Sprog: Middelhoejtysk
Brev af Erik, danernes og slavernes konge, hvori han giver de mænd, der bor i Reval og Wesenberg privilegier på at besidde deres gods med den ret, som er sædvane i landet.
Hertug Erich af Sachsens afgørelse om Lübecks betaling af rigsskatten til Valdemar Atterdag for 1350 og 1351: kan rådet i Lübeck fremvise kvitteringer, er de at betragte som kvitterede og frie.
Højmesteren for Den tyske Orden beder borgmester og råd i Thorn om at komme til ham til rådslagning, da kongen af Danmark har tilbudt at komme til Stralsund ifølge Alards oplysninger.
Henning Podebusk den yngre tilskøder Otto Kummerow landsbyen Strey.
Ærkebiskop Johan 2. af Mainz overlader biskop Johan af Slesvig borgen Frauenstein med alle tilliggender, dog undtaget fiskevandet, som bolig til gengæld for tro tjeneste. Aftalen gælder for ærkebispens og bispens levetid.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han har forhandlet med kong Albrecht, hertug Johan af Mecklenburg og stæderne Rostock og Wismar, erklærer sig villig til at afstå øen Gotland og indbyder dronningen til forhandlingerne med kong Albrecht efter dennes ønske.
Højmesteren for den tyske orden meddeler Stettin, at han endnu ikke kan afgive endeligt svar om deres beslaglagte gods, førend hans mand, som han agter at sende til dronning Margrete, vender tilbage. Det samme gælder også sagen om de tab, som deres herre hertugen har påført dem.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Højmesteren for den tyske orden klager til dronning Margrete over, at ærkebiskoppen af Lund endnu ikke har betalt sin gæld til storskafferen og de preussiske stæder, og at de riddere og væbnere, som skulle besegle et forsoningsbrev som aftalt i Kalmar, endnu ikke har gjort det.
Biskop Johan 2. af Mainz tilstår biskop Johan af Slesvig vand og grave med fiskeri omkring borgen i Frauenstein, hvilket ærkebispen hidtil havde forbeholdt sig.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til underhold for dronning Margretes sendebud.
Højmesteren for den tyske orden sender kong Albrecht af Sverige en kopi af dronning Margretes brev om Gotland og beder ham opfylde overenskomsten om afståelsen af øen samt sende befuldmægtigede til Skåne for at få afsluttet sagen.
Højmesteren for den tyske orden beder dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern om at give ham udsættelse til førstkommende 1. maj med hensyn til endeligt svar vedrørende Gotland.
Højmesteren for den tyske orden erklærer over for hertugerne af Stolp og Slesvig, der på dronning Margretes vegne har henvendt sig til ham vedrørende Gotland, at han er villig til at afstå øen mod erstatning, selv om det egentlig er kong Albrecht af Sverige, man bør forhandle med.
Højmesteren for den tyske orden bebrejder kong Albrecht af Sverige, at han ikke har ladet sine udsendinge deltage i forhandlingerne i Skåne, og opfordrer ham til at overholde sine forpligtelser angående Gotland.
Højmesteren for den tyske orden opfordrer alle, der sammen med kong Albrecht af Sverige har beseglet dennes forpligtelser vedrørende Gotland, til at medvirke til, at de føres ud i praksis.
Højmesteren for den tyske orden beder stæderne Wismar og Rostock om at formå kong Albrecht af Sverige til at opfylde sine forpligtelser vedrørende Gotland.
Biskop Johan af Slesvig og hans broder Herman Skondelev, forstandere for domprovstiet i Mainz, bortforpagter domprovstiets gods i Nieder-Ulm til Johan Hofwart, kannik i Mainz, mod en årlig afgift på en tredjedel af godsets afkast.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern , at han har bedt Wolfthin, borgmester i Stralsund, om at overbringe svaret på hendes sidste brev, og at der til pinse skal holdes nye forhandlinger i Lübeck om Gotland.
Højmesteren for den tyske orden anmoder kong Albrecht af Sverige om endeligt at afgøre, om han ønsker at afstå Gotland til dronning Margrete, således at højmesteren kan frigøres for det pres, der lægges på ham fra dronningens side.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Bornholm samt transport af samme.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til underhold for dronning Margretes sendebud, ridderen Folmer Jakobsen.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han gennem hendes udsending hr. Folmer Jakobsen har modtaget hendes brev og budskab, og beder om, at der gives udsættelse til 25. juli angående Gotland af hensyn til forhandlingerne med kong Albrecht af Sverige og hansestæderne.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete , at han vil sende udsendinge fra ordenen og de preussiske stæder til forhandlingerne i Kalmar 25. juli og lade dem medbringe den falske konge af Danmark.
Højmesteren for den tyske orden erklærer over for kong Albrecht af Sverige, at dronning Margrete ved forhandlingerne 25. juli har erklæret sig villig til at lade Lübeck og Hamburg afgøre striden om Visby, men ikke om selve Gotland, som hun nu forlanger udleveret, hvorfor han, da han nu skal sende udsendinge til Skåne, forlanger et hurtigt svar af kongen.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til sine udsendinge til dronning Margrete.
Optegnelse om udgifter for staden Hildesheim til dronning Margretes musikanter.
Kong Ruprecht dømmer imellem ærkebiskop Johan af Mainz og landgreve Herman af Hessen og træffer afgørelse i klagerne rejst af Kurmainz imod Hessen, herunder over, at landgreven har tilbageholdt et brev på Germerode, som en biskop Skondelev har givet ham, men frataget Kloster Germerode.
Højmesteren for den tyske orden indrømmer staden Visby, at bevogtningsmandskabet og de dermed forbundne omkostninger kan formindskes, selv om det endnu er uvist, hvorledes forholdet til dronning Margrete vil udvikle sig.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Bornholm og for transport af samme fra Danzig til Marienburg.
Reces af de preussiske stæders dag i Scharpau.
Afregning af de penge, ærkebiskop Jakob af Lund har udredt vedrørende Arnold Dukers skib.
Særskilt opgørelse over en række Elbingborgeres udestående fordringer i forbindelse med afregningen af ærkebiskop Jakob af Lunds betaling.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden takker Lübeck, Hamburg og Stralsund, fordi de har lovet at deltage i de kommende forhandlinger i Kalmar med dronning Margrete, og beder om, at deres udsendinge forinden rejser til forhandlinger i Preussen.
Balduin Stahl, foged i Neumark, meddeler højmesteren for den tyske orden efterretninger om forholdet mellem hertugen af Stettin og kongen af Polen og Neumarks stilling i denne sammenhæng og tilføjer, at han dagen før hos bispen af Kammin har erfaret, at hertugen har sendt bud til kongen af Ungarn, og at kongen af Danmark har sluttet forbund med kongen af Polen.
Højmesteren for den tyske orden beklager over for dronning Margrete, at han ikke har kunnet afgive endeligt svar om Gotland før de kommende forhandlinger i Kalmar på grund af kong Albrechts tøven med sit svar.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til udsendingen til dronningen af Danmark.
Højmesteren for den tyske orden meddeler stæderne Wismar og Rostock, at dronning Margrete over for hans udsendinge har erklæret, at mortensdag er yderste frist vedrørende Gotland, og beder dem bevæge kong Albrecht af Sverige til for alvor at tage sig af sagen.
Højmesteren for den tyske orden meddeler kong Albrecht af Sverige, at dronning Margrete over for hans udsendinge har erklæret, at mortensdag er yderste frist vedrørende Gotland, og beder ham for alvor at tage sig af sagen.
Højmesteren for den tyske orden meddeler Visby, at dronning Margrete over for hans udsendinge har erklæret, at mortensdag er yderste frist vedrørende Gotland.
Højmesteren for den tyske orden meddeler fogeden på Gotland, at dronning Margrete over for hans udsendinge har erklæret, at mortensdag er yderste frist vedrørende Gotland, og beder ham tage vare på øen.
Rådmændene i Elbing beder rådmændene i Thorn om at lade fordelingen i Danzig af de penge, der er kommet fra ærkebiskoppen af Lund, udsætte, indtil sendebudene er vendt tilbage fra Danmark.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at hans udsendinge på grund af vind og vejr ikke som planlagt er kommet i forbindelse med kong Albrecht af Sverige, og erklærer sig villig til at forhandle med udsendinge fra Lübeck, Hamburg og Stralsund.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Skåne og transport af samme fra Danzig til Marienburg.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden anmoder kong Albrecht af Sverige, der har erklæret sig ude af stand til at redde Gotland, om at overholde sine forpligtelser angående øen, da den ellers kunne glide ordenen af hænde.
Højmesteren for den tyske orden opfordrer Hamburg og Rostock til at formå kong Albrecht af Sverige til at overholde sine forpligtelser angående Gotland, da dronning Margrete angriber øen.
