Grev Heinrich af Holsten skriver til hansestædernes rådsudsendinge, at han er forundret over, at de har skrevet til ham for at spørge, om han vil give dem sikkerhed, da de allerede ved, at grev Heinrich og hans folk altid vil give dem sikkerhed.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til hansestædernes rådsudsendinge, at han vil holde freden med kong Erik 7. af Pommern indtil 29. september 1418, og at han indtil da ikke vil tillade nogen at skade hansekøbmændene.

Forlig mellem Roma kloster på Gotland på den ene side og brødrene Claus og Hans v. Kyde, kaldet Zoye, på den anden side om begge parters besiddelser m.m. i Kolk, Kusal sogn, i Estland.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Erich 5., hertug af Sachsen-Lauenburg, indgår et 10-årigt forbund til opretholdelse af landefreden.

Rådet i Visby lover rådet i Reval, at det vil påbegynde en efterforskning af Claus Doeck, der har drevet sørøveri, og meddeler, at det har anmodet kong Erik 7. af Pommern om det samme.

Borgmestre og rådmænd i hansestæderne Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald udsteder fuldmagt til rådsudsendingene fra rådet i Lübeck til at modtage Tønder slot af hr. Nicolaus v. Buchwald og hr. Detlev v. Ahlefeld.

Heinrich 3., greve af Holsten, stadfæster byen Segebergs privilegier.Som vidne optræder bl.a. Adolf 8., hertug af Slesvig.

Værdiansættelse af fremmede, heriblandt også danske mønter, i byen Lübeck.

Jancke Hampmos, foged på Raseborg slot, opfordrer rådet i Reval til at skrive til kong Erik 7. af Pommern angående forbryderen Klaus Doeck, som har taget et skib fra nogle af kongens undersåtter, og som nu holdes fanget på Åbo slot.

Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, klager til den livlandske ordensmester over, at kong Erik 7. af Pommern endnu ikke har fået svar på sin klage over den skade, som er blevet påført hans undersåtter i Reval.

Den livlandske ordensmester opfordrer rådet i Reval til at give et tilfredsstillende svar på de af kong Erik 7. af Pommern og hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, fremsendte klager over den skade, som er blevet påført kong Eriks undersåtter i Reval.

Skrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at han ikke kan deltage i det af den livlandske ordensmester foreslåede møde til midfaste på øen Seskar. Derimod foreslår Krister Nilsson, at de holder et møde 3. maj 1419, hvor også fogeden i Narva og komturen i Reval deltager. På dette møde skal de træffe en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) råder rådet i Reval til at bilægge striden om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter, såfremt Reval vil beholde kong Erik som ven.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til de livlandske stæder om de skader, som de holstenske herrer har påført ham og hans folk.Kong Erik meddeler følgende:Tre herreder er blevet afvundet kong Eriks folk (herrederne var dog ikke under hansestædernes overherredømme).De holstenske herrer har taget hele fogderiet Stubbe fra biskoppen i Slesvig.Endvidere har de holstenske herrer taget alt det gods, som tilhører Mads (Eggertsen) Gjordsen, Esge Thomsen (Lange) og Splid (Ejesen).Endvidere har de holstenske herrer afvundet kong Eriks lensmand hr. Tønne Rønnow fæstningen Nybøl (Kværn sogn, Ny herred).Endvidere har de holstenske herrer slået borgmesteren i Flensborg ihjel, og de har hugget hænder og fødder af en anden person.Alle disse uhyrligheder udgår fra Gottorp og Slesvig, som hansestæderne ellers skulle have i deres varetægt.Endelig beder kong Erik de livlandske hansestæder om at hjælpe ham mod de holstenske herrer.

Kong Erik 7. af Pommern klager til de preussiske stæder over de overgreb, som er blevet begået af de holstenske herrer imod ham og hans folk under den fred, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti.I forlængelse heraf beder kong Erik de preussiske stæder om enten at hjælpe ham imod de holstenske herrer eller at sikre, at han opnår ret.

Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, foreslår rådene i de livlandske stæder at holde et møde inden 11. juni 1419, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som er blevet påført kongens undersåtter i Reval.

Ridder Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) skriver til de livlandske hansestæder.Krister Nilsson meddeler, at han har modtaget et brev fra de livlandske hansestæder, hvori de skriver, at rådet i Reval ikke har påført kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter skader, men at de derimod blot har fulgt hansestædernes påbud.Krister Nilsson gør de livlandske hansestæder opmærksomme på, at kong Erik ikke forventer andet af de livlandske hansestæder end kærligt venskab.Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at de livlandske stæder ikke må optræde autoritativt over for kong Eriks undersåtter uden kong Eriks tilsagn.Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at hverken de livlandske hansestæder eller rådet i Reval har udsendt forvarsel til kong Eriks embedsfolk om, at de skulle være opmærksomme på hansestædernes påbud.Derimod er alt, hvad der er hændt kong Eriks undersåtter, hændt dem, mens de søgte de livlandske hansestæders kærlighed og venskab.Endelig meddeler Krister Nilsson, at hr. Johann v. d. Holte, rådmand i Reval, vil fortælle de livlandske hansestæder alt, hvad han har hørt om kong Eriks undersåtters klager, idet han netop har været hos Krister Nilsson.

Rådet i Reval skriver til rådet i Dorpat.Rådet i Reval meddeler, at det dagen forinden har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern () til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham.Rådet i Reval meddeler, at det nu videresender kong Eriks brev til rådet i Dorpat. I forlængelse heraf beder rådet i Reval rådet i Dorpat om at sende kong Eriks brev samt oplysninger om rådet i Dorpats holdning til sagen videre til rådet i Riga. Rådet i Reval meddeler, at det gerne ville have oplyst rådet i Dorpat om, hvad det finder tilrådeligt at gøre i sagen, men da rådet i Revals rådsældste er fraværende, lader det sig ikke gøre.Endelig beder rådet i Reval rådet i Dorpat om i fællesskab med rådet i Riga at oplyse rådet i Reval om, hvad rådene i Dorpat og Riga finder tilrådeligt at gøre i sagen.

De livlandske hansestæder skriver til hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot).De livlandske hansestæder takker Krister Nilsson for den venlighed, som han har vist de livlandske hansestæders udsendinge under mødet i Viborg 24. juni 1419.Imidlertid kan de livlandske hansestæder ikke efterkomme Krister Nilssons ønske om at svare på kong Erik 7. af Pommerns spørgsmål om, hvorvidt kong Eriks undersåtter har lov til at bruge Gotenhof i Novgorod på samme måde som hansekøbmændene. Ej heller kan de livlandske hansestæder give et endegyldigt svar på kong Eriks spørgsmål om størfiskeriet i Neva-floden, idet disse sager ikke alene angår de livlandske hansestæder.

