 16 skot.

Sander Machwitz, Den Tyske Ordens foged i Neumark, meddeler Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, at kong Vladislav 2. af Polen forsøger at vinde kong Erik 7. af Pommern imod Den Tyske Orden, samt at kongen af Polen har indbudt kong Erik, som nu befinder sig i Pommern, til et hemmeligt møde.Endvidere meddeles det, at kong Erik allerede har frasagt sig det ordensbroderskab, hvorved højmesteren havde optaget kong Erik i Den Tyske Orden som halvbroder, eftersom Den Tyske Orden ifølge kong Erik griber ud efter det, som tilhører kongen.

Skrivelse fra Johannes (Ambundi), ærkebiskop i Riga, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler, at hans skib har lidt skade ved en storm ud for Bornholm.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han bl.a. videresender oplysninger fra Reval om, at svenskerne og danskerne er i gang med en større oprustning til søs. Den livlandske ordensmester ved imidlertid ikke, hvor svenskerne og danskerne vil sejle hen.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, i hvilken han omtaler, at den romerske konge Sigismund og kong Erik 7. af Pommern ifølge en adelig kvinde med kendskab til sagen skulle være med i det forbund, som hertug Witold af Litauen og kong Vladislav 2. af Polen har indgået.

Skrivelse fra Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til ordensprokuratoren, hvori han omtaler, at hr. Johannes Schütte, dekan i Dorpat stift, over for højmesteren mundtligt har erklæret, at han med hjælp fra kong Vladislav 2. af Polen, hertug Witold af Litauen og kong Erik 7. af Pommern vil overtage Øsel stift, såfremt paven ikke vil tildele ham det.Højmesteren meddeler endvidere, at Dorpat stift på den måde har frasagt sig Den Tyske Ordens beskyttelse.Endvidere meddeler højmesteren, at Johannes Schütte allerede har været hos paven og forevist de beskyttelsesbreve, som kong Erik og kong Vladislav har udstedt til ham, for at tiltvinge sig besiddelsen over Øsel stift.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, ved hvilken han sender højmesteren det brev, som komturen i Reval har sendt ham, vedrørende kong Erik 7. af Pommerns krigsforberedelser.I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at han allerede har givet komturen i Reval tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva, således at man kan være forberedt både dag og nat i tilfælde af et angreb.

Skrivelse fra konventet i Sankt Michaels nonnekloster i Reval til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori hr. Heinrich Alden, abbed på Gotland, nævnes som skrivelsens overbringer.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han nævner, at det er umuligt at gå ind på et fredsforslag fremsat af storfyrst Vasilij 1. af Moskva og indbyggerne i Novgorod, idet det ville betyde, at Den Tyske Orden skulle love russerne sikkerhed for kong Erik 7. af Pommern.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler det af biskoppen på Øsel og ridderskabet på Øsel fremsatte krav om at bevare de friheder, som er blevet givet dem af de danske konger.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland, samt truslen om en krig med kong Erik 7. af Pommern som følge af konflikten mellem Den Tyske Orden på den ene side og kong Vladislav 2. af Polen og hertug Witold af Litauen på den anden side.I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at det er hans forhåbning, at Den Tyske Orden vil indgå et fredsforbund med hansestæderne, idet dette vil afholde kong Erik fra at angribe Preussen og Livland.Endelig meddeler den livlandske ordensmester, at mange riddere og væbnere fra de allerfineste slægter i Livland samt en del livlandske gejstlige er begyndt at sympatisere med kong Erik og således har vendt Den Tyske Orden ryggen.

Ordensmesteren i Livland meddeler højmesteren for Den Tyske Orden, at ærkebiskoppen af Riga nu er blevet rask igen, og at han på pavens befaling skal rejse til Sverige for at dømme i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Uppsala.I den forbindelse har han bedt ærkebiskoppen af Riga om på ordensmesterens vegne at give kong Erik en undskyldning for nogle ord, som han skulle have brugt i sagen om Johannes v. Dolen. Disse ord skulle nemlig have gjort kong Erik irriteret og vred.

