Sprog: Middelnedertysk
Kong Erik lover hertug Ulrich af Mecklenburg, der har forpligtet sig til hans og dronning Margretes tjeneste, 500 mark stralsundsk årlig.
Hertug Vartislav af Stettin anerkender Predbjørn Podebusks salg af gods ved Streu på Rügen til biskop Peder af Roskilde og tilsiger sin beskyttelse så længe godset hører under biskoppen eller dennes efterfølgere.
Hanseudsendingene i Wismar meddeler Hansestæderne, at der er indløbet adskillige klager fra de hanseatiske købmænd og stæder, om hvordan den samme købmand i mange lande er blevet forurettet svært og smerteligt på trods af deres privilegier med strandhugst, med dårlig mønt og mange andre sager; og hvordan han fremdeles bliver skadet på liv og gods både til vands og til lands af alle og enhver i England, i Skåne og andre steder på trods af deres privilegier på alle mådert, så at vi frygter, der ikke kan foranstaltes nogen forholdsregler eller forordninger herimod, og at Hansen vil gå til grunde, hvilket dog vil være til fordærvelig skade overalt, så vi bliver nødt til at forsøge, om vi kan afvende det. Derfor anmoder man indstændigt hansestæderne om at deltage i et kommende møde i Lüneburg d. 10. april angående disse forhold.
Hertug Ulrich af Stargard og Rostock tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Vartislav af Stettin tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 10 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertugerne Otto og Kasimir af Stettin tilsiger kong Erik og dronning Margrete deres hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Johan d. Yngre af Mecklenburg tilsiger kong Erik og dronning Margrete sin hjælp i form af 100 bevæbnede mænd, for hvilke kongen og dronningen skal betale 500 lødige mark i kvartalet.
Hertug Johan af Mecklenburg erkender at skylde dronning Margrete 500 lødige mark
Hertug Vartislav af Stettin tilsiger dronning Margrete og kong Erik sin støtte og låner 4000 mark stralsundsk.
Hertug Vartislav af Stettin erkender at skylde 500 lødige mark til dronning Margrete, som kan vælge at lade sig betale tilbage med 100 bevæbnede mænds tjeneste i et kvartal.
Herman Schrydde løser fem riddere og en væbner fra det løfte, de havde givet til denne på grev Henrik af Holstens vegne.
Anders Martinssons med fleres gældsbrev til Albrecht Lippe, borger i Lübeck.
Kristian Frellevsen oplader to åbne breve, som hertug Henrik af Slesvig har beseglet, til Henneke Limbek.
Hertug Erik af Sachsen kvitterer Albrecht v. d. Lippe for 100 lødige mark, som denne har udredt på kong Eriks vegne som betaling for hertugens tjeneste.
Hertug Erik af Saksen og hertuginde Elisabeth kvitterer Albrecht von der Lippe, der på dronning Margretes vegne har betalt en restgæld på 800 mark lybsk.
Dronning Margrete og kong Erik anmoder de fra Hansestædernes i Lyneborg forsamlede sendebude om at have tillid til den af dem udsendte kapellan, hr. Herman.
Rådmændene i Stettin meddeler samme i Reval angående Stettiner-borgeren Hans Dukers salg af et skib, som denne havde solgt til Lorenz og Mikkel Lassen i København, at skibet er genoverdaget Hans Duker.
Borgmestre og rådmænd i Stralsund løser landsbyerne Hagen og Zirkow ved Streu til Biskop Peder af Roskilde for 400 mark sundensisk, som således slås af den sum på 5000 mark sundensisk, som Predbjørn Podebusk havde tilsagt for køb af gods, der indbefattede disse to landsbyer.
Ridderne Predbjørn Podebusk, Wedeke Buggenhagen og Fikke v. Vitzen kundgør en med 10 navngivne skippere indgået overenskomst angående chartringen af deres skibe til kong Erik og dronning Margrete.
Byen Flensborgs beretning til dronning Margrete om en injuriesag mellem Konrad Martens og Jesper Stubbestorp, der havde kaldt hin en forræder.
Kong Erik af Pommern giver Lüneburgs borgere ret til at handle på sine riger, da de ikke støtter deres landeherrer, hertug Bernhard og hertug Henrik.
Den tyske købmand i Brügge bevidner, at de varer, som Everd v. Meghen havde sejlet til Skåne for at de skulle sejles videre til Livland var købt kontant og ikke på kredit.
Hertug Ulrich af Mecklenburgs voldgiftskendelse i stridighederne mellem kong Erik og dronning Margrete på den ene side, og hertug Henrik af Braunschweig og hans søster hertuginde Elisabeth på den anden side angående en treårig fred.
