Tekst efter Rydberg l. l., konfereret med A.
Wij Allef van Godes gnaden furste to Stormeren greue to Holsten vnde Schowenborch vnde wij Baltasar van den suluen gnaden furste to Werle vnde here to Wenden / bekennen vnde bethugen openbare in dessem breue vor al den jennen de ene seen edder horen lesen / dat wij hebben geloued vnde louen in guden truwen deme jrluchtigesten fursten vnde heren heren Erike der ryke Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Goten koningh vnde hertoge to Pomeren vor vnsen leuen vedderen vnde vor vnsen leuen bolen hertogen Hinrike to Sleswijk vnde sine brodere vnde heren Hinrike greuen to Holsten vnde alle de eere / land vnde lude / dat de vrede vnde rechtgank / de gedegedinghed vnde begrepen sind thusschen en in beydentziden to Vlensborch na Godes bord veerteynhundert dar na in deme twyntegesten jare an sunte Katherinen daghe der hilghen junkfrowen / der de vorbenomede here koningh / ene besegelde vthscrift[a] heft / alse de degedinghe sind vnde wol clarliken vthwysed / vnde des gelijk de Holsten heren erbenomet ♦
De vorscreuen besegelden scrift vnde degedinghe / de de ergenante here koningh heft alse vorscreuen is / schal em vnde den sinen truweliken geholden werden / vrede rechtgank in allen articulen / alse de vorscreuen scrift jnneholdende is / vnde an scriften vthwijset van vnsen vedderen vnde van vnsen bolen vorbenomet greuen Hinrike vnde al den eren sunder jengherleye arghelijst edder hulperede / de dessen vorbenomeden vrede rechtgank vnde degedinghe moghen to schaden edder to hinder komen / men schal truwliken holden werden in aller wijs alse de vorscreuen scrift vthwijset ♦
Alle desse vorscreuen stucke love wij Allef vnde Balthazar vorbenomet in guden truwen stede vnde vast to holdende deme vorbenomeden jrluchtigesten fursten koningh Erike vnde sinen eruen efte nakomelinghen der vorbenomeden ryke vnde louen mede to siner vnde to siner eruen vnde nakomelinghen truwen hand alle syner dryer ryke rade vnde manne vnde des to groterer betuchnisse vnde wysser bewaringhe zo hebbe wij Allef vnde Balthazar vorbenomet myd willen vnde beradene mode vnse jngesegele hengghed heten an dessen breff de geuen vnde screuen is na Godes bord verteynhundert dar na an deme twyntegesten jare an sunte Nicolaus daghe des hilghen biscopes ♦
Vi Adolf, af Guds nåde fyrste til Stormarn, greve af Holsten og Schauenburg, og vi Balthasar, af samme nåde fyrste af Werle og herre til Wenden, erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at vi for vore kære fætre og for vor kære slægtning, hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre og hr. Heinrich, greve af Holsten og alle deres lande og folk, i troskab har lovet og lover den strålende fyrste og herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, at den fred og rettergang, som er blevet aftalt og nedfældet mellem dem på begge sider i Flensborg, efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 20. år på den hellige jomfru sankt Katarinas dag. Heraf har den førnævnte hr. konge en beseglet udskrift, som klart viser, hvordan aftalerne er, og ligeså de førnævnte holstenske herrer.
Den førnævnte beseglede skriftlige aftale, som den førnævnte hr. konge har, sådan som det står skrevet tidligere, skal holdes over for ham og hans folk i troskab, fred og rettergang i overensstemmelse med alle artikler, som det førnævnte skrift indeholder og skriftligt foreskriver, af vore fætre og vor førnævnte slægtning, grev Heinrich og alle deres, uden nogen form for svig eller udflugter, som kan være til skade eller hindring for denne førnævnte fred, rettergang og aftale, men aftalen skal overholdes i troskab på alle måder, som det førnævnte skrift foreskriver.
Alle disse førnævnte stykker lover vi førnævnte Adolf og Balthasar at holde stadigt og fast i troskab over for den førnævnte strålende fyrste kong Erik og hans arvinger eller efterkommere til de førnævnte riger, og vi lover det til hans og hans arvingers og efterkommeres tro hånd og alle hans tre rigers råd og mænd, og til større vidnesbyrd og sikkerhed for dette så har vi førnævnte Adolf og Balthasar med vilje og velberåd hu ladet vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400, derefter i det 20. år på den hellige biskop sankt Nicolaus' dag.