Højmesteren for den tyske orden opfordrer ridderne Werner v. Axekow og Otto Vieregge til at formå kong Albrecht af Sverige til at overholde sine forpligtelser angående Gotland.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden meddeler hansestæderne, at dronning Margrete har bemægtiget sig Gotland, og beder dem om i tiden indtil pinse at undlade at besejle øen.
Højmesteren underretter den tyske købmand i Brügge om, at dronning Margrete har bemægtiget sig Gotland og advarer mod sejlads på Gotland før pinse. Højmesteren ønsker, at de hollandske og zeelandske stæder bliver underrettet.
Højmesteren for den tyske orden opfordrer kong Albrecht til at vedstå sine forpligtelser vedrørende Gotland og Visby, da øen ellers formentlig går tabt for ordenen.
Højmesteren for den tyske orden erklærer over for Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund , som svar på dennes brev angående krigen mellem dronning Margrete og ordenen, at han altid har ønsket at tage hensyn til købmændenes tarv, og gør rede for, hvad der har forårsaget krigens udbrud, skønt han helst havde opretholdt fred med dronningen.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetalinger for herberg til dronningen af Danmarks udsendinge.
Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Skåne og for transport af samme til Marienburg.
Syv kommendatorer, samt storskafferen fra den tyske orden og fogeden på Gotland slutter efter mægling af udsendinge fra Lübeck, Stralsund og Greifswald fred med kong Erik og dronning Margrete indtil midsommer næste år på den betingelse, at der i mellemtiden skal holdes forhandlinger i Skanør eller Kalmar om Gotland.
Genbrev af Folmer Jakobsen Lunge af Tvede og Thomas v. Vitzen, riddere, til forrige nr.
Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen, underretter ordensmesteren i Livland om kampene og våbenstilstanden på Gotland, herunder at ordenen havde taget og brændt godt 200 af dronning Margretes skibe og har ødelagt, hvad de kunne nå
Konrad Rusopp meddeler borgmester og rådmænd i Thorn , at han efter ankomst til Danzig har overleveret Johan Gottekin rådets brev og derefter er kommet i forbindelse med Elbings høvedsmænd og spurgte dem om, hvordan det gik. Da klagede han og skipperne over, at de ikke kunne få lejesoldater; folkene var allesammen sejlet til Skåne igen, og havde man fået 10 eller 12 mand, måtte man have udbetalt op til 4 mark. På rådhuset har borgmesteren meddelt ham, at englænderne er sejlet til Bretagne, hvorfor man enes om at lade flåden stikke til søs; men en parade viste, at kun halvdelen af soldaterne var mødt; det drejede sig om de 3 ballastede skibe med 100 mand lejetropper.
Johan von dem Mersche meddeler rådmændene i Thorn, at han har brudt Konrad Rusopps brev, nr. 418, og udtaler, at situationen ikke er så farlig, som denne mener. Jeg har også talt med købmænd på vejen, som har talt med skipperen, som nu er kommet fra Flandern. Og han sagde til dem, at 14 skibe sejlede med ham fra Swine. Skibene blev i Skåne. Og de mærkede ingen fare. hvilket også bekræftes fra anden side. Jeg har visselig også erfaret på vejen, at godt og vel 150 fartøjer, skuder og skibe, allerede er sejlet imod Skåne, og dermed er mange af de ledige folk sejlet bort, så at de vil være svære at få fat i.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetalinger vedrørende dronningen af Danmarks udsending.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til hr. Klaus, den tilfangetagne ridder fra Danmark.
Højmesteren for den tyske orden svarer ærkebiskop Jakob af Lund på hans brev, at Oluf Jensen, borger i Neksø, vil blive frigivet sammen med de øvrige fanger, hvorom dronning Margrete har udsendinge hos ham, men at der ikke vil blive ydet erstatning for skader på kirkens gods.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til ridderen, hr. Svend.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til ridderen, der var fanget i Danmark.
Konrad Iserenvord, ærkebiskoppens foged på Bornholm, skylder storskafferen på Marienburg 16 mark for 4 læster mel.
Optegnelse om et tilgodehavende for salt, som uretmæssigt var blevet hentet i storskafferens lager og ført til Skåne.
Optegnelse i staden Regensburgs regnskaber, hvor der under oplysninger om musikanter bl. a. anføres en af den danske konges ikke navngivne herolder.
Højmesteren for den tyske orden beder ærkebiskop Jakob af Lund i sit svar på dennes brev vedrørende saltet på Bornholm tillade købmændene at nyde samme friheder der som i Skåne, således at de frit kan ind- og udføre varer derfra, og give dem det beslaglagte salt tilbage.
Optegnelse om, at stædernes fogeder i Skåne skylder storskafferen i Königsberg 50 nobler for et skib, der blev udrustet til fredeskib.
Peter Wargel, dommer i Nessau, meddeler Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden , en række politiske efterretninger, herunder, at dronningen af Danmarks herold har været ved kongen af Ungarns hof og klaget over, at kongen af Polen har svigtet det forbund, han har sluttet med hende.
Klaus Gildemeister, borger i Danzig, anmoder borgmestre og rådmænd i Thorn om at udstede en erklæring om, at han i sin tid, mens han var høvedsmand på et skib, der efter højmesterens ordre blev udrustet til fredeliggørelse af forholdene i Østersøen og på Bornholm for købmændene, ikke har taget et skib tilhørende en mand, der nu er kommet til ham med breve fra Stettin og fogeden på Bornholm, som rejser denne påstand.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til ridderen Henrik Spies, der var fange i Danmark.
Johan v. Thorn og Johan v. d. Mersche meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at der nu kun er ankommet udsendinge fra Riga og de tyske købmænd i Brügge foruden dem selv til den kommende hansedag, og at de nødtvungent må være uvirksomme. - I skal også vide at der stadig iikke er nogen af fru dronningen af Danmarks sendebude er til stede.
Johan v. Thorn og Johan v. d. Mersche meddeler de preussiske stæder, at de frygter, at hansedagen skal blive yderligere udsat, at de har beklaget til borgmesteren i Lübeck over deres tvungne uvirksomhed, at man fra alle havne udskiber gods gennem Øresund, og at hidtil kun udsendinge fra Riga og Flandern har indfundet sig fra hvem de har erfaret, at englænderne har tre flåder i søen: én sejler mod vest, en anden mod Swijn og en tredje har kurs mod Skagen.
Johan v. d. Mersche beretter for rådmændene i Thorn om sin lange unyttige ventetid i Lübeck, at der om kort tid skal være forhandlinger i Wismar, at sejladsen gennem Øresund fra Stralsund og Wismar er i fuld gang, og at englænderne har beslaglagt en preussisk flåde i Flandern og derefter har begivet sig til Skagen for at angribe købmændene.
Rådmændene i Danzig meddeler rådmændene i Thorn, at Stralsund har sendt et brev til dem med Thorns sendebud, og beder dem tage stilling til indholdet samt betænke det brev, der var sendt fra Lübeck angående dronning Margrete.
Højmester Konrad v. Jungingen meddeler de vendiske stæder, at han har sendt sine gesandter til det forestående møde i Skåne med dronning Margrete.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til borgmesteren i Dirschau for en rejse til Danmark.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete som svar på hendes brev, at hans udsendinge er rede til at rejse til de udsatte forhandlinger, så snart vejret tillader det.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for udrustning af skibe til togt mod Danmark.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til herberg og fortæring for et dansk bud udsendt af hr. Arnold til fogeden på Gotland.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til bude fra Danmark og borgere fra Komotau.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at hans udsendinge er kommet tilbage, erklærer sig rede til at lade dem deltage i de kommende forhandlinger i Kalmar og gør rede for ordenens øjeblikkelige politiske stilling.
Højmesteren for den tyske orden meddeler borgmestre og rådmænd i Thorn, at forhandlingerne med dronning Margrete skal genoptages i Kalmar, og anmoder dem om at sende udsendinge til Marienburg til forudgående rådslagninger.
Rådmændene i Danzig opfordrer rådmændene i Thorn til med henblik på den kommende dag i Marienburg at opgøre alle skader, lidte i Danmark, da de skal forelægges dronning Margrete før mikkelsdag og om et år behandles i Kalmar.
Optegnelser om tab for storskafferen i Königsberg, da dronning Margrete beslaglagde gods fra Lambert Jungens skib, der strandede ved Skagen.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Regnskabsrevision af storkommendatoren i forening med storskafferen.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for en hest givet af højmesteren til bude fra Danmark.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han er rede til at sende udsendinge til forhandlingerne i Kalmar, og takker hende, fordi hun har foranlediget, at de engelske og preussiske udsendinge frit har kunnet passere hertugen af Pommerns lande, og erklærer, at han allerede har afsendt befuldmægtigede til mødet i Flensborg.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling af penge for herberg til bude, udsendt til højmesteren af dronning Margrete.