Hertug Ulrich af Mecklenburg erklærer, at dronning Margrete på sin søns vegne mødte og bød sig til rette, da han mæglede ved Flensborg, men ikke hertug Henrik af Braunschweig eller dennes onkel.
Henrik Vos, ridder, kvitterer for den betaling, han har modtaget for sin tjeneste for kong Erik og Dronning Margrete af Danmark, og tilsiger yderligere tjeneste.
Fikke Stralendorp, væbner, kvitterer for den betaling, han har modtaget for sin tjeneste for kong Erik og dronning Margrete af Danmark, og tilsiger yderligere tjeneste.
Kong Erik erkender at han har overdraget Hans Grüter, borger i Lübeck, en del af sin søster Katrines medgift, som han endnu skyldte sin svoger, hertug Johan af Bayern, pfalzgreve ved Rhinen.
Johan af Mecklenburg kvitterer for modtagelsen af 500 mark, som kong Erik var ham skyldig.
Pärnau meddeler Reval, at kongen (Erik) af Danmark har skrevet, at ingen skal sejle ud for ikke at lide skade.
Detlev Wensyn, hr. Detlev v. Ahlefeldt og Wippert Wensyn, væbner, stiller garanti for betalingen af den gæld på 88 mark penninge, som Otto Sested har til brødrene Dietrich og Heinrich Blome.
Ivan Bryske, ridder, kundgør, at al den uvilje og strid, der har været imellem ham og Adolf v. d. Heyde indtil denne dag, er fuldkommen bilagt ved mægling af hr. Tidemann Steen og hr. Hermann Poling, borgmestre i Lübeck, hr. Johann Schonenberg og hr. Heinrich Melberg, rådsherrer i Lübeck, samt begge parters gode venner, nemlig hr. Johann Tiesenhausen, ridder, og Heinrich Crumvote på Ivan Bryskes vegne og hr. Heinrich Schenkenberg og Johann Nienborg på Adolf v. d. Heydes vegne.
Grev Heinrich af Holsten erklærer, at han, fordi han ved Guds nåde er blevet udvalgt til timelig ære og herredømme, har fået til opgave at hjælpe og beskytte dem, som måtte have brug for det. Af den årsag tilstår han de gejstlige herrer i Bordesholm kloster forskellige rettigheder i landsbyen Lope som hjælp og understøttelse, fordi de har vendt sig bort fra timelig vellyst og søgt beskyttelse under Herrens hænder, på betingelse af sjælemesser for hans afdøde brødre hertug Gerhard af Slesvig og grev Albrecht af Holsten samt ham selv, når han er død. Imellem vidnerne er Hermann v. Büren, præst i Burg på Femern.
Gereke Woghenssoen, borger i Haderslev, sværger borgmestrene og rådmændene i hansestaden Lübeck orfejde (dvs. edeligt løfte om en fejdes ophør). Orfejden medbesegles af syv borgere i Haderslev.
Hertug Wartislaw af Stettin, fyrste til Rügen, skænker sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og dennes efterkommere i bispeembedet i Roskilde til evigt eje.
Hansereces: stæderne forhandler med kong Erik om brud på deres privilegier, som de i den anledning forsøger at få stadfæstet.
Hertug Heinrich af Braunschweigs klagepunkter mod kong Erik 7. af Pommern.1) Fru Kristine til Sandholt har taget 60 mark og to pund penge fra Heinrich Bodeker.2) Lyder Rantzau har taget varer fra Meyenrise (?) til en værdi af 200 mark.3) Hr. Berneke Skinkel tog et skib fra Heinrich Toden på Femernsund med varer til en værdi af 200 mark inden for fredsperioden.4) Hr. Berneke Skinkel har hindret fru Abele v. Buchwald i at få godset Harritslev og byen Bogense. Fru Abele v. Buchwald har været hos dronning Margrete angående denne sag, men dronningen har ikke hjulpet hende. Endvidere har hertug Gerhard og grev Albrecht skrevet om sagen på hendes vegne, men de har heller ikke kunnet bilægge striden, og skaden herfor beløber sig til over 1000 mark.5) Lydeke v. Buchwald, hans far og hans venner, som var i kong Håkons tjeneste, har også lidt skade. Således har Lydeke v. Buchwalds far grundet sin krigsdeltagelse haft skader for 800 mark. Han har tit og ofte beklaget sig til dronning Margrete desangående, men hun har hele tiden forhalet sagen.6) To af Detlef Hertes farbrors knægte er blevet slået ihjel i lenet Ravnsborg af bønder fra Stokkemarke, og Lyder Lydersen (Kabel) har frataget dem deres gods, både heste og ejendele, til en værdi af 300 mark.7) Walstorp har taget 60 heste fra sin farbror til en værdi af 300 mark lybsk.8) Fra hr. Sivert Dosenrode har de taget ni okser til en værdi af 45 mark.9) De har taget 30 mark i skat af hr. Erik Krummediges folk og to okser til en