Tekst efter Aa
Ericus dei gracia. regnorum / Dacie Swecie Norwegie Slauorum Gotorumque rex. dux Pomeranie[1] omnibus presens scriptum cernentibus eternam in domino salutem / ♦ Constare uolumus uniuersis presentibus et futuris. quod nos omnia priuilegia. libertates et gracias. que et quas dilecti progenitores ac predecessores nostri reges Dacie/ ex caritate bona ac beningna eorum uoluntate et gracia speciali. uiris religiosis ac dominis abbati et monachis in Esrom dederunt. ac benigniter annuerunt. ipsis dominis abbati et monachis prenominatis ex mera dilectione et gracia nostra speciali concedimus fauorabiliter annuentes. omnibusque modis prout sonant littere progenitorum nostrorum huic presenti littere nostre annexe[2] ipsas et ipsa libertates et gracias et priuilegia ratificantes tenore presencium confirmamus. ♦ Quare per graciam nostram districtius inhibemus. ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium aut quiuis alius cuiuscumque condicionis aut status extiterit ipsos aut aliquem ipsorum contra hanc graciam nostram ipsis factam. presumat aliqualiter molestare. ymmo potius iuxta tenore<m>[3] litterarum nostrarum presentium omnimode promouere. ♦ In cuius confirmacionis euidentiam firmiorem sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Wordingborgh anno domini m.o cd.o tercio. die ciner<u>m[4] regni nostri anno octauo.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark Sverige og Norge, de venders og goters, hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evindelig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal være klart for alle nulevende og fremtidige, at vi af ren og skær kærlighed og vor særlige nåde indrømmer og nådigt bevilger de fromme mænd og herrer, abbeden og munkene i Esrom, alle privilegier, friheder og nåder, som vore kære forfædre og forgængere, Danmarks konger af oprigtig kærlighed og deres gavmilde vilje samt særlige nåde skænkede og velvilligt indrømmede samme føromtalte herrer abbed og munke, og med ordlyden af dette brev stadfæster vi dem i alle henseender, sådan som vore forfædres breve, der er fæstet til dette brev, lyder, idet vi bekræfter de samme friheder, nåder og privilegier. Derfor forbyder vi på det strengeste under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogensomhelst anden, af hvad stilling eller stand han end måtte være, fordrister sig til på nogen måde at krænke dem eller nogen af dem mod denne nåde, vi har skænket dem, tværtimod skal de snarere fremme den i enhver måde i overensstemmelse med ordlyden af dette vort brev. Til urokkelig sikkerhed for denne stadfæstelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1403 på askeonsdag i vor regerings ottende år.