Højmesteren for den tyske orden giver dronning Margrete, som svar på hendes brev, en redegørelse for sine forhandlinger med kong Albrecht og spørger om, hvem der skal betale ordenen for øen Gotland med Visby, samt om indbyggerne der vil blive straffet for deres troskab mod ordenen.
Højmesteren for den tyske orden giver Johan af Mecklenburg en redegørelse for ordenens stilling til aftalen mellem dronning Margrete og kong Albrecht om Gotland.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han har modtaget et påmindelsesbrev fra hertug Johan af Mecklenburg angående Gotland, og beder hende beskytte dem mod ham, da han også har forseglet pantsættelsesbrevet på Gotland.
Den tyske ordens kommendator i Schlochau indberetter til højmesteren for den tyske orden, at Henning Klingsporn som lovet gennem hertugen af Stolps udsending har opsporet, at hr. Jerislaw har overbragt kongen af Polens klager over den tyske orden til kongen af Danmark, og at denne har svaret, at han vil drøfte klagerne med hertugen.
De preussiske stæder svarer dronning Margrete, at de altid er gået ind for fred mellem hende og højmesteren for den tyske orden i spørgsmålet om Gotland; derfor har de også bedt om, at godset fra Lambert Iungens og Johan v. d. Heides skibe måtte blive udleveret, og hvis det sker, vil de gerne tage sig af hendes og hendes søns sag hos højmesteren.
Højmesteren for den tyske orden svarer dronning Margrete på hendes brev, at han ikke agter at afsende udsendinge til forhandlinger, førend han har fået et tilfredsstillende svar angående Gotland, som kong Albrecht har pantsat til ordenen.
Englænderen William Holgrym beder højmesteren for den tyske orden om, at det engelske klæde, han i Skåne havde solgt til Nicolaus Senftop, borger i Danzig, på den betingelse, at han skal dække tabet, hvis klædet bliver beslaglagt, må blive udleveret til ham, da det blev konfiskeret i Danzig.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling af penge for herberg til den gejstlige udsending fra Danmark.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for fortæring til fogeden på Roggenhausen og Johan van der Mersche, der var højmesterens udsendinge til dronning Margrete.
Rådet i Lübeck bevidner, at Johan Bentlage i deres nærhed har erkendt, at han for kong Albrecht har modtaget 2000 mark lybsk, som ridderne Niels Iversen, Predbjørn von Podebusk, Peder Nielsen af Ågård, Johan Olufsen, Bjørn Olufsen, Johan Skarpenberg, Berneke Skinkel, Jens Thomsen, Jens Tuesson og Götstaf Leeksson havde lovet at betale.
Kong Ruprecht 3. og hans søn, pfalzgreve Johan af Bayern, befuldmægtiger ridderen Hadmar af Laber m. fl. til at forhandle om ægteskab mellem førnævnte Johan og Katerine, kong Erik 7. af Pommerens søster.
Kong Ruprecht skriver til Frankfurt, og beder om eskorte til sine udsendinge, Hadmar Laber, Hans Truchsesse von Baldersheim og Konrad Kastener, der er på vej til Danmark, cf. nr. 325.
Johan von der Mersche meddeler rådmændene i Thorn, at han otte dage efter afrejsen fra Weichsel er ankommet til Dragør, og redegør for sine vanskeligheder med at få dronning Margrete i tale, hvorefter han endelig har sendt Henrik Keffeling til hende med et brev med anmodning om at aftale et mødested.
Højmesteren for den tyske orden meddeler staden Visby som svar på dens brev, at han ikke officielt er blevet underrettet om kong Albrechts afståelse af øen og byen til dronning Margrete og ikke ønsker at afstå den, og beder dem om at opføre én eller to borge til forsvar, da han ikke ved, om han er i krig eller lever i fred med dronningen.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling af penge for herberg til bude, udsendt til højmesteren af dronning Margrete.
Rådmændene i Thorn besvarer højmesteren for den tyske ordens brev (cf. nr. 391) og anbefaler, at forhandlingerne med dronning Margrete holdes i Kalmar.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han gerne vil sende udsendinge til forhandlingerne i Kalmar.
Højmesteren for den tyske orden beder dronning Margrete om at lade forhandlingerne afholde i Kalmar som planlagt og beklager, at han ikke personligt kan deltage.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling af penge for herberg til bude fra Danmark.
Højmesteren for den tyske orden anmoder borgmestre og rådmænd i Thorn om at sende Albrecht Rode, borgmester sammesteds, som udsending til forhandlingerne med dronning Margrete.
Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden bemyndiger grev Johan af Seyn, kommendator i Balga, Friedrich von Wallenrode, kommendator i Mewe, Albrecht Rode, borgmester i Thorn, til at forhandle med dronning Margrete om Gotland og Visby.
Højmesteren for den tyske orden klager til dronning Margrete over, at skipperen Johan, hvis skib var sprunget læk i Mønstersund i Norge, er blevet frataget sine varer af dronningens fogeder i Grøtsbacka og Varberg, da han havde udlosset dem for bedre at kunne tætne sit skib, da de blev erklæret for skibbrudent gods.
Dronning Margrete beklager over for højmesteren for den tyske orden, at forhandlingerne i Kalmar om Gotland og Visby ikke gav resultater og foreslår nye forhandlinger følgende sommer i Øresund, hvori den engelske konge muligvis også kunne deltage.
Rådmændene i Danzig sender rådmændene i Thorn dronning Margretes brev af 1406 6. november og en kopi vedlagt dette samt meddeler, at hr. Nicolaus Nebrauw, hvis gods kræves beslaglagt, nu vistnok er præst i Königsberg.
Højmesteren for den tyske orden sender staden Thorn en kopi af dronning Margretes brev af 1406 6. november (nr. 509) og beder rådet tage stilling til dets indhold.
Højmesteren for den tyske orden svarer dronning Margrete på hendes sidste brev og fremhæver, at forhandlingerne i Kalmar ikke førte til resultat, fordi kong Erik 7. af Pommern ikke ville træffe endelig beslutning i dronningens fravær, men erklærer sig villig til at genoptage forhandlingerne til sommer.
Kong Ruprechts instruktionsskrivelse til legater, udsendte til dronning Margrete og kong Erik til efterfølgelse i forhandlingerne om indgåelse af ægteskab mellem hertug Johan af Bayern og Katrine, kong Eriks søster.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til bude fra Danmark.
Højmesteren for den tyske orden, der erkender at have modtaget dronning Margretes brev med forslag om forhandlinger i Helsingborg senest i pinsen, beder hende have forståelse for, at han ikke giver hende et endeligt svar, fordi han først den 13. februar kan holde et møde om sagen med alle sine embedsmænd.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han gerne vil sende udsendinge til Øresund til forhandlinger, og anmoder om, at kong Erik vil være til stede, og at dronningen vil give det tagne gods tilbage.
Peter von Wormditt, den tyske ordens prokurator i Rom, sender højmesteren kvitteringer for de af biskoppen af Reval betalte penge, i hvilken skrivelse han også nævner svogerskabet, som de, kongen af England og kongen af Danmark, nu er indgået i, og bad vor herre paven om, at hvis nogen på kongens vegne eller ellers kom til ham og ville fremføre noget mod ordenen, om hans nåde så ville behage ikke at gøre noget, men lade mig det vide og forsvare ordenen.
Arnold v. Baden meddeler kommendatoren i Elbing, at han vil rejse, så snart vejret tillader det, og redegør for en samtale med et sendebud fra dronning Margrete.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Den tyske orden svarer dronning Margrete på hendes brev til den afdøde højmester, at den stadig er villig til at deltage i forhandlinger i Øresund otte dage efter pinse, og at den har bedt Lübeck, Hamburg og Stralsund sende befuldmægtigede.
Den tyske orden anmoder Lübeck, Hamburg og Stralsund om at lade udsendinge deltage i de kommende forhandlinger i Øresund med dronning Margrete.
Werner v. Tettingen, stedfortrædende højmester for den tyske orden, udsender Friedrich v. Wallenrode, kommendator i Mewe, Johan v. d. Dolle, foged i Roggenhausen, Albrecht Rode og Konrad Leskow, borgmestre i Thorn og Danzig, som ordenens befuldmægtigede til forhandlingerne i Øresund.
Hertug Johan, kong Ruprechts søn, lover Kunz Heyden at tilbagebetale 600 floriner at overdrage til Danmark i landet, når vi nu efter sankt Jacobsdag kommer dertil og fuldbyrder ægteskabet, af de penge, som vi skal have som medgift for vor kære hustru, kongen af Danmarks søster. Dog således at pengene skal betales tilbage på førstkommende Frankfurter fastemesse, skulle der opstå hindringer for ægteskabets fuldbyrdelse og medgiften udeblive.
Kong Albrecht af Sverige kvitterer for modtagelsen af 8000 mark lybsk.
Storkommendatoren for den tyske orden skriver til kommendatoren i Elbing om forskellige politiske forhold, som han er blevet underrettet om af kommendatoren i Gollub, herunder en alliance mellem den polske konge og dronningen af Danmark.