Reces af hansedagen i Vordingborg indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:1) Rådet i Danzigs skriver meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han har fortalt kong Erik 7. af Pommern, at den romerske konge har erklæret rådet i Danzig i rigets akt. Hertil har kong Erik svaret, at han vil skrive til rådet i Danzig, såfremt han vil have noget med det at gøre.4) Hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, ytrer ønske om, at man skal meddele kong Erik, at to borgere fra Lübeck har lidt skibbrud ved Skagen og derved mistet klæde og andet gods. Kong Eriks fogeder har nu bragt den bjergede last til Kalundborg. Heinrich Rapesülver håber, at kong Erik vil udlevere den bjergede last til de to borgere fra Lübeck.5) Hansestædernes rådsudsendinge svarer Heinrich Rapesülver, at såfremt kong Erik er fredsommelig, vil de drøfte sagen om den bjergede last med ham. Endvidere vil de bede kong Erik om at være venligt stemt imod Danzigs råd og borgere.8) Den 30. juni holder hansestædernes rådsudsendinge møde med kong Erik. Under dette møde siger Heinrich Rapesülver på vegne af hansestædernes rådsudsendinge til kong Erik, at det gør dem ondt, at kong Eriks slotte og byer er blevet påført skade grundet fredsbrud, således som kong Erik har meddelt dem skriftligt. Af den årsag har hansestædernes rådsudsendinge drøftet sagen med hertug Heinrich, som nu ønsker, at hansestæderne skal afsige en voldgiftsdom på hans vegne vedrørende de fredsbrud, som er sket, siden fredsaftalen mellem ham og kong Erik trådte i kraft.9) Hertil svarer kong Erik uden at have rådført sig med sit råd, at han hverken kan eller vil holde flere ligegyldige forhandlingsmøder med de holstenske herrer og på den måde spilde 1000 mark eller mere på at sende sit råd afsted. Desuden indskærper kong Erik over for hansestædernes rådsudsendinge, at de har lovet ham fred - både mundtligt og ved at give ham hånd derpå. Derfor klager han nu alene til hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk.10) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de kun som mæglere imellem de to stridende parter har lovet ham fred på de holstenske herrers vegne, således som de også har lovet de holstenske herrer fred på kong Eriks vegne, og netop på denne baggrund har de holstenske herrer indvilget i at underkaste sig en voldgiftsdom i sagen.11) Hertil svarer kong Erik igen, at han ikke klager til andre end hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk. Desuden har han modtaget et brev fra rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det frygter, at rådet i Lübeck ikke kan bistå kong Erik i striden med de holstenske herrer, såfremt han ikke overholder fredsaftalen, og såfremt han ikke fastsætter en dag for et nyt forhandlingsmøde.12) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de i sandhed håber, at rådet i Lübeck ikke har skrevet sådan til kong Erik, eftersom det ikke sømmer sig for rådet i Lübeck at skrive sådan til kong Erik. Den eneste forklaring, som hansestædernes rådsudsendinge kan komme på vedrørende dette brevs indhold, er, at skriveren må have skrevet forkert.13) Hertil siger kong Erik direkte til de tre rådsudsendinge fra Lübeck, nemlig Heinrich Rapesülver, hr. Tidemann Steen og hr. Dietrich Morkerke, at de har lovet ham fred. Denne fred bliver imidlertid til stadighed brudt, hvilket er til skade for kong Erik. Derfor vil kong Erik nu skrive til paven, den tyske kejser og alle kongens venner, at hansestæderne har forrådt ham.14) Hertil svarer de tre rådsudsendinge fra Lübeck i ydmyghed, at det, som de har lovet kong Erik, har de lovet for Guds, kong Eriks rigers og hanseforbundets skyld. I forlængelse heraf hævder de, at de derved ikke har forrådt nogen. Endvidere meddeler de, at de heller ikke har i sinde at forråde nogen i fremtiden.15) Hertil svarer kong Erik, at eftersom rådet i Lübeck nu har sendt tre rådsudsendinge, vil han også tage to til sig, således at det kan afgøres med det samme, at det rent faktisk forholder sig, som han siger.16) Hertil protesterer Johann 4., hertug af Mecklenburg, imidlertid, idet han ytrer sin forundring over, at parterne på den måde nu er kommet op at skændes. Derpå beder han dem om at drøfte sagen i god ro og orden.17) Herefter drøfter de sagen. Hansestædernes rådsudsendinge enes om at erklære over for kong Erik, at de har lovet ham fred som mæglere imellem de to stridende parter. Endvidere enes de om, at kong Erik skal klage til hansestæderne, såfremt de holstenske herrer bliver ved med at bryde fredsaftalen. Derpå enes de om at holde et nyt forhandlingsmøde 15. august 1419.19) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge et spørgsmål vedrørende de hanseatiske købmænd i Dragør med kong Erik.20) Derefter beder kong Erik de tre rådsudsendinge fra Lübeck om at give kong Eriks tjener hr. Heinrich Tarnewitz det, som tilkommer ham.21) Derefter taler de tre rådsudsendinge fra Lübeck med hr. Tønne Rønnow. De enes om at følges ad til forhandlingsmødet i Slesvig.23) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge spørgsmålet vedrørende rådet i Danzig med kong Erik.24) Derefter spørger hansestædernes rådsudsendinge, om hansestædernes borgere og købmænd har lov til at rejse til Skanør og i det hele taget til kong Eriks tre riger efter gammel sædvane. Hertil svarer kong Erik, at han på nuværende tidspunkt kun nærer kærlighed til hansestæderne, hvorfor de må sejle til hans riger i Guds navn. Derfor må de også tage til Skanørmarkedet, således som de fra gammel tid har gjort. For dette svar takker hansestædernes rådsudsendinge kong Erik.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget rådet i Revals brev () indeholdende kong Erik 7. af Pommerns brev () til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham.I forlængelse heraf meddeler rådet i Dorpat, at det efter rådet i Revals ønske har sendt kong Eriks brev videre til rådet i Riga.Rådet i Dorpat meddeler, at det har bedt rådet i Riga om at sende en kopi af kong Eriks brev til rådet i Lübeck samt om på de livlandske stæders vegne at bede rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at forhindre, at hansestæderne og hansekøbmændene lider overlast.Endvidere beder rådet i Dorpat rådet i Reval om på de livlandske stæders vegne at udfærdige et svar til kong Erik, idet kong Eriks udsending netop nu befinder sig hos rådet i Reval.Rådet i Dorpat finder det tilrådeligt, at rådet i Reval skriver til kong Erik, at de livlandske stæder har modtaget og forstået hans kongelige nådes brev, at det gør de livlandske stæder ondt, at sagen volder kong Erik så store problemer, samt at de livlandske stæder har bedt rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at sørge for, at sagen kan bilægges ved venskab.

De livlandske hansestæder skriver til rådet i Lübeck.De livlandske hansestæder meddeler, at de den 14. juli 1419 har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern () vedrørende de skader, som de holstenske herrer har påført kong Erik og hans folk.Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de den 24. juni 1419 har holdt et møde med hr. Krister (Nilsson (Vasa)), foged på Viborg slot, i Viborg vedrørende sagen mellem hr. Krister og rådet i Reval. Hr. Krister har under dette møde bedt de livlandske hansestæder om at sende et brev til kong Erik, hvori de skal svare på, om kong Eriks undersåtter må bruge Gotenhof i Novgorod ligesom hansekøbmændene. I den forbindelse meddeler de livlandske hansestæder, at de har sendt et svar til hr. Krister (), og at dette svar er vedlagt nærværende brev i kopi.Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de skriftligt har bedt rådet i Visby om at arbejde på, at hansekøbmændene fortsat kan benytte sig af Gotenhof i Novgorod. I den forbindelse opfordrer de livlandske hansestæder rådet i Lübeck til også at skrive til rådet i Visby angående denne sag.Endelig meddeler de livlandske hansestæder, at hr. Krister via de livlandske hansestæders sendebud har meddelt dem, at størfiskeriet på Neva-floden alene tilhører kong Erik, og at kun kong Eriks undersåtter må befinde sig dér. I den forbindelse har hr. Krister ligeledes bedt de livlandske hansestæder om at sende et svar til kong Erik vedrørende denne sag.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget et brev fra rådet i Riga vedrørende et brev fra kong Erik 7. af Pommern. I forlængelse heraf har rådet i Riga meddelt, at det har skrevet til rådet i Lübeck angående kong Eriks brev.Endvidere meddeler rådet i Dorpat, at det har modtaget to lukkede breve, som det har kopieret. Såvel de to lukkede breve som kopierne heraf har rådet i Dorpat vedlagt nærværende brev. Rådet i Dorpat beder i den forbindelse rådet i Reval om at sende de lukkede breve videre.Endelig beder rådet i Dorpat rådet i Reval om at skrive til rådet i Visby. I dette brev skal rådet i Reval bede rådet i Visby om at gøre alt, hvad det kan, for at hansestæderne og hansekøbmændene kan beholde Gotenhof i Novgorod. Dette skal rådet i Visby gøre, fordi fremmede folk ønsker at trænge ind i Gotenhof. I forlængelse heraf gør rådet i Dorpat opmærksom på, at også rådet i Revals rådsudsendinge, som deltog i mødet i Viborg den 24. juni 1419, har oplyst rådet i Reval om denne sag.

Abbed Johan og konventet i Roma kloster på Gotland opfordrer Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til at sørge for, at klostrets gods i Kolk i Estland fritages for de skatter, som det er blevet pålagt.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Reval.Kong Erik meddeler, at hr. Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) har meddelt ham, at rådet i Reval har hjulpet hans undersåtter.I forlængelse heraf takker kong Erik for den hjælp, som rådet i Reval har ydet hans undersåtter.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med kong Eriks råder hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Tønne (Nielsen) Rønnow og hr. Ejler (Nielsen) Rønnow, nu har holdt et møde med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, og at de på dette møde har formået hertug Heinrich til at deltage i et retsmøde i Slesvig 24. juni 1420, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om fredsbrud.Endvidere meddeler de hanseatiske rådsudsendinge, at de på føromtalte møde har formået hertug Heinrich til at erklære, at han vil holde freden indtil 29. september 1420, såfremt kong Erik er villig til at gøre det samme.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det nævner, at det har modtaget et brev fra gotlændingene, som det har sendt videre til rådet i Riga.