Ordensmesteren i Livland skriver til højmesteren for Den Tyske Orden.I forlængelse af ordensmesteren i Livlands brev til højmesteren for Den Tyske Orden () vedrørende ærkebiskoppen af Rigas rejse til Sverige meddeler ordensmesteren i Livland, at han har medgivet ærkebiskoppen af Riga et notarialinstrument indeholdende transsumpter af Den Tyske Ordens privilegier med hensyn til Harrien og Wierland.Ordensmesteren i Livland har bedt ærkebiskoppen af Riga om at forevise transsumpterne af privilegierne for kong Erik 7. af Pommern.Sker det imidlertid, at kong Erik ikke er tilfreds med transsumpterne, og at han derfor ønsker at se de originale privilegier, som er blevet bekræftet af den ene danske konge efter den anden samt af paven, så skal ærkebiskoppen af Riga sørge for, at kong Erik fastsætter tid og sted for et møde, på hvilket Den Tyske Orden kan forevise de originale privilegier for kong Erik eller for dem af kongens mænd, som han har givet fuldmagt dertil.Endvidere har ordensmesteren i Livland talt med både ærkebiskoppen af Riga og fru Elsebe v. Podebusk, der bor i Danmark, og som året forinden var i Riga, om denne sag, og han har bedt dem om at give Den Tyske Orden besked om, hvordan kong Erik forholder sig til sagen.Endelig meddeler ordensmesteren i Livland, at ærkebiskoppen af Riga har påtaget sig sagen, og at han vil gøre sit bedste i denne sag for Den Tyske Ordens skyld.

Ridder Krister Nilsson ((Vasa) høvedsmand på Viborg slot) skriver til rådet i Reval.Krister Nilsson meddeler, at der er opstået strid imellem rådet i Reval, kong Erik 7. af Pommern og russerne vedrørende det gods, som fragtes fra Reval over kong Eriks områder til floden Neva uden kong Erik eller hans høvedsmænds tilladelse, hvilket er til stor skade for kong Erik og hans riger. Endvidere meddeler Krister Nilsson, at det kan bevises, at både Reval og russerne på den måde har påført kong Erik og hans undersåtter stor skade og fortræd.Derfor beder Krister Nilsson på kong Eriks vegne rådet i Reval om at advare hansekøbmændene mod at sejle igennem kongens områder til Rusland.Såfremt hansekøbmændene vælger at trodse denne henstilling fra kong Erik, hvorved de vil komme til at optræde formasteligt og hovmodigt over for kongen, således som de tidligere har gjort, kan man fra kongens side ikke garantere for hansekøbmændenes sikkerhed i kongens områder.Endelig meddeler Krister Nilsson, at hans tjener Hans v. Lynen mundtligt vil fortælle rådet i Reval mere om disse sager.

Skrivelse fra Jost Qvednau, Den Tyske Ordens udsending til den romerske konge Sigismund, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han meddeler, at den romerske konge Sigismund har advaret ham om, at kong Erik 7. af Pommern vil slutte et forbund med hansestæderne og Johannes Ambundi, ærkebiskop i Riga, imod Den Tyske Orden.

Skrivelse fra magister Seyfrid, kong Sigismunds læge og dekan i Liegnitz, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler, at Heinrich 7. Rumpold, hertug til Groß-Glogau, og Ludwig 2., hertug af Liegnitz-Brieg, vil rejse videre til Danmark, efter de har holdt et møde med højmesteren i Preussen.

Overenskomst imellem de tyske kurfyrster, som er forsamlet i Nürnberg, hvori der udtales håb om, at bl.a. kong Erik 7. af Pommern vil hjælpe dem i kampen mod de hussitiske kættere.

