Tekst efter Aa
Alle the thette bref see æller høræ læsæ, helser jech Nyæls Bylle ærkædyeghn i Roskilde ewinneligh meth gwth. ♦
Iech widner meth thættæ myth obne bref, ath mich witerlicht er, ath innen biscop Nyælse dawe, som byscop war i Roskilde, en goth quinne, som hed Katerine , Vnge Gynsekes effterleveræ, hwilken som war Bille Esbernssøns aff Hallæløff mother mother, gyorthe i syn yterste thyd och i syn sotesengh ynnen Roskilde eet testæment, i hwilkæt testæment til sancti Lucii kirkæ i Roskilde war gywed jordegodzs, swasom war een gard i Thorslwnde magle, i hwilken gard vppæ then thyt bothe een hed Knwt Mawensøn . ♦
Vm then same gard oc testæment talede her Iæiep Olefsøn ridder til bispen Nyels vppe fornefnde Kadrines daterbørnæs, som ware fornefnde Bylle Esbernsøns och hans brødres weyne, forthy han war there loflege wæryæ, och han straffede thet testæment oc gawe. ♦
Tha melthæ byscop Nyæls gote mæn til, swasom ware, thre kaneke i Roskilde och andræ gote legmen, ath skylyæ then dele och thet tiltal ath meth ræte. ♦
Tha thøtte the gote men som telnefnde ware, thet testæment ware for stoort oc wskælyeht. ♦
Oc mælte the for ræthe, oc skylde then dele sa at, at nar fornefnde Katerines arwinge gawe domkirken i Roskilde x. lødug mark, tha skulde the igenfange then fornefnde gard i Thorslunde magle frii och wbewaren, oc hanwm behalde tel ewynnelych ege. ♦
In cujus rei testimonium sigillum meum ad tergum presentibus est impressum ♦
Datum Roskildis anno domini m°cd°xx° xiiitia die mensis julii. ♦
Alle, der ser dette brev eller hører det læse, hilser jeg, Niels Bille, ærkedegn i Roskilde, evindeligt med Gud.
Jeg bevidner med dette mit åbne brev, at det er mig vitterligt, at i biskop Niels' dage (som var biskop i Roskilde)[A] gjorde en god kvinde, som hed Katrine, enke efter Unge Gynsike og mormor til Bille Esbernsen af Hallelev, i sin sidste stund og i sin sygeseng i Roskilde et testamente, i hvilket der blev givet jordegods til Sankt Lucius' kirke i Roskilde, nemlig en gård i Torslundemagle, i hvilken der på den tid boede en, som hed Knud Mogensen.
Om denne gård og dette testamente rejste hr. Jakob Olufsen, ridder, sag for biskop Niels på vegne af førnævnte Katrines datterbørn, nemlig førnævnte Bille Esbernsen og hans brødre, fordi han var deres lovlige værge, og han forkastede testamentet og gaven.
Da udpegede biskop Niels gode mænd, nemlig tre kannikker i Roskilde og andre gode lægmænd, til at afgøre dette søgsmål og denne tiltale med rette.
Da forekom det de gode mænd, som var udpeget, at den testamentariske gave var for stor og urimelig.
Og de erklærede for rette og afgjorde søgsmålet således, at når den førnævnte Katrines arvinger gav domkirken i Roskilde 10 lødige mark, da skulle de få den førnævnte gård i Torslundemagle fri og upåtalt igen og beholde den til evig eje.
Til vidnesbyrd om dette er mit segl påtrykt bagsiden af dette brev.
Givet i Roskilde i det Herrens år 1420, på den 13. dag i juli måned.