1409. 21. september. Borgen Hindsgavl


Overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern og grev Henrik af Holsten på egne og hertuginde Elisabeth af Slesvigs og hendes børns vegne om, at kongen skal have Flensborg i pant for 10000 mark lybsk, dog undtages, hvad grev Klaus' datter og fru Helene af Haderslev ejer, og borgen Nyhus, som er pantsat til Lars Heest, men dette sidste forhold skal bringes til ophør inden otte uger

Tekst efter Aa

Tekst

Dit sint de degedinge de begrepen sint twischen deme allerdurchluchtigesten ffursten vnde heren heren Erike koninge der riike Denemarken etcetera vpp de eyne siide vnde deme wolgeborn heren greuen Hinrike to Holtzsten etcetera van siner der hertoginnen van Sleswig vnde erer kindere wegen upp de andere siide also dat de sulue here koning schal to pande hebben vor xm marc Lubesch in sulken penningen alsz in Flenzeborch nu genge vnde geue sint de stad Flenzeborch mit alleme rechte dat de greue de hertoginne vnde ere kindere darinne hebben sunderlingen uthgenomen wes de hertoginne greue Clawes dochter vnde vrow Helene van Hadersleuen darinne hebben de summe is van beider wegene drehundert marcc Lubesch vnde dat slot vnde veste Niehues mit deme lene vnde aller tobehoringe alse dat Laurentz Heesten in sine pande heft vnde de vorbenomde stad Flenzeborch schal greue Hinrik koning Erike uorscreuen antwerden van stunden an sunder arch vnde kan he dat slot Niehues mit siner tobehoringe alse dat Laurentz Heesten in sine pande heft em antwerden van stunden an so schal he dat doen sunder arch ♦ Were dat ok dat he eme dat nicht van stunden an nicht antwerden konde dat it Laurentz Heesten eme vor entholden wolde so schal greue Hinrik vorbenomet eme dat schicken to eyner tiid bynnen achte weken in desser wiise alse hir nascreuen Were dat so dat greue Hinrik mit rechte edder mit vruntscope van Laurentz Heesten dat slot nicht kregen konde bynnen achte weken so schal greue Hinrik koning Erike vorscreuen de leen denne van stunden an antworden unde schal van stunden an theen mit sinen mannen vor dat Niehus vnde schal dat bestallen wente so lange dat he dat slot antwerdet koning Erike vor eyn pand alsz vorscreuen is ♦ Weret ok dat he k{oe}ning Erikes hulpe dar to beh{oe}vede so schal he eme helpen dat bestallen vnde vorbuwen upp de ene siide vnde de here k{oe}ning vorscreuen schal greue Hinrike nenen schaden koste edder teringe rekenen des he edder de syne dar vore edder dar uppe vorteren ♦ Ok schal k{oe}ning Erik vorbenomet edder de sine hir bouen nenen schaden mit roue edder nemende doen greue Hinrike edder sines broder kinderen edder den eren in eren landen de wile he de uorscreuen pande heft ♦ Vortmer wan greue Hinrik vorscreuen edder sines broder kindere de vorbenomede stad vnde slot losen willen so scholen se kundigen de losinge in den vier hilgen dagen to pinxten to deme Nienhuse vnde so schal men de beredinge doen alse uorscreuen is in den negesten vier hilgen dagen to winachten dat na to Coldingen sunder arch ♦ Ok schal greue Hinrik uorscreuen richten ouer desse de nascreuen staet alsz hern Erike Krummedike her Otte Zeesteden Laurents Heesten her Wulff Poggewisch Henneke Staken vnde Detleue van Aneuelde mit vollenkomeliken rechten wes men den tobringen kan mit rechte na koning Erikes clage ♦ Ok schal greue Hinrik dar nene gnade bi doen dat gelde an ere edder an er liiff ane dat si koning Erikes wille ♦ Ok weren dar iennige andere dar de here koning schuldeginge tohadde des schal greuen Hinrik vnde sines broder kindere mechtich wesen wes se dar bi doen willen ♦ Vnde were dat ok also dat de here koning edder de sine iennich recht vorder hadde to greue Hinrike to der hertoginnen to eren kinderen edder to den eren van roues nemende edde vredebrokes wegene wen to desser tiid scheen is dat schal dar mede quiit wesen vmme des greuen der hertoginnen vnde erer kindere bede willen ♦ Heft ok iemand van beident siiden tosprake to dem anderen dat ertguet anr{oe}ret dar schal malk sines rechten vnuorsumet ane wesen ♦ Vortmer weret ok dat greue Hinrik edder sines broder kindere edder de eren iennige tosprake hadden to k{oe}ning Erike edder to den sinen so schal de sulue here koning en doen vruntliken so uele alsz mynne edder recht is vnde behelpen en mynne edder recht ouer de sine ♦ Weret ok dat dat gulde liiff edder ere des schal de sulue here koning mechtich wesen ♦ Vortmer schal neen vrede hir mede broken wesen vnde ok schal it nenen breuen edder degedingen to schaden komen de uor desser tiid geuen vnde scheen sint sunder de breue de uppe de artikele spreken de in dessem breue staen ♦ Vortmer schal de here koning geuen deme greuen der hertoginnen vnde eren kinderen enen breff ludende alse hir nascreuen steit Wanneir dat se losen willen de pande Flenzeborg vnde Niehues so scholen se toseggen in den vier hilgen dagen to pinxten to deme Nienhues vnde denne schal de beredinge scheen in den vier hilgen dagen to winachten dar negest uolgende to Coldingen ♦ Vnde wan de beredinge is gescheen na des breues uthwisinge den de here k{oe}ning van greuen Hinrike hebben sal so schal de sulue here k{oe}ning Erik edder vrowe køning<inn>en Margarete ere eruen edder ere nakomelinge deme greuen sines broder kinderen edder eren eruen de uorscreuen pande mit aller tobeh{oe}ringe alse de eme geantwerdet werden wedder antwerden vrig vnde vnbeworen sunder iennigerleie vortogeringe vnde sunder arch ♦ Acta sunt hec sub anno domini mcdixo ipso die beati Mathei apostoli et ewangeliste in castro Hintzegauel.