Den romerske konge Sigismunds anbefalingsbrev for hertug Heinrich Rumpold til hertug Heinrich af Slesvig.Kong Sigismund meddeler, at han sender Heinrich Rumpold, hertug til Groß-Glogau, til hertug Heinrich af Slesvig for at overbringe hertug Heinrich kong Sigismunds ønsker og befalinger med hensyn til krigen mellem hertug Heinrich af Slesvig, kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne.I forlængelse heraf meddeler kong Sigismund, at han ønsker, at hertug Heinrich accepterer alt, hvad Heinrich Rumpold fortæller ham, og at hertug Heinrich retter sig efter Heinrich Rumpold.

Den romerske konge Sigismunds fuldmagt for hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau til brug ved forhandlingerne om en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne.Kong Sigismund erklærer, at den uenighed, splid og krig, som eksisterer imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne, ikke blot er til skade og fordærv for deres egne lande og folk, men tillige for hele kristenheden. Det forholder sig nemlig sådan, at kætterne i Bøhmen netop nu går imod den kristne tro, hvorved de skaber stor forvirring med deres hedenskab. Dette er i særdeleshed muligt på grund af kætternes hjælpere, herunder særligt kong Witold af Polen, som skader kristenheden ved at hjælpe hedningene ved blandt andet at lade dem komme ind i Polen udefra.For at afværge den forvirring, som hedningene har skabt, har kong Sigismund indkaldt Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæder til et møde i Nürnberg. På dette møde er kong Sigismund og de førnævnte kurfyrster, fyrster, herrer og stæder blevet enige om at gå til kamp mod kætteriet. Derfor har kong Sigismund med Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæders samtykke i kraft af nærværende brev givet hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau fuldmagt til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne at forhandle om og opnå en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne.Endelig erklærer kong Sigismund, at han vil holde, udføre og bekræfte alt, hvad hertug Heinrich Rumpold forhandler sig frem til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne, ganske som hvis kong Sigismund selv havde været til stede og forhandlet sig frem til det.

Skrivelse fra Det Romerske Riges kurfyrster til Heinrich 4., hertug af Slesvig, i hvilken de beder hertug Heinrich om at understøtte den romerske konge Sigismunds kamp imod kætterne i Bøhmen. Efter kurfyrsternes mening bør hertug Heinrich hjælpe kong Sigismund i denne sag, idet kong Sigismund allerede har hjulpet hertug Heinrich ved at sende sin fredsmægler Heinrich Rumpold, hertug til Groß-Glogau, til hertug Heinrich for at afslutte krigen imellem hertug Heinrich og kong Erik 7. af Pommern.

Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til kong Erik 7. af Pommern, hvori han meddeler, at han på foranledning af det romerske riges øverste kammermester hr. Konrad v. Weinsberg har erklæret rådet i Hamburg i rigets akt.I forlængelse heraf beder kong Sigismund kong Erik om at understøtte Konrad v. Weinsberg i dennes forsøg på at gå i rette med rådet i Hamburg.

Biskop Kasper af Øsel skriver til højmesteren for Den Tyske Orden om sine stridigheder med høvedsmanden på Arensburg på Øsel Wilhelm v. Fahrensbach, der flere gange tidligere har erklæret at ville søge beskyttelse hos kong Erik 7. af Pommern i Sverige.Biskop Kasper meddeler, at han har forbudt Wilhelm v. Fahrensbach at rejse ud af Livland uden biskoppens tilladelse. Ikke desto mindre er Wilhelm v. Fahrensbach rejst til kong Erik, hvor han har gjort fodfald for kongen. Her har han i sit forsøg på at ødelægge biskop Kasper, dennes kirke og dens undersåtter med forsæt arbejdet på at vende kong Erik imod biskop Kasper og dennes kirke ved hjælp af usande historier og klager. Bl.a. har Wilhelm v. Fahrensbach fortalt kong Erik, at biskop Kasper skulle have udsat Wilhelm v. Fahrensbach for stor skade og vold, samt at biskoppen skulle have forsøgt at indbringe sagen mellem dem for paven i Rom, hvorved Wilhelm v. Fahrensbach ville få frataget sin ridderret. Desuden har Wilhelm v. Fahrensbach bedt kong Erik om at beskytte hans gods på Øsel, som imidlertid retmæssigt tilhører kirken på Øsel, samt at sikre, at Wilhelm v. Fahrensbach er dækket af den ret, som også de andre livlandske riddere og knægte er dækket af.På grund af Wilhelm v. Fahrensbachs skadelige virksomhed hos kong Erik, som kunne have ført til fjendskab mellem kong Erik og biskop Kasper, har biskop Kasper været nødt til at sende to mænd fra kapitlet og to af biskoppens egne mænd til kong Erik for at befri biskoppen og kirken på Øsel fra Wilhelm v. Fahrensbachs ondsindede beskyldninger, således at de kunne undgå unåde fra kong Eriks side.