værdi af 10 mark og en hest til en værdi af 10 mark.10) Lyder Limbek har fanget hr. Eriks stakkels folk i Slogs herred, og han har taget deres gods til en værdi af 400 mark fra dem.11) Klaus Limbek og hr. Bjørn er sammen med flensborgerne redet hen til hr. Eriks gods, hvor de har taget ejendele fra ham og hans stakkels folk til en værdi af 1000 mark.12) Da hr. Lars Heest skulle give slottet Nyhus fra sig, fandt han en høvedsmands svend på en stjålen hest tilhørende Lars Heest selv til en værdi af 20 mark, men Lars Heest kunne ikke få denne hest tilbage.13) Efter Lars Heest havde givet slottet Nyhus tilbage til kong Erik, tog de alt, hvad Lars Heest havde på slottet Nyhus, og hertug Heinrichs søsters børn har måttet løskøbe ejendelene for 400 mark.14) Lars Heests hingst til en værdi af 200 mark er blevet bortført, og den er nu i en høvedsmands besiddelse. Den svend, som bortførte hingsten, har siden fået husly på Nyhus slot.15) Klaus Limbek, som er en af kong Eriks svende og råder, mener at have vundet Sønderborg, som er hertug Heinrichs søsters livgeding.16) Kong Eriks høvedsmænd har uretmæssigt fordrevet hertug Heinrichs søsters børns mand Henneke Dosenrode. I den forbindelse har Dosenrode lidt skade for omkring 1000 mark.17) Kong Eriks høvedsmænd har jaget en svend, nemlig hr. Reimer Sested, bort, og i den forbindelse er der blevet taget 200 mark i rede penge fra ham.18) Hr. Sivert Dosenrode har mundtligt aftalt med kong Erik, at han skulle give hertug Heinrichs søster 300 mark af byen Flensborg, som var hendes livgeding, men nu har kong Erik indtaget byen, og hun får intet deraf.19) Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og dennes foged Schack Sested har inden for fredsperioden taget Niels Iversens gods til en værdi af 60 mark.20) Hr. Sven Nilsson (Sture) har erobret landet Ærø fra hertug Heinrichs søsters børn inden for fredsperioden, inden kong Erik havde sendt sit fejdebrev, og på den måde har han skadet hertug Heinrichs søsters børn og deres stakkels folk på Ærø for over 10000 mark.21) Hr. Sven og hr. Bjørn og deres tjenere har frataget borgere i Sønderborg deres skibe, korn og ejendele inden for fredsperioden, hvorved de har skadet dem for over 300 mark.22) Hr. Gerhard, præst i Hakenberg, og Otto Skinkel og deres folk har mistet korn og spæk til en værdi af 16 mark samt 16 svin til en værdi af 16 mark.23) Otto Stures folk har lidt skade, f.eks. mistede Peter Kok omkring 30 mark.24) Peter Stures folk har også lidt skade.25) Fru Sophie Stampes, hendes børn og folk har mistet 16 køer til en værdi af 32 mark. Desuden er der blevet taget korn fra hendes gård til en værdi af 40 mark. Desuden har hun mistet sine svin og gebyrerne for tilladelsen til at holde svin ("mastghelt") i hendes egne skove til en værdi af 100 mark. Desuden er hendes såsæd til en værdi af 40 mark blevet skadet. Dette gjorde hr. Anders Jeppesen. Endelig har de taget et skib fra hende til en værdi af 24 mark.26) Hr. Otto, hr. Tønne og deres venner har fået taget deres heste i fredsperioden til en værdi af 600 mark. Da de krævede dem tilbage, fik de lovning på det, men det er ikke sket. Desuden er deres ejendele, svin og får blevet taget fra dem til en værdi af 100 mark. Ligeledes har hertug Heinrich mistet 20 ørtug havre, og de har slået hans svende.27) Hr. Lars Heest har lidt skade for 1000 mark, og han har endnu ikke fået kompensation herfor.28) Klaus Skinkel har taget indtægterne af Klaus Sesteds gods svarende til 60 mark, og han har skadet godset for omkring 100 mark.29) Berneke Skinkel og hans folk har taget indtægterne af Lyder Pedersens gods svarende til 40 mark, og de har skadet det for 40 mark.30) Hr. Skarpenbergs svende har taget hr. Erik Krummediges folk til fange og holder dem stadig fanget, og de har taget 12 engelske skilling fra ham samt en øre havre.31) Længe inden der blev krig, fik hr. Erik Krummedige frataget to huse i Flensborg, og han har ikke fået dem tilbage endnu.32) Fru Anne v. Ahlefeldt til Søgård har lidt skade grundet brand og tyveri. Skaden beløber sig til 1000 lødige mark. Skaden er blevet påført hende af hr. Svend, hr. Otto Pyracin og Klaus Bondesen (Friis) samt af de folk, som plejer at ligge i Åbenrå.
