Ærkebiskop Isarn af Lund indvier med fuldmagt fra biskop Guido af Cambrai og efter anmodning af byen Antwerpen et alter og en kirkegård i et nyoprettet sogn sammesteds til apostlene Peter og Paulus og helgenen Sankt Georg.

Om handel med sild i Skåne.

Under udgifter omtales betaling for at hente 6 heste, som var blevet opholdt fra Danmark.

Om breve skrevet i København angående sørøveri.

Brügge sender Janne van Rosselaar og Viktor van Leffing til Sluis til forhandlinger med hertug Albrechts udsendinge om de skader, som mænd fra Zeeland havde tilføjet nogle købmand fra Danmark.

Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland, påbyder schout og scabiner i staden Stavern at afgøre alle sager og pleje ret efter de tidligere givne forordninger og breve og tilstår staden at indsætte fire af dens borgere til at forvalte stadens indtægter af afgifter, vejerbod, mål, fogediet i Skåne og forskellige hverv.

Rådet i Maastricht kundgør beslutning om hjælp til Zielis van Vleytingen og hans fæller med henblik på deres tilgodehavender, og at skånefarerne skal underrettes derom.

Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland, tilstår staden Stavern at indsætte fire af dens borgere til at forvalte stadens indtægter af afgifter, vejerbod, mål, fogediet i Skåne og forskellige hverv.

Indførelse i hertug Albrecht af Bayerns register om, at Klaes Heinenssen har rejst sag for hertugens råder angående Willem Spaan og Jan Zale og de mellem 20 og 25 fade sild fra Skåne, som de havde stillet som sikkerhed, men hverken givet sild eller penge.

Scabiner, magistrater og råder samt hele 's-Hertogenbosch udsteder en forordning om skæring og salg af klæde.

Optegnelse om udgifter til Roger Canin og mester Klaas van der Eeke for breve, der skal udfærdiges vedrørende bl.a. overgreb på købmænd fra Ribe.

Optegnelse om udgift til Roger van der Riede vedrørende forhandlinger i Atrecht, herunder nævnes det frarøvede gods tilhørende købmændene i Ribe i Danmark, hvilket var ført til havs og anbragt i Greveningen.

Notits på nederlandsk i staden Deventers kæmnerregnskab om udbetaling til piberen hos hertugen af Slesvig.

Staden Utrecht udsteder en forordning om salg af sild, herunder også om salg af sild fra Skåne.

Notits i staden Deventers kæmnerregnskab om udbetaling til budet fra Kampen, der havde bragt brev om overgreb på købmandsgods fra Slesvig.

Notits i staden Deventers kæmnerregnskab om udbetaling til Johan de Hoyer og Lubbert Johanssoen til fortæring ved møde om overgreb på købmandsgods fra Slesvig.

Notits i staden Deventers kæmnerregnskab om udbetaling til Johan de Hoyer og Gelmer Meynoltssoen, der var redet til Zwolle for at tale med biskoppen af Utrecht om bl.a. købmændene fra Slesvig.

Hertug Albrecht af Bayern kundgør, at han og hans tro mand Gerrit van Heemskerke, der agter at rejse til dronning Margrete, gensidigt har foretaget fuldstændig opgørelse af tilgodehavender og krav, og giver ham kvittering for det, han har modtaget.

Dordrechts bytingsdom over nogle hollænderes klage vedrørende fordringer i et skib fra Skåne, som har anløbet Dordrecht.

Grev Vilhelm af Holland klager til højmesteren for den tyske orden over forskellige forhold herunder, at nu på det sidste skånske togt er der opstået en strid mellem to matroser på Maestrant og forlanger handelsfrihed for sine undersåtter.

Hertug Wilhelm af Bayern, greve af Holland, overdrager Peter Dyrexsoen fra Zierikzee fogediet på byens fed i Skåne.

Johan af Bayern, electus i Lüttich og herre til Voorne, overdrager staden Brielles fogderi i Skåne til Henk Harmansson den yngre, og befaler alle skånefarere fra Brielle og Voorne kun at bo på stadens fed og at udvise lydighed over for fornævnte Heynric Harmannssoen.

Optegnelse om udgifter for staden Deventer til Albrecht Ghiessing, der har været i Skåne.

Indførelse i månedsregnskabsbogen i Zwolle om bude fra Kampen til Skåne.

Notits i staden Deventers kæmnerregnskab, hvori nævnes den danske konge.