Hertug Heinrich Rumpold bekendtgør, at han i kraft af kong Sigismunds fuldmagt har forhandlet fred imellem kong Erik og de slesvigske hertuger med henblik på en voldgiftsdom imellem parterne afsagt af Sigismund eller ham selv på dennes vegne.

Højtysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af kong Eriks brev, at han har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med de holstenske grever.

Nedertysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af de slesvigske hertugers brev brev, at de har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med kong Erik.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at det fuldmægtige sendebud, som højmesteren havde sendt til kong Erik 7. af Pommern med anbefalingsbreve og andre skrifter, netop er vendt tilbage til højmesteren. Dette sendebud har netop berettet, at striden mellem kong Erik, de holstenske herrer og hansestæderne er blevet bilagt. Endvidere har sendebudet berettet, at kong Erik nu er velvilligt stemt over for Den Tyske Orden, og at han af kærlighed til kristendommen har tilbudt Den Tyske Orden at bistå den med råd og dåd.Højmesteren meddeler i forlængelse heraf, at han ønsker at sende en delegation til kong Erik, og han opfordrer den livlandske ordensmester til at lade en livlandsk ordensherre deltage i delegationen til kong Erik.Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at nedfælde alle sager og tvister vedrørende Reval, Narva, Harrien, Wierland osv., som den livlandske ordensmester finder nødvendige for delegationen. Oplysningerne om disse sager og tvister skal den livlandske ordensmester sende med en livlandsk ordensherre til højmesteren over land, inden højmesteren drager afsted fra Marienburg til det møde, som han skal holde med hertug Witold.Endvidere beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sørge for den livlandske ordensherres kost. Således opfordres den livlandske ordensmester til at sende et skib med fornødenheder fra Livland til Danzig, for at den livlandske ordensherre ikke skal have så mange omkostninger til kost på rejsen.Endelig indskærper højmesteren atter, at den livlandske ordensherre skal rejse til Marienburg over land, mens den livlandske ordensherres fornødenheder skal fragtes til Danzig ad vandvejen, idet højmesteren først vil sende delegationen fra Marienburg til Danzig og derfra videre til Danmark.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han ønsker at skænke kong Erik 7. af Pommern et klenodie som tak for kong Eriks sild. Imidlertid er højmesteren kommet i forlegenhed, idet han har været nødt til at forære alle sine egne klenodier væk til de fyrster og herrer, som for kort tid siden har besøgt ham. Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende et klenodie - det være sig et relikvie eller andet, når blot klenodiet er anseeligt og ærefuldt - med den livlandske ordensmesters udsending til højmesteren.Endelig meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal tvivle på højmesteren, for med Guds hjælp vil højmesteren gøre gengæld for den livlandske ordensmesters tjeneste.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han endnu ikke har modtaget nyheder, hvorfor han stadig ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. I forlængelse heraf meddeler højmesteren, at han håber, at der snart vil komme nyheder.Endvidere meddeler højmesteren, at han skriftligt vil forholde sig den livlandske ordensmesters forslag om at sende en delegation til Danmark, når han har modtaget nyhederne om deres sag. Endvidere meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal blive forundret, såfremt højmesteren sender brevet til den livlandske ordensmester over land.Endelig beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende skrifter eller kopier af skrifter vedrørende sagen til højmesteren.

