Sprog: Middelnedertysk
Ivan Reventlow sælger Altbülk mm. og ti mark guld i Gettorf til Wulf Pogwisch.
Ghese opretter testamente i Falsterbo i nærvær af Stralsunds foged sammesteds.
Hertug Heinrich 3. af Mecklenburg erkender at have modtaget 800 mark lybske penge af borgmestre og rådmænd i staden Lübeck til krigsudrustninger.
Hertug Henrik 3. af Mecklenburg erkender at have modtaget 800 mark lybske penge af rådmændene i Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund til sine og faderen hertug Albrechts udgifter.
Rådet i Parchim beder rådet i Lübeck bistå Gert Granzin med at hente sin afdøde broders gods i Sverige i en by, der hedder Åhus.
Rådet i Ålborg skriver til rådet i Lübeck angående en dersteds opbevaret arv efter Klaus Loman.
Klaus Kowal, Henrik Fredag og Jakob Arwersen erklærer, at fogeden i Dragør har bilagt en strid om et skib.
Rådmændene i staden Stralsund meddeler, hvilke betingelser der i 1386 i Lübeck under mægling hos dronning Margrete og stæderne Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsund blev aftalt for et forlig i striden mellem greverne af Holsten og Lübeck.
Rådmændene i staden Rostock meddeler, hvilke betingelser der i 1386 i Lübeck under mægling hos dronning Margrete og stæderne Hamburg, Lüneburg, Stralsund, Wismar og Rostock blev aftalt for et forlig i striden mellem greverne af Holsten og Lübeck.
Vidnesbyrd om, at grev Klaus af Holsten og dennes tre brodersønner ikke modtog forlening i Assens, men penge for den tjeneste, de lovede.
Sigfred Dosenrode, ridder, kvitterer dronning Margrete for 250 lybske mark, som hr. Henrik von Ahlefeld har overbragt ham.
Eufemia, grevinde af Eberstein, og Elisabeth, Albert Andersens hustru, søstre og døtre af afdøde Henning Podebusk den yngre, sælger deres fædrene og mødrene arv til Predbjørn Podebusk for 2800 stralsundske mark.
Albert Andersen, ridder, og hans hustru Elisabeth, datter af afdøde Henning Podebusk, erklærer at være kommet overens med Ludwig, greve af Eberstein og herre til Naugard, og dennes hustru Eufemia, ligeledes datter af Henning Podebusk, om arven efter Henning Podebusk og om mødrenearven i fyrstedømmet Rügen, og lover at holde Ludwig, Eufemia og deres arvinger skadesløse for den gæld, som Henning Podebusk havde stiftet i fyrstedømmet Rügen. Albert Andersen, ridder, og hans hustru Elisabeth, datter af afdøde Henning Podebusk, erklærer at være kommet overens med Ludwig, greve af Eberstein og herre til Naugard, og dennes hustru Eufemia, ligeledes datter af Henning Podebusk, om arven efter Henning Podebusk og om mødrenearven i fyrstedømmet Rügen, og lover at holde Ludwig, Eufemia og deres arvinger skadesløse for den gæld, som Henning Podebusk havde stiftet i fyrstedømmet Rügen.
Predbjørn Podebusk stadfæster sine forfædres og forældres salg af godset Glewitz til Stralsund og afhænder tillige færgen sammesteds.
Thomas Pedersen Jul oplader Ivar Pedersen Jul alt det gods, der var tilfaldet ham efter afdøde Ejler Jul i og uden for Flensborg.
Hansestædernes rådsudsendinge erklærer over for de preussiske stæder, at de anser det for nødvendigt, at der udsendes skibe til fredeliggørelse af havet, bl.a. fordi Gødeke Wessel og hans fæller er stukket til søs og måske vil søge ind i Øresund.
Detmar van Gatme Blå og hans hustru Kristine oplader Ivar Pedersen Jul alt det gods, der var tilfaldet dem efter afdøde Ejler Jul i og uden for Flensborg.
Hartvig Breide, væbner, kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld for 100 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Hartvig Pogwisch, væbner, kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld, ridder, for 150 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Benedikt von Ahlefeld, søn af hr. Johan von Ahlefeld , kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld for 100 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Johan Wessel kvitterer hr. Folmer Jakobsen, ridder, for betaling af al gæld.
Johan Hoyer, borgmester i Hamburg, kvitterer dronning Margrete for 900 lybske mark, som han efter hendes opfordring havde tilstillet afdøde biskop Tetze af Odense og hr. Folmer Jakobsen, ridder.
Hansestædernes udkast til et nyt strandretsprivilegium, hvorom der skal forhandles med dronning Margrete.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Hansestædernes udkast til overenskomst med dronning Margrete.
Dronning Margretes udkast til overenskomst med hansestæderne.
Dronning Margretes udkast til et strandretsprivilegium for hansestæderne.