Riddere og væbnere i landene Harrien og Wirland bevidner, at hr. Siegfried Lander v. Spanheim, på daværende tidspunkt Den Tyske Ordens komtur i Fellin, nu livlandsk ordensmester, 21. maj 1414 var blevet sendt til Reval af hr. Dietrich Tork, daværende livlandsk ordensmester, for at fortælle folkene i Reval om, hvorfor hr. Johann v. Dolen var blevet dræbt i Preussen.I forlængelse heraf erklærer de førnævnte riddere og væbnere, at Siegfried Lander v. Spanheims beretning intet indeholdt, som kunne være til skade for kong Erik 7. af Pommern, hans krone eller hans undersåtter.

Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget deres skrivelse til kong Erik 7. af Pommern, hvori de bl.a. skriver, at de har formået Heinrich 4., hertug af Slesvig, til at afstå fra at begå overgreb mod kong Erik.I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han så hurtigt som muligt vil sende deres skrivelse videre til kong Erik, men at det formentlig først kan blive 15. oktober.Endelig vil Erik Krummedige gerne overbringe kong Erik Lübecks begæring angående den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har en fejde med Lübeck, men han er ikke i stand til at formå Heinrich Tarnewitz til at afstå fra at begå voldeligheder imod Lübecks borgere, idet Heinrich Tarnewitz ikke befinder sig i området.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) takker på kong Erik 7. af Pommerns vegne rådet i Reval for bilæggelsen af striden om de af kong Erik fremsatte klager over de skader, som kong Eriks undersåtter er blevet påført af indbyggerne i Reval.Endvidere meddeler Klas Fleming, at kong Erik har afbrudt fredsforhandlingerne med de holstenske herrer.

Skrivelse fra Konrad Martens til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz er stået til søs med to skibe og 24 soldater. 20 fetaljebrødre, som ligger i Slesvig, ville gerne være fulgt med ham, men de har ikke kunnet få fat på et skib.Endvidere meddeler Konrad Martens, at kong Erik 7. af Pommern har mobiliseret alle sine folk fra Flensborg, Nyhus, Åbenrå, Haderslev, Ribe og Kolding, og at de alle er på vej hen til kong Erik - enten til lands eller til vands. Kun hr. Erik (Segebodsen) Krummedige er blevet tilbage, men også han vil sejle afsted om to eller tre dage.I forlængelse heraf meddeler Konrad Martens, at han i al hemmelighed har fået at vide af en af sine gode venner, som befinder sig i Danmark, at kong Erik planlægger at holde et møde i Odense 8. oktober, hvor kongen vil samle hele sin hær. Derefter skulle det være kong Eriks intention at føre hele hæren mod de holstenske herrer.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, klager til rådet i Lübeck over, at hertugens undersåtter er blevet udsat for overgreb fra kong Erik 7. af Pommerns side, selvom de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med hertug Heinrich og Heinrich 3., greve af Holsten, om denne sag, over for hertugen havde stillet garanti for, at der ikke ville ske yderligere overgreb fra kong Eriks side.Hovedparten af overgrebene er blevet begået af Herman v. d. Hagen og dennes selskab, som holder til hos hr. Erik (Segebodsen) Krummedige på gården Rundtoft. Herman v. d. Hagen og dennes folk har fortrinsvis røvet heste og kvæg samt taget hestenes og kvægets ejere til fange samt ført dem til Hoptrup ved Haderslev. Endvidere har hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) taget ni okser fra hertugens bønder i Horsbøl herred.Endelig meddeler hertug Heinrich, at alle overgrebene er foregået fra kong Eriks områder og ind i hertugens områder.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til rådet i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget to breve fra rådet i Lübeck med det samme indhold, nemlig at rådet i Lübeck vil underkaste sig kong Eriks råds afgørelse i striden mellem rådet i Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz i Slesvig by.I forlængelse heraf lover kong Erik, at Heinrich Tarnewitz ikke skal skade Lübeck fra kong Eriks områder.

Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, hvori han sender dem kong Erik 7. af Pommerns svar vedrørende den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz.I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han personligt var til stede, da kong Erik mundtligt forbød Heinrich Tarnewitz at påføre Lübeck skade.Endelig fortæller Erik Krummedige om forskellige fredsbrud, som er blevet begået mod kong Eriks undersåtter, herunder hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Klaus (Pallesen) Då samt Hartvig Arnkiel, borger i Flensborg, fra holstensk side, i hvilken forbindelse Erik Krummedige beder rådet i Lübeck om i højere grad at sikre, at Heinrich 4., hertug af Slesvig, overholder freden.

Den livlandske ordensmester meddeler rådet i Reval, at hans udsendinge, som har været hos kong Erik 7. af Pommern, nu er vendt tilbage med uforrettet sag. I forlængelse heraf beder han rådet i Reval om at være forberedt på, hvad der måtte komme.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) opfordrer de livlandske stæders råd til at hjælpe Peter v. d. Volme, borger i Reval, til sin ret i hans strid med byen Dortmund, da han ellers vil klage til kong Erik 7. af Pommern.

Rådet i Reval skriver til kong Erik 7. af Pommern.Rådet i Reval meddeler, at Johann Poryn, borger i Reval, efter sin hjemkomst fra Kalmar netop har fortalt rådet, at han er blevet forulempet i Kalmar, og at hans gods er blevet frataget ham dér.Derfor beder rådet i Reval om, at kong Erik for Guds og rådet i Revals skyld hjælper Johann Poryn, således at Johann Poryn enten kan få sit gods tilbage eller få kompensation for det, som han har mistet.

Kong Erik 7. af Pommern opfordrer grev Heinrich af Holsten til at hjælpe med at sørge for, at det kan komme til en retsafgørelse om al den vold, som er blevet begået mod kong Erik og hans folk i fredsperioden.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og råd i Lübeck, at han ikke har mulighed for at deltage i et møde 24. juni. Derimod har han mulighed for at deltage i et møde 2. juni. Kong Erik har fået at vide, at han ville få besked, når rådet i Lübeck havde talt med holstenerne om at holde mødet 2. juni, men han har endnu intet hørt, hvorfor han ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. Desuden meddeler han, at han vil kræve byen Slesvig tilbageoverdraget, men grundet vind og vejr kan han endnu ikke sige noget bestemt om, hvornår det vil ske. Endelig meddeler kong Erik, at han har sendt et brev til grev Heinrich af Holsten (se ).

Skrivelse fra Vicke v. Vitzen den yngre til Jordan Pleskow, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han på Lübecks vegne har opfordret den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz til at deltage i et retsmøde i Wismar. Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420.

Skrivelse fra Vicke v. Vitzen til Johann Bantzkow, borgmester i Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har talt med den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har berettet for ham, at han hverken har modtaget breve eller andre budskaber fra Johann Bantzkow.Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han på Wismars og Lübecks vegne har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420, således at han frit kan rejse til Wismar for at deltage i det retsmøde, som skal finde sted dér.

Skrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz netop er ankommet til Wismar, samt at han ønsker at holde fred med Lübeck indtil 5. maj 1420.Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker at holde fredsforhandlinger med Lübeck 14. april 1420 i Wismar.

Skrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som befinder sig i Wismar, har fortalt, at en del af hans tjenere er blevet taget til fange og bragt til Heiligenhafen af folk fra Lübeck, selvom Vicke v. Vitzen på Lübecks vegne havde garanteret for en fred mellem ham og Lübeck indtil 5. maj 1420.Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker, at det møde, som skal finde sted 14. april 1420 i Wismar, hvor han og rådsudsendingene fra Lübeck skal forhandle om en fred imellem dem, bliver afholdt på et tidligere tidspunkt, eftersom kong Erik 7. af Pommern nu skriftligt har meddelt ham, at han så hurtigt som muligt skal møde hos kong Erik.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til rådet i Reval, i hvilken han bl.a. meddeler, at det glæder ham, at striden om de klager, som hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, på vegne af kong Erik 7. af Pommern har fremsat mod rådet i Reval vedrørende indbyggerne i Revals behandling af kong Eriks undersåtter, nu er blevet bilagt.

Skrivelse fra rådet i Lübeck til rådet i Wismar, i hvilken det meddeler, at den fred imellem Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz indtil 5. maj 1420, som Vicke v. Vitzen på Lübecks og Wismars vegne har garanteret for over for Heinrich Tarnewitz, skal holdes.I forlængelse heraf meddeler rådet i Lübeck, at det ikke kan imødekomme Heinrich Tarnewitz' ønske om at holde det møde, som er blevet berammet til Wismar 14. april 1420, på et tidligere tidspunkt, eftersom rådet i Lübeck er så belastet af andre møder inden 14. april, at det ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge til Wismar på et tidligere tidspunkt. Dog vil rådet i Lübeck fortsat holde mødet 14. april, således som det allerede er blevet aftalt.