Skrivelse fra Kaspar Schauenpflug, biskop på Øsel, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden.Heri forsvarer han sine kirkelige rettigheder over for højmesteren, eftersom en del livlandske riddere og væbnere har klaget til højmesteren over ham. De mener nemlig, at biskop Kaspar har krænket de privilegier, som er blevet givet dem af kongerne af Danmark. I samme anledning har den livlandske adelsmand Wilhelm v. Fahrensbach klaget til kong Erik 7. af Pommern over biskoppen.I forlængelse heraf henviser biskop Kaspar til faren for, at kong Erik 7. af Pommern i anledning af de livlandske riddere og væbneres klage vil gøre krav på Livland.Med hensyn til Wilhelm v. Fahrensbach meddeler Kaspar Schauenpflug dog, at kong Erik har afvist dennes klage, da den ikke angår kongen, hans folk eller hans områder, og da den ikke omhandler verdslig, men derimod gejstlig ret.I forlængelse heraf ytrer Kaspar Schauenpflug den forhåbning, at kong Erik på samme måde vil gå i rette med de livlandske riddere og væbnere, som nu har klaget til højmesteren over biskoppen.

Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til alle kongens undersåtter i Det Romerske Rige og i kongerigerne Bøhmen og Ungarn, hvori han befaler, at de skal tage godt imod og understøtte kong Erik 7. af Pommern og hele hans følge bestående af grever, bannerførere, adelsmænd, riddere, væbnere, embedsmænd, tjenere, heste, vogne m.m., når kong Erik snart rejser igennem kong Sigismunds riger.

Traktat imellem Erik af Pommern, de pommerske hertuger, Otto, Kasimir, Barnim og Bugislav, på den ene side, og Den tyske Orden på den anden.

Højmesteren Paul von Rusdorffs garanti for en ny traktattekst forsynet med hans store segl.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at storkomturen havde i sinde at ledsage kong Erik 7. af Pommern til mødet i Breslau mellem kong Erik og den romerske konge Sigismund. Imidlertid har kong Sigismund aflyst mødet, idet kong Sigismund ikke kan forlade Ungarn grundet truslen fra tyrkerne.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Sigismund har opfordret kong Erik til at rejse til Ofen for at holde mødet dér. Dette har kong Erik dog afslået, og han er nu rejst fra Landsberg tilbage til Pommern, hvor han vil tilbringe vinteren. Om muligt vil kong Erik rejse fra sit vinterkvarter i Pommern til Marienburg for at besøge højmesteren dér.Højmesteren meddeler endvidere, at kong Erik ved sit sendebud har meddelt kong Sigismund, at han ønsker et nyt møde med den romerske konge i Breslau, og kong Erik venter nu på svar desangående fra kong Sigismund.For det tilfælde at mødet imellem kong Erik og kong Sigismund kommer i stand, har kong Erik bedt højmesteren om at lade Den Tyske Ordens storkomtur ledsage kongen til Breslau. Omend dette vil indebære store omkostninger for Den Tyske Orden, vil højmesteren og dennes ordensherrer efterkomme kong Eriks ønske.

Kong Sigsimund erklærer, at danske fuldmægtige sendebud har anmodet ham om en dom, men at holstenske sendebud ikke var fuldmægtige til at modtage en sådan.