Dronning Margrete meddeler de preussiske stæder, at kong Erik 7. af Pommern billiger udskydelsen af forhandlingerne til 1. maj.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler stæderne i Livland, at de sender dem afskrifter af brevet fra den tyske købmand i Brügge samt dronning Margretes svar på hansestædernes udkast til et nyt strandretsprivilegium.
Grete Skinkel, priorinde i sankt Johannes' kloster på Holmen ved Slesvig, med flere navngivne personer og hele konventet lover at ville opretholde et evigt vikardømme til fordel for afdøde Johan Skinkel, hans hustru Bekes og deres børns sjæle, for hvilket vikardømme de erklærer at have modtaget fuld betaling af Beke Skinkel.
Volrad v. Kuren sælger med vilje og samtykke fra hr. Gerhard, hertug af Slesvig, og hans råder afgifter af landsbyen Kleveez til kalendebrødrene i sankt Klemens i Lübeck.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald, at Johan v. d. Mersche inden 26. marts skal betale 5000 mark stralsundsk i løsepenge eller vende tilbage til sit fangenskab, hvilket hans helbred ikke tillader, og at højmesteren overvejer at overlade Gotland til kongen og dronningen af Danmark.
Reces af de livlandske stæders dag i Dorpat.
De preussiske stæder, der er samlet til forhandlinger i Dorpat, beder hansestæderne, der skal samles i Lübeck 14. maj, gør forestillinger over for hertugen af Holland, der har beslaglagt deres borgeres gods, samt søge at opnå friheder hos ham og endelig tage sig af gods, der er beslaglagt af friserne og på Bornholm.
De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, meddeler hansestæderne, der skal forhandle med dronning Margrete om gods, der bjerges, at de ikke kan godkende det forslag, der er fremsat i denne sag, og præciserer endvidere deres stilling til forhandlingerne med Flandern.
De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, beder Lübeck være hr. Arnd Saffenberg, rådmand i Reval, med at skaffe dennes varer, købt i Skåne og strandet på Bornholm, til veje.
Werner Hoppe, borger i Lübeck, kvitterer dronning Margrete for 1650 mark lybsk, som han har modtaget gennem biskop Peder af Roskilde.
Henrik Lutke meddeler sin svoger hr. Johan, at hans søn Henrik og han selv har mistet gods i Danmark.
To riddere, tolv væbnere samt Stolp, Rügenwalde og Schlawe erklærer at have sluttet en delingsaftale mellem hertugerne Bugislav 8. og Barnim 5. af Pommern om deres fædrenearv, hvorved ligeledes deres fætter kong Erik 7. af Pommerns krav tilgodeses.
Hansestæderne skriver til de tyske købmænd i Brügge, at de har sendt brev til dronning Margrete om det skibbrudne gods.
Hansestæderne klager til dronning Margrete over de vedvarende brud på deres privilegier og erklærer, at forslaget vedrørende det skibbrudne gods også strider derimod.
Jens Ivarsen af Frørup skøder alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig indskærper, at husene i Slesvig skal være tækket med sten eller ler, således som det var blevet påbudt af greverne Henrik og Klaus, og at borgerne skal være behjælpelige med at befæste byen samt vise rådet lydighed.
Syv riddere og seks væbnere erklærer, at kong Oluf døde på borgen i Falsterbo, blev balsameret, lå på dødsleje i Falsterbo kirke og blev begravet i Sorø, hvorfor den, der i Preussen optræder som kong Oluf, er en bedrager og forræder.
Ærkebiskop Otto af Bremen slutter overenskomst med sine brødre Bernhard og Henrik, hertuger af Braunschweig-Lüneburg, om sine krav på landene Braunschweig og Lüneburg og lover dem tjeneste mod alle undtagen vor herre kong Albrecht af Sverige, hertug Erik af Sachsen, hertug Gerhard af Slesvig, grev Albrecht af Holsten, grev Erik og grev Otto af Hoya, med hvem vi lever i venskab, at vi hverken kan eller vil gøre noget mod dem.
Herman Osenbrugge, kannik i Lübeck, og Lydeke Osenbrugge, borger sammesteds, erkender at have oppebåret alle deres fader afdøde Herman Osenbrugges tilgodehavender hos kong Magnus, dronning Blancha, kong Håkon og dronning Margrete og giver dronning Margrete kvittering herfor.
Væbneren Otto Kabold sælger to gårde i Galdbjerg i Gudme herred til Predbjørn Podebusk for 70 mark lybsk.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, der har erfaret, at nogle af højmesterens udsendinge efter resultatløse forhandlinger med dronning Margrete om Gotland er vendt hjem fra Kalmar, beder højmesteren om inden 29. september at give dem det endelige svar til dronningen om Gotland, som hun har anmodet om.
Lübeck anmoder de preussiske stæder om at bevæge højmesteren til påny at sende udsendinge til Kalmar med et endeligt svar til dronning Margrete.