Rådmændene i Thorn beder rådmændene i Danzig overgive Johan Wessel det gods, der tilhører denne samt Dietrich Hetfeld og Johan Bikoln, og som fandtes blandt det gods, der blev frigivet af dronning Margrete fra Lambert Junges skib.
Konrad Leskow i Danzig meddeler højmesteren for den tyske orden, at dronning Margretes udsendinge har i sinde at indtræffe i Danzig i morgen for at få højmesteren i tale, og anmoder om at få at vide, om det er muligt.
Kong Ruprecht meddeler dronning Margrete, at hans søn, Johan, med det første vil rejse til Danmark.
Højmesteren for den tyske orden erklærer over for staden Visby, der har udtrykt ønske om at forblive under ordenen, at det er uigennemførligt, efter at kong Albrecht har overgivet Gotland til kong Erik 7. af Pommern, og tilbyder i stedet, at befuldmægtigede fra byen kan deltage i de kommende forhandlinger med kong Erik.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til dronningen Margretes bude, Erik og Wulflam.
Kong Ruprecht og hans søn, hertug Johan af Bayern, tilsiger jomfru Katrine en større livgeding, såfremt kong Erik og dronning Margrete forhøjer medgiften.
Aftale om ægteskab imellem Katerine og pfalzgreve Johan.
Rådmændene i Danzig anmoder rådmændene i Thorn om at sørge for, at et fad pelsværk, der var blandt det gods fra Lambert Junges skib, som blev tilbagegivet af dronning Margrete, og som Johan Bikoln, rådmand i Thorn, har beholdt, bliver givet tilbage til deling mellem dennes medinteressenter i handelen.
Ulrich von Jungingen, højmester for den tyske orden, klager til dronning Margrete over de tab, som en af hans undersåtter Tideman Irrgang har lidt i Danmark og beder hende være Tideman Irrgang behjælpelig.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetalinger til Konrad Leskow, borgmester i Danzig, til kommendatoren i Mewe, til fogeden på Roggenhausen samt til storskafferen i Königsberg.
Henrik Welder, foged i Frankfurt am Main, meddeler byen, at han er blevet forsinket på rejsen til Danmark sammen med hertug Johan, og at han derfor har foranlediget et brev til den tysk-romerske konge for at afværge skade på byen.
Johan, pfalzgreve og hertug af Bayern, skriver til Frankfurt på grund af Erik af Pommerns udeblivelse, der medfører fogeden Henriks forsinkelse.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for en sadel til kongen af Danmark og for dronning Margretes budes fortæring.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til Konrad Leskow, borgmester i Danzig, til udrustning af en udsending til dronningen af Danmark.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til danske riddere og sendebude.
Kong Erik 7. af Pommern bekræfter forliget med Den tyske Orden i Helsingborg d. 15. juni 1407, og garanterer, at han vil holde sig til dettes bestemmelser, idet de seneste stridigheder angående Gotland og Visby bilægges.
Kong Erik garanterer, at han vil overholde den med den tyske orden indgåede evige fred.
Højmester Ulrich v. Jungingen bekendtgør, at han af kong Erik 7. af Danmark, Sverige og Norge har modtaget 9000 nobler og overdraget ham Gotland og Visby.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for herberg til den danske ridder Bent.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for varer til udsendinge fra den danske konge.
Pfalzgreve Johan giver sin marskal, Konrad Muracher, fuldmagt til at inddrive de 40.000 rhinske gylden i medgift for Katrine, kong Erik af Pommerns søster.
Reces af de preussiske stæders dag i Elbing.
Kong Ruprechts hverveskrift til fyrsterne og herrerne vedrørende vor herre kongens budskab (delegation), som er kommet tilbage hertil fra hoffet at de, dels grundet omstændigheder ved det kongelige gesandtskab til pave Gregor 12., dels ved koncilet i Pisa, hvor der hverken var prælater fra Spanien, Aragonien og Portugal eller fra Napoli, Sicilien, Danmark, Sverige, Ungarn, Bøhmen og Krakow bør blive ved Gregor samt besøge dennes koncil i Friaul.
Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, og Elisabeth, hertuginde af Slesvig og grevinde af Holsten, hans søster, slutter et treårigt forlig med ærkebiskop Johan af Bremen om borgen Haseldorf.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til skomageren for levering af sko til Peder og Ulf, de danske udsendinge.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for varer til udsendinge fra den danske konge.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for varer til udsendinge fra den danske konge.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling for fortæring til danskeren Peder.
Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til beklædning til danskeren Ulf.
Den romerske konge, Ruprecht, erklærer over for det nye råd i Lübeck, at han misbilliger dets optræden i striden med det fordrevne gamle råd, skønt han har begunstiget det på mange måder og bekendtgjorde dette mere end en gang over for kongerne af England og Danmark og andre fyrster, gestlige og verdslige, herrer og stæder, og bad dem være det nye råd behjælpelige på al måde, som de tidligere havde været over for det gamle råd.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Højmesteren for Den tyske Orden skriver til forskellige fyrster for at søge støtte i kampen mod den polske konge og den litauuiske hertug. På bagsiden kopi af brevene, som er skrevet til disse efterskrevne herrer..... i Danmark kongen og dronningen.
Hertug Johan af Bayern kvitterer kong Erik for 20.000 rhinske gylden, som er halvdelen af medgiften på 40.000 gylden, som hører til Katerines medgift.
Ordensmesteren i Livland til komtur, borgmester og råd i Reval, at sejlads gennem Øresund til Zwin er forbudt efter opfordring fra Lübecks stadsskriver.
Brev fra den tyske ordens befuldmægtigede i Rom, Peter, som indledningsvis meddeler at man har meddelt mig at kongen af Danmark skulle have skrevet til paven før biskoppen af Braunsberg.
Rådmændene i Danzig meddeler rådmændene i Thorn, at man agter at deltage i forsamlingen i Marienwerder, såfremt man ikke er forhindret heri, samt at man til forfølgelse af sørøvere har udrustet et krigsskib og en krejert sammen med små skibe, der tjener dertil med mere end 250 bevæbnede mænd at forfølge tyvene og røverne imellem her og Skagen, da det er blevet os bekendt, at røverne vil ligge og vente på den flamske flåde.
Den livlandske ordensmester meddeler højmesteren for den tyske orden, at han ikke er i stand til at imødekomme en anmodning om økonomisk støtte og meddeler endvidere at vi har sande forlydender, at kongen af Danmark vil være vores fjende på grund af landene Harrien og Wierland. Hvis der skulle komme nogle skibe, som bringer tidender herom, beder vi om, at I uden tøven vil lade disse tilkomme os.
Højmesteren henvender sig til biskop Peder af Roskilde angående frigivelse af et skib fra Danzig, som biskoppen har beslaglagt grundet sine stridigheder med byen.
Skrivelse fra medlemmerne af det gamle råd i Lübeck, Jordan Pleskow, Regner v. Calven og Henrik Rapesulver til kong Sigismund; heri nævnes en tidligere stilstand, som er mæglet af den strålende ophøjede fyrstinde, fru Margarete, dronning af Danmark mellem kong Ruprecht og byen
Højmesteren for den tyske orden, Henrik von Plauen beder kong Erik af Danmark formane ærkebiskoppen af Lund til, i overensstemmelse med hans forgængers påbud, at betale den gæld, han gennem længere tid har skyldt de preussiske købmænd, samt at lade disse nyde deres rettigheder i Skåne og på Bornholm.
Albrecht Dodorf meddeler højmester Henrik von Plauen angående forhandlinger i Kalmar om et forlig mellem kong Erik og de pommerske fyrster og stæder og angående dronning Margretes byggeforetagender i Flensborg.
De preussiske udsendinge beklager overfor højmester Henrik v. Plauen resultatet af mødet med kongen af Polen; Stralsund vil ikke deltage i forhandlinger i Lübeck, men siges sammen med de pommerske stæder at have sluttet forbund med kong Erik.
Klaus og Otto Snafs pantebrev til Godskalk Tinhuus (Skinkel) på Bjolderup m.m.
Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen meddeler dronning Margrete, at han grundet sine tab i den sidste krig og den ustabile fred ikke kan efterkomme hendes ønske om at sende en kanon og noget krudt.
Hertug Johan af Bayern kvitterer kong Erik for 20000 gylden som den sidste halvpart af dennes søsters Katrines medgift, og lover hende derfor en livgeding af 4000 gylden efter sin død.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg for en læst sild fra Skåne.
Optegnelse om udgift for køgemesteren i Marienburg for transport af skånske sild.
Uddrag fra de preussiske stæders møde i Marienburg, hvor man talte om et møde med den danske konge.
Højmesteren for Den tyske Orden skriver til Lübeck angående forberedelser til et møde med den danske konge.
