1404. 16. juli. Marienburg


Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen, svarer kong Henrik 4. af England, der har skrevet til højmesteren især om englændere, som vil komme til Skåne for at fange sild”. Højmesteren svarer, ”men angående det, jeres mildhed tilføjer om jeres folk, når de kommer til Skånes egne, at tage dem under beskyttelsens skjold og så videre, lad det være bekendt for jeres højærværdighed, at vi på grund af sager, der med god grund optager os, provokeret af fru dronningen af Danmark og hendes art, ikke forbundne med velvillig gunst, takket være skadeforvoldende anslag sendte vores hær imod dem. Men på et vist tidspunkt herfra blev våbenhvile sat imellem, således at vore folk kunne vende hjem til deres eget straks ved dens ikrafttræden.

Udtog efter Aa

Tekst

Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen, svarer kong Henrik 4. af England, der har skrevet til højmesteren især om englandere, som ad Sconie partes peruenerint pro allicibus capiendis. Højmesteren svarer Uerum quod uestra serenitas adiungit de uestratibus cum uenerint ad partes Sconie eos habere[1] sub clipeo proteccionis etcectera notum sit uestre celsitudini quod ob causas nos rationabiliter mouentes prouocati per dominam reginam Dacie ac suam gentem iuncti non beneuoli gratia propulsande iniurie misimus contra eas exercitum nostrum set ad tempus certum treuge hincinde sunt interposite ita quod nostri actu iam ad propria redierunt.

Oversættelse

Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen, svarer kong Henrik 4. af England, der har skrevet til højmesteren især om englændere, som vil komme til Skåne for at fange sild. Højmesteren svarer, men angående det, jeres mildhed tilføjer om jeres folk, når de kommer til Skånes egne, at tage dem under beskyttelsens skjold og så videre, lad det være bekendt for jeres højærværdighed, at vi på grund af sager, der med god grund optager os, provokeret af fru dronningen af Danmark og hendes art, ikke forbundne med velvillig gunst, takket være skadeforvoldende anslag sendte vores hær imod dem. Men på et vist tidspunkt herfra blev våbenhvile sat imellem, således at vore folk kunne vende hjem til deres eget straks ved dens ikrafttræden