Johan Krummese oplader alt sit gods i landsbyerne Gross-Rümpel, Rohlfshagen og Neritz i Oldesloe sogn og overalt i Holsten til brødrene Gerhard, hertug af Slesvig, Albrecht og Henrik, grever af Holsten.
De preussiske stæder svarer på Lübecks brev af 1402. 1. september, nr. 443, at de har opfordret højmesteren til at fastholde, hvad han tidligere har skrevet til dem om Gotland.
Hr. Jens Andersen kvitterer sin broder Aksel Andersen for al gæld undtagen de 24 mark sølv, for hvilke broderens gods i Skåne var pantsat.
Fogeder, tilsynsmænd, edssvorne, rådmænd og hele landet Ditmarsken slutter fred og venskab med indbyggerne i de tre lande Ejdersted, Everschop og Utholm. Disse kan frit rejse til og fra Ditmarsken, og Ditmarsken lover erstatning til dem, der lider skade under ophold i Ditmarsken. Begge parter lover at skride ind mod mordbrændere, kirkeranere og utugt.
Klaus og Otto Spliet stiller i fællig sikkerhed på væbneren Erik Krummediges vegne over for væbneren Hartvig v. Owe angående 300 mark penge.
Hertug Barnim 6. af Stettin slutter på egne og sin broder hertug Vartislav 7.s vegne forbund med kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.
Hertug Bugislav 8. af Stettin og hans hustru, hertuginde Sofie, kvitterer hertug Gerhard 6. af Slesvig for den arvelod, der tilfaldt hertuginde Sofie efter hendes moder.
Klaus Limbek erklærer sig for fjende af hertug Albrecht af Holland, da han ikke kan undgå at angribe hollænderne, når han bekæmper sine andre fjender preusserne.
Hans van Podebusk, ridder, bevidner, at hans broder, ridderen Predbjørn, har solgt godset Finkenthal til Arnold Poleman, rådmand i Stralsund.
Otte høvedsmænd for fetaljebrødrene slutter forlig med hertug Gerhard 6. af Slesvig.
Henneke Rantzau, væbner, oplader al sin ret til det gods på Hostrup, han havde købt af Gunne Jensdatter, til jomfru Thorgun, søster til Peder Dunker.
Staden Dorpat sender staden Reval staden Rigas svar vedrørende forfalskede sild og Ribe salt. Desuden afventer staden Dorpat budskab om sendebud fra staden Novgorod.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig pantsætter Gram herred for yderligere 300 mark lybsk til Henneke Limbek, til hvem det tidligere var pantsat.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig, greve af Holsten, og grev Adolf af Holsten, brødre, slutter et fireårigt forbund med Stade og forpligter sig til ikke at udsone sig med ditmarskerne, førend disse havde gjort byen fyldest.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Henrik von Jasmund, ridder, og Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, erkender, at de sammen med Matthias Zoleweden, præst i Stralsund, og Bertram Wulflam, borgmester i Stralsund, tidligere har bilagt en strid mellem hr. Henning von Podebusk, drost i Danmark, og hr. Henning den yngre, hans fætter, om gården Streu, således at halvdelen af gården skal tilfalde drosten eller dennes arvinger mod at udrede 2600 stralsundske mark. Hvad Henning Podebusk den yngre har afhændet eller pantsat, det skal han selv indløse.
Hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Pommern overlader biskop Peder af Roskilde Stevns herred og Store-Heddinge for et tidsrum af seks år.
Vi Gerhard af Guds nåde hertug til Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg bekræfter, at brødrene Lydeke, Henneke og Timme von Buchwald har solgt landsbyen Schulendorf i Gleschendorf sogn til Thomas Morkerkes enke og hendes sønner. Vidner til dette var hr. Johan Hogenskild og hr. Klaus Becker, vor kapellan. Givet i Plön i det Herrens år 1403 på Allehelgensdag.
De i Lübeck forsamlede udsendinge fra hansestæderne indkalder til ny hansedag i Lübeck 9. marts, hvor man ønsker forholdene i Skåne samt fetaljebrødrenes færden behandlet.
De preussiske stæder erindrer ærkebiskop Jakob af Lund om, at han ikke har overholdt betalingen af de 5000 nobler, han ved dronning Margretes mellemkomst var gået ind på at betale for godset, der bjergedes fra Arnold Dukers skib, som strandede ved Bornholm, og anmoder om betaling af det manglende.
De preussiske stæder beder domkapitlet i Lund om at kræve af ærkebiskop Jakob af Lund, at han ufortøvet betaler de resterende afdrag af de 5000 nobler for godset i Arnold Dukers skib således som aftalt i ærkebispens brev af 1398 29. august.
Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, erklærer, at alt, hvad hun har som livgeding i Slesvig og Holsten, skal tilfalde hertug Gerhard 6. af Slesvig, hendes fætter.
De preussiske stæder underretter den tyske købmand i Brügge om højmesterens og dronning Margretes uvenskab på grund af Gotland.
