[1419. 9. juni]. Viborg slot

Ridder Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) skriver til de livlandske hansestæder.

Krister Nilsson meddeler, at han har modtaget et brev fra de livlandske hansestæder, hvori de skriver, at rådet i Reval ikke har påført kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter skader, men at de derimod blot har fulgt hansestædernes påbud.

Krister Nilsson gør de livlandske hansestæder opmærksomme på, at kong Erik ikke forventer andet af de livlandske hansestæder end kærligt venskab.

Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at de livlandske stæder ikke må optræde autoritativt over for kong Eriks undersåtter uden kong Eriks tilsagn.

Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at hverken de livlandske hansestæder eller rådet i Reval har udsendt forvarsel til kong Eriks embedsfolk om, at de skulle være opmærksomme på hansestædernes påbud.

Derimod er alt, hvad der er hændt kong Eriks undersåtter, hændt dem, mens de søgte de livlandske hansestæders kærlighed og venskab.

Endelig meddeler Krister Nilsson, at hr. Johann v. d. Holte, rådmand i Reval, vil fortælle de livlandske hansestæder alt, hvad han har hørt om kong Eriks undersåtters klager, idet han netop har været hos Krister Nilsson.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Reval, Rathssarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarhiiv). Papir. Med adresse: Den erwerdigen vorsichtigen luden, borgermesteren und ratmannen der Liiflendischen stede kome desse bref mit werdicheit etcetera. Afskrift udfærdiget af stadssekretæren i Reval.

Tryk: Bunge, Liv.-, Esth. u. Curländ. Urkundenb. V, nr. MMCDXVII (reg. 2867), sp. 580-581; Hanserec. VI, nr. 550, p. 528 (regest; med datering til 20. maj 1418); Reg. Dan. nr. *4484.

Split Normal

Tekst efter Bunge l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Vruntlike grote und wes ik gudes vormach.

Wetet, leven vrundes, dat ik juwen bref wol vornomen hebbe, alse juwe vorsichticheit mi to schreff, dat de van Revale mines heren koninges gnaden und sinen undersaten ninen vordreit edder schaden gedan hebben, ane dat der stede bod is.

Des hopet mi to Gode und to ju, dat gi dat selven wol derkennen konnen, dat mines heren gnade van den steden und copmanne anders nicht vormodende is, men leve vruntschopp.

Ok hebben se nin ofverbod ofver mines heren undersaten to richtende, ane mines heren vulbord.

Ok en hebben de stede edder de van Revale nine vorwarninge gedan edder vorboed gesant an mines heren amptlude, stede edder undersaten, dat se sik vor jenich bod hoeden solden.

Men allent dat en geschein is, dat is en wederfaren in der tosokinge in leive und in der vruntschopp, alse se van oldinges bewone weren.

Item alse gi schriven, dat et mines heren amptluden, steden edder undersaten to ninem vordreite edder schaden gedaen is, sunder in dat meine beste, dat beste bekenne God.

Ok kunne gi dat sulven wol derkennen, welkerleie wiis mines heren undersaten dat beste to dreven is, und ik besorge mi des, alse ik juwer erbarheit er to schreven hebbe, wu de rad van Revale sik noch nicht sulven richten, edder gi se dar ane vullenkomeliken edder leifliken underwisen willen, dat dat beste wert in groter clage komen vor mines heren gnade, vor andere heren und stede.

Vorder mer kan ju desse erber man, her Johan van me Holte, ratman to Revale , alle dink berichten, wes he hiir gehort heft van clage der undersaten mines heren.

Hiir van begere ik van juwer erbarheit een lefliik und een endich antworde.

Gode almechtich blivet bevolen to ewigen tiiden.

Gescreven to Wiborch, des vridages na Pinxsten.

Bi mi Kersten Niclisson, ritter .

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.