Ægteskabskontrakt mellem junker Dietrich, greve af Oldenburg, og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på deres søster Heilwigs vegne.Ifølge kontrakten skal junker Dietrich give fru Heilwig hele området Oldenburg i livgeding.Såfremt junker Dietrich og fru Heilwig får en arving af hankøn, skal fru Heilwig og denne arving (i tilfælde af junker Dietrichs død) have hele området Oldenburg i deres besiddelse, indtil arvingen er kommet til skelsår og alder. Såfremt fru Heilwig da ikke længere ønsker at være sammen med sin arving, eller såfremt arvingen ikke længere ønsker at være sammen med sin mor, skal fru Heilwig have 800 rhinske gylden i årlig rente i form af gods samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg.Skulle det ske, at fru Heilwig ikke får overdraget de 800 rhinske gylden samt slottet Donnerschwee eller et andet slot efter hendes valg, skal hun sammen med sin arving uhindret besidde hele området Oldenburg, indtil overdragelsen har fundet sted.Når fru Heilwig har fået overdraget de 800 rhinske gylden i årlig rente samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg, skal fru Heilwigs arving have slottet Oldenburg i sin besiddelse.Skulle det ske, at arvingen dør, så skal fru Heilwig have hele området Oldenburg tilbage som sit livgeding.Skulle det ske, at slottet Donnerschwee eller det andet slot i området Oldenburg, som fru Heilwig måtte vælge, er sat i pant, så skal man indfri pantet og løse slottet fra enhvert krav.Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig får en arving samt en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene, indtil datteren eller døtrene kommer til skelsår og alder.Skulle det ske, at fru Heilwig ønsker at indgå ægteskab igen, så skal hun modtage sit livgeding i form af de 800 rhinske gylden i årlig rente samt et slot i området Oldenburg.Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig udelukkende får en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene i området Oldenburg, og de skal besidde fru Heilwigs livgeding, indtil fru Heilwigs herrer og venner har fået bortgiftet datteren eller døtrene. Derefter skal fru Heilwig forblive ved sit livgeding i området Oldenburg.

Kong Sigismund stævner kong Erik til at indfinde sig i Ofen til afgørelse af sagen imellem denne og de holstenske grever.

Den romerske konge Sigismund stævner Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, til at indfinde sig i Ofen til afgørelse af sagen imellem dem og kong Erik 7. af Pommern.

Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til alle kongens undersåtter i Det Romerske Rige og i kongerigerne Bøhmen og Ungarn, hvori han befaler, at de ikke må hindre, men derimod skal hjælpe kong Erik 7. af Pommerns udsendinge hr. Aksel (Pedersen (Thott)) til Härlöv, hr. Erik (Pedersen (Gyldenstjerne)) til Ågård og hr. Erik Eriksen (Banner) til Vinstrup, på deres rejse til og fra den romerske konge.

Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til rådet i Lübeck, hvori han meddeler, at han har stævnet hhv. Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, og kong Erik 7. af Pommern til at møde i Ofen til afgørelse af striden imellem de to parter.I forlængelse heraf beder kong Sigismund rådet i Lübeck om at lade to rådmænd fra Lübeck ledsage kong Sigismunds udsending mester Nicolaus Czeiselmeister, når denne skal overdrage kong Sigismunds stævnebreve til hhv. de slesvigske hertuger og kong Erik.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern og den romerske konge om kort tid vil mødes i eller ved Breslau.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik er ved at rejse igennem Brandenburg.Højmesteren meddeler endvidere, at Den Tyske Ordens storkomtur agter at deltage i mødet imellem kong Erik og den romerske konge, hvorfor han nu er på vej igennem Polen til Breslau. Storkomturen håber, at han med Guds hjælp vil være fremme i Breslau den 24. december 1423, således at han kan deltage i mødet.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til ordensmesteren i Livland.Højmesteren meddeler, at Den Tyske Ordens storkomtur endnu ikke har fortalt ham, om den romerske konge allerede er truffet sammen med kong Erik 7. af Pommern. Endvidere går der rygter om, at den romerske konge og kong Erik vil mødes med kongen af Polen i Krakow 14 dage før fastelavn.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik har skrevet til højmesteren vedrørende en ordensbroder ved navn Obilacka. Højmesteren henstiller i den forbindelse til, at man efterkommer alle kong Eriks ønsker, hvorfor højmesteren giver sit samtykke til alt, hvad ordensmesteren måtte finde nødvendigt at gøre i denne sag.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik ikke er rejst igennem Brandenburg, men derimod igennem Polen. Kong Erik er på rejsen blevet ledsaget af vojvoderne og de stedlige høvedsmænd. I den forbindelse har kong Erik meddelt højmesteren, hvorledes folkene fra Polen har talt om Den Tyske Orden til kong Erik, og hvorledes kong Erik har svaret dem.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han agter at sende en delegation til kong Erik 7. af Pommern, som nu befinder sig i Krakow.