Wilhelm af Bayern, greve af Holland, indsætter Hugo Timmensen til foged over Zierikzees fed i Skåne, hvor Klaas v. Ruven hidtil har været foged.

Byen Kampens forordning om den årlige løn til Kampens foged i Skåne.

Byen Kampens forordning om indkrævning af betaling af fiskerne i Skåne ved Kampens foged Tideman Schursack.

Rådet i Zutphen kvitterer over for kong Erik 7. af Pommern for, at Derick Ficke den Yngre, borger i Zutphen, har modtaget en tredjedel af det beløb lydende på 810 arnhemske gylden, som kong Erik skylder Derick Ficke. I forlængelse heraf erklærer rådet i Zutphen, at den første betalingstermin således er blevet overholdt.

Borgmestre, dommere og rådmænd i byen Bruxelles bekendtgør, at rådmændene Jan de Vrient og Jan v. Linthout fra Bruxelles har modtaget 245 1/3 arnhemske gylden af kong Erik 7. af Pommern. Dette beløb er første betaling ud af en samlet sum på i alt 736 arnhemske gylden, som kong Erik skylder Jan de Vrient og Jan v. Linthout.Kong Erik har med et åbent brev forpligtet sig til at betale de 736 arnhemske gylden i tre rater for det gods, som på et tidligere tidspunkt var blevet taget fra Jan de Vrient og Jan v. Linthouts svende Henrick Vrient og Godevred v. d. Boschouen.

De vendiske hansestæder Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg skriver til de nederlandske stæder.De vendiske hansestæder meddeler, at de har været nødsaget til at erklære kong Erik 7. af Pommern krig grundet den vold og uret, som kong Erik har udsat dem for.Da der nu er krig imellem de vendiske hansestæder og kong Erik, ønsker de vendiske hansestæder at advare de nederlandske stæder mod at lade deres folk rejse til kong Eriks riger for at handle med folkene dér, idet det ville kunne medføre store skader for folkene fra de nederlandske stæder.Endelig meddeler de vendiske hansestæder, at de ikke længere vil kunne holdes ansvarlige, såfremt der skulle ske folkene fra de nederlandske stæder noget på grund af krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik, idet de nu har advaret de nederlandske stæder mod at lade deres folk rejse til kong Eriks riger.

Købmænd fra Dragør, borgere i Kampen, låner til Vor Frue Kirke i Kampen den kalk og den messeklædning, som de plejer at bruge i Dragør, under betingelse af tilbagegivelse, når rejsen til Skåne igen finder sted.

Rådet i Antwerpen skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Antwerpen meddeler, at det har ladet udfærdige en kopi af det åbne brev, som de vendiske hansestæders udsending både har fremvist og mundtligt resumeret for rådet.Endvidere meddeler rådet i Antwerpen, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre folkene i Antwerpen, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.

Rådet i Bruxelles skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Bruxelles meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Bruxelles, samt at det har ladet udfærdige en kopi af dette brev.Endvidere meddeler rådet i Bruxelles, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til folkene i Bruxelles, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.

Rådet i 's-Hertogenbosch skriver til hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Lüneburg.Rådet i 's-Hertogenbosch meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til 's-Hertogenbosch.Endvidere meddeler rådet i 's-Hertogenbosch, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til folkene i 's-Hertogenbosch, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.

Borgmestre, magistrater og råd i byen Dordrecht skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.De meddeler, at de har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Dordrecht, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig.Endvidere meddeler de, at de har fortalt Filip den Gode, hertug af Burgund, om de vendiske hansestæders advarselsbrev, eftersom han netop nu befinder sig i Dordrecht. Hertugen af Burgund har erklæret over for dem, at han vil sende et brev til Dordrecht og alle sine andre undersåtter samt til de vendiske hansestæder, hvori han vil give sin mening om denne sag til kende.

Rådet i Leiden skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Leiden meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Leiden, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig.Rådet i Leiden meddeler imidlertid, at det opfatter de vendiske hansestæders krav om, at folkene fra Leiden skal undlade at rejse til kong Eriks riger, samt at de skal undlade at handle med kong Eriks undersåtter, som ukærlige og fjendtlige. Eftersom byen Leiden har haft fejder med landene Holland og Zeeland, ville rådet i Leiden med samme ret kunne kræve af de vendiske hansestæder, at deres handelsfolk skulle undlade at handle med Leidens fjender. I forlængelse heraf opfordrer rådet i Leiden de vendiske hansestæder til at behandle de folk fra Leiden, som befinder sig i de vendiske hansestæder, på samme måde som byen Leiden vil behandle de folk fra de vendiske hansestæder, som befinder sig i Leiden.Endvidere meddeler rådet i Leiden, at det stadig er uret, hvis folk fra Leiden bliver påført skade på grund af krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik, idet Leiden hverken har udeståender med kong Erik eller med de vendiske hansestæder.