Reces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter:1) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger.3) Hansestæderne er blevet enige om at forhandle med kong Erik om en forlængelse af freden imellem kongen og de holstenske herrer.4) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse, skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by. Endelig meddeles det, at man skal sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig, uanset hvordan forhandlingsmødet med kong Erik forløber.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler grev Heinrich af Holsten, at rådet i Lübeck har skrevet til ham vedrørende det møde, som skal holdes 2. juni 1420 i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage i mødet, men hvis han bliver forhindret, vil han sende rådsmedlemmer med fuldmagt til mødet. I den forbindelse ønsker kong Erik, at grev Heinrich vil give og modtage, hvad der er ret, og at greven vil lade det komme til venskab mellem dem.

Kong Erik 7. af Pommern takker rådet i Lübeck for, at Lübeck har sørget for, at grev Heinrich af Holsten også vil deltage i mødet 2. juni i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage eller at sende nogle af sine folk med fuldmagt til mødet. Han anmoder om, at lejdeskrivelserne for disse ordnes ved forhandling med Erik Krummedige. Han ønsker derfor, at Lübeck sørger for, at grev Heinrich på mødet vil give og modtage, hvad der er ret. Endvidere meddeler han, at han skriftligt har bedt flere af hansestæderne ved Østersøen om at sende udsendinge til mødet 2. juni, for at de kan hjælpe med til, at det kan komme til ret. Endelig meddeler han, at han medsender en afskrift af et brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 ().

Skrivelse fra komturen i Reval til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at kong Erik 7. af Pommern er i færd med at samle hele sin hær fra alle tre riger. Desuden er kong Erik i færd med at udruste alle de skibe, som ligger i havnene i de tre riger. Derudover har kong Erik allerede placeret krigsskibe i Øresund, således at ingen skibe kan komme igennem dér. Endelig har kong Erik ladet kalde alle sine krigsfolk sammen til pinse (26. maj - 1. juni). Krigsfolkene fra de tre riger skal møde i Øresund, mens kongens krigsfolk fra Finland skal møde i Kalmar. Ifølge komturen i Reval ved ingen, hvor kong Erik agter at drage hen med sin hær.I forlængelse heraf meddeler komturen i Reval, at nogle mener, at kong Erik snart vil føre hele sin hær mod de holstenske herrer. Andre mener, at kongen vil føre sin hær mod biskoppen af Cammin. Andre igen mener, at kong Erik vil føre sin hær mod Reval og Narva.Grundet den store usikkerhed om kong Eriks krigsplaner beder komturen i Reval den livlandske ordensmester om tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva samt om at få tilsendt krigsfolk til fæstningerne, da det er umuligt at skaffe egnet mandskab i Reval, således at de kan være forberedt i tilfælde af et angreb fra kong Erik.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Rådet i Reval, hvori han omtaler, at kirken i Reval er stiftet af en konge af Danmark og stadfæstet af en ærkebiskop i Lund, i hvis provinser den ligger.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som skulle være rejst afsted for at holde møde med kongen, grundet vind og vejr er blevet forhindret i at rejse afsted.Endvidere meddeler de, at der nu er for kort tid til, at de kan rejse afsted til kong Erik, da de skal deltage i forhandlingsmødet i Slesvig by 2. juni 1420. I forlængelse heraf ytrer de den forhåbning, at kong Erik vil være lydhør over for det, som de vil fremføre på forhandlingsmødet i Slesvig by.

Hr. Erik Krummedige skriver til rådet i Lübeck. Under henvisning til kong Erik 7. af Pommerns brev til rådet i Lübeck af 18. april 1420 () meddeler Krummedige, at han nu er i Flensborg for at forhandle med Lübeck om frit lejde til kong Eriks udsendinge, som skal sendes til mødet i Slesvig 2. juni 1420.Krummedige ønsker, at Lübeck udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge, samt at Lübeck sørger for, at hertug Heinrich af Slesvig også udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge. Hertugens lejdebrev skal ifølge Krummedige medbesegles af de holstenske rådsudsendinge.Endvidere meddeler Krummedige, at kong Erik for sit vedkommende har opfyldt Lübecks ønske om at sørge for, at freden bliver holdt indtil mødet 2. juni i Slesvig, men at modparten ikke har holdt freden, f.eks. er Svavsted slot, som var i Krummediges varetægt, ifølge Krummedige blevet frarøvet kong Erik, og holstenerne er gået i gang med at bygge et nyt slot i Eckernförde, selvom det udtrykkeligt står i fredsbrevene, at man ikke må opføre nye bygninger eller befæste eksisterende bygninger inden for fredsperioden.Endvidere meddeler Krummedige, at han har fået at vide, at hertug Heinrich har sænket 10 eller 12 skibe i Slien og således spærret adgangen til Slesvig by. De sænkede skibe skulle ifølge Krummedige fortrinsvis stamme fra hansestæderne, i særdeleshed fra Wismar. Endelig gør Krummedige Lübeck opmærksom på, at kong Erik overdrog Slesvig by til hansestæderne som en fri by under forudsætning af, at de ville genoverdrage Slesvig by til ham i præcis samme frie tilstand, men når nu Slesvigs havn er blevet spærret, kan han konstatere, at Slesvig by ikke længere er så fri, som den var før. Derfor ønsker Krummedige, at Lübeck svarer på, hvorledes Lübeck forholder sig til fredsbruddet.

Hr. Erik Krummedige skriver til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, idet Rapesülver ønsker at forhandle med Krummedige i Slesvig. Krummedige meddeler, at han vil være i Flensborg om aftenen den 21. maj 1420. Krummedige meddeler endvidere, at han gerne vil ride hen til Rapesülver, hvis Rapesülver ønsker det, forudsat Rapesülver kan give Krummedige frit lejde. I fald Rapesülver derimod selv ønsker at ride hen til Krummedige, lover Krummedige Rapesülver frit lejde.

Hr. Erik Krummedige, ridder, akkrediterer sin kapellan og skriver, hr. Jacob, over for hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck.

Reces af forhandlingsmødet i København med deltagelse af rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock på den ene side og kong Erik 7. af Pommerns råd på den anden side indeholdende de artikler vedrørende striden med de holstenske herrer, som blev fremført af kong Eriks råd.Recessen indeholder følgende punkter:1) Kong Erik kræver, at hansestæderne straks giver ham Slesvig by, som han har overdraget til dem, tilbage i sin oprindelige stand. Kong Erik har nemlig erfaret, at hansestæderne har skødet Slesvig by til de holstenske grever, som har ødelagt byens forsvarsværker, fordrevet folk fra byen og fjernet en del genstande fra byen. Dette er ifølge kong Erik et klart brud på det løfte om at bevare Slesvig by i sin oprindelige stand, som hansestæderne gav kongen, da de modtog byen af ham.2) Kong Erik kræver, at hansestæderne leverer den store kobberkanon tilbage, som han har overdraget til hansestæderne, men som nu er blevet fjernet fra Slesvig by.3) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Frisland fra ham inden for den fredsperiode, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti.4) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Svavsted og fogediet Stubbe fra ham inden for fredsperioden.5) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer har befæstet Eckernförde, selvom de ifølge fredsaftalen ikke havde lov til dette.6) Kong Eriks råd beder hansestæderne huske på den store kærlighed, trofasthed og velvillighed, som kong Erik altid har vist hansestæderne, samt være klar over, at kong Erik også i fremtiden vil vise dem al den kærlighed, trofasthed og velvillighed, som de måtte mangle.7) Kong Eriks råd beder hansestæderne viderebringe disse punkter til de holstenske herrer, således at kong Erik kan opnå sin ret.8) Kong Eriks råd beder hansestæderne se indbyrdes på disse sager med allerstørste alvor samt huske på, at kongens råd har optrådt på allerydmygste måde i denne sag.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til de hanseatiske rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock, som er forsamlet i København. Heri meddeler han, at han ikke længere kan lade sit råd vente i København, idet det nu i 14 dage har ventet forgæves på de rådsudsendinge fra Lübeck og Wismar, som også skulle være kommet til København.I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at han har givet sit råd i opdrag at give hans mening om striden med de holstenske herrer til kende over for rådsudsendingene fra Stralsund og Rostock, således at de kan viderebringe denne til de andre hansestæder.