Dronning Margrete meddeler de preussiske stæder, at højmesteren tilbageholder hendes udsendinge med undtagelse af én, som han har sendt tilbage uden svar, og at hun nu på ny har sendt en udsending til ham med anmodning om svar.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og rådmænd i stæderne Thorn, Elbing og Danzig, at han har sendt en udsending med brev til højmesteren for den tyske orden, og beder dem give deres støtte.
Gerhard 6., hertug af Slesvig og greve af Holsten, tillader klostret i Reinfeld at lade 12 læster korn årligt føre toldfrit til Heiligenhafen og derfra uhindret til klostret.
Beretning om forhandlingerne mellem dronning Margrete og rådsudsendinge fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald angående Gotland og Skåne.
Algot Magnusson, Magnus Sture m.fl. riddere og væbnere slutter på dronning Margretes troppers vegne fred med højmesteren indtil tre uger efter pinsedag, således at de kan sende bud til dronningen for at erfare hendes stilling, og lover at opbrænde borgen Slite.
Werner Hoop, borger i Lübeck, kvitterer dronning Margrete for 50 mark lybsk, som Anders Porse, foged i Horsens, har betalt ham.
Rådmændene i Hamburg meddeler rådmændene i staden Danzig, at væbnerne Klaus Limbek og Burchard Krummedige har underrettet dem om, at de og deres venner vil lægge hindringer i vejen for englændere og hollændere på havet, og at de har svaret dem, at de vil underrette højmesterens undersåtter, englænderne og hollænderne herom.
Kong Erik 7. af Pommern giver Rostock samme privilegier, som hans forgængere har givet de øvrige stæder.
Kong Erik 7. af Pommern giver Wismar samme privilegier, som hans forgængere har givet de øvrige stæder.
Stæderne Thorn, Elbing, Königsberg og Danzigs høvedsmænd meddeler borgmestre og rådmænd i deres stæder, at Johan v. Putten og Konrad Leskow er taget til fange af danskerne og indespærret i Kalmar, og at hr. Abraham Brodersen havde anmodet om ved brev, at der skulle sendes forhandlere til dronning Margrete, men at det var blevet afslået under henvisning til, at kommendatoren i Danzig allerede var udsendt.
Rådmændene i staden Lübeck anmoder dronning Margrete om at opgive sted og tidspunkt for forhandlinger.
Gottfried Vrowendorf meddeler borgmester og råd i Thorn, at rådet i Danzig har forordnet den, der vil tjene for sold gennem Øresund, han skal komme og lade sig skrive op på rådhuset, og fremdeles: Ingen skal sejle inden for eller uden for landet uden tilladelse. Men fremdeles synes det mig, at der ikke er kommet mange, som lader sig skrive op; men jeg tror, at de får folk, efter min mening. Danzigs skippere har været utilfredse med deres sold, og Thorns ligeledes, da de hørte, hvad han kunne tilbyde. Han har ikke hørt noget til Johan v. Putten.
Hans Stolle meddeler rådet i Thorn, at han intet ved om sine herrer, at Algot Magnusson har sendt penge til Stralsund, smør til Lübeck og okser til Skåne, at han og Abraham Brodersen har haft sammenstød på Gotland, og beder om rådets hjælp, da han og hans svende mangler levnedsmidler.
Henrik, biskop af Osnabrück og greve af Holsten, vidimerer grev Adolf 7. af Holstens vidisse 1365 13. juni af grev Johan 3. af Holstens landret for Femern af 1326 15. august, cf. Dipl. Dan 2. rk. IX nr. 302 og Schlesw.- Holst. Urk.sammlung III,2,5 nr. 13.
Elisabeth, hertuginde af Slesvig, slutter forlig med biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, om deling af arven efter grev Albrecht af Holsten.
Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holstens genbrev til nr. 444.
Hansestæderne, der var forsamlet til forhandlinger i Marienburg, anmoder dronning Margrete om at overholde den våbenstilstand, der er sluttet med højmesteren for den tyske orden.
Instrukser for hansestædernes udsending til forhandlinger i Flandern, Brabant, Holland og Zeeland.
Hertug Johan af Mecklenburg forklarer borgmestre og rådmænd i Lübeck som svar på deres brev angående greven af Schauenburg, hvorfor han er blevet dennes fjende, og bemyndinger dem til at varetage hans interesser.
Dronning Margrete besvarer tre breve fra borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, vedrørende gods fra Reval og fangerne i Preussen og beder dem være virksomme for opretholdelsen af det bestående forhold mellem hertuginden af Slesvig, hendes børn, holstenerne og ditmarskerne.
Balthasar, fyrste af Werle-Güstrow , meddeler borgmestre og råd i Lübeck som svar på deres brev angående hans strid med grev Adolf af Schauenburg, at han har underrettet hertuginde Elisabeth af Slesvig om sine hensigter.
