Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
De gebreke des copmans to dem Ellenbogen.
1. To dem ersten so nympt de Densche voghet coplude, visschere und amptlude, und settet se in den staken, umme cleyner sake willen und de ok nicht vele gebroken hebben, und wil se nener borgen neten laten; und wes se by sik hebben, dat nympt men en vor vorvaren ghud.
2. Vortmer sch{ue}d den visscheren hir mede to kort, dat se n{ue} moten geven to schutengelde 11 ß Lubesch, dar se tovorn geven 9 ß.
3. Ok wan en schute drifft to lande, dat leyder vele sch{ue}t, so komet de vogede edder ere knechte und nemet den armen luden, wat se hebben, sunder rede und recht, und settet se dar to in den staken; dat vele sch{ue}t to Barsebu und to Lummen.
4. Vortmer mach nen visscher visschen na sunte Dyonisius daghe ut der hense, se en kopent van den vogeden.
5. Vortmer mach nen copman ut der hense copslagen uppe dem markede na sunte Michaelis daghe; brekt we dar ane, dar willen se van hebben 40 mark dem voghede und 40 mark der bu; dar se vele lude alrede mede beschediget hebben. Und <we> dar ene tunnen haveren koft hadde, den beschedigen se dar over.
6. Item heft de copman und de visscher grot gebrek an den wagen, dat nene bunden mogen aken, alse se in vorjaren plegen to donde, dat groten schaden deit dem copmanne.
7. Item mach nen kremer veilinge hebben, alse se van oldinges plegen, sundergen se en mogen nene hosen ve<i>le hebben, sunder Yressche hosen, und nen lenwant, sunder Westfelsch.
8. Item mogen de schomakere uthe den steden nene scho vorkopen und maken na sunte Dyonisius daghe, dat kortliken upkomen is, dat en groten schaden deit.
9. Item mogen de schrodere uthe den steden nen rede werk vorkopen, de bulude nemet en dat und beschattet se dar to.
10. Item so heft de voget und de rad to den Ellenbogen vorboden dem copmanne, dat he nergen copslagen scal buten der bu in nenen copsteden, sundergen to Lunden; dar se doch lude over beschediget hebbet van dem copmanne. Und wan de copman umme desse sake sprikt, so segget se, se hebben en privilegium, deme willen se volgen dat mynste mit dem mesten, und seggen, se en fragen na der stede privilegien nicht.
11. Item so en mogen de coplude, de dar liggen, nicht kopen to etende, wes en bedarff und behuff is, in eren boden. Dat heft en de rad vorboden, sunder des, se en kopent van den buluden.
12. Ok so hebbet se lude beschediget, de dat loven mosten, dat se dat nemende clagen wolden etc..
Malmøkøbmandens fortrædeligheder.
1. For det første så tager den danske foged købmænd, fiskere og embedsmænd og sætter dem i fængsel på grund af småting, og som mange ikke har begået, og han vil ikke lade dem nyde kaution; og hvad de har på sig, det tager man som tabt gods.
2. Ydermere sker det hermed til skade for fiskerne, at de nu skal give 11 lybske skilling i skudepenge, hvor de hidtil har givet 9 skilling.
3. Desuden når en skude driver i land, hvilket desværre ofte sker, så kommer fogederne eller deres svende og tager fra de stakkels folk, hvad de har, uden årsag og ret, og sætter dem tilmed i fængsel; det sker ofte i Barsebäck by og Lomma.
4. Ydermere må ingen fisker fra hansaen fiske efter Sankt Dionysius' dag, medmindre de køber af fogederne.
5. Ydermere må ingen købmænd fra hansaen købslå på markedet efter Mikkelsdag; bryder nogen dette, så vil de have 40 mark til fogeden og 40 mark til byen; dermed har de allerede skadet mange. Og hvem, der dér havde købt en tønde havre, ham skader de på den baggrund.
6. Ligeledes har købmændene og fiskerne stort besvær med vognene, fordi ingen bønder må køre med lastvogne, som de plejede at gøre i tidligere år, hvilket påfører Købmanden store skader.
7. Ligeledes må ingen kræmmer gøre handel, som de ellers plejer fra gammel tid, i særdeleshed må de ikke have bukser til salg, foruden irske bukser, og intet lærred, foruden vestfalsk.
8. Ligeledes må skomagrene fra stæderne hverken sælge eller lave sko efter Sankt Dionysius' dag, hvilket er en ny bestemmelse, og det gør dem stor skade.
9. Ligeledes må skrædderne fra stæderne ikke sælge færdigt arbejde, byfolkene tager det fra dem, og beskatter dem desuden.
10. Ligeledes så har fogeden og rådet i Malmø forbudt Købmanden at købslå uden for byen i nogen købstad, i særdeleshed i Lund; deraf har mange folk blandt købmændene lidt skade. Og når købmanden taler om denne sag, så siger de, at de har et privilegium, og det vil de følge i stort som i småt, og de siger, at de ikke spørger efter stædernes privilegier.
11. Ligeledes så må købmændene, som ligger dér, ikke købe noget at spise af det, som de har brug for, i deres egne boder. Det har rådet forbudt dem, medmindre de køber det fra byfolkene.
12. Ligeledes har de skadet folk, som måtte love, at de ikke ville klage til nogen etc..