Rådet i Deventer skriver til hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Rådet i Deventer meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Deventer, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig.Endvidere meddeler rådet i Deventer, at det har givet de vendiske hansestæders advarsel videre til de af Deventers handelsfolk, som nu befinder sig i Deventer, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.Endelig beder rådet i Deventer de vendiske hansestæder om at hjælpe de handelsfolk fra Deventer, som har befundet sig i kong Eriks riger allerede inden krigens udbrud. Såfremt disse handelsfolk fra Deventer nu rejser fra kong Eriks riger til områder kontrolleret af de vendiske hansestæder, så ønsker rådet i Deventer, at de vendiske hansestæder skal bistå dem, således at de kan rejse videre med deres gods.

Rådet i Köln skriver til rådet i Lübeck.Rådet i Köln meddeler, at det har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern vedrørende krigen mellem kong Erik og de vendiske hansestæder. I den forbindelse meddeler rådet i Köln, at det har vedlagt en kopi af kong Eriks brev til rådet i Lübeck.

Hertug Filip 3. af Burgund sender en erklæring fra indbyggerne i Brouwershaven til Peder Oxe (til Asserbo), kong Erik 7. af Pommerns foged i Helsingør, om, at de er uskyldige i drabet på Peder Oxes tjener, som er sket i deres by.I den forbindelse beder hertug Filip Peder Oxe om at beskytte købmændene fra Brouwershaven som hidtil, idet han bemærker, at han som hidtil også vil beskytte kong Eriks undersåtter, som befinder sig i Holland og Zeeland.

Fredsaftale indgået mellem Holland, Zeeland og Friesland(Nederlandene) på den ene side og de holstenske herrer, de seks vendiske stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsund, som har været i krig med kong Erik, samt alle øvrige hansestæder på den anden side. Eftersom Rostock imidlertid har indgået en separatfred med kong Erik i 1430 (se ), regner hansestæderne Rostock for en fjende, hvorfor hansestædernes rådssendebud og oldermænd heller ikke ønsker, at Rostock skal være omfattet af fredsaftalen, men såfremt Rostock kan forlige sig med de andre hansestæder, vil forliget også komme til at omfatte Rostock på samme måde som de andre hansestæder.

Hertug Filip af Burgund tillader alle kong Erik 7. af Pommerns undersåtter, som bor i området fra København og vestpå, og som handler med spiselige og drikkelige varer, at komme til hans lande med deres varer. På grund af krigen med de vendiske hansestæder kommer der nemlig ikke spiselige varer såsom korn, mel og andre varer til hans lande, hvilket har forårsaget en voldsom forhøjelse af kornpriserne.

Overenskomst imellem Holland, Zeeland og Friesland på den ene side og de seks vendiske hansestæder Lübeck, Lüneburg, Hamburg, Wismar, Rostock og Stralsund, hansestæderne i Livland og Preussen samt hertugerne af Slesvig på den anden side.

Dekan, kapitel, kannikker og vikarer i stiftskirken St. Martini i Emmerich i Utrecht stift erklærer, at Adolf 8., hertug af Slesvig, har overført 100 rhinske gylden til dem for sin bror, Gerhard 7., som er begravet i deres kirke. Det er i den forbindelse blevet bestemt, at der for renterne af de 100 rhinske gylden årligt skal holdes fire mindemesser for Gerhard 7.Endvidere meddeles det, at der over alteret ved Gerhard 7.s gravsted er blevet opsat en lille stentavle med et billede af Jomfru Maria samt afbildninger af Gerhard 7. selv og dennes våbenskjold.

Hertug Filip 3. af Burgunds forordning om sikring af sildefiskeriet. Heri omtales, at alle skibe, som sejler enten til eller fra Østersøen, skal opbringes af hollandske konvojskibe. Undtaget fra denne bestemmelse er dog skibe fra Bremen og Danmark, idet disse kun skal tilbageholdes med henblik på undersøgelse.