Udtog efter Hanserec.:
Na godes bort 1405 in synte Iohans daghe baptisten siner bord to Valsterbode de heren coment{ue}r to der Mewe unde her Iohan van Dolle, voghet etcetera, von des orden weghen to Pr{ue}szen, unde de heren radessendeboden der stede nascreven: alse von Lubike heren Hinrik Westhoff, Albrecht tor Bruge; von Hamborch Hilmer Loppowe; van Rusteke Iohan von der Aa unde Iohan Horn; vomme Sunde Arnd P{oe}yleman; von der Wysmer Cord Buek unde Hinrik Sytkow; von Pruszen: van Elbinge Henrik Dameraw; von Danszeke*Danszeke*[1] Tydeman H{ue}xer; von Gripeswolde Godeschalk van Lubeke unde Bernd Wangelaw; von Campen Wychart Sch{ue}rsack unde Rolaf Wylsing, handelden desse nascreven werve.
<1> Int erste umme de schelinge twischen der vrowen koninginne unde eren ryken unde dem heren homestere unde synem orden umme Gotlande unde Wisbu[2] is enes vruntliken daghes gheramet, uppe unser vruwen dach assumpcionis negest komende vor over een iar to Calmeren to holdende, na deme alse de opene besegelde breve, de se an beiden siiden, de ene deme anderen, dar up ghegheven hebben, dat utwysen.
<2> De stede spreken unde maneden de vrowen koninginnen in ieghenwordicheit eres rades umme mengerhande schaden und ghebrek, de deme kopmanne ghescheyn syn unde noch alle daghe scheyn in eren ryken, unde sunderghen umme den zevunt unde dat schipbrokeghe gud, na deme dat de kopman dar anne verweldighet wert ieghen de privilegie. ♦ Dar to de ertzebischop to Lunden unde de bischop to Roskilde unde etlike andere erer riddere unde knechte antworden, segghende van grotem schaden, den se van den steden hadden, unde dat de privilegie van den steden ghebroken weren, also dat se dar umme to en grote ansprake hadden; unde werit sake, dat de stede en umme ere ansprake wolden recht werden, so wolden se en gherne umme ere ansprake wedder recht werden. ♦ Dar to de stede antworden, dat se van der ansprake, dar se von seggeden, nicht eer ghehort hadden, sunder de sake, dar umme se se anspreken, weren vakene openbaret unde witlik ghedan, unde were en deyl vor oghen, alse umme dat wand, dat bynnen kort to Borneholme gheberghet wart. ♦ Unde van sodan saken villen to beiden syden mengerhande wesselwort, alse dat int leste na velen deghedinghen de vrowe koninginne ramede, dat der vrowen koninginnen prelaten, manne unde undersaten, uppe de ene syd, unde de stede, uppe de anderen syd, scholen to samende komen to Calmeren to unser vrowen daghe assumpcionis negest komende vor ouer eyn iar vulmechtich, umme to vorscheidende unde wech to leggende in ieghenwordicheit des heren koninges to Sweden etcetera allerleige schelinge unde ansprake, de ere een to dem anderen heft, na deme dat doch een dach up de sulven tiid unde stede mid den Pruseschen ghenomen is. ♦ Dyt hebben de stede to rugge togen, een islik in sinem rade to sprekende, oft se den vorscreven dach also hebben willen, dar van een antworde to unbedende to Helsingborch vor sunte Michelis daghe negest komende deme heren koninge vorscreven unde dem ertzebischoppe to Lunden; unde willen de stede den dach also holden, so scholen se denne mede bescreven senden deme ertzebischoppe to Lunden, wene se schuldighen willen unde wor umme, dat he dat deme hern koninge vorscreven vort unbede, up dat de here koning unde he to deme daghe vorboden de ghenne, de me in schuldeghinge holt, alse dat se io to deme daghe komen. ♦ Unde de vrowe koninginne sede, dat se dat also by deme ertzebischoppe vorscreven bestellen wolde, dat de bodeschop io scheen scholde, also vorscreven is. ♦ Des ghelyk scholen ok de vrowe koningynne unde de eren den steden denne weder unbeden, wene se van den steden unde wor umme se de wedder schuldighen willen.
<3> De vrowe koninginne was begherende van den steden, dat me uppe deme lande to Schone nenen unwillen makede mit den Engelschen, unde ok, dat me dar vor were, dat sodane uplop unde vordreit nicht en scheghe, alse to iare in der Schonereise schach. ♦ Dar to de stede antworden, wanneir de stede mochten vrede hebben, so vormodeden se sik wol, dat van on nein unghemak upstan scholde, doch wolden se ok dat oren vogheden vorstan laten.
<4> De ut dem orden unde der stede sendeboden van Pr{ue}szen beiden de anderen stede, to horende den breff von der vrowen koninginnen rade besegelt upp den vrede. ♦ Unde alse de stede den ghehort hadden, do vragheden se, eff den Pruseschen dar wes ane schelede. ♦ Dar se to antwerden, dat en dar ane nicht anders en schelede, sunder dat de hertoge von Pomeren dar ane nicht begrepen was. ♦ Dar to de stede antwerden, dat en nich vordachte, dat de hertoghe dar mede ingetoghen were in de lesten deghedinge; hadden se aver mid der vrowen koningynnen sunderghen wes ghehandelt, dat mochten se weten.