Kong Erik 7. af Pommerns klageskrift omhandlende de skader, som holstenerne har påført kongens mænd. Klageskriftet indeholder følgende punkter:1) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Mathias er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet tre heste til en samlet værdi af 60 mark.2) Jens Skytte er blevet frarøvet en hest uden for Flensborg.3) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Jens er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet en hest til en værdi af 24 mark.4) Hr. Morten Jensen (Gyrstinges) væbner ved navn Mads er blevet taget til fange. Endvidere er han blevet frarøvet en hest til en værdi af 30 mark.5) Claus Bondesen, Markvard Breide og Herman Sletzen er blevet frarøvet alt deres gods i landsbyen Skelde.6) Kong Eriks borgere i Flensborg og kongens mænd er blevet frarøvet ni laster sild ved Eckernförde.7) Hr. Otto v. d. Knope og hr. Eiler Rønnow er blevet frarøvet alt, hvad de ejer i landet Holsten. Dette beløber sig til 300 mark.8) Hr. Reimer Sested er blevet frarøvet en hest.9) Hr. Erik (Segebodsen) Krummedige er blevet frarøvet hele sognet Schenefeld, som han ellers havde modtaget af de holstenske herrer.10) Hr. Sven Stures væbner er blevet taget til fange.11) En af kongens bønder er blevet frarøvet en hest til en værdi af 12 mark.
Hertug Heinrich af Braunschweig-Lüneburg skriver til rådet i Lübeck om sit forhold til kong Erik af Danmark.
Overenskomst mæglet af hertug Vartislav af Stettin, fyrste til Rügen, imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Braunschweig på de slesvigske hertugers vegne på den anden side angående de fanger, som er blevet taget på begge sider.Ifølge overenskomsten skal en udlevering af fangerne på begge sider finde sted dels i Flensborg, dels i Gottorp.Endvidere bestemmes det i overenskomsten, at der skal holdes et møde den 25. november 1413 i Flensborg, hvor man skal drøfte spørgsmålet om skader og fredsbrud. På dette tidspunkt skal alle fanger være løsladt.
Kong Erik 7. af Pommern tager ridderne Johann Tiesenhausen og Peter Tiesenhausen, brødre, under sin beskyttelse som sine svende og tjenere.
Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten sælger områderne og landsbyerne Moisling, Niendorf og Reecke i sognet Genin til Helligåndshuset i Lübeck for 1000 mark med forbehold for tilbagekøb efter otte år. Såfremt hertug Heinrich og grev Heinrich efter otte år ønsker at købe de nævnte områder og landsbyer tilbage, skal de et år i forvejen bekendtgøre dette. Derefter skal de i Lübeck inden for syv dage efter mortensdag betale 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck. Såfremt Helligåndshuset i Lübeck har bygget noget i de førskrevne områder og landsbyer, forpligter hertug Heinrich og grev Heinrich sig til at yde kompensation herfor ud over hovedsummen på 1000 mark.Såfremt de førnævnte landsbyer bliver afvundet Helligåndshuset i Lübeck ved retten, skal hertug Heinrich og grev Heinrich sammen med deres garanter, nemlig ridderne Herding Stake og Detlev Rixtorp samt væbnerne Otto Schlamerstorp, Lydeke v. Buchwald, Henneke Ratlow, Henneke Tralow, Lyder Heest, Detlev v. Buchwald, Johann Hummersbüttel og Marquard v. Siggem, ride til Lübeck, lige så snart det bliver forkyndt dem, og de må ikke drage ud af Lübeck, førend de har betalt de førnævnte 1000 mark til Helligåndshuset i Lübeck.Såfremt en af garanterne dør, skal hertug Heinrich, grev Heinrich og de resterende garanter indsætte en ny i den dødes sted inden for fire uger efter dødsfaldet, såfremt Helligåndshuset i Lübeck kræver det af hertug Heinrich og grev Heinrich.
Arnold Poleman fra Stralsund kvitterer på egne og Hans Goldewitz' vegne kong Erik 7. af Pommern for udbetalingen af forskellige pengesummer svarende til 4000 rhinske gylden. Arnold Poleman og Hans Goldewitz har modtaget 2437 ½ lybske mark af hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, samt 1000 stralsundske mark, 100 lødige mark og 45 lybske skillinge af hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø.Endelig har Arnold Poleman og Hans Goldewitz modtaget 2000 lybske mark af kong Eriks tjener Jens Jakobsen.
