Tekst efter Der Stralsunder liber memorialis l.l.
Uenerunt ad presentiam consulatus Henricus Donycht Petrus Goltzin de Bezekow Paulinus Molner hic ciuis Hinricus Kelle seruitor domini Hinrici Blome Iohannes Arndesson de Iůtterbuk Hinricus Romelow de Trepetow Hinricus Sarntzyn pistor Nicolaus Myrs Hinricus van Můnden et Steffanus Yonsson fidedigni et honesti uiri dicentes quod ipsi in presenti autumpno puta circa diem beati Dyonissii uelificassent de Falsterboda uersus Sundis et fuerunt super reysam octo dies et in quadam nocte scilicet que sequebatur immediate diem beati Dyonissii tenebrosa et Hinrico Donicht prescripto stante ad amplustre uento existente magno amiserantamiserant[1] quendam hominem ex naui. ♦ Bini audiuerunt aliquod facere sonum plump uidelicet cadendo in aquas sed propter tenebras non uidentes estimabant fuisse tunnam ad aquas prosilientem. ♦ Praeterquam una mulier cum eis existens clamauit uehementer ♦ Cocus fuit quem collum ueli suscepit et periecit in aquas. ♦ Tunc congruerunt quod amiserant cocum nomine Henningum Wyse qui sic ex infortunio fuit per collum ueli traiectus in aquas. ♦ Quapropter omnes prenotati extenderunt digitos suos ad sanctos iurantes quod talis Henningus Wise esset per predictum infortunium submersus ita quod a nullo homini naui existenti sibi aliquid mali accidisset ymmo omnes de tali suo interitu doluerunt. ♦ Acta sunt hec coram dominis Nicolao de Lippia Iohanne Burow et Iohanne Kedingh camerariis feria secunda post beati Dyonisii.
Heinrich Donycht, Peter Goltzin fra Besekow, Paulinus Molner, borger i denne by, Heinrich Kelle, hr. Henrik Blomes tjener, Johan Arndsen fra Göteborg, Heinrich Romelow fra Treptow, Heinrich Sarntzyn, bager, Nicolaus Myrs, Heinrich von Minden og Steffen Jonsson kom til rådets nærvær, troværdige og ærlige mænd, sagde, at de i i nuværende efterår, og det vil sige tiden omkring Sankt Dionysius, var sejlet fra Falsterbo til Stralsund. Otte dage tog rejsen, men én, mørk nat, nemlig den som følger umiddelbart efter Sankt Dionysius (= 10. oktober), hvor førskrevne Heinrich Donicht stod ved roret, mistede de et vist menneske fra skibet, idet der var stærk vind. To af dem hørte de noget gøre en plump lyd, sådan som når noget falder i vandet, men på grund af mørket kunne de ikke se og mente, at det var en tønde, der var gledet i vandet. Derefter klagede en kvinde heftigt, som var med dem, at der havde været en kok, som sejlets hals slog omkuld og kastede i vandet. Da blev de enige om, at de havde mistet kokken ved navn Henning Wyse, som sålede ved et uheld var blevet kastet i vandet af sejlets hals. Derfor udstrakte alle de førnævnte deres fingre og svor til deres helgener, at hin Henning Wyse var druknet ved førnævnte uheld, således at der ikke fra noget meneske ombord på skibet var sket ham noget ondt. Tværtimod smertedes de alle over hans død. Dette blev afhandlet i nærvær af Nicolaus fra Lippe, Johan Burow og Johan Keding, kammerskrivere, på mandagen efter den hellige Dionysius.