Kong Erik 7. af Pommern beder hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, om at sørge for, at hertug Heinrich af Slesvig vil give og modtage ret over for kong Erik. Endvidere meddeler kong Erik, at han medsender en afskrift af sit brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 (). I den forbindelse nævner kong Erik, at han har befalet, at hans råd skal gøre fodfald for grev Heinrich og bede ham om at lade det komme til ret imellem dem. Ligeledes ønsker han, at hansestædernes rådsudsendinge skal gøre fodfald for grev Heinrich sammen med kongens råd. Såfremt grev Heinrich er villig til at lade det komme til ret imellem dem, ønsker kong Erik, at hansestædernes rådsudsendinge sørger for en hurtig afslutning på sagen.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at kong Eriks udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, nu befinder sig i området, og at nogle af disse rådsudsendinge ønsker at rejse til Slesvig med skib, eftersom de gerne vil have deres ting med sig. Derfor beder Krummedige hansestædernes rådsudsendinge om at sørge for frit lejde både til de af rådsudsendingene, som kommer til Slesvig til hest, og de af rådsudsendingene, der sejler til Slesvig. Endelig meddeler Krummedige, at rådsudsendingene vil forsøge at sejle til Slesvig ad Slien, selvom den ifølge Krummedige er spærret af sænkede skibe.

Reces af forhandlingerne i Slesvig juni 1420:Recessen begynder med, at hansestædernes rådsudsendinge i Gottorp får frit lejde af hertug Heinrich af Slesvig til at føre kong Erik 7. af Pommerns råd fra Flensborg til Slesvig. På samme måde får hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til hertug Heinrichs råd af kong Erik.Den 5. juni kommer hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig. På vegne af kong Eriks råd deltager hr. Erik Krummedige og hr. Morten Jensen. Resten af kong Eriks råder er blevet tilbage i Flensborg. De beder hansestædernes rådsudsendinge om at bede hertug Heinrich om at give kongen det, som rettelig tilhører ham, og de erklærer, at de har fået fuldmagt til at træffe en afgørelse om fredsbruddet på kongens vegne.Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Gottorp. Dér beder hertug Heinrich hansestædernes rådsudsendinge om at bede kong Erik om at lade hertugen blive ved hans fædrene arv og om at tage ham i tjeneste, for han kan ikke give sin fædrene arv bort.Efter hansestædernes rådsudsendinges ønske sender hertug Heinrich otte af sine rådsmedlemmer afsted til det møde, som skal holdes i Slesvig 7. juni.Kong Eriks rådsmedlemmer giver hansestædernes rådsudsendinge et klageskrift på grund af fredsbruddet, idet de ytrer ønske om, at de holstenske rådsmedlemmer gør det samme, således at hansestædernes rådsudsendinge på baggrund af begge parters skriftlige klager og svar kan komme med en afgørelse. Endvidere foreslår de, at hver part overdrager to eller tre slotte til hansestædernes rådsudsendinge som garanti, eller at hver part stiller 12 riddere som garanti. De holstenske rådsmedlemmer bringer disse forslag videre til deres herre.Efter hertug Heinrichs ønske tager hansestædernes rådsudsendinge afsted til Gottorp. Hertugen ønsker, at sagen om fredsbruddet skal forhandles mundtligt, og han afslår at give garantier i form af slotte eller riddere, idet han ikke har så mange slotte som kong Erik, og idet han ikke kan stole på kong Eriks riddere, da de endnu ikke har holdt deres seneste løfte.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ville være godt, om hertugen udfærdigede sine klager og svar på skrift. Endvidere svarer de, at de ikke mente, at han skulle overdrage Gottorp, men han burde have slotte, som han kunne overdrage, og selvom nogle af kong Eriks riddere ikke havde holdt deres løfter til hertugen, så burde der være andre riddere i de tre riger, som han kunne stole på. Endelig beder de hertugen om at sende sit råd til Slesvig igen.Derpå beder hansestædernes rådsudsendinge hertugen om at få lov til at være ham mægtige til at forsøge at få en aftale i stand med kong Erik om en forlængelse af fredsperioden på op til fem år.Hertugen svarer, at han ikke vil holde nogen fred eller aftale, førend kong Erik har givet ham hans fædrene arv tilbage, nemlig Nyhus og Flensborg.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at Nyhus og Flensborg af hertugdømmet er blevet overdraget kong Erik som pant, og at kong Erik ikke kan aftvinges Nyhus og Flensborg, førend der er kommet en retsafgørelse. Desuden har flere af rådsudsendingene talt med grev Heinrich af Holsten, og han har sagt, at han vil lade hansestæderne afgøre, hvad der er ret, og at han også vil holde, hvad de afgør.Hertil svarer hertug Heinrich, at han vil tale med grev Heinrichs rådsmedlemmer, som er blevet indkaldt til Gottorp, og efter at have drøftet sagen med dem svarer hertugen, at han er klar til at forlænge fredsperioden, såfremt hansestædernes rådsudsendinge vil give ham garanti for, at freden ikke vil blive brudt.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ikke er deres opgave at stille yderligere garantier, men at det er de to parters opgave at stille gensidig garanti. Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig, hvor de fortæller kong Eriks rådsmedlemmer om forhandlingerne.Kong Eriks rådsmedlemmer erklærer, at de er villige til at forhandle mundtligt om fredsbruddet. De frygter dog samtidig, at det vil blive for besværligt for hansestædernes rådsudsendinge. Desuden er kong Eriks rådsmedlemmer villige til at drøfte en forlængelse af fredsperioden, såfremt hertug Heinrich til gengæld er villig til at underkaste sig en retsafgørelse - både vedrørende mødet 24. juni 1418, som kong Erik udeblev fra, og hovedsagen - truffet af fyrstelige voldgiftsdommere.Derpå opfordrer kong Eriks rådsmedlemmer hansestædernes rådsudsendinge til at ride med til Flensborg og derfra tage til kong Erik, således at kong Erik selv kan bekræfte dette mundtligt over for dem.Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge kong Eriks rådsmedlemmers svar videre til hertug Heinrich og hans råd, men Heinrich svarer blot, at han ikke vil føre retssag om sin fædrene arv.Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge hertug Heinrichs svar videre til kong Eriks rådsmedlemmer i Slesvig, som svarer, at de ikke kan forhandle om en forlængelse af fredsperioden, når hertug Heinrich ikke ønsker at opfylde deres betingelse herfor.Således slutter forhandlingerne.På hjemrejsen kommer hansestædernes rådsudsendinge til Rendsburg, hvor grev Heinrich af Holsten opholder sig. Dér fortæller de ham om forhandlingerne.Grev Heinrich erklærer sig villig til at forlænge fredsperioden i op til fem år og til at give og modtage ret over for kong Erik.Efter at hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage til Lübeck, skriver de til kong Erik om forhandlingerne i Slesvig. I det samme brev beder de kong Erik om at yde hansekøbmændene sikkerhed.Endelig skriver hansestædernes rådsudsendinge et brev til de preussiske stæder, hvori de beder de preussiske stæder om - hvis det kræves - at sende fuldmægtige udsendinge til et møde, hvor hansekøbmændenes situation skal drøftes, såfremt der kommer et negativt svar fra kong Erik.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som befinder sig i Slesvig, at han har aftalt med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, at Krummedige skulle sørge for, at kong Erik 7. af Pommerns udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, ville være fremme i tide, samt at Rapesülver skulle sørge for lejdebrev til kong Eriks udsendinge.Krummedige meddeler, at kong Eriks udsendinge nu har ventet i flere dage, men at der endnu ikke er kommet lejdebrev fra Rapesülver. Ej heller er der kommet noget budskab fra Krummediges kapellan i Slesvig.Endvidere meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu er blevet meget vrede over situationen, eftersom de har fået fuldmagt af kong Erik til at forhandle på vegne af kongen på mødet i Slesvig.Endelig meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu giver alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, såfremt de hellere vil holde mødet dér, eftersom kong Erik ifølge Krummedige ikke ønsker andet, end at retten sker fyldest.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, at han har modtaget et brev fra hertug Heinrich af Slesvig, og at han medsender en afskrift af dette brev. På grund af dette brev ønsker kong Erik 7. af Pommerns udsendinge ikke at tage til Slesvig.Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at han tidligere skriftligt har bedt rådet i Lübeck om at sørge for hertug Heinrichs lejdebrev til kong Eriks rådsudsendinge, samt at han også mundtligt har drøftet dette med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck.Krummedige meddeler derfor, at kong Eriks udsendinge vil give alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, således at mødet kan blive holdt dér, såfremt kong Eriks udsendinge altså ikke kan få frit lejde til Slesvig af hertug Heinrich.Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at kong Eriks udsendinge skal nævnes ved navn i lejdebrevet til mødet i Slesvig, såfremt hansestædernes rådsudsendinge alligevel har i sinde at sende et lejdebrev.Endelig gør Krummedige opmærksom på, at hansestædernes rådsudsendinge endelig ikke må glemme hans navn i lejdebrevet, såfremt de har i sinde at sende et lejdebrev til kong Eriks udsendinge.