Hertug Ulrich af Mecklenburg kvitterer kong Erik 7. af Pommern for dette års udbetaling af 500 mark stralsundsk i overensstemmelse med kong Eriks erklæring desangående (). Udbetalingen af de 500 mark stralsundsk fandt sted mortensdag 1413 i toldhuset på Skanør.
Ridderen Heinrich v. Ahlefeld og væbnerne Iwan Pogwisch, Otto Schinkel, Johann Molteke og Heinrich Rantzau erklærer, at de har udsonet sig med rådet i Lübeck.Personerne Drewes Mund, Gottschalk v. d. Horne og Marquard v. d. Hagen er imidlertid ikke omfattet af sonen.Derudover fastsættes det, at lübeckerne stadig kan lægge sag an mod brevudstedernes hjælpere, såfremt lübeckerne har udeståender med dem.Endelig henvises sagen om sørøveri til et særudvalg bestående af begge parters forhandlere.
Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, væbnere, sælger med hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holstens samtykke () landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck, til evigt eje for 500 lybske mark.I forlængelse heraf meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de har betalt 300 lybske mark til klostret i Segeberg, som klostret havde til gode i de to landsbyer.Desuden meddeler Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de sidste 200 lybske mark er gået ind i Bertold Rønnows søsters medgift.Endelig meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten bekræfter væbnerne Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnows salg af landsbyerne Lebatz og Borne i sognet Pronstorf med alle tilliggender til hr. Peter v. d. Linden, præst i Lübeck (jf. ).I forlængelse heraf meddeles det, at hr. Peter v. d. Linden har tilstået Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow, at de til enhver tid kan tilbagekøbe de to landsbyer, såfremt de i Lübeck til kyndelmisse betaler 500 lybske mark til salgsdokumenternes ejer.
Heinrich 3., greve af Holsten, beder byen Kiel om at sende ham så mange bevæbnede mænd som muligt, da han har i sinde at undsætte Fresenborg ved Gottorp, som belejres af kong Erik 7. af Pommerns styrker.
Alliance imellem Lübeck, Hamburg, Holsten, hertugdømmet Slesvig og Erich af Sachsen.
Olof Thomasson kvitterer for de 40 mark i rigask mønt, som rådet i Reval på vegne af hanseforbundet har betalt til ham for de sidste 12 års leje af Gotenhof i Novgorod.Endvidere udlejer Olof Thomasson på landet Gotlands vegne atter Gotenhof til hanseforbundet for en tiårig periode. Lejen beløber sig til fem mark sølv i gotlandsk mønt pr. år.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Åge Pedersen kaldet Vrese, født i Malmø, som havde siddet fængslet i Lübeck for sørøveri.For orfejden garanterer Berhard v. Plessen, ridder, og Johann Cloet.
Rådmænd og indbyggere i de tre lande Ejdersted, Everschop og Udholm lover Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, troskab og lydighed og forpligter sig til ikke at indgå fred med nogen, især ikke med Ditmarsken, uden hertugernes tilladelse.
Rikwan Johansen, borger i Landskrona, skøder en gård i Landskrona til Vinold Brokman, præst i Lund.
Ellen Jensdatter, enke efter Gotzik Tinhuus (Skinkel), giver og skøder en gård i Nørre Vilstrup, kaldet Helvede, til kapitlet i Haderslev.
Heinrich 3., greve af Holsten, advarer borgerne i Kiel om, at kong Erik 7. af Pommern påtænker at angribe byen.
Rådet i Visby skriver til Johann Stoltevot, borgmester i Reval, om opkrævningen af nogle penge.