<5-6> .....
<7> Den steden war gheopenbaret, wo vele gudes von deme vorboden gude to Kopenhavene ghebrocht worde ut den Pomerschen unde den Markeschen steden. ♦ Dar umme de stede hebben bevolen den vamme Sunde unde den van deme Gripeswolde, an*an*[3] de Pomerschen unde de Markeschen stede breve to scrivende van der stede weghen.
<8-12> .....
Efter Guds fødsel 1405 på sankt Johannes Døberens fødselsdag i Falsterbo forhandlede de herrer kommendatoren til Mewe og hr. Johan v. Dolle, foged etc. på vegne af ordenen i Preussen og de nedenfor nævnte herrer stædernes rådssendebude, nemlig fra Lübeck hr. Henrik Westhof, Albrecht zur Brügge; fra Hamburg Holmer Loppow; fra Rostock Johan v. d. Aa og Johan Horn; fra Stralsund Arnold Poleman; fra Wismar Konrad Buk og Henrik Zitkow; fra Preussen; fra Elbing Henrik Damerow; fra Danzig Dietrich Huxer; fra Greifswald Gottschalk v. Lübeck og Bernhard Wangelaw; fra Kampen Wychart Schursack og Rolf Wylsing om disse nedenfornævnte anliggender.
<1> For det første vedrørende striden mellem fru dronningen og hendes riger og hr. højmesteren og hans orden angående Gotland og Visby er der aftalt et venskabeligt møde, der skal holdes om et år i Kalmar på næste vor Frue assumpcionis dag, således som de åbne forseglede breve, som de har givet derpå på begge sider, den ene til den anden, udviser.
<2> Stæderne talte og rykkede fru dronningen i nærværelse af hendes råd angående mange slags skader og vanskeligheder, som var påført købmanden og endnu sker alle dage i deres riger, og i særdeleshed angående strandingsgodset og det skibbrudne gods, eftersom købmanden bliver behandlet voldeligt mod privilegierne. Dertil svarede ærkebiskoppen af Lund og biskoppen af Roskilde og nogle andre af hendes riddere og svende og talte om den store skade, som hun led fra stædernes side, og at privilegierne var blevet brudt af stæderne, således at hun derfor havde store krav til dem; og skulle det være sådan, at stæderne ville give dem ret i deres krav, så ville de på deres side gerne give dem ret i deres krav. Dertil svarede stæderne, at de ikke tidligere havde hørt om kravene, som de talte om, men de sager, som de klagede over, var ofte blevet åbenbaret og gjort vitterlige, og en del var åbenbare, nemlig angående det klæde, som for kort tid siden var bjærget ved Bornholm. Og om sådanne sager faldt der mange stridbare ord fra begge sider, så fru dronningen bestemte til sidst efter mange forhandlinger, at dronningens prælater, mænd og undersåtter på den ene side og stæderne på den anden side skulle mødes i Kalmar på næste vor Frue assumpcionis dag om et år med fuldmagt til i nærværelse af herre kongen af Sverige etc. at bilægge og afvikle alle stridigheder og krav, som den ene part har mod den anden, efter at der er bestemt et møde på samme tid og sted med preusserne. Det har stæderne taget med tilbage, for at enhver kan tale om det i sit råd, om de således vil have det føromtalte møde, og bede om et svar derom til Helsingborg før næste sankt Mikkels dag fra den førnævnte hr. kongen og ærkebiskoppen af Lund; og vil stæderne således holde mødet, så skal de til ærkebiskoppen af Lund sende nedfældet på skrift, hvem de vil anklage og hvorfor, så han kan meddele det til den førnævnte hr. kongen, for at hr. kongen og han kan indstævne dem til mødet, som man har under anklage, således at de også med sikkerhed kommer til mødet. Og fru dronningen sagde, at hun ville ordne det således med den førnævnte ærkebiskop, at budskabet også skulle udgå, som ovenfor omtalt. Ligeledes skulle også fru dronningen og hendes igen meddele stæderne, hvem fra stæderne de ville anklage og hvorfor.
<3> Fru dronningen begærede fra stæderne, at man i landet Skåne ikke anstiftede stridigheder med englænderne og også, at man var for, at sådan uro og strid ikke skete, som tidligere var sket ved Skånerejsen. Dertil var stædernes svar, at hvis stæderne kunne have fred, så forventede de visselig, at der ikke skulle opstå nogen ubehageligheder, dog ville de også lade deres fogeder forstå dette.
<4> De fra ordenen og stædernes sendebude fra Preussen ventede på de andre stæder for at høre brevet fra fru dronningens råd beseglet på freden. Og da stæderne havde hørt det, så spurgte de, om preusserne manglede noget deri. Dertil svarede de, at der ikke var andet i vejen, end at hertugen af Pommern ikke var indbefattet deri. Dertil svarede stæderne, at de ikke huskede, at hertugen var inddraget i de sidste forhandlinger, men de havde forhandlet særskilt med fru dronningen, det skulle de vide.
<5-6> .....
<7> Det blev åbenbaret for stæderne, hvor meget gods af det forbudte gods, der blev bragt til København fra de pommerske og märkiske stæder. Derfor har stæderne befalet dem fra Stralsund og dem fra Greifswald at skrive breve til de pommerske og märkiske stæder på stædernes vegne.
<8-13> .....