[o. 1419. - 1443. 3. september].

Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst i Åhus, samt Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, erklærer, at Peder, kaldet Ædemod, har ført falsk søgsmål ved ærkebiskoppens domstol; og at de i opdrag fra den udvalgte abbed i Bækkeskov kloster har undersøgt en ung mand, som var blevet slået og angiveligt såret i armen af samme udvalgte abbed, og fundet armen helt uskadt; og at den unge mand endvidere har tilstået, at han blev overtalt af Peder, hans slægtning, til at beskylde den udvalgte abbed for sin alvorlige sygdom.

Sprog: latin.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: København, Det Kongelige Bibliotek, E don. var. 1 folio, [7] Tomus H (alias Tomus 6), p. 526-527, "Bartholin H". Afskrift ved Arne Magnusson efter original i Jens Rosenkrands' besiddelse, jf. Bartholin H s. 509. Brevet har overskriften Conventualium de Bækkiæscog testimonium super juvenis cujusdam falsa criminatione electo Bækkesc: objecta nempe quod eum verberando, morbi causa ei fuisset.

Forlæg Aa1: København, Rigsarkivet, Langebeks Dipl., 1509 uden dag.

Forlæg Aa2: København, Det Kongelige Bibliotek, Thott, 1580, 4°, s. 305.

Tryk: Pontoppidan, Annales II 736; Rep. nr. U543; Rep. 2. rk. nr. 12881; Curt Wallin, Tommarps Urkundsbok II 117-118 nr. 69 (oversættelse til svensk).

Bemærkning: Brevet er ikke dateret, men har tidligere været henført til 1509 (Pontoppidan, Annales). I Rep. 1. rk. (hvor udgiverne ikke var opmærksomme på trykket hos Pontoppidan) bringes brevet blandt de udaterede breve fra 1401-1450 uden forsøg på en nærmere datering. William Christensen oplyste i Rep. 2. rk. hele overleveringen af brevet og konkluderede vedrørende dateringen, at denne var "ret tvivlsom", og at henførelsen til 1509 formentlig skyldtes, at brevet i Bartholins afskrift fulgte umiddelbart efter en afskrift af et brev fra dette år. En Lars Gudbjørnsen er nævnt som præst i Viby (nu Gustav Adolf) og Älleköpinge i Villands herred i en supplik fra præsten Mogens Trudsen fra Lunde stift til pave Martin V., som blev bevilget 1419. 11. oktober (APD II 297 nr. 1313). Lars Gudbjørnsens embedstid kendes ikke præcist, da han kun er nævnt i nærværende, udaterede brev og i pavebrevet. Curt Wallin antager, at Jens Andersen fra Bækkeskov er identisk med den senere abbed i dette kloster. Hans embedstid kendes desværre ikke præcist, da han kun er omtalt som abbed i et enkelt brev af 1443. 3. september (Rep. nr. 7357). Uden tvingende argumentation overvejer Wallin, der ikke kendte til omtalen af Lars Gudbjørnsen i pavebrevet, "o. 1423" som terminus post quem, men fastholder alligevel Repertoriets terminus post quem og angiver dateringen som "u.d. [1401 – 1443]" Terminus post quem kan ikke angives nærmere end o. 1419, hvor Lars Gudbjørnsen er nævnt som præst, mens terminus ante quem er den første omtale af Jens Andersen som abbed. Dateringen er derfor [o. 1419 – 1443. 3. september].

Split Normal

Tekst efter Aa

Tekst

Universis presentium noticiam habituris Laurencius Gudhberni , decanus in Willandzherret, Petrus Jacobi , plebanus Aoosiensis ecclesie Johannes Swenonis , et Johannes Andree , presbiteri conventuales monasteriorum Tummathorp et Bækkiæscogh, salutem in domino perhennalem. ♦

Ad perhibendum veritati testimonium requisiti constare volumus presentibus et futuris quod Petrus dictus Ædemaat falsam coram dompno archiepiscopo deponens querimoniam, induxit et persuasit cuidam juveni cognato suo ut si contingeret eum mori de infirmitate quam protunc habuit, et de qua jam convaluit dompno electo monasterii Bækkis, pro eo quod ipsum super violenta prati monastici sectione secum contumaciter contendentem solo et levi percusserit^[1] ictu mortem suam mendaciter imputaret, ♦

Misit igitur predictus electus nos ad eundem juvenem, cui cum primo loqueremur jacuit per astuciam more vulpis mutum se simulans, sed tandem os recenter aperiens publice confessus est quod dolorem unde infirmaretur haberet intrinsecum, addiditque maliciose secundum persuasionem Petri dicti Ædemaat de turpi mendacio quam pluries convicti, se etiam de levi verbere quod de manibus electi susceperat infirmari, ♦

Quapropter brachium ejus, in quo se lesum fatebatur examinavimus quo caucius et diligencius examinato, nec unum quidem signum invenimus lesionis, ♦

In cujus examinacionis testimonium sigilla nostra duximus inferius apponenda. ♦

1. percusserit] I margin rettet fra percussit, Aa.

Oversættelse

Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst ved Åhus kirke, Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, til alle, der får kendskab til dette brev, evig hilsen i Herren.

Anmodet om at aflægge vidnesbyrd om sandheden vil vi, at det skal stå klart for nulevende og kommende, at Peder, kaldet Ædemod, da han indledte falsk søgsmål for hr. ærkebiskoppen, lokkede og overtalte en ung mand, hans slægtning, til løgnagtigt at beskylde den udvalgte hr. abbed for Bækkeskov for sin død, hvis det skulle hænde ham at dø af den sygdom, han dengang led af, og som han nu er kommet sig af; af den grund, at denne havde slået ham med et enkelt, let slag, da han trodsigt stredes med ham om den voldelige opdeling af klostrets eng.

Den førnævnte udvalget abbed sendte os altså til samme unge mand, som, da vi først talte til ham, som en ræv forsøgte sig med list, idet han lod, som om han var stum, men for nylig åbnede munden sig, og han tilstod offentligt, at han indvendigt havde den smerte, hvoraf han blev syg, og han tilføjede, at han, efter overtalelse af Peder, kaldet Ædemod, som flere gange er dømt for skændig løgn, i ond hensigt lod som om, han blev syg af det lette slag, som han havde fået af den udvalgte abbeds hånd.

Derfor har vi undersøgt hans arm, som han påstod skadet, og efter at have undersøgt den forsigtigt og omhyggeligt, har vi ikke engang fundet ét tegn på skaden.

Til vidnesbyrd om denne undersøgelse har vi ladet vore segl anbringe nedenfor