Johannes (v. Wallenrode), ærkebiskop i Riga, meddeler Michael Küchmeister, højmester for Den Tyske Orden, at Danmarks fuldmægtige udsending ved kirkekoncilet i Konstanz har tiltrådt den tyske, franske og engelske nations beslutning om de tre pavers fratræden.
Hansereces: de preussiske stæder enes om at sende et bud til kong Erik af Danmark for at få stadfæstet privilegiet i Falsterbo. Endvidere nævnes et kvittansbrev fra kongen.
Kong Sigismunds brev stilet til kong Erik af Pommern med meddelelse om ophævelse af rigets akt over det nye råd i Lübeck.
Den livlandske ordensmester skriver til Michael Küchmeister, højmester for Den Tyske Orden.Den livlandske ordensmester skriver blandt andet, at en adelsmand fra Harrien ved navn Herman Litel, der fornylig var hos kong Erik 7. af Pommern, under en middag i Roskilde med Peder Jensen Lodehat, biskop i Roskilde, har fået at vide af biskoppen, at kong Erik har fået et nyt råd. Peder Jensen Lodehat skulle endvidere have sagt, at det var bedre, om kong Erik havde beholdt sit gamle råd. Således burde kong Erik ifølge Peder Jensen Lodehat ikke angribe hansestæderne, men derimod Harrien og Wirland.
Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, meddeler den livlandske ordensmester, at han på dennes opfordring vil sende et bud til kong Erik 7. af Pommern for at erklære, at han er uskyldig i, at kong Eriks kapellan er blevet frataget nogle breve.
Kong Sigismund takker hansestædernes rådssendebude, som netop er vendt tilbage fra kong Erik af Danmark, for deres deltagelse ved forhandlingerne mellem Lübeck og kong Erik af Danmark.
Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, erklærer sig over for kong Erik 7. af Pommern uskyldig i Johannes v. Dolens død samt i, at kong Eriks kapellan er blevet frataget nogle breve i Danzig.
Den livlandske ordensmester skriver til Den Tyske Ordens prokurator.I nærværende brev meddeler den livlandske ordensmester i forbindelse med nogle forhandlinger angående birgittinerklostret Mariendal ved Reval bl.a., at byen og slottet Reval tidligere har tilhørt kongeriget Danmark, men derefter er kommet til Den Tyske Orden, hvorfor rigerne Danmark, Sverige og Norge nu hader Den Tyske Orden.
Den livlandske ordensmester skriver til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden.I nærværende brev beder den livlandske ordensmester om at få nye oplysninger om den krig, som kong Erik 7. af Pommern for tiden fører.
Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at dronningen af Danmark skylder storskafferen 300 engelske nobler på vegne af hr. Kristian Vendelbo.
Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at Konrad Iserenford, som tidligere var ærkebiskoppens foged på Bornholm, skylder storskafferen på Marienburg 16 mark for 4 læster mel.
Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at storskafferen på Marienburg har udrustet et skib til Bornholm for 530 mark.
Optegnelse i Den Tyske Ordens storskaffers regnskabsbog om, at skipperne i Svaneke på Bornholm skylder storskafferen på Marienburg i alt 14 mark og 16 skot.
Sander Machwitz, Den Tyske Ordens foged i Neumark, meddeler Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, at kong Vladislav 2. af Polen forsøger at vinde kong Erik 7. af Pommern imod Den Tyske Orden, samt at kongen af Polen har indbudt kong Erik, som nu befinder sig i Pommern, til et hemmeligt møde.Endvidere meddeles det, at kong Erik allerede har frasagt sig det ordensbroderskab, hvorved højmesteren havde optaget kong Erik i Den Tyske Orden som halvbroder, eftersom Den Tyske Orden ifølge kong Erik griber ud efter det, som tilhører kongen.
Skrivelse fra Johannes (Ambundi), ærkebiskop i Riga, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler, at hans skib har lidt skade ved en storm ud for Bornholm.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han bl.a. videresender oplysninger fra Reval om, at svenskerne og danskerne er i gang med en større oprustning til søs. Den livlandske ordensmester ved imidlertid ikke, hvor svenskerne og danskerne vil sejle hen.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, i hvilken han omtaler, at den romerske konge Sigismund og kong Erik 7. af Pommern ifølge en adelig kvinde med kendskab til sagen skulle være med i det forbund, som hertug Witold af Litauen og kong Vladislav 2. af Polen har indgået.
Skrivelse fra Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til ordensprokuratoren, hvori han omtaler, at hr. Johannes Schütte, dekan i Dorpat stift, over for højmesteren mundtligt har erklæret, at han med hjælp fra kong Vladislav 2. af Polen, hertug Witold af Litauen og kong Erik 7. af Pommern vil overtage Øsel stift, såfremt paven ikke vil tildele ham det.Højmesteren meddeler endvidere, at Dorpat stift på den måde har frasagt sig Den Tyske Ordens beskyttelse.Endvidere meddeler højmesteren, at Johannes Schütte allerede har været hos paven og forevist de beskyttelsesbreve, som kong Erik og kong Vladislav har udstedt til ham, for at tiltvinge sig besiddelsen over Øsel stift.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, ved hvilken han sender højmesteren det brev, som komturen i Reval har sendt ham, vedrørende kong Erik 7. af Pommerns krigsforberedelser.I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at han allerede har givet komturen i Reval tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva, således at man kan være forberedt både dag og nat i tilfælde af et angreb.
Skrivelse fra konventet i Sankt Michaels nonnekloster i Reval til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori hr. Heinrich Alden, abbed på Gotland, nævnes som skrivelsens overbringer.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han nævner, at det er umuligt at gå ind på et fredsforslag fremsat af storfyrst Vasilij 1. af Moskva og indbyggerne i Novgorod, idet det ville betyde, at Den Tyske Orden skulle love russerne sikkerhed for kong Erik 7. af Pommern.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler det af biskoppen på Øsel og ridderskabet på Øsel fremsatte krav om at bevare de friheder, som er blevet givet dem af de danske konger.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland.
Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland, samt truslen om en krig med kong Erik 7. af Pommern som følge af konflikten mellem Den Tyske Orden på den ene side og kong Vladislav 2. af Polen og hertug Witold af Litauen på den anden side.I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at det er hans forhåbning, at Den Tyske Orden vil indgå et fredsforbund med hansestæderne, idet dette vil afholde kong Erik fra at angribe Preussen og Livland.Endelig meddeler den livlandske ordensmester, at mange riddere og væbnere fra de allerfineste slægter i Livland samt en del livlandske gejstlige er begyndt at sympatisere med kong Erik og således har vendt Den Tyske Orden ryggen.
Ordensmesteren i Livland meddeler højmesteren for Den Tyske Orden, at ærkebiskoppen af Riga nu er blevet rask igen, og at han på pavens befaling skal rejse til Sverige for at dømme i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Uppsala.I den forbindelse har han bedt ærkebiskoppen af Riga om på ordensmesterens vegne at give kong Erik en undskyldning for nogle ord, som han skulle have brugt i sagen om Johannes v. Dolen. Disse ord skulle nemlig have gjort kong Erik irriteret og vred.
Ordensmesteren i Livland skriver til højmesteren for Den Tyske Orden.I forlængelse af ordensmesteren i Livlands brev til højmesteren for Den Tyske Orden () vedrørende ærkebiskoppen af Rigas rejse til Sverige meddeler ordensmesteren i Livland, at han har medgivet ærkebiskoppen af Riga et notarialinstrument indeholdende transsumpter af Den Tyske Ordens privilegier med hensyn til Harrien og Wierland.Ordensmesteren i Livland har bedt ærkebiskoppen af Riga om at forevise transsumpterne af privilegierne for kong Erik 7. af Pommern.Sker det imidlertid, at kong Erik ikke er tilfreds med transsumpterne, og at han derfor ønsker at se de originale privilegier, som er blevet bekræftet af den ene danske konge efter den anden samt af paven, så skal ærkebiskoppen af Riga sørge for, at kong Erik fastsætter tid og sted for et møde, på hvilket Den Tyske Orden kan forevise de originale privilegier for kong Erik eller for dem af kongens mænd, som han har givet fuldmagt dertil.Endvidere har ordensmesteren i Livland talt med både ærkebiskoppen af Riga og fru Elsebe v. Podebusk, der bor i Danmark, og som året forinden var i Riga, om denne sag, og han har bedt dem om at give Den Tyske Orden besked om, hvordan kong Erik forholder sig til sagen.Endelig meddeler ordensmesteren i Livland, at ærkebiskoppen af Riga har påtaget sig sagen, og at han vil gøre sit bedste i denne sag for Den Tyske Ordens skyld.
