Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Noueritis quod sub anno domini mcd sexto secunda feria proxima ante asscensionem[1] domini Aleburgis constitutus dominus Magnus Munk miles ex parte et nomine illustrissime domine domine Margarete dei gracia regine Dacie Suecie et Noruegie litteras apertas domini Esgeri filii Iohannis Ferkæ legi et publicari fecit coram nobilibus uiris et discretis dominis Laghone episcopo Wigbergensi Petro Nicolai de Agard Iohanne Nicolai de Awendsberg Iohanne Scarpenberg Iacobo Lawesson militibus Stigoto Munk Palnone Kirt Thoma Magni et aliis pluribus fidedignis placito nostro iusticiario presidentibus/ quibus uero litteris perlectis et diligenter examinatis compertum est et sentencialiter diffinitum omnia bona hereditaria et ius que ipsi domino[2] Esgero infra Daciam iure hereditario contingebant. dicte domine regine Margarete et heredibus suis[3] et successoribus legitimo scotacionis et assignacionis titulo pertinere ♦ Nos igitur dictis domine nostre regine Margarete heredibus et successoribus suis dicta bona quocumque infra regnum nostrum Dacie sita adiudicamus per presentes libere possidenda inhibentes firmiter ne quis se de dictis bonis contra suam uoluntatem aliqualiter intromittat ♦ Datum anno die et loco quibus supra nostre ad causas sub sigillo teste Iohanne Suenonis dicto Bryms iusticiario nostro.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren. I skal vide, at i det Herrens år 1406 på tirsdagen nærmest før Kristi himmelfart fremstod hr. Mogens Munk, ridder, og lod på den højbårne frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norges vegne og i hendes navn oplæse og forevise et åbent brev fra hr. Esger, søn af Jens Færke, i nærværelse af de velbyrdige mænd og gode herrer, Lave, biskop af Viborg, Peder Nielsen til Ågård, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Johan Skarpenberg, Jakob Lavesen, riddere, Stig Munk, Palle Kirt, Thomas Mogensen og flere andre troværdige, som førte forsædet på vort retterting; men da dette brev var blevet læst igennem og omhyggeligt undersøgt, blev det gjort klart og ved dom afgjort, at alt det arvegods og den ret, der som arv tilfaldt samme hr. Esger i Danmark, tilhørte nævnte fru dronning Margrete og hendes arvinger og efterfølgere som under retmæssig skødnings og overdragelses form. Vi tildømmer altså ved dette brev nævnte vor frue dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere nævnte gods, hvor det end er beliggende i vort rige Danmark, til fri besiddelse, idet vi udtrykkeligt forbyder, at nogen på nogen som helst måde befatter sig med nævnte gods imod hendes vilje. Givet år, dag og sted som ovenfor under vort rettertingssegl og med Jens Svendsen kaldet Brims, vor justitiar, som vidne.