Den romerske konge Sigismunds brev om, at hverken kong Erik 7. af Pommern eller de holstenske grever havde appelleret den af ham den 28. juni 1424 afsagte dom vedrørende hertugdømmet Slesvigs tilhørsforhold.

Den tysk-romerske kong Sigismund skriver til hertugerne af Braunschweig med anmodning om at være kong Erik behjælpelig med at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.

Kong Sigismunds skrivelse til prælater og adelsmænd i Nordtyskland om at hjælpe kong Erik til at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern på sin hjemrejse fra Den Hellige Grav nu er rejst igennem Ungarn og ankommet til Krakow den 1. april. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik påtænker at besøge kongen af Polen, samt at kong Erik vil ankomme til Thorn den 22. april.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik allerede inden sin afrejse til Det Hellige Land over for højmesteren ytrede ønske om at rejse hjem igennem Den Tyske Ordens område og over Marienburg. Ligeledes har kongen af Polen nu i over et år over for højmesteren ytret ønske om at besøge birgittinerklostret i Danzig. Højmesteren har gentagne gange forsøgt at undgå at svare på den polske konges forespørgsel, men højmesteren har nu set sig nødsaget til at give tilladelse til den polske konges besøg. Set i lyset af de store omkostninger ved et sådant besøg og grundet andre sager havde højmesteren helst frabedt sig den polske konges besøg, men dette har ikke været muligt, idet der nu eksisterer et godt forhold imellem Den Tyske Orden og den polske konge.Kong Eriks og den polske konges besøg har imidlertid forhindret højmesteren i at mødes med den livlandske ordensmester. Derfor meddeler højmesteren, at han vil skrive nærmere til den livlandske ordensmester, så snart kong Erik og den polske konge har forladt Den Tyske Ordens område.

Rådet i Danzigs notits om, at Heinrich v. Brummen har fået fuldmagt til at modtage det bjergede gods fra et skib fra Danzig, som er blevet ført af Peter Leddige, og som nu er strandet ved Bornholm.Endvidere har rådet i Danzig lovet fogeden på Bornholm, at man ikke i fremtiden vil rejse krav over for fogeden vedrørende det bjergede gods, når det pågældende gods er blevet overdraget til Heinrich v. Brummen.

Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at dennes udsending Niclas Redwitz netop er vendt tilbage fra den romerske konge i Ungarn. Niclas Redwitz har kunnet berette, at kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke vil mødes med højmesteren i Thorn. Derimod er kong Erik rejst fra Ungarn til Krakow, og han befinder sig nu i Kalisch sammen med kongen af Polen. Højmesteren bemærker hertil, at den livlandske ordensmester således selv kan se, at et møde med kong Erik - uanset hvordan det kommer til at foregå - ikke vil kunne komme i stand uden møje og besvær og store omkostninger. Endvidere frygter højmesteren, at det samme vil gøre sig gældende, når den polske konge kommer til Danzig.Endvidere har Niclas Redwitz kunnet berette for højmesteren, at biskoppen af Dorpats udsendinge har været hos den romerske konge i Ungarn med store gaver og hædersbevisninger. Disse udsendinge har i Niclas Redwitz' tilstedeværelse over for den romerske konge nægtet, at Dorpat stift skulle have valgt hertug Witold af Litauen som dets beskytter. Herefter hyldede udsendingene den romerske konge. Efter hyldningen udnævnte den romerske konge kong Erik, den polske konge og hertugerne af Stettin til Dorpat stifts beskyttere.