Ridder Krister Nilsson ((Vasa) høvedsmand på Viborg slot) skriver til rådet i Reval.Krister Nilsson meddeler, at der er opstået strid imellem rådet i Reval, kong Erik 7. af Pommern og russerne vedrørende det gods, som fragtes fra Reval over kong Eriks områder til floden Neva uden kong Erik eller hans høvedsmænds tilladelse, hvilket er til stor skade for kong Erik og hans riger. Endvidere meddeler Krister Nilsson, at det kan bevises, at både Reval og russerne på den måde har påført kong Erik og hans undersåtter stor skade og fortræd.Derfor beder Krister Nilsson på kong Eriks vegne rådet i Reval om at advare hansekøbmændene mod at sejle igennem kongens områder til Rusland.Såfremt hansekøbmændene vælger at trodse denne henstilling fra kong Erik, hvorved de vil komme til at optræde formasteligt og hovmodigt over for kongen, således som de tidligere har gjort, kan man fra kongens side ikke garantere for hansekøbmændenes sikkerhed i kongens områder.Endelig meddeler Krister Nilsson, at hans tjener Hans v. Lynen mundtligt vil fortælle rådet i Reval mere om disse sager.
Skrivelse fra Jost Qvednau, Den Tyske Ordens udsending til den romerske konge Sigismund, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han meddeler, at den romerske konge Sigismund har advaret ham om, at kong Erik 7. af Pommern vil slutte et forbund med hansestæderne og Johannes Ambundi, ærkebiskop i Riga, imod Den Tyske Orden.
Skrivelse fra magister Seyfrid, kong Sigismunds læge og dekan i Liegnitz, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler, at Heinrich 7. Rumpold, hertug til Groß-Glogau, og Ludwig 2., hertug af Liegnitz-Brieg, vil rejse videre til Danmark, efter de har holdt et møde med højmesteren i Preussen.
Overenskomst imellem de tyske kurfyrster, som er forsamlet i Nürnberg, hvori der udtales håb om, at bl.a. kong Erik 7. af Pommern vil hjælpe dem i kampen mod de hussitiske kættere.
Den romerske konge Sigismunds anbefalingsbrev for hertug Heinrich Rumpold til hertug Heinrich af Slesvig.Kong Sigismund meddeler, at han sender Heinrich Rumpold, hertug til Groß-Glogau, til hertug Heinrich af Slesvig for at overbringe hertug Heinrich kong Sigismunds ønsker og befalinger med hensyn til krigen mellem hertug Heinrich af Slesvig, kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne.I forlængelse heraf meddeler kong Sigismund, at han ønsker, at hertug Heinrich accepterer alt, hvad Heinrich Rumpold fortæller ham, og at hertug Heinrich retter sig efter Heinrich Rumpold.
Den romerske konge Sigismunds fuldmagt for hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau til brug ved forhandlingerne om en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne.Kong Sigismund erklærer, at den uenighed, splid og krig, som eksisterer imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne, ikke blot er til skade og fordærv for deres egne lande og folk, men tillige for hele kristenheden. Det forholder sig nemlig sådan, at kætterne i Bøhmen netop nu går imod den kristne tro, hvorved de skaber stor forvirring med deres hedenskab. Dette er i særdeleshed muligt på grund af kætternes hjælpere, herunder særligt kong Witold af Polen, som skader kristenheden ved at hjælpe hedningene ved blandt andet at lade dem komme ind i Polen udefra.For at afværge den forvirring, som hedningene har skabt, har kong Sigismund indkaldt Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæder til et møde i Nürnberg. På dette møde er kong Sigismund og de førnævnte kurfyrster, fyrster, herrer og stæder blevet enige om at gå til kamp mod kætteriet. Derfor har kong Sigismund med Det Romerske Riges kurfyrster, fyrster, herrer og stæders samtykke i kraft af nærværende brev givet hertug Heinrich Rumpold af Groß-Glogau fuldmagt til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne at forhandle om og opnå en fred og forsoning imellem kong Erik 7. af Pommern, hertug Heinrich af Slesvig og hansestæderne.Endelig erklærer kong Sigismund, at han vil holde, udføre og bekræfte alt, hvad hertug Heinrich Rumpold forhandler sig frem til på kong Sigismunds og Det Romerske Riges vegne, ganske som hvis kong Sigismund selv havde været til stede og forhandlet sig frem til det.
Skrivelse fra Det Romerske Riges kurfyrster til Heinrich 4., hertug af Slesvig, i hvilken de beder hertug Heinrich om at understøtte den romerske konge Sigismunds kamp imod kætterne i Bøhmen. Efter kurfyrsternes mening bør hertug Heinrich hjælpe kong Sigismund i denne sag, idet kong Sigismund allerede har hjulpet hertug Heinrich ved at sende sin fredsmægler Heinrich Rumpold, hertug til Groß-Glogau, til hertug Heinrich for at afslutte krigen imellem hertug Heinrich og kong Erik 7. af Pommern.
Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til kong Erik 7. af Pommern, hvori han meddeler, at han på foranledning af det romerske riges øverste kammermester hr. Konrad v. Weinsberg har erklæret rådet i Hamburg i rigets akt.I forlængelse heraf beder kong Sigismund kong Erik om at understøtte Konrad v. Weinsberg i dennes forsøg på at gå i rette med rådet i Hamburg.
Biskop Kasper af Øsel skriver til højmesteren for Den Tyske Orden om sine stridigheder med høvedsmanden på Arensburg på Øsel Wilhelm v. Fahrensbach, der flere gange tidligere har erklæret at ville søge beskyttelse hos kong Erik 7. af Pommern i Sverige.Biskop Kasper meddeler, at han har forbudt Wilhelm v. Fahrensbach at rejse ud af Livland uden biskoppens tilladelse. Ikke desto mindre er Wilhelm v. Fahrensbach rejst til kong Erik, hvor han har gjort fodfald for kongen. Her har han i sit forsøg på at ødelægge biskop Kasper, dennes kirke og dens undersåtter med forsæt arbejdet på at vende kong Erik imod biskop Kasper og dennes kirke ved hjælp af usande historier og klager. Bl.a. har Wilhelm v. Fahrensbach fortalt kong Erik, at biskop Kasper skulle have udsat Wilhelm v. Fahrensbach for stor skade og vold, samt at biskoppen skulle have forsøgt at indbringe sagen mellem dem for paven i Rom, hvorved Wilhelm v. Fahrensbach ville få frataget sin ridderret. Desuden har Wilhelm v. Fahrensbach bedt kong Erik om at beskytte hans gods på Øsel, som imidlertid retmæssigt tilhører kirken på Øsel, samt at sikre, at Wilhelm v. Fahrensbach er dækket af den ret, som også de andre livlandske riddere og knægte er dækket af.På grund af Wilhelm v. Fahrensbachs skadelige virksomhed hos kong Erik, som kunne have ført til fjendskab mellem kong Erik og biskop Kasper, har biskop Kasper været nødt til at sende to mænd fra kapitlet og to af biskoppens egne mænd til kong Erik for at befri biskoppen og kirken på Øsel fra Wilhelm v. Fahrensbachs ondsindede beskyldninger, således at de kunne undgå unåde fra kong Eriks side.
Hertug Heinrich Rumpold bekendtgør, at han i kraft af kong Sigismunds fuldmagt har forhandlet fred imellem kong Erik og de slesvigske hertuger med henblik på en voldgiftsdom imellem parterne afsagt af Sigismund eller ham selv på dennes vegne.
Højtysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af kong Eriks brev, at han har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med de holstenske grever.
Nedertysk tekst der må have tjent som forlæg for den latinske version i Sigismunds dom 28. juni 1424 af de slesvigske hertugers brev brev, at de har stillet sig til rette for Sigismund eller dennes stedfortræder, Heinrich Rumpold, i striden med kong Erik.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at det fuldmægtige sendebud, som højmesteren havde sendt til kong Erik 7. af Pommern med anbefalingsbreve og andre skrifter, netop er vendt tilbage til højmesteren. Dette sendebud har netop berettet, at striden mellem kong Erik, de holstenske herrer og hansestæderne er blevet bilagt. Endvidere har sendebudet berettet, at kong Erik nu er velvilligt stemt over for Den Tyske Orden, og at han af kærlighed til kristendommen har tilbudt Den Tyske Orden at bistå den med råd og dåd.Højmesteren meddeler i forlængelse heraf, at han ønsker at sende en delegation til kong Erik, og han opfordrer den livlandske ordensmester til at lade en livlandsk ordensherre deltage i delegationen til kong Erik.Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at nedfælde alle sager og tvister vedrørende Reval, Narva, Harrien, Wierland osv., som den livlandske ordensmester finder nødvendige for delegationen. Oplysningerne om disse sager og tvister skal den livlandske ordensmester sende med en livlandsk ordensherre til højmesteren over land, inden højmesteren drager afsted fra Marienburg til det møde, som han skal holde med hertug Witold.Endvidere beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sørge for den livlandske ordensherres kost. Således opfordres den livlandske ordensmester til at sende et skib med fornødenheder fra Livland til Danzig, for at den livlandske ordensherre ikke skal have så mange omkostninger til kost på rejsen.Endelig indskærper højmesteren atter, at den livlandske ordensherre skal rejse til Marienburg over land, mens den livlandske ordensherres fornødenheder skal fragtes til Danzig ad vandvejen, idet højmesteren først vil sende delegationen fra Marienburg til Danzig og derfra videre til Danmark.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han ønsker at skænke kong Erik 7. af Pommern et klenodie som tak for kong Eriks sild. Imidlertid er højmesteren kommet i forlegenhed, idet han har været nødt til at forære alle sine egne klenodier væk til de fyrster og herrer, som for kort tid siden har besøgt ham. Derfor beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende et klenodie - det være sig et relikvie eller andet, når blot klenodiet er anseeligt og ærefuldt - med den livlandske ordensmesters udsending til højmesteren.Endelig meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal tvivle på højmesteren, for med Guds hjælp vil højmesteren gøre gengæld for den livlandske ordensmesters tjeneste.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han endnu ikke har modtaget nyheder, hvorfor han stadig ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. I forlængelse heraf meddeler højmesteren, at han håber, at der snart vil komme nyheder.Endvidere meddeler højmesteren, at han skriftligt vil forholde sig den livlandske ordensmesters forslag om at sende en delegation til Danmark, når han har modtaget nyhederne om deres sag. Endvidere meddeler højmesteren, at den livlandske ordensmester ikke skal blive forundret, såfremt højmesteren sender brevet til den livlandske ordensmester over land.Endelig beder højmesteren den livlandske ordensmester om at sende skrifter eller kopier af skrifter vedrørende sagen til højmesteren.
