Tekst efter Aa
Bonifacius etcetera uenerabili fratri archiepiscopo Lundensi salutem etcetera ♦ Deuocioni<s>[1] tue probata sinceritas quam ad nos et apostolicam sedem habere dinosceris promeruit ut personam tuam sinceris affectibus prosequentes peticionibus tuis quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus ♦ Hinc est quod nos tuis supplicacionibus inclinati ut tu uel confessor tuus possit personis eciam religiosis quas ad mensam tuam certis de causis declinare aut tecum eciam residere contigerit quibus secundum statuta et consuetudines suorum ordinum aut alias est esus carnium uel lacticiniorum interdictus auctoritate apostolica uescendi carnes uel lacticinia huiusmodi in mensa tua illis diebus dumtaxat quibus a sacris canonibus esus carnium uel lacticiniorum communiter prohibitus de consuetudine uel de iure existit dummodo iuramento seu uoto ipse persone ad id minime sint astricte licenciam concedere et cum eis dispensare super hiis cum hoc expedire iud<i>catur[2] catur super quo tuam conscienciam oneramus predictis statutis consuetudinibus ac priuilegiis apostolicis ac aliis contrariis nequaquam obstantibus deuocioni tue tenore presencium indulgemus ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostra concessionis infringere (uel ei ausu temerario contraire) ♦ Si quis autem (hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[3] ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum nonas marcii anno tercio decimo.
Bonifacius o. s. v. hilsen o. s. v. til sin ærede broder, ærkebiskoppen i Lund. Din hengivelses erfarede oprigtighed, som du vides at besidde for os og det apostoliske sæde, har fortjent, at vi omfatter din person med oprigtige følelser og giver samtykke til dine fordringer, så meget med begunstigelse vi kan med Gud. Heraf kommer det, at vi bøjer os mod dine bønner og tillader din hengivenhed med nærværende brevs ordlyd, at du eller din skriftefader ved apostolisk myndighed kan tilstå regelbundne personer, som hænder at sidde med ved dit bord eller opholder sig sammen med dig af visse årsager, for hvem det ifølge deres ordeners regler og sædvaner eller anden grund er forbudt at spise kød- eller mælkeretter, tilladelse til at spise netop kød- eller mælkeretter ved dit bord, i det mindste på de dage, hvor det almindeligvis er forbudt at spise kød- eller mælkeretter ved sædvane eller lov, så længe disse personer ikke er bundet til dette med ed eller løfte, og du kan dispensere med dem over disse ting, når det bedømmes at være hensigtsmæssigt, med hensyn til hvilket vi bebyrder din samvittighed, idet de førnævnte regler, sædvaner, apostoliske privilegier og andre hindringer på ingen måde skal stå i vejen. Og ingen blandt menneskene skal det være tilladt at bryde denne vor tilladelses skrivelse eller gå imod den i dumdristighed. Hvis nogen ikke desto mindre skulle vove at prøve dette, skal han vide, at han dermed pådrager sig den almægtige guds og hans apostle Peter og Paulus' vrede. Givet i Rom ved San Pietro i nonae i marts i det 13. år.