Hr. Erik Krummedige meddeler Lübecks rådsudsendinge, nemlig hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Steen, rådmand i Lübeck, at han netop har skrevet til hansestædernes rådsudsendinge vedrørende mødet i Slesvig (jf. ). I forlængelse heraf anbefaler Krummedige dem at ride til Flensborg for dér at drøfte sagen med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.

Rådet i Lübeck meddeler hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, at de udsendte rådsmedlemmer er kommet tilbage til Lübeck. Endvidere ønsker rådet i Lübeck, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.

Rådet i Lübeck skriver til hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, som befinder sig i Slesvig. Rådet i Lübeck ønsker, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.

Landet Femern svarer på et brev fra rådet i Lübeck, i hvilket rådet har erklæret, at det ikke vil sende folk, penge eller gods til Femern som hjælp mod kong Erik 7. af Pommern, da rådet ikke har noget at udsætte på kong Erik, og da rådet ikke ønsker at skade kong Erik med folk, penge eller gods. Landet Femern meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik har angrebet Femern i fredsperioden. Endvidere meddeler landet Femern, idet rådet i Lübeck i det foregående brev til Femern har bedt om oplysninger om et skib med kurs mod Lübeck, som skulle være blevet opbragt af kong Erik, at Femern ikke har noget kendskab til det pågældende skib. Landet Femern meddeler, at kong Erik under angrebet på Femern har bortført 19 mænd og tre kvinder, som han nu holder fanget. Desuden meddeler landet Femern, at de skader, som kong Erik har forvoldt, beløber sig til mere end 50.000 mark. Landet Femern vil derfor sammen med sine fæller hævne den skade og hån, som kong Erik har udsat Femern for, hvorfor Femern beder rådet i Lübeck om at holde lybske købmænd hjemme samt om ikke at laste lybske varer på fjendtlige skibe. Endelig beder landet Femern rådet i Lübeck - idet Lübeck er hanseforbundets hovedstad - om at underrette de andre hansestæder om situationen på Femern.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til rådet i Lübeck vedrørende de skader, som kong Erik 7. af Pommerns folk har påført ham i fredsperioden. Hertug Heinrich meddeler, at kong Eriks folk 24. juni 1420 har taget køerne fra fogderiet Tønder, samt at de ville have slået hertugens amtmand i Tønder Dietrich Blome ihjel, såfremt han ikke var blevet advaret derom.

Reces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter:10) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger.11) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse (26. maj - 1. juni), skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by.12) Såfremt de pågældende rådsudsendinge kommer direkte hjem fra mødet med kong Erik, skal enhver hansestad alligevel sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig 2. juni 1420.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik 7. af Pommern har erobret Femern, og at kong Erik nu påtænker at angribe Neustadt. Derfor ønsker hertug Heinrich, at Lübeck bistår ham i striden mod kong Erik, idet Lübeck har lovet ham, at freden skulle vare indtil mikkelsdag. Som hjælp mod kong Erik ønsker hertug Heinrich, at Lübeck sender 600 bevæbnede mænd, 10 kanoner, to tønder krudt, sten og redskaber til Neustadt.

Rådet i Lübeck meddeler hertug Heinrich af Slesvig, at man har modtaget hans brev, hvori han skriver om de skader, som er blevet påført ham af kong Erik 7. af Pommern, og hvori han beder Lübeck om hjælp imod kong Erik, samt at det gør rådet ondt at høre om sådanne skader. Rådet meddeler imidlertid hertug Heinrich, at man ikke kan sende ham noget svar, førend de andre hansestæder, som denne sag også angår, er kommet til Lübeck. Når Lübeck har drøftet sagen med de andre hansestæder, vil man svare hertugen enten skriftligt eller mundtligt.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de både har modtaget et skriftligt svar fra kong Erik samt igennem Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, mundtligt har lært kong Eriks mening at kende. Derfor meddeler de, at de gerne vil holde et møde med kong Erik på et for kongen belejligt sted. I forlængelse heraf beder de kong Erik om rettidigt at underrette dem herom.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler markgreve Friedrich af Brandenburg, at hansestæderne fik udvirket en fred mellem holstenerne og kong Erik 7. af Pommern, som skulle vare indtil 29. september 1420. Hansestæderne forpligtede sig til i tilfælde af fredsbrud at tilslutte sig den af de to parter, som blev udsat for fredsbruddet. Nu har kong Erik begået fredsbrud ved at angribe landet Oldenburg og øen Femern, og kong Erik har i den forbindelse begået mange ukristelige gerninger til hån for Gud og til skade for holstenerne. Derfor beder hertug Heinrich og grev Heinrich markgreven om hjælp, således at kong Erik kan komme til at stå til regnskab for sine ugerninger.

Skrivelse fra rådet i Stralsund til rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det imod rådet i Lübecks ønske ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge sammen med Lübecks og Wismars rådsudsendinge til et møde mellem hansestæderne på den ene side og Heinrich 4., hertug af Slesvig, og hans parti på den anden side grundet mordet på den pommerske adelsmand Degener Buggenhagen. Imidlertid vil rådet i Stralsund gerne holde de udsendinge, som det snart vil sende til kong Erik 7. af Pommern, tilbage, indtil rådet i Lübeck har sendt oplysninger fra mødet med hertug Heinrich.Endvidere ønsker rådet i Stralsund, at rådsudsendingene fra Lübeck på mødet skal spørge de holstenske herrer, om de stadig er villige til at underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder, når nu de hævder, at kong Erik har mistet sin ret, eftersom han udeblev fra det aftalte retsmøde 24. juni 1418.Såfremt de holstenske herrer afslår dette, bør rådet i Lübeck ifølge rådet i Stralsund nøje overveje, om det ikke ville være bedre, om hansestæderne blev hos kong Erik, som allerede har erklæret, at han vil underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder.Endelig beder rådet i Stralsund rådet i Lübeck om på samme måde som rådet i Stralsund at udstyre de rådsudsendinge, som det vil sende til kong Erik, med en fuldmagt, således at de kan forhandle med kongen om denne sag, således at en længere forsinkelse i sagen, som ville være til skade for hansekøbmændene, kan undgås.

Hans Røver pantsætter sine ejendomme i Hejsager, nemlig en ejendom kaldet Gammelbykær, en ejendom kaldet Smedegård og en ejendom, som nu bebos af en person ved navn Jens Mikkelsen, til Tord Iversen, borger i Haderslev, for 50 mark lybsk.

Skrivelse fra rådet i Visby til rådet i Reval, hvori det opfordrer rådet i Reval til at være Andreas Smeding, borger i Reval, behjælpelig med at modtage den nu afdøde skipper Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber på vegne af Johann Prütze, rådmand i Visby, og Heinrich v. d. Brinke, borger i Visby, hvem Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber rettelig tilkommer.

Hertug Johann af Mecklenburg og hertug Wartislaw af Stettin forsikrer hertug Heinrich af Slesvig på vegne af kong Erik 7. af Pommern, hans riger og folk om, at kong Erik vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.

Grev Adolf af Holsten og Schauenburg og fyrst Balthasar af Werle forsikrer på vegne af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten kong Erik 7. af Pommern om, at hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.

Paul Oldenborch, protonotar for rådet i Lübeck, og Lüdeke Flensborch, borger i Lübeck, erklærer, at de af Adolf 8., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, har modtaget 300 mark lybsk af de 312 mark lybsk og 6 skilling, som hertug Adolf og grev Heinrichs gældsbrev lyder på.

Skrivelse fra Johann Schele, biskop i Lübeck, til den livlandske ordensmester, hvori han meddeler, at han har mæglet en fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertugerne af Slesvig på den anden side. I forbindelse hermed er det blevet aftalt, at der skal holdes en voldgift i pinsen (11. - 17. maj) 1421 enten på Femern eller i Holsten, hvor begge parters voldgiftsmænd skal træffe en retsafgørelse i striden.Endvidere meddeler Johann Schele, at han fra Danmark har modtaget oplysninger om, at kong Erik ikke er venligt stemt over for Den Tyske Orden.

Skrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til rådet i Reval, hvori han opfordrer rådet i Reval til at fyldestgøre kong Erik 7. af Pommerns møntmesters tjener, en ung mand ved navn Wulfart Rosendal, idet denne har klaget til kong Erik over rådet i Reval.

Vedtægt for Vor Frues købmandsgilde i Flensborg.Vedtægten indeholder følgende punkter:1) Hvis gildet er i besiddelse af penge, skal pengene ikke lægges til side. Når medlemmerne af gildet køber noget for pengene, skal man tegne et lukket kors på genstanden. Det er Jomfru Marias mærke. Således kan enhver se, at den pågældende genstand tilhører gildet.2) Medlemmerne skal købslå for gildets penge, indtil oldermændene kræver pengene retur.3) Den gevinst, som medlemmerne får af handlen med gildets penge, skal de give til gildet.4) Når købmændene vil drikke sammen, skal oldermændene indbyde de andre medlemmer, både gildebrødre og -søstre. Da skal alle kvinderne samles for sig. Den, som ikke møder, har forbrudt sig mod vedtægten.5) Ethvert medlem skal deltage i gildemøderne. Såfremt et medlem har et ærinde, skal vedkommende sige det til oldermændene og betale for øl, inden vedkommende går.6) Vil et medlem medbringe gæster til møderne, skal vedkommende sige dette til oldermændene eller til gildets skriver. Enhver gæst skal betale to engelske skillinger.7) Kun oldermændene kan optage personer i gildet, idet man skal vide, hvem der er værdig til at indtræde i broderskabet.8) Såfremt et medlem ikke vil stille sin svend til rådighed for oldermændene, når disse til gildets behov måtte have brug for det, skal vedkommende betale to mark voks i bøde til gildet.9) Når medlemmerne om aftenen går hjem efter et gildemøde, skal skænkene blive. De må først gå, når de har sat øllet væk samt skyllet og tørret drikkebægrene. Gør de ikke det, skal de betale en tønde øl i bøde til gildet.10) Når oldermændene om aftenen giver medlemmerne lov til at bryde op, skal den, som bliver siddende uden oldermændenes tilladelse, betale en tønde øl i bøde til gildet.11) Såfremt et medlem forsætligt rammer, skubber eller slår ud efter et andet medlem, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.12) Såfremt et medlem krænker en anden på dennes ære, det være sig et medlem af gildet eller ej, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til gildet.13) Såfremt et medlem stjæler to engelske skillinger eller derover fra et andet medlem, skal vedkommende udstødes af broderskabet.14) Det er ikke tilladt at handle i gildehuset. Derudover er det heller ikke tilladt at vædde eller spille om penge i gildehuset. Desuden er det ikke tilladt for et medlem at give et andet medlem mere at drikke, end den anden ønsker. Gør man det, skal man betale en grot i bøde til gildet.15) Drikker et medlem så meget, at vedkommende på en uhøflig måde kaster op, enten i broderskabet eller i gården, mens andre ser det, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.16) Såfremt et medlem begynder at skændes med et andet medlem i gildehuset, skal man gøre oldermændene opmærksomme herpå. Såfremt medlemmet ikke vil høre på oldermændene, skal vedkommende udstødes af gildet, medmindre oldermændene vælger at benåde vedkommende.17) Ingen må trække knive eller andre våben i gildehuset. Endvidere skal svendene blive udenfor.18) Ingen må sidde på bænkene i gildehuset, medmindre man har betalt sit bidrag til gildet.19) Såfremt et medlem kommer op at skændes med et andet medlem og derefter går hjem og henter et våben, hvormed vedkommende forsætligt vil skade den anden, og såfremt dette bliver set af andre, skal vedkommende betale et halvt bismerpund voks i bøde til gildet, eftersom det er sket forsætligt.20) Såfremt et medlem slår et andet medlem til blods, skal vedkommende betale et bismerpund voks i bøde til gildet.21) Når regnskabet skal gøres op efter et gildemøde, skal ethvert medlem betale for øl med det samme eller den følgende dag. Den, som ikke gør det, skal betale fire mark voks i bøde til gildet.22) På den samme dag skal man holde gudstjeneste. Enhver gildebroder og -søster skal deltage i gudstjenesten og donere hertil, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til gildet.23) På den samme dag skal de medlemmer, som har forbrudt sig mod gildets vedtægt, have mulighed for at betale sin bøde, hvad enten den er stor eller lille.24) Nægter et medlem at betale sin bøde med fuldt overlæg, skal vedkommende udstødes af gildet. Derfor skal man slette vedkommendes navn fra gildebogen. Endvidere mister vedkommende sin mulighed for at klage herover, idet udstødelsen af gildet er forårsaget af vedkommende selv.25) Nægter et medlem at betale sin bøde grundet en forhastet beslutning eller fuldskab, og angrer vedkommende dette efterfølgende, skal oldermændene drøfte sagen med de andre medlemmer. Herefter kan oldermændene vælge at se i nåde med vedkommende og lade vedkommende betale sin bøde.26) En oldermand skal sidde i to år. Derefter skal man afsætte oldermanden. Når der atter er gået to år, kan vedkommende vælges til oldermand igen.27) Vedtægten og gildehuset overdrages fra oldermand til oldermand, dvs. fra den ene til den anden. Såfremt det ikke sker på denne måde, skal de pågældende oldermænd bøde herfor.28) Vedtægten og broderskabet er skabt til ære for Jomfru Maria og for medlemmernes saligheds skyld.29) Den, som ikke vil overholde vedtægten, har tilladelse til at sige nej med fri vilje. Ingen skal tvinges til det.30) Enhver, som med fri vilje siger ja til at overholde vedtægten, skal rejse sig og love Jomfru Maria tro broderskab. Derefter skal enhvert medlem gøre knæfald og sige et fadervor og et ave maria for hhv. Gud og Jomfru Maria. Endvidere skal ethvert medlem sige et fadervor og et ave maria for alle afdøde gildebrødre og -søstre samt for medlemmernes fædre og mødre, for alle kristne sjæle og for deres egne sjæle.31) Man har fra gildets begyndelse afholdt messe for Jomfru Maria tre gange om ugen.32) En oldermand skal opbevare gildets pengekasse. En anden oldermand skal opbevare nøglen til pengekassen.

Skrivelse fra Johannes (Ambundi), ærkebiskop i Riga, og Dietrich (Resler), biskop i Dorpat, til kong Erik 7. af Pommern.Heri meddeler de, at den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim har beklaget sig til alle Livlands stænder over, at han ved kong Eriks hof bliver beskyldt for at have talt fornærmende om kong Erik i forbindelse med sagen om den afdøde hr. Johannes v. Dolen.I forlængelse heraf bevidner ærkebiskoppen og biskoppen, at den livlandske ordensmester over for ærkebiskoppen og biskoppen har bevist, at han er fuldkommen uskyldig. Det står således uden for enhver tvivl, at beskyldningerne imod den livlandske ordensmester er falske.Endelig beder ærkebiskoppen og biskoppen kong Erik om ikke at tillægge beskyldningerne imod den livlandske ordensmester nogen betydning, eftersom den livlandske ordensmester altid kun har villet det bedste for kong Erik og hans riger.

Skrivelse fra Heinrich (Üxküll), biskop i Reval, til kong Erik 7. af Pommern.Heri meddeler han, at den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim har beklaget sig til alle Livlands stænder over, at han ved kong Eriks hof bliver beskyldt for at have talt fornærmende om kong Erik i forbindelse med sagen om den afdøde hr. Johannes v. Dolen.I forlængelse heraf bevidner biskop Heinrich, at den livlandske ordensmester over for ham har bevist, at han er fuldkommen uskyldig. Det står således uden for enhver tvivl, at beskyldningerne imod den livlandske ordensmester er falske.Endelig beder biskop Heinrich kong Erik om ikke at tillægge beskyldningerne imod den livlandske ordensmester nogen betydning, eftersom den livlandske ordensmester altid kun har villet det bedste for kong Erik og hans riger.

Mads ((Eggertsen) Gjordsen) Giørtz ("den Ældre", til Solvig) erklærer, at hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) har stillet garanti på 1000 mark lybsk for et lån, som Mathias Guritze har optaget. I den forbindelse er det blevet bestemt, at Erik Krummedige skal have alt, hvad Mads Gjordsen ejer i Sønderjylland, såfremt Mads Gjordsen dør, inden han har betalt lånet ud.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det bl.a. meddeler, at det har opfordret rådet i Riga til at sende rådet i Lübeck og rådet i Visby en afskrift af et brev fra rådet i Reval angående forholdet til russerne.