Skrivelse fra Kaspar Schauenpflug, biskop på Øsel, til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden.Heri forsvarer han sine kirkelige rettigheder over for højmesteren, eftersom en del livlandske riddere og væbnere har klaget til højmesteren over ham. De mener nemlig, at biskop Kaspar har krænket de privilegier, som er blevet givet dem af kongerne af Danmark. I samme anledning har den livlandske adelsmand Wilhelm v. Fahrensbach klaget til kong Erik 7. af Pommern over biskoppen.I forlængelse heraf henviser biskop Kaspar til faren for, at kong Erik 7. af Pommern i anledning af de livlandske riddere og væbneres klage vil gøre krav på Livland.Med hensyn til Wilhelm v. Fahrensbach meddeler Kaspar Schauenpflug dog, at kong Erik har afvist dennes klage, da den ikke angår kongen, hans folk eller hans områder, og da den ikke omhandler verdslig, men derimod gejstlig ret.I forlængelse heraf ytrer Kaspar Schauenpflug den forhåbning, at kong Erik på samme måde vil gå i rette med de livlandske riddere og væbnere, som nu har klaget til højmesteren over biskoppen.
Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til alle kongens undersåtter i Det Romerske Rige og i kongerigerne Bøhmen og Ungarn, hvori han befaler, at de skal tage godt imod og understøtte kong Erik 7. af Pommern og hele hans følge bestående af grever, bannerførere, adelsmænd, riddere, væbnere, embedsmænd, tjenere, heste, vogne m.m., når kong Erik snart rejser igennem kong Sigismunds riger.
Traktat imellem Erik af Pommern, de pommerske hertuger, Otto, Kasimir, Barnim og Bugislav, på den ene side, og Den tyske Orden på den anden.
Højmesteren Paul von Rusdorffs garanti for en ny traktattekst forsynet med hans store segl.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at storkomturen havde i sinde at ledsage kong Erik 7. af Pommern til mødet i Breslau mellem kong Erik og den romerske konge Sigismund. Imidlertid har kong Sigismund aflyst mødet, idet kong Sigismund ikke kan forlade Ungarn grundet truslen fra tyrkerne.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Sigismund har opfordret kong Erik til at rejse til Ofen for at holde mødet dér. Dette har kong Erik dog afslået, og han er nu rejst fra Landsberg tilbage til Pommern, hvor han vil tilbringe vinteren. Om muligt vil kong Erik rejse fra sit vinterkvarter i Pommern til Marienburg for at besøge højmesteren dér.Højmesteren meddeler endvidere, at kong Erik ved sit sendebud har meddelt kong Sigismund, at han ønsker et nyt møde med den romerske konge i Breslau, og kong Erik venter nu på svar desangående fra kong Sigismund.For det tilfælde at mødet imellem kong Erik og kong Sigismund kommer i stand, har kong Erik bedt højmesteren om at lade Den Tyske Ordens storkomtur ledsage kongen til Breslau. Omend dette vil indebære store omkostninger for Den Tyske Orden, vil højmesteren og dennes ordensherrer efterkomme kong Eriks ønske.
Kong Sigsimund erklærer, at danske fuldmægtige sendebud har anmodet ham om en dom, men at holstenske sendebud ikke var fuldmægtige til at modtage en sådan.
Ægteskabskontrakt mellem junker Dietrich, greve af Oldenburg, og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på deres søster Heilwigs vegne.Ifølge kontrakten skal junker Dietrich give fru Heilwig hele området Oldenburg i livgeding.Såfremt junker Dietrich og fru Heilwig får en arving af hankøn, skal fru Heilwig og denne arving (i tilfælde af junker Dietrichs død) have hele området Oldenburg i deres besiddelse, indtil arvingen er kommet til skelsår og alder. Såfremt fru Heilwig da ikke længere ønsker at være sammen med sin arving, eller såfremt arvingen ikke længere ønsker at være sammen med sin mor, skal fru Heilwig have 800 rhinske gylden i årlig rente i form af gods samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg.Skulle det ske, at fru Heilwig ikke får overdraget de 800 rhinske gylden samt slottet Donnerschwee eller et andet slot efter hendes valg, skal hun sammen med sin arving uhindret besidde hele området Oldenburg, indtil overdragelsen har fundet sted.Når fru Heilwig har fået overdraget de 800 rhinske gylden i årlig rente samt slottet Donnerschwee eller et andet slot i området Oldenburg efter hendes valg, skal fru Heilwigs arving have slottet Oldenburg i sin besiddelse.Skulle det ske, at arvingen dør, så skal fru Heilwig have hele området Oldenburg tilbage som sit livgeding.Skulle det ske, at slottet Donnerschwee eller det andet slot i området Oldenburg, som fru Heilwig måtte vælge, er sat i pant, så skal man indfri pantet og løse slottet fra enhvert krav.Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig får en arving samt en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene, indtil datteren eller døtrene kommer til skelsår og alder.Skulle det ske, at fru Heilwig ønsker at indgå ægteskab igen, så skal hun modtage sit livgeding i form af de 800 rhinske gylden i årlig rente samt et slot i området Oldenburg.Skulle det ske, at junker Dietrich og fru Heilwig udelukkende får en eller flere døtre, så skal fru Heilwig være sammen med datteren eller døtrene i området Oldenburg, og de skal besidde fru Heilwigs livgeding, indtil fru Heilwigs herrer og venner har fået bortgiftet datteren eller døtrene. Derefter skal fru Heilwig forblive ved sit livgeding i området Oldenburg.
Kong Sigismund stævner kong Erik til at indfinde sig i Ofen til afgørelse af sagen imellem denne og de holstenske grever.
Den romerske konge Sigismund stævner Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, til at indfinde sig i Ofen til afgørelse af sagen imellem dem og kong Erik 7. af Pommern.
Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til alle kongens undersåtter i Det Romerske Rige og i kongerigerne Bøhmen og Ungarn, hvori han befaler, at de ikke må hindre, men derimod skal hjælpe kong Erik 7. af Pommerns udsendinge hr. Aksel (Pedersen (Thott)) til Härlöv, hr. Erik (Pedersen (Gyldenstjerne)) til Ågård og hr. Erik Eriksen (Banner) til Vinstrup, på deres rejse til og fra den romerske konge.
Skrivelse fra den romerske konge Sigismund til rådet i Lübeck, hvori han meddeler, at han har stævnet hhv. Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, og kong Erik 7. af Pommern til at møde i Ofen til afgørelse af striden imellem de to parter.I forlængelse heraf beder kong Sigismund rådet i Lübeck om at lade to rådmænd fra Lübeck ledsage kong Sigismunds udsending mester Nicolaus Czeiselmeister, når denne skal overdrage kong Sigismunds stævnebreve til hhv. de slesvigske hertuger og kong Erik.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern og den romerske konge om kort tid vil mødes i eller ved Breslau.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik er ved at rejse igennem Brandenburg.Højmesteren meddeler endvidere, at Den Tyske Ordens storkomtur agter at deltage i mødet imellem kong Erik og den romerske konge, hvorfor han nu er på vej igennem Polen til Breslau. Storkomturen håber, at han med Guds hjælp vil være fremme i Breslau den 24. december 1423, således at han kan deltage i mødet.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til ordensmesteren i Livland.Højmesteren meddeler, at Den Tyske Ordens storkomtur endnu ikke har fortalt ham, om den romerske konge allerede er truffet sammen med kong Erik 7. af Pommern. Endvidere går der rygter om, at den romerske konge og kong Erik vil mødes med kongen af Polen i Krakow 14 dage før fastelavn.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik har skrevet til højmesteren vedrørende en ordensbroder ved navn Obilacka. Højmesteren henstiller i den forbindelse til, at man efterkommer alle kong Eriks ønsker, hvorfor højmesteren giver sit samtykke til alt, hvad ordensmesteren måtte finde nødvendigt at gøre i denne sag.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik ikke er rejst igennem Brandenburg, men derimod igennem Polen. Kong Erik er på rejsen blevet ledsaget af vojvoderne og de stedlige høvedsmænd. I den forbindelse har kong Erik meddelt højmesteren, hvorledes folkene fra Polen har talt om Den Tyske Orden til kong Erik, og hvorledes kong Erik har svaret dem.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at han agter at sende en delegation til kong Erik 7. af Pommern, som nu befinder sig i Krakow.