Skrå for skrædderne i Slesvig by givet af rådet i Slesvig.1) Hvis man vil udøve skræddergerningen, skal man forkynde dette for lavets oldermænd tre gange, nemlig til sankthans, derefter om mandagen efter mikkelsdag og endelig til jul. Desuden skal man være ægtefødt, man skal have et ubesmittet rygte, og ligeså skal ens hustru, såfremt man har eller skal have en hustru.2) Ens formue skal være på mindst to engelske pund, og der må ikke være tale om lån. Endvidere skal man foran oldermændene sy en herreunderkjortel, en herrefrakke med hætte og et par bukser af godt stof. Dette stof skal tilhøre en selv eller en anden, såfremt man ikke selv har godt stof. Såfremt arbejdet udføres tilfredsstillende, er man værdig til at udøve skræddergerningen. Derefter skal man give en halv tønde dansk øl, en skinke og brød for to skilling til optagelsen i lavet. Til byens råd skal man give 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Når oldermændene derefter kræver det, skal man holde en fest for lavet med fire komplette retter, en tønde dansk øl og et pund voks.3) Det er tilladt at pantsætte disse førnævnte beklædningsstykker, men man må ikke rejse ud af byen med sit gods. Såfremt man rejser ud af byen, mister man sit borgerskab og muligheden for at udøve skræddergerningen.4) Hvis man vil arbejde som overskærer, skal man holde en fest for skrædderne, ganske som det er beskrevet ovenfor, og man skal give byens råd 12 lybske skilling - både for erhvervet og for borgerskabet. Hvis man også ønsker at udøve skræddergerningen, så skal man forkynde dette, således som det er beskrevet ovenfor, og holde endnu en fest for lavet samt give rådet i byen seks skilling.5) Såfremt man som skrædder tager en dreng som lærling, skal man give lavet en tønde øl, en skinke, for to skilling brød, smør og ost samt et halvt pund voks.6) Såfremt en skrædder har en søn, som er født i Slesvig by, og som ønsker at udøve skræddergerningen, så skal denne søn være helt fri for at skulle betale gebyrer til lavet.7) Såfremt der opstår splid imellem en skrædder og en lærling, så skal man meddele dette til lavets oldermænd. Disse skal så genforene skrædderen og lærlingen.8) Hvis en lærling går fra sin plads før tid, skal han ikke tjene hos nogen inden for denne by. Såfremt en skrædder antager den pågældende lærling, skal han betale en bøde til lavet, nemlig en tønde øl.9) Hvis en skrædder ikke passer sit arbejde, så der bliver klaget over det, skal oldermændene sammen med to af byens rådmænd afsige dom i sagen.10) Såfremt en skrædder forbryder sig mod reglerne, således at lavet mister anseelse, og således at lavet må forsvare sig over for rådet, skal den pågældende skrædder betale bøde til både lavet og rådet, nemlig en tønde dansk øl til lavet og en tønde wismarsk øl til rådet.11) Såfremt en skrædder lader sin lærling færdiggøre halvfærdigt arbejde, skal skrædderen betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl til rådet og en bøde til lavet på en tønde dansk øl, så ofte som det sker. Såfremt en skrædder hemmeligt får nogen til at sy for sig, skal han ligeledes betale en bøde til rådet på en tønde wismarsk øl og til lavet på en tønde dansk øl. På den måde vil lavet forhindre, at personer uden tilknytning til lavet - det være sig personer fra byen eller udefra - påtager sig skrædderarbejde i byen. Alt, hvad der er blevet syet på ulovlig vis, tilfalder rådet og lavet.12) Såfremt en velbyrdig person - det være sig en mand eller en kvinde - havde i sinde at gøre det for en person udefra, så skal vedkommende meddele dette til lavet samt erklære over for lavet, at dette skete med deres viden og vilje.13) Til sankthans skal alle medlemmer af lavet mødes og spise og drikke sammen i fællesskab samt deltage i gudstjeneste i domkirken. Såfremt man bliver hjemme, skal man bøde seks penninge, medmindre det sker grundet lovligt forfald. I så fald skal man dog alligevel udrede seks penninge.14) Den yngste i lavet skal sige ja til at deltage i et møde, såfremt vedkommende bliver indkaldt til møde af oldermændene. Såfremt den yngste ikke siger ja til at deltage i mødet, skal vedkommende betale en halv tønde øl og et pund voks i bøde. Den, som ikke kommer til mødet, skal betale en bøde på seks penning. Såfremt vedkommende derefter rider væk, så skal man give vedkommende en bødestraf på en skilling.15) Lavsmøderne skal ikke holdes hjemme hos skrædderne, medmindre som minimum en af de rådmænd, som har ansvar for lavet, deltager i mødet.16) Den, som er yngst i lavet, skal tjene lavet, indtil vedkommende får en afløser. Endvidere skal enhver lærling i lavet fire gange om året betale fire penning til lavskassen. For drenge gælder det, at de skal betale to penning til lavskassen.17) Skulle det ske, at en person i lavet blev syg og fik brug for penge, så skal lavet låne vedkommende et beløb fra lavskassen. Såfremt den syge bliver rask, må vedkommende ikke rejse ud af byen, førend beløbet er betalt tilbage. Skulle det ske, at den syge dør, så har lavet krav på det af den afdødes bo, som svarer til det beløb, som lånet udgjorde. Endelig skal lavet begrave den døde på ærlig vis.18) Lavsmedlemmerne - det være sig en mand eller en kvinde - skal deltage i gudstjeneste for den døde. Hvis ikke de gør det, skal de betale seks penning i bøde. Endvidere skal lavsmedlemmerne selv eller pr. stedfortræder våge over liget. Såfremt de ikke gør det, skal de betale en bøde på seks penning.19) Såfremt en skrædder lokker en andens skræddersvend til sig før tid, skal vedkommende betale en bøde til lavet på en tønde dansk øl.
De hanseatiske købmænd i Novgorod skriver til rådet i Dorpat angående gotlændernes krav om erstatning for omkostningerne ved at have sendt udsendinge til Novgorod i året 1391.