Rådet i Danzig skriver til kong Erik 7. af Pommern.Rådet i Danzig erklærer over for kong Erik, at det har givet Lambert Pentel og Johann Mynnefrund fuldmagt til at generhverve det gods, som var ombord på de skibe, som for nylig er sunket ud for Norges kyst. I den forbindelse beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe dem med at generhverve godset mod en passende bjergeløn.Endvidere beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe Jakob Brothagen, rådmand i Danzig, og dennes broder Johann Brothagen, borger i Riga, med at generhverve en tønde med pelsværk, som tilhører dem. Denne tønde blev sendt fra Riga på et skib ført af Thideke Kroger med kurs mod Lübeck omkring mikkelsdag 1426. Modtageren af tønden var Heinrich v. Kalven i Lübeck, som skulle sende tønden videre til Konrad v. Kalven i Hamburg, således at denne kunne sende tønden til Brugge, hvor pelsværket skulle sælges. Det pågældende skib med tønden er imidlertid blevet opbragt af hertug Barnim og derefter ført til København.

Rådet i Reval skriver til højmesteren for Den Tyske Orden.Rådet i Reval meddeler, at kong Erik 7. af Pommerns undersåt ridderen hr. Krister Nilsson (Vasa), som er høvedsmand på Viborg slot i Karelen, har sendt upassende breve til rådet i Reval, hvori han anklager rådet uretmæssigt. Af den årsag har rådet i Reval sendt Berthold Huninghusen, rådmand i Reval, til højmesteren, således at Berthold Huninghusen dér kan fortælle højmesteren, hvad der er sandt og falsk med hensyn til forholdet imellem Krister Nilsson og rådet i Reval.I forlængelse heraf beder rådet i Reval højmesteren om skriftligt at henstille til kong Erik, at han beordrer Krister Nilsson til at stoppe med at skrive usømmelige breve til rådet. Endvidere skal højmesteren bede kong Erik om at sikre, at Krister Nilsson ikke påfører rådet i Reval eller folk fra Reval skade.

Byen Merseburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Merseburg krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Merseburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Merseburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Halles fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer rådmænd, gildemestre, borgere og indbyggere i byen Halle krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Halle krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Halle krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Rådet i Dortmund skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Dortmund meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæder har sendt til rådet i Dortmund.Endvidere meddeler rådet i Dortmund, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til dets venner og handelsfolk, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen, samt at det også vil give dem besked om den skade, som kongen af Spanien og dennes folk igennem længere tid har påført hansekøbmændene i havnen i La Rochelle.

Kejser Sigismunds fuldmagt for Nicolaus Stock til at mægle mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer.

Den romerske konge Sigismunds brev til de nordtyske hansestæder, hvori han klager over, at stæderne i 1426 har arresteret udsendingen Michael Honinger, som af den romerske konge var blevet udsendt for at opfordre de nordiske folk til at deltage i krigen mod kætterne i Bøhmen.Ligeledes kræver den romerske konge, at hansestæderne standser den krig, som de fører mod Danmark, samt at de lader sig nøje med den ret, som kong Erik 7. af Pommern tilbyder dem, med mindre de vil underkaste sig den straf, som kejserretten foreskriver.

Den romerske konge Sigismund skriver til kong Erik 7. af Pommern.Den romerske konge svarer på de to breve fra kong Erik, som den kejserlige udsending Michael Honinger har videregivet til den romerske konge, at det gør ham ondt, at hansestæderne vil føre krig mod kong Erik uden den romerske konges tilladelse.Endvidere meddeler den romerske konge, at han ønsker, at begge sider skal indstille krigshandlingerne, idet han planlægger at føre krig mod kætterne i Bøhmen, hvorfor en igangværende krig mellem kong Erik og hansestæderne ville styrke den romerske konges fjender.Endvidere meddeler den romerske konge, at han sender kong Erik en afskrift af sit brev til hansestæderne vedrørende samme emne.Endelig meddeler den romerske konge, at han har sendt sin udsending Nicolaus Stock afsted til hansestæderne for enten at mane dem til fred eller at overrække dem den romerske konges stævning, såfremt de ikke vil rette sig efter den romerske konges befaling om at holde fred med kong Erik.