Kong Albrecht af Sverige meddeler borgmestre og rådmænd i Lübeck som svar på deres brev med tilbud om mægling mellem ham og grev Adolf af Schauenburg med dennes billigelse, at hertuginde Elisabeth af Slesvig har påtaget sig mæglingen.
Ditmarskerne slutter fred i ti år med grev Henrik af Holsten, biskop af Osnabrück, og hertuginde Elisabeth af Slesvig.
Herman Skarpenberg lover hertuginde Elisabeth af Slesvig og Ulrich v. Pentze ikke at rejse yderligere besværinger over den skade, han led i Süderhamme, da hertug Gerhard 6. blev dræbt.
Predbjørn Podebusk, ridder, pantsætter for 100 mark en renteindtægt på 10 mark.
De preussiske købmænd klager til højmesteren for den tyske orden over, at de ikke som i Skåne frit kan oplægge deres varer på Bornholm, og at deres salt delvis er blevet beslaglagt.
Ridderne Niels Pedersen af Løgismose og præsterne i Dalum, hr. Niels Friis og hr. Niels samt otte verdslige vidimerer på Fyns landsting Albert Andersen af Tovskovs brev af 1391 25. november.
Optegnelse om en i Stettin ført proces angående en skude og en bod i Dragør.
Hansestædernes udsendinge, forsamlet i Lübeck, meddeler dronning Margrete, at de har aftalt forhandlinger i Skanør med højmesteren for den tyske orden til den 7. juni, men er på deres side allerede rede den 24. maj til forhandlinger og beder om hendes svar derom.
Hansestædernes udsendinge, forsamlet i Lübeck, meddeler dronning Margretes råder, at de har aftalt forhandlinger i Skanør med højmesteren for den tyske orden til den 7. juni, men er på deres side allerede rede den 24. maj til forhandlinger og beder dem råde dronningen til et hurtigt svar.
Dronning Margrete erklærer sig villig til at deltage i de af hansestæderne til pinsedag aftalte forhandlinger, omend Skanør og Fasterbro ikke er særligt velegnede hertil, og anmoder om, at alle tidligere deltagere må blive repræsenteret.
Reval beder højmesteren for den tyske orden gøre sin indflydelse gældende hos dronning Margrete angående gods, der er blevet taget på Neva.
Reval beder dronning Margrete om, at det gods, der blev taget fra to skibe på Neva, må blive givet tilbage.
Rådmændene i staden Lübeck sender de preussiske stæder en afskrift af dronning Margretes brev af 30. marts med anmodning om hurtigt svar, hvis de har noget at fremføre.
Erik Krummedige, ridder, erkender at have lejet Løgum klosters gods på Jyndevad mark for livstid.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, at de er blevet enige med højmesteren for den tyske orden om at standse udførslen gennem Øresund af træprodukter, jern, hør og klæde og garner fra Preussen, men at Lübeck og nærliggende stæder dog kan undtages herfra.
Hillegund van Utzen kvitterer hertuginde Elisabeth af Slesvig for betalingen af 100 mark af de 200 mark, som hertug Gerhard havde forpligtet sig til at betale Hillegund og hendes datter.
Bo Dyre og Anders Ingvarsen, høvedsmænd i Stockholm, vidimerer Lydeke Russes brev af 1384 26. december, Ture Bengtssons af 1386 31. maj og Lydeke Russes af 1386 27. juni.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at de har modtaget et åbent og et lukket brev fra hertugen af Burgund; det sidste har de åbnet og sender en afskrift. - Og af den grund har vi sendt vort budskab til de sendebude, der er i Danmark, for at de kan tale om det, idet vi formoder, at den førnævnte herre hertugens bude sandsynligvis også vil drage derhen med sådanne breve.
Notits i Hildebrand Veckinghusens regnskab om udbetaling til Jan Alderssoen for en tønde gode sild fra Skåne.
De preussiske stæder meddeler rådmændene i Lübeck, at højmesteren angående nogle slags gods, der efter bestemte beslutninger ikke må føres gennem Øresund har besluttet atter at tillade udførsel, dog ikke til England, fordi hans lande lider skade derved, da forbudet ikke overholdes andre steder.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, at biskoppen af Münsters andragende om at låne 1000 gylden ikke angår dem, og sender dem deres svar på Klaus Limbeks klage sammen med deres klage over ham, for at man kan tage stilling hertil.
Hans Podebusk, ridder, overlader hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, indløsningen og tilbagekøbet af godset Kowall, som han og hans brødre havde solgt til Konrad Wreen.
Rådmændene i Lüneburg anmoder rådmændene i Danzig, Königsberg og Elbing om at påse, at Lüneburgs salttønder ikke eftergøres, og at der i Skåne ikke fyldes andet salt i disse tønder, som derefter sælges som Lüneburgsalt.