Den romerske konge Sigismunds brev om, at hverken kong Erik 7. af Pommern eller de holstenske grever havde appelleret den af ham den 28. juni 1424 afsagte dom vedrørende hertugdømmet Slesvigs tilhørsforhold.
Den tysk-romerske kong Sigismund skriver til hertugerne af Braunschweig med anmodning om at være kong Erik behjælpelig med at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.
Kong Sigismunds skrivelse til prælater og adelsmænd i Nordtyskland om at hjælpe kong Erik til at gennemføre den af Sigismund selv afsagte dom, hvorved Sønderjylland tildømtes den danske krone.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern på sin hjemrejse fra Den Hellige Grav nu er rejst igennem Ungarn og ankommet til Krakow den 1. april. Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik påtænker at besøge kongen af Polen, samt at kong Erik vil ankomme til Thorn den 22. april.Endvidere meddeler højmesteren, at kong Erik allerede inden sin afrejse til Det Hellige Land over for højmesteren ytrede ønske om at rejse hjem igennem Den Tyske Ordens område og over Marienburg. Ligeledes har kongen af Polen nu i over et år over for højmesteren ytret ønske om at besøge birgittinerklostret i Danzig. Højmesteren har gentagne gange forsøgt at undgå at svare på den polske konges forespørgsel, men højmesteren har nu set sig nødsaget til at give tilladelse til den polske konges besøg. Set i lyset af de store omkostninger ved et sådant besøg og grundet andre sager havde højmesteren helst frabedt sig den polske konges besøg, men dette har ikke været muligt, idet der nu eksisterer et godt forhold imellem Den Tyske Orden og den polske konge.Kong Eriks og den polske konges besøg har imidlertid forhindret højmesteren i at mødes med den livlandske ordensmester. Derfor meddeler højmesteren, at han vil skrive nærmere til den livlandske ordensmester, så snart kong Erik og den polske konge har forladt Den Tyske Ordens område.
Rådet i Danzigs notits om, at Heinrich v. Brummen har fået fuldmagt til at modtage det bjergede gods fra et skib fra Danzig, som er blevet ført af Peter Leddige, og som nu er strandet ved Bornholm.Endvidere har rådet i Danzig lovet fogeden på Bornholm, at man ikke i fremtiden vil rejse krav over for fogeden vedrørende det bjergede gods, når det pågældende gods er blevet overdraget til Heinrich v. Brummen.
Højmesteren for Den Tyske Orden skriver til den livlandske ordensmester.Højmesteren meddeler, at dennes udsending Niclas Redwitz netop er vendt tilbage fra den romerske konge i Ungarn. Niclas Redwitz har kunnet berette, at kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke vil mødes med højmesteren i Thorn. Derimod er kong Erik rejst fra Ungarn til Krakow, og han befinder sig nu i Kalisch sammen med kongen af Polen. Højmesteren bemærker hertil, at den livlandske ordensmester således selv kan se, at et møde med kong Erik - uanset hvordan det kommer til at foregå - ikke vil kunne komme i stand uden møje og besvær og store omkostninger. Endvidere frygter højmesteren, at det samme vil gøre sig gældende, når den polske konge kommer til Danzig.Endvidere har Niclas Redwitz kunnet berette for højmesteren, at biskoppen af Dorpats udsendinge har været hos den romerske konge i Ungarn med store gaver og hædersbevisninger. Disse udsendinge har i Niclas Redwitz' tilstedeværelse over for den romerske konge nægtet, at Dorpat stift skulle have valgt hertug Witold af Litauen som dets beskytter. Herefter hyldede udsendingene den romerske konge. Efter hyldningen udnævnte den romerske konge kong Erik, den polske konge og hertugerne af Stettin til Dorpat stifts beskyttere.
Rådet i Danzig skriver til kong Erik 7. af Pommern.Rådet i Danzig erklærer over for kong Erik, at det har givet Lambert Pentel og Johann Mynnefrund fuldmagt til at generhverve det gods, som var ombord på de skibe, som for nylig er sunket ud for Norges kyst. I den forbindelse beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe dem med at generhverve godset mod en passende bjergeløn.Endvidere beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe Jakob Brothagen, rådmand i Danzig, og dennes broder Johann Brothagen, borger i Riga, med at generhverve en tønde med pelsværk, som tilhører dem. Denne tønde blev sendt fra Riga på et skib ført af Thideke Kroger med kurs mod Lübeck omkring mikkelsdag 1426. Modtageren af tønden var Heinrich v. Kalven i Lübeck, som skulle sende tønden videre til Konrad v. Kalven i Hamburg, således at denne kunne sende tønden til Brugge, hvor pelsværket skulle sælges. Det pågældende skib med tønden er imidlertid blevet opbragt af hertug Barnim og derefter ført til København.
Rådet i Reval skriver til højmesteren for Den Tyske Orden.Rådet i Reval meddeler, at kong Erik 7. af Pommerns undersåt ridderen hr. Krister Nilsson (Vasa), som er høvedsmand på Viborg slot i Karelen, har sendt upassende breve til rådet i Reval, hvori han anklager rådet uretmæssigt. Af den årsag har rådet i Reval sendt Berthold Huninghusen, rådmand i Reval, til højmesteren, således at Berthold Huninghusen dér kan fortælle højmesteren, hvad der er sandt og falsk med hensyn til forholdet imellem Krister Nilsson og rådet i Reval.I forlængelse heraf beder rådet i Reval højmesteren om skriftligt at henstille til kong Erik, at han beordrer Krister Nilsson til at stoppe med at skrive usømmelige breve til rådet. Endvidere skal højmesteren bede kong Erik om at sikre, at Krister Nilsson ikke påfører rådet i Reval eller folk fra Reval skade.
Byen Merseburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Merseburg krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Merseburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Merseburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
Byen Halles fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer rådmænd, gildemestre, borgere og indbyggere i byen Halle krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Halle krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Halle krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
Rådet i Dortmund skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Dortmund meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæder har sendt til rådet i Dortmund.Endvidere meddeler rådet i Dortmund, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til dets venner og handelsfolk, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen, samt at det også vil give dem besked om den skade, som kongen af Spanien og dennes folk igennem længere tid har påført hansekøbmændene i havnen i La Rochelle.
Kejser Sigismunds fuldmagt for Nicolaus Stock til at mægle mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer.
Den romerske konge Sigismunds brev til de nordtyske hansestæder, hvori han klager over, at stæderne i 1426 har arresteret udsendingen Michael Honinger, som af den romerske konge var blevet udsendt for at opfordre de nordiske folk til at deltage i krigen mod kætterne i Bøhmen.Ligeledes kræver den romerske konge, at hansestæderne standser den krig, som de fører mod Danmark, samt at de lader sig nøje med den ret, som kong Erik 7. af Pommern tilbyder dem, med mindre de vil underkaste sig den straf, som kejserretten foreskriver.
Den romerske konge Sigismund skriver til kong Erik 7. af Pommern.Den romerske konge svarer på de to breve fra kong Erik, som den kejserlige udsending Michael Honinger har videregivet til den romerske konge, at det gør ham ondt, at hansestæderne vil føre krig mod kong Erik uden den romerske konges tilladelse.Endvidere meddeler den romerske konge, at han ønsker, at begge sider skal indstille krigshandlingerne, idet han planlægger at føre krig mod kætterne i Bøhmen, hvorfor en igangværende krig mellem kong Erik og hansestæderne ville styrke den romerske konges fjender.Endvidere meddeler den romerske konge, at han sender kong Erik en afskrift af sit brev til hansestæderne vedrørende samme emne.Endelig meddeler den romerske konge, at han har sendt sin udsending Nicolaus Stock afsted til hansestæderne for enten at mane dem til fred eller at overrække dem den romerske konges stævning, såfremt de ikke vil rette sig efter den romerske konges befaling om at holde fred med kong Erik.