Rådet i Hamburg skriver til rådet i Stralsund, at rådet i Lübeck skriftligt og mundtligt har meddelt rådet i Hamburg, at kong Erik har arresteret nogle borgere fra Lübeck og tilbageholdt deres gods.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Johann Bercken, som har siddet fængslet i Lübeck grundet den fejde, som Lübeck har med kong Erik 7. af Pommern.
Rådet i Visby skriver til de livlandske stæder angående erstatning for de omkostninger, som rådet i Visby har haft ved at sende udsendinge til Novgorod i 1391.
Rådet i Visby beder Johann Stoltevot, borgmester i Reval, og Heinrich v. Telgete, rådmand i Reval, om at medvirke til, at de livlandske stæder udbetaler erstatning til rådet i Visby for de omkostninger, som det har haft ved at have sendt udsendinge til Novgorod i 1391.
Kong Erik af Danmark meddeler købmændene i Riga, Reval og Dorpat, at hans råd har været i Lübeck for at mægle i striden mellem det gamle og det nye råd. Derpå er han af det nye råds sendebude i Konstanz blevet beskyldt for at ville indtage Lübeck, hvorfor han nu har erklæret Lübeck krig, og han ønsker i den forbindelse, at købmændende i de førnævnte stæder afbryder kontakten med Lübeck.
Johann 2., hertug af Mecklenburg, erklærer, at kong Erik 7. af Pommern har betalt ham 1000 stralsundske mark over to år, dvs. 500 mark i 1414 og 500 mark i 1415.
Orfejde udstedt til byen Lübeck af Peterken tor Borch, der som Heinrich Geferdes tjener hjalp med at fange og forråde de lybske borgere i Skåne.
Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, bekræfter, at der er blevet sluttet et forlig imellem dem vedrørende arven efter deres slægtning Anna af Mecklenburg, enke efter Adolf 7., greve af Holsten.
Hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), ridder og drost i Sønderjylland, kvitterer over for borgmestre og rådmænd i Århus for modtagelsen af mel og malt.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Västerås, Hans, greve af Naugard og herre til Eberstein, m.fl. bevidner, at de 2. januar 1416 har set et brev udstedt 26. februar 1364 i Rødby på Lolland af Adolf 7., greve af Holsten-Plön, i hvilket grev Adolf erklærer at have modtaget landet Femern som len af kong Valdemar 4. Atterdag, og at han er forpligtet til at tjene kongen og riget med 50 hjelme samt bistå disse i forholdet til andre fyrster og til hansestæderne.
Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, skriver til sine udsendinge ved koncilet i Konstanz vedrørende truslen fra kong Erik 7. af Pommern.Højmesteren meddeler, at kong Erik 7. af Pommern har indledt en krig mod Lübeck, indgået et forbund med kong Vladislav 2. af Polen og hertug Witold af Litauen og nu truer Den Tyske Orden. Derfor anmoder højmesteren sine udsendinge om at opfordre den romerske konge Sigismund til - som om af sig selv - at tilskynde kong Erik til at være venligtsindet mod Den Tyske Orden. Opfordingen til kong Sigismund skal ifølge højmesteren fremsættes af udsendingene på en venlig måde og ikke i form af en klage over kong Erik. I det hele taget må kong Erik ikke få fornemmelse af, at højmesteren står bag dette forehavende.
Rådet i Wismar skriver til rådet i Lübeck angående nogle sørøvere, som hr. Ivan Bryske har fanget.
Eghard Hake (til Rogesdorf), væbner, forsoner sig med byen Lübeck, efter at han sammen med sine medhjælpere er kommet til at røve noget lybsk gods. Dette er sket under de holstenske herrers krig mod Danmark, Sverige og Norge, da Eghard Hake på holstensk side røvede til søs fra indbyggerne i de tre riger.
Det nye råd i Lübeck underkaster sig med bevilling fra stadens borgerskab stæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswalds afgørelse i striden med kong Erik af Danmark.
Vereslaf Bonow sælger alt sit gods i Ralswiek på Rügen til Peder (Jensen Lodehat), biskop i Roskilde, og kapitlet i Roskilde for 200 stralsundske mark.
Rådet i Lübeck underkaster sig i stridighederne med kong Erik 7. af Pommern en voldgift ved borgmestrene og rådmændene i hansestæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswald.
De stralsundske rådsudsendinge Simon v. Urden, Johann Burow og Arnd Brandenborch beder kong Erik 7. af Pommern om at udstede et lejdebrev til udsendingene fra det nye råd i Lübeck, som hidtil er blevet forhindret i at sejle ud grundet vind og vejr.
