[1418. 29. juni. Reval]

Rådet i Reval skriver til hr. Claes (Pedersen (Flemming), lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland).

Rådet i Reval takker for det brev, som hr. Claes har sendt til rådet indeholdende oplysninger om kong Erik 7. af Pommerns købmænds klager over de skader, som rådet har påført dem.

Rådet i Reval meddeler, at det har forstået, at der er opstået konflikt mellem russerne på den ene side og hanseforbundet på den anden side, samt at det derfor er blevet forbudt hansekøbmændene at handle med russerne. Af den årsag erklærer rådet over for hr. Claes, at det skal være forbudt at føre gods fra Reval til Rusland.

Endvidere gør rådet i Reval hr. Claes opmærksom på, at det ikke er forbudt at føre gods fra Reval til kong Eriks riger, såfremt man sikrer sig, at det ikke føres til Rusland.

Endelig beder rådet i Reval hr. Claes om at underrette hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot) om Revals regler for handlen i området.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg a: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Papir. Med tilføjelse efter selve brevet: Van dusseme sinne dusses vorscr. breves sint gesant und breve gescreven an den bischop to Aebow und alle de vögede hiir in Oestlande.

Forlæg A: Tabt.

Tryk: Bunge, Liv.- Esth.- u. Curländisches Urkundenb. V, nr. MMCDXIII (reg. 2863), sp. 576-577; Reg. Dan. nr. *4468; Hanserec. VI, nr. 546, p. 526 (regest); Svenskt Diplomatarium, nr. 2498 (tryk efter Bunge, Liv.- Esth.- u. Curländisches Urkundenb. l.l.); Finlands Medeltidsurkunder, nr. 1520 (tryk efter Bunge, Liv.- Esth.- u. Curländisches Urkundenb. l.l.); SDHK-nr. 19648.

Split Normal

Tekst efter Bunge, Liv.- Esth.- u. Curländisches Urkundenb. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Na der grote.

Erwerdige, leve, lovesame vrund, her Clawes , besundere gude gunre!

Juwen bref hebben wi gutliken entfangen und wol vornomen, dar uns juwe ersamicheit inne schrivet, wu dat clage over uns gekomen sin van der meinheid wegen des allerdorluchtigesten vorsten und grotmechtigen heren koninge to Denemarken , de unse havene und stat soken, alse dat se an eren copenschoppen und gude gehindert und beschediget werden, und dat her Cristiern^[1] dat to nineme danke neme, und wes dat gi uns hiir ane to scriven, dat schrive gi uns in rechter vruntschop.

Des wi juwer ersamicheit sere gutliken danken, wante wi en vormoden uns ok nicht anders to juwer leve, und wolden ok node tegen ju und all unses heren, des koninges, undersaten und mannen in unredliken saken icht anders doen, des wi tor redelicheit und to rechte nicht don solden.

Hiir umme, leve her Clawes , gude gunre, hebbe wi lichte wol vornomen, wu dat et tuschen den Russen und den gemenen steden und copmanne van der hense buten stunt und vorboden wart, dat niemant Russlande soken scholde, noch mit gude, noch sunder gud.

Also vorbode wi hiir bi heiten und medeweten der stede, dat men ninerleie gud hiir ut unser stat und havene voren solde, men moste dat vorrechten, dat men dat gud uppe de Russen nicht voren wolde, deme copmanne to vorvange und to schaden.

Men wat gudes edder wu vele, dat me hiir ut voren wolde, dat me vorrechten wolde, dat dat gud in den riiken unses heren, des koninges, gesleten scholde werden, und den Russen nicht to gevort worde, deme copmanne to vorvange und to hinder, dat was eme juweliken ungeweigert.

Darumme, leve her Clawes , bidde wi juwe leve mit alleme vliite, begerende, uns des nicht to vorkerende, und ok dat gi hern Cristiern gutliken hiir inne underwisen und berichten willen, dat he uns der sake ok nicht vorkere, und dat gi und he uns und dem copmanne vrontlik sin.

Dar wille wi juwer leve gerne umme weder to deinste wesen, und werden nach all unsem vormogen in mogeliken saken, wante wes wi in den saken gedan hebben, dar en mochte wi van bodes und horsames wegen der stede nicht min don.

Hiir mede siit Gode bevolen.

1. her Cristiern] dvs. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot).

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.