Joachim, provst, Hermann, prior, og hele konventet i Bordesholm kloster lover at holde vigilier og sjælemesser for Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, i anledning af, at de slesvigske hertuger netop har skænket kirken i Neuenbrook i Bremen stift til Bordesholm kloster.

Rådet i Pernau opfordrer rådet i Reval til at meddele, om det er korrekt, at kong Erik 7. af Pommern har anmodet rådet i Reval om at advare dets borgere mod at sejle ud, da havet er usikkert.

Ridder Predbjørn v. Podebusk erklærer at have set og hørt, at dronning Margrete umiddelbart inden sin sidste rejse til Sønderjylland gav Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, et lån på 4000 gylden, for at biskoppen kunne give kong Erik 7. af Pommern i hvert fald en del af de 10000 gylden, som han skulle betale i pant for Næsbyhoved (jf. ). Dette skete, da Predbjørn v. Podebusk var i Korsør, hvortil han og Vicke v. Vitzen havde bragt hertug Ulrich og hertug Wartislaw, og hvor også dronning Margrete og kong Erik befandt sig. Efter dette møde i Korsør drog dronning Margrete til Flensborg, hvor hun døde.

Ordensmesteren i Livland meddeler rådet i Reval, hvad han har svaret Friedrich Wrangel på dennes forespørgsel om frit lejde, herunder at ordensmesteren i Livland har modtaget kong Erik 7. af Pommerns høvedsmænds forbøn for Friedrich Wrangel.

Kong Erik besvarer holstenske anklager i striden om Sønderjylland.

Kendelse af de af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående kong Erik 7. af Pommerns påstande mod greverne og disses svar derpå.Kendelsen indeholder følgende:1) Kong Erik anklager de holstenske herrer for at tilbageholde det, som tilhører kronen og riget Danmark, hvilket han med rette kan bevise efter dansk ret, dvs. Gottorp og alt, hvad de har i deres varetægt i Sønderjylland med vold og uret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de af kongen kræver, at han skal yde dem sikkerhed for retten, hvad angår de af hans klager og beskyldninger, som handler om vold og uret. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at kong Erik skal yde de holstenske herrer sikkerhed for retten.2) De holstenske herrer skriver om hertugdømmet Jylland, i hvilket Gottorp er beliggende, at det både var og er deres arvelen, som de har den fulde brugsret til, og at de har haft hertugdømmet uden nogen som helst indsigelser, inden kong Erik kom til magten i Danmark, samt at dette arvelen før dem tilhørte deres forfædre, og at de vil bevise, at det er deres retmæssige arvelen. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de holstenske herrer skal beholde deres len, såfremt de med rette kan bevise, at det er deres arvelen - enten ved at afgive løfte herom sammen med syv andre hæderlige mænd eller ved fremlæggelse af åbne beseglede breve, der viser, at arvelenet tilhører dem. Derfor skal kong Erik give de holstenske herrer slottet Glambek på Femern, byen Burg på Femern og hele landet Femern med alt, hvad der dertil hører, tilbage samt give dem kompensation for fredsbruddet, sådan som det er ret.3) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at sagen om Gottorp og om alt, hvad de holstenske herrer ellers har i deres varetægt i Sønderjylland, vil blive afgjort efter dansk ret, eftersom Gottorp og deres andre sønderjyske besiddelser ligger i riget Danmark og således er omfattet af dansk ret, og eftersom det, som de holstenske herrer har i deres varetægt, retmæssigt tilhører den danske krone, hvilket kong Erik kan bevise. Hertil svarer de holstenske herrer, at sagen skal afgøres efter den almene ret, for det første fordi det brev, i hvilket dette forhandlingsmøde er blevet berammet, hvorom man forhandlede i Flensborg, ikke udtrykkeligt indeholdt, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, for det andet fordi de fyrster og herrer, som de holstenske herrer har valgt som voldgiftsmænd, er underlagt den almene ret, samt for det tredje fordi sagen drejer sig om et hertugdømme. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at sagen skal afgøres efter almen ret, for det første fordi sagen drejer sig om et hertugdømme, for det andet fordi den er indbragt for tyske fyrster og herrer, og for det tredje fordi de breve, som blev skrevet i Flensborg, ikke indeholdt, at voldgiftsmændene skulle afgøre sagen efter dansk ret.4) Kong Erik skriver, at han har gode beseglede breve om og beviser på alle tidligere forhandlinger og aftaler vedrørende denne sag, som viser, at sagen skal afgøres efter dansk ret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de ikke skal forholde sig til breve og forhandlinger, som kong Erik ikke udtrykkeligt har nævnt i sine klager og beskyldninger, og at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Endvidere skriver kong Erik, at man skal afgøre hele sagen, sådan som det sig hør og bør i henhold til retten, uanset om man nu sagde, at det brev, som handler om disse forhandlinger og aftaler, indeholdt bestemte oplysninger eller ej. Hertil svarer de holstenske herrer, at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de ikke kan dømme om det, som brevet ikke udtrykkeligt indeholder.5) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at det er retmæssigere efter dansk ret, at man afgør sagen om størsteparten først. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de rettelig ikke er forpligtede til at svare på mere, idet der allerede er truffet aftale om, at både de holstenske herrers voldgiftsmænd og kong Eriks voldgiftsmænd skal mødes på Femernsund og dér fremlægge begge parters skriftlige klager og beskyldninger for hinanden, og de håber derfor, at kong Erik ikke vil forlænge eller forny sine klager og beskyldninger mod dem med nye klager og skrifter. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at det, som kong Erik har glemt at nævne i det brev, hvor forhandlingerne i Flensborg er berørt, nu ikke kan tilføjes - hverken ved hjælp af klager eller svar - til kong Eriks anklage og beskyldninger mod de holstenske herrer.

Kendelse af de af de holstenske grever valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Engern og Westfalen samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående grevernes klager og beskyldninger mod kong Erik 7. ).

Kong Eriks voldgiftsdommere, hertug Johann af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og grev Albrecht af Naugard, afsiger kendelser i sagen imellem kong Erik og de holstenske brødre Heinrich, Adolf og Gerhard, og skyder sagen hen for kong Sigismund.

Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, pantsætter Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund herreder til Claus Hennekesen Limbek, væbner, for 2500 mark lybsk.

Jydernes vidnesbyrd om, at hele Jylland, dvs. både Sønderjylland og Nørrejylland, tilhører den danske krone og riget Danmark.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder vidisse på tre breve omhandlende Rügens forhold til Roskilde stift:I det første brev fra 1. november 1411 anerkender hertug Wartislaw af Stettin hr. Predbjørn v. Podebusks salg af gods ved Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde.I det andet brev fra 9. juni 1413 skænker hertug Wartislaw af Stettin sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde.I det tredje brev fra 25. marts 1410 pantsætter hr. Predbjørn v. Podebusk sin ret til grevskabet og godset Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, for 4000 mark lybsk.

Kong Erik 7. af Pommern tager efter pavelig befaling Kaspar Schauenpflug, biskop af Øsel, hans kirke og undersåtter i sit værn.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby, hvori det meddeler betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval. Heri er afskriften af et brev fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby optaget vedrørende betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.

Skrivelse fra de hanseatiske oldermænd og købmænd i Novgorod til rådet i Reval, hvori de meddeler, at indbyggerne i Novgorod vil sende udsendinge til Gotland for at få at vide, hvad der er blevet af deres brødre og deres gods.I forlængelse heraf meddeles det, at hansekøbmændene i Novgorod på russernes opfordring er blevet enige om at stille en udsending fra Gotland ved navn Konrad v. d. Berge til rådighed for russerne, således at han kan vise dem vej til Gotland - enten via Øsel eller via Sverige.

Jørgen (Jakobsen) Hegle kvitterer over for kong Erik 7. af Pommern og Gynter Godersen, borgmester i Kalundborg, for modtagelsen af en mængde gods, som han har arvet efter sin far Jakob Hegle, og som borgmester Gynter Godersen indtil nu har opbevaret på dronning Margretes vegne. Endvidere var en mindre del af arven efter Jakob Hegle blevet opbevaret af Berneke Skinkel (Søblade).Som medbeseglere optræder Arild Klementsen, kantor i København, Didrik Den, præst i Kalundborg, Peder Jakobsen (borgmester i Kalundborg), Jakob Glashagen (borger i Kalundborg) samt Poul Brandsen (rådmand i Kalundborg).