Ældrerådet for den tyske hansa i Brügge skriver til højmesteren for den tyske orden angående varer, der blevet beslaglagt som følge af et udførselsforbud gældende østfra gennem Øresund.
De preussiske stæder besvarer Lübecks brev af 3. juli vedrørende hertugen af Burgund, efter at deres sendemænd, der sidst har været til møde i Danmark, er vendt tilbage og erklærer sig villige til at deltage i forhandlinger med hertugen.
Ærkebiskop Jakob af Lund meddeler storskafferen i Marienburg, at han har frigivet Johan Hoghers skib, som han havde beslaglagt i den tro, at det var hans, og sender Povl Degn, foged på Bornholm, til ham i anledning af sagen om Arnold Dukers skib.
Oldermændene for de tyske købmænd i Brügge meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at de har modtaget brev om højmesteren for den tyske ordens ophævelse af forbudet mod udførsel af visse varer gennem Øresund, og påpeger, at dette skridt med urette var begrundet i, at forbudet ikke blev håndhævet af de øvrige hansestæder.
Ingeborg af Mecklenburg, datterdatter af kong Valdemar 4. Atterdag, abbedisse i Ribnitz, kvitterer dronning Margrete for 300 mark lybsk, udbetalt af Folmer Moleke, for hvilke hun har købt godset Bartelshagen af rådet i Ribnitz.
Ingeborg, abbedisse i sankt Clara kloster i Ribnitz, datter af hertug Henrik 3. af Mecklenburg, bevidner, at hun har modtaget 300 mark lybsk af sin moster, dronning Margrete, for hvilke hun har købt 39 mark evig indtægt i godset Bartenshagen til afholdelse af en årtid for dronningen, hendes forældre og søster.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig pålægger kongens frisere at adlyde dronning Margrete eller den, hun befaler.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, kvitterer alle mellemværender med indbyggerne i Danmark, Sverige og Norge.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, slutter fred med dronning Margrete, kong Erik 7. af Pommern og de tre riger Danmark, Sverige og Norge.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, afstår alle sine krav på Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og forpligter sig til at stadfæste de aftaler om øen, som kongen og den tyske orden måtte indgå
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, erklærer overfor højmesteren for den tyske orden, at han har afstået al sin ret til Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og de tre riger Danmark, Sverige og Norge og beder ham overgive øen til denne.
Fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.
Niels Ivarsen og ni andre riddere forpligter sig til inden sankt Hansdag at betale kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, 8000 mark lybsk.
Ærkebiskop Jakob af Lund giver en gård i Malmø, fordum kaldt hr. Jens Uffesens ladegård, til det af ham indstiftede alter for Vor Frue, sankt Laurentius og sankt Knud konge i Lund.
Dronning Margrete svarer borgmestre og rådmænd i Danzig, at hun er i færd med at indhente oplysninger om det skib, der skal have lidt skibbrud ved Norge, og beder dem om at medvirke til, at hendes udsending til højmesteren for den tyske orden får et gunstigt svar med tilbage.
De hamborgske købmænd og borgere, der befinder sig i Holland, klager til hertug Wilhelm af Bayern, greve af Holland, og Hollands stæder over en række overgreb, begået mod hamborgske skibe, deriblandt ét, der kom fra Danmark.
Overenskomst mellem hr. Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, og hertuginde Elisabeth af Slesvig, hvorefter han skal have Femern med Glambek og gården og byen Oldenburg i seks år.
Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, erklærer at have sluttet overenskomst med hertuginde Elisabeth af Slesvig.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig erklærer at have sluttet overenskomst med biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten.
Rådet i Lübeck besvarer en klage fra borgerne om møntforholdene i Skåne.
De preussiske stæder erklærer over for de vendiske stæder, at hansekøbmanden stadig lider store tab i Danmark, Sverige og Norge på skibbrudent gods, og anmoder dem om at overveje, hvad der kan gøres for at forbedre forholdene.
Ingeborg af Mecklenburg, abbedisse i sankt Clara kloster i Ribnitz erklærer, at dronning Margrete har skænket 300 mark lybsk til bl.a. afholdelse af en evig årtid for hende og hendes slægt.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer for tilbagebetalingen af de 1000 mark lybsk, som dronning Margrete havde lånt i Flensborg.
Nicolaus Kameke, ridder, hertug Bugislav 8. af Pommerns foged, underretter højmesteren for den tyske orden om, at han på opfordring af ærkebispen af Riga har afværget et forbund mellem hertugen og kongen af Polen mod ordenen, men at kongen af Polen har sendt sin råd til kongen af Danmark med henblik på et forbund.
Nicolaus Kameke, ridder, beder kommendatoren i Schlochau om at videresende hans brev, rettet til højmesteren for den tyske orden, nr. 301, og stiller yderligere en personlig redegørelse i udsigt.
Stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Wismar og Hannover slutter aftale om omslagning af mønt, hvorunder omtales Og man skal ansætte alle slags penge, slået i Danmark eller andetsteds, i deres værdi. [...] Fremdeles, de danske penge indeholder 10 lod (alm. 1/16del mark), af marken udmøntes 10 mark og 2 skilling, så er den lybske mark ikke bedre end 12 skilling, den halve lybske mark 6 skilling, de 4 lybske skilling 3 skilling, penningen 2 penning.
Arnd Saffenberg erklærer at have modtaget 12 1/2 mark i Rigamønt og 5 tønder sild af et parti på 20 tønder, købt i Skåne, men hvis ejer han ikke kender, af skipper Tideman Kule til oplagring, indtil den rette ejer melder sig.
Kong Albrecht af Sverige, hertug af Mecklenburg, kvitterer Jens Magnussen, kannik i Århus, og Jens Brun, borgmester sammesteds, for 2000 mark lybsk, som de har udredt på ti ridderes vegne, som havde stillet sikkerhed herfor.
Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, kvitterer hr. Jens Nielsen, ærkedegn i Uppsala, Magnus v. Alen, ridder, m.fl. for 5000 mark lybsk på sin herres vegne.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck erklærer, at Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, i deres nærværelse har erkendt, at Jens Nielsen, ærkedegn i Uppsala, og ridderen hr. Magnus van Alen har betalt kong Albrecht 5000 mark lybsk, cf. forrige nr.
Dronning Margrete anmoder højmesteren for den tyske orden om at tilkendegive, om han er villig til at flytte de forhandlinger, der skulle finde sted i Kalmar, til Øresund, da man nu venter kongen af Englands datter hver dag.
Dronning Margrete anmoder Johan v.d. Dolle, kommendator i Roggenhausen, og Johan v.d. Mersche om at fremme hendes, hendes søns og de tre rigers sag hos højmesteren for den tyske orden og opfordrer dem til også at deltage i de kommende forhandlinger.
Dronning Margrete meddeler de vendiske stæder, at hr. Johan v. d. Dolle og hr. Johan v. d. Mersche, rådmand i Thorn, på højmesteren for den tyske ordens vegne har tilkendegivet, at denne ønsker forhandlinger i Kalmar som aftalt, hvortil de i fællesskab skal indbyde stæderne, men at hun gerne ser, at forhandlingerne kunne foregå i Øresund, hvortil kong Erik 7. af Pommern og rigsråderne ventes i løbet af kort tid.
Dronning Margrete sender borgmestre og rådmænd i Thorn, Elbing, Danzig og Dirschau kopier af sine breve til højmesteren og de vendiske stæder og beder dem varetage de tre rigers ve og vel.
Højmesteren for den tyske orden sender borgmestre og rådmænd i Thorn dronning Margretes breve til ham og til hansestæderne samt de vendiske stæder og beder dem meddele deres stilling til indholdet, førend han svarer dronningen.
Erik Krummedige, ridder, drost i hertugdømmet Slesvig, erklærer, at dronning Margrete på tinge efter dansk ret har skødet gårdene Grödersby og Pagerö, som hun havde erhvervet af Hartvig og Hans Pogwisch og Hartvig Sehested, til domkirken sankt Peder i Slesvigs bygningsfond og dens forstander Henrik v. See, domprovst sammesteds.
Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.
Folmer Jakobsen, Erik Krummedige, drost i Sønderjylland, Niels Iversen, Peder Nielsen til Ågård, Johan Skarpenberg og Erik Nielsen, riddere, erklærer som medlovere, at dronning Margrete og biskop Johan af Slesvig har sluttet overenskomst, hvorved biskoppen overlader dronningen Svavsted i 6 år mod en årlig afgift på 300 mark lybsk.
Hartvig, Reimer og Poppe Sehested sælger deres andel i Grödersby, Pagerö, Ekenis, Faulück og Dollerup til dronning Margrete.
Hans Øverkamp kvitterer Jens Findsson for 76 skippund kobber og 22 læster jern på dronning Margretes vegne.
Dronning Margrete skænker landsbyen Grödersby samt gods i Faulück, Rabenkirchen, Dollerup, Boltoft, Kiesby, Pagerö og Ekenis til Slesvig domkirkes bygningsfond mod afholdelse af tre ugentlige messer samt en årtid for hendes forfædre og efter hendes død for hende selv.
Henrik Kelner og Hans Øverkamp bemyndiger Eberhard Øverkamp og Herman Enbek til på dronning Margretes vegne at modtage og kvittere for 105 læster osmundsjern fra Jens Findsson.
Testamente af Radike Winter, borger i Stralsund.
Dronning Margrete beklager over for højmesteren for den tyske orden, at forhandlingerne i Kalmar om Gotland og Visby ikke gav resultater og foreslår nye forhandlinger følgende sommer i Øresund, hvori den engelske konge muligvis også kunne deltage.
Dronning Margrete sender borgmestre og rådmænd i Thorn, Elbing og Danzig en kopi af sit brev til højmesteren for den tyske orden om Gotland og Visby og opfordrer dem til at deltage i de kommende forhandlinger.