Kong Erik 7. af Pommern genbekræfter over for de stralsundske rådsudsendinge Simon v. Urden, Johann Burow og Arnd Brandenborch det frie lejde, som han tidligere har givet udsendingene fra det nye råd i Lübeck, eftersom disse udsendinge grundet vind og vejr endnu ikke har haft mulighed for at sejle ud.
Hansereces: forhandlinger imellem hanseatiske rådsudsendinge på den ene side og kong Erik af Pommern og dennes råd på den anden i sagen om den af fire lübeckere angiveligt fremførte bagvaskelse af kong Erik.
Peter de Volme skriver til rådet i Reval.I dette brev omtaler han bl.a. vanskelighederne ved at sejle igennem Øresund samt et rygte om, at holstenerne og lübeckerne allerede har angrebet og raseret kong Erik 7. af Pommerns lande.
Stralsunds rådssendebude til deres råd: kong Erik har tilbudt at indløse kong Sigismunds pantebrev, hvorved det nye råd i Lübeck var blevet anerkendt af denne.
De af kong Erik af Pommern løsladte lybske borgere yder garanti til de stæder, der har kautioneret for dem.
Hansestædernes rådssendebude forpligter sig over for kong Erik til at overdrage navngivne lybske borgere til fangenskab i Lund den 24. maj eller at betale løsepenge for disse borgere 4 uger senere på Helsingborg slot.
Rådet i Stralsund sender vedhæftet en skrivelse fra hansestædernes sendebude, som var forsamlede i København den 19. april, og beretter, at såvel danske som holstenske krigsfolk er stået til søs.
Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat, at det ikke vil lade skibe sejle igennem Øresund, førend det har modtaget oplysninger om, hvorledes forholdene er i samt hinsides Øresund.
Hansereces: beretning om forhandlinger med kong Erik angående forholdsregler over for det lybske oprørsråds 4 medlemmer, der angiveligt skulle have bagtalt ham i Konstanz.
Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.I nærværende brev nævner rådet i Dorpat, at de hanseatiske rådsudsendinge, som netop har været til møde i København, har sendt et brev til de livlandske stæder vedrørende handlen med Novgorod og sejladsen på floden Neva.
Den livlandske ordensmester skriver til rådet i Reval.I nærværende brev opfordrer han rådet i Reval til på hans vegne at forbyde rugudførsel igennem Øresund.
Johannes Ochmann, biskop i Reval, meddeler den livlandske ordensmester, at kong Erik 7. af Pommern skal have sagt, at han vil angribe Livland, når han har fået et forlig i stand med holstenerne.
Forlig imellem rådet og borgerskabet i Lübeck mæglet af udsendinge fra hansestæderne Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg, Wismar, Stettin og Greifswald, på den romerske konge Sigismunds befaling og for bl.a. kong Erik 7. af Pommerns skyld.
De forsamlede rådssendebude skriver til kong Erik, at de er rede til at møde ham, og at de vil tage udsendinge fra kong Sigismund med sig.
Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.I brevet beder rådet i Dorpat rådet i Reval om at sende et brev, som er vedhæftet nærværende brev, til rådet i Visby.
Rådet i Dorpat opfordrer rådet i Reval til at advare de skippere, som vil sejle igennem Øresund, om, at Vesterhavet ikke er sikkert grundet tilstedeværelsen af engelske og genovesiske krigsskibe.
Særskilt beretning om de hanseatiske rådssendebudes forhandlinger ved Lollands albue med kong Erik angående den angivelige bagtalelse af denne i Konstanz.
Rådssendebude skriver til kong Erik og beder om et heldigt udfald af de forestående forhandlinger.
Fortegnelse over det, som kong Erik har bevilliget, erstattet eller udleveret af de lybske købmænds beslaglagte gods i Skåne.
Bestemmelser for udsoningen, som 4 medlemmer af det nye råd skulle yde for deres bagtalelse af kong Erik i Konstanz.
Hansereces: beretning om kong Eriks krav på hertugdømmet Slesvig og det lybske diplomatis forsøg på at mægle imellem kongen og de holstenske grever.
Fru Abel, enke efter Gert v. d. Herberge, kvitterer for modtagelsen af de 100 lybske mark, som hr. Reimer Sested skyldte hende.I forlængelse heraf erklærer fru Abel hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, hr. Otto Sested, hr. Lyder Storm, hr. Siverd Sested og hr. Otto v. d. Knape samt væbneren Siverd Limbek for kvit, ledig og løs, eftersom de havde stillet garanti for Reimer Sesteds lån.
De hanseatiske rådsudsendinge, som befinder sig i Lübeck, giver rådet i Reval oplysninger om de vanskelige handelsforhold i Norge, hvorover der allerede var blevet klaget på de hanseatiske rådsudsendinges seneste møde, som blev afholdt i København.