Oversættelse

Dette er de aftaler, som er indgået imellem den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Erik, konge over rigerne Danmark etc. på den ene side og den velbårne herre, grev Henrik af Holsten etc. på vegne af ham selv, hertuginden af Slesvig og hendes børn på den anden side, således at den samme herre konge i pant for 10000 mark lybsk i sådan mønt, som nu er gangbar i Flensborg, skal have staden Flensborg med alle rettigheder, som greven, hertuginden og hendes børn har deri i særdeleshed, undtagen hvad hertuginden, grev Klaus' datter, og fru Helene af Haderslev har deri. Summen er på begges vegne 300 mark lybsk og slottet og fæstningen Nyhus med lenet og alt tilliggende, som Lars Heest har i pant, og den førnævnte stad Flensborg skal grev Henrik straks overdrage førnævnte kong Erik uden svig, og kan han straks overdrage ham slottet Nyhus med dets tilliggende, således som Lars Heest har det i pant, så skal han gøre det uden svig. Skulle det ske, at han ikke straks kunne overdrage ham det, og at Lars Heest ville foreholde ham det, så skal førnævnte grev Henrik straks ordne sagen med kong Erik inden for otte uger på den måde, som står skrevet herefter: Skulle det ske, at grev Henrik ikke kunne få slottet fra Lars Heest med ret eller venskab inden for otte uger, så skal grev Henrik straks overdrage førnævnte kong Erik lenet og skal straks drage med sine mænd til Nyhus og belejre det, indtil han overdrager slottet til kong Erik som pant, som skrevet ovenfor. Skulle det ske, at han behøvede kong Eriks hjælp dertil, så skal han hjælpe ham at belejre det og indeslutte det på den ene side, og den førnævnte herre konge skal ikke bibringe grev Henrik nogen skade eller omkostninger for det, som han eller hans fortærer foran det eller oppe på det. Endvidere skal førnævnte kong Erik eller hans folk herudover ikke gøre nogen skade med røveri mod grev Henrik eller hans broders børn eller deres i ders lande, så længe han har det førnævnte pant. Fremdeles når førnævnte grev Henrik eller hans broders børn vil indløse den førnævnte stad og slottet, så skal de forkynde udløsningen på de fire hellige dage til pinsen i Nyhus, og så skal man orden betalingen, som det er skrevet ovenfor, de næste fire hellige dag til julen derefter i Kolding uden svig. Endvidere skal førnævnte grev Henrik dømme over disse, som står skrevet herefter, nemlig hr. Erik Krummedige, hr. Otto Sested, Lars Heest, hr. Wulf Pogwisch, Henneke Stake og Detlev von Ahlefeld med fuldkommen ret, hvad man der kan fremføre med rette efter kong Eriks klage. Endvidere skal grev Henrik der ikke vise nogen nåde, hvad enten det gælder ære eller liv, med mindre det er kong Eriks vilje. Og skulle der være nogen andre, som kongen havde anklager imod, så skal grev Henrik og hans broders børn have magt til at afgøre, hvad de vil gøre derved. Og skulle det også være, at kongen eller hans yderligere havde nogen retmæssig klage over for grev Henrik, hertuginden, hendes børn eller deres folk vedrørende røveri eller brud på freden, som er sket indtil denne tid, det skal dermed være kvit efter bøn fra greven, hertuginden og hendes børn. Og har nogen fra begge sider krav mod den anden, som vedrører deres gods, da skal enhver have uhindret adgang til at få sin ret. Fremdeles skulle det ske, at grev Henrik eller hans broders børn eller nogen af deres havde krav mod kong Erik eller hans, så skal den samme herre konge vise sig venlig mod dem så meget som det er mindelighed eller ret og hjælpe dem til mindelighed eller ret over deres. Skulle det ske, at det gjaldt liv eller ære, så skal den samme herre konge bestemme herover. Fremdeles skal ingen fred være brudt hermed, ej heller skal det komme til skade for nogen breve eller aftaler, som er givet og indgået før denne tid undtagen de breve, som omhandler de artikler, som står i dette brev. Fremdeles skal hr. kongen give greven, hertuginden og hendes børn et brev, der lyder, som det står skrevet herefter. Når som helst hun vil indløse pantet Flensborg og Nyhus, så skal hun meddele det de fire hellige dage i pinsen på Nyhus, og så skal betalingen finde sted på de fire hellige dage til næstfølgende jul i Kolding. Og når betalingen er sket efter ordlyden i det brev, som den herre kongen har fra grev Henrik, så skal den samme herre konge Erik eller fru dronning Margrete, deres arvinger eller deres efterkommere igen overdrage det førnævnte pant med alt tilliggende til greven, hans broders børn eller deres arvinger frit og uden retskrav, som det blev overdraget ham uden nogen udsættelse og uden svig. Dette er afhandlet i Herrens 1409. år på selve den hellige apostel og evangelist Matthæus' dag på slottet Hindsgavl.