Overenskomst mellem Ruprecht, romersk konge, og hans søn hertug Johan af Bayern på den ene side og kong Erik 7. af Pommern og hans søster Katrine på den anden side om ægteskab mellem hertug Johan og Katerine
Herman van Vitzen, væbner, kvitterer fru Taleke, enke efter Brand Podebusk samt Hans og Predbjørn Podebusk for alle krav.
Predbjørn v. Podebusk pantsætter gods for 2100 mark til væbneren Henrik v.d. Lancken.
Kristian Holck, væbner, skøder sit gods i Tolk til hellig trefoldighedsgildet i Slesvig.
Rådet i Lübecks svar på 60 borgeres klager, hvori det omtaler, at det i året 1395 har holdt orlogsskibe i Øresund mod fetaljebrødrene.
Erik Krummedige skriver til ukendt abbed vedr. indløsning af pant.
Regnskab, aflagt af Lübecks kæmnere, hvori under udgifter er opført: til fogeden i Skåne 47 mark.
Rådmændene i staden Lübeck anmoder borgmestre og rådmænd i Preussens stæder om at bemyndige deres udsendinge til de kommende forhandlinger i Lübeck til at træffe beslutning angående den dårlige mønt, der bliver slået i Danmark.
Instruktionsskrivelse til borgernes forhandlinger, bla. angående den slette danske mønt, med rådet i Lübeck.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler kommendatoren i Elbing, stedfortrædende højmester, at de ikke er i stand til at sende udsendinge til forhandlingerne i Øresund.
Rådmændene i Stralsund erklærer sig over for den stedfortrædende højmester for den tyske orden, kommendatoren i Elbing, rede til at deltage i forhandlingerne i Øresund og gør opmærksom på, at Greifswald også plejer at deltage.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck erklærer, at Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, i deres nærværelse har erkendt at have modtaget 8000 mark lybsk af Gerhard, møntmester i Næstved, i overensstemmelse med løfterne fra mødet i Flensborg.
Kong Albrecht af Sverige kvitterer for modtagelsen af 8000 mark lybsk.
Hansestædernes rådsudsendinge meddeler staden Treptow, at de har besluttet at udruste fredsskibe mod fetaljebrødrene i Frisland, og at der udskrives en pundtold til dækning af omkostningerne, hvorover der skal aflægges regnskab inden 25. juli. Endvidere vil man skaffe sig underretning i Brügge, i England og hos stædernes fogeder og oldermænd i Danmark, om der sker afbræk i deres privilegier.
Den tyske ordens udsendinge og kong Erik 7. af Pommern slutter overenskomst om, at ordenen skal afstå Gotland med Visby til kongen mod at få 9000 engelske nobler udbetalt.
Den tyske ordens udsendinge tiltræder forrige nr.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Josef Jensen på tinge har bevist, at Johan Greverod har pantsat ham en toft på sankt Johannes Holm mellem Bredegade og åen, hvorfor den tildømmes ham.
Broder Friedrich v. Wallenrode, kommendator i Mewe, Johan v. d. Dolle, foged i Roggenhausen, Albrecht Rode, borgmester i Thorn, og Konrad Leskow, borgmester i Danzig, erklærer at have modtaget kong Albrechts brev af 1405 25. november (= DRB. IV 10 nr. 204) på visse betingelser.
Albrecht Rode, borgmester i Thorn, Konrad Leskow, borgmester i Danzig, og Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, erkender, at dronning Margrete har tilbagegivet dem noget pelsværk, rav og voks på visse betingelser.
Herman Mejer, borgmester i Wismar, kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 200 mark lybsk, som han har betalt på dronning Margretes vegne.
Fru Kristine, datter af hr. Erik Barnimsen og gift med Gevert Bydelsbak, skøder alt sit gods i Tuse og Ars herreder til ridderen hr. Hans Podebusk.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer ridderen hr. Niels Iversen af Hevringholm for, hvad han har oppebåret, mens han var foged på Svavsted.
Henrik van Krummese af Anker, væbner, sælger med samtykke af sin herre hertug Erik 4. den ældre af Sachsen (-Lauenburg) testamentseksekutorerne efter hr. Johan van Seven, (kannik i Slesvig) 32 mark årlig afgift af landsbyen Schretstaken for 400 mark lybsk på den betingelse, at der af det solgte skal oprettes et evigt vikardømme i sankt Ilians kirke i Lübeck, og under forbehold af tilbagekøbsretten i 20 år.
Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 324 mark stralsundsk, som dronning Margrete havde befalet denne at give ham i Skåne.
En ukendt aflægger regnskab for køb og salg af købmandsvarer til Hildebrand Veckinchusen, købmand i Reval.
Klaus Panker erklærer at skylde hr. Predbjørn v. Podebusk med flere 